|
Symbolismen |
|
... |
 |
|
Frankrig
og Belgien var symbolismens hovedcentre. De symbolistiske malere var i
opposition til realismen, naturalismen og impressionismen og hermed
gengivelser af virkeligheden og naturen, det var eksistentielle
spørgsmål det handlede om, følelser og stemninger. Symbolisterne
ville udtrykke en ide ved hjælp af symboler,
de opfattede
virkeligheden som et symbol på en højere eller anden verden, og i
maleriet ses interesse for det okkulte, det religiøse, for drømme,
mystik, død, sex og femme fatale-motivet, en sensuel tillokkende
kvinde, der er skæbnesvanger for mænd. Det
symbolistiske maleri kan beskrives som gådefuld, dekorativ,
spidsfindig, raffineret.
Formerne og farverne har en symbolsk betydning, fx en genstand i
billedet har ikke nødvendigvis den farve som den har i virkelighedens
billede, men den farve, som kunstneren synes, den skal have, som
kunstneren føler er den rigtige. Engle, slanger, duer, kirker kan
være nogle af billedets symbolske elementer, og her er der tale om et
velkendt kristen symbolgods.
I nogle symbolistiske billeder foregribes ekspressionismen og
surrealismen, de har ekspressionismens farvekraft og til dels
malemåde, og surrealismens urealistiske sammensætninger af
billedelementerne, men ikke altid surrealisternes præcise 'realistiske'
malemåde. Symbolisterne kan også siges med deres billedmystik, at fortsætte romantikkens
drømmebilleder. Samtidig var
der i tiden en interesse for psykologien, en ny videnskab, og dens
fokus på sindets dybder, på psyken, på det uforståelige
repræsenteret ved Freuds (1856-1959) psykoanalyse og udgivelsen af
hans værk "Drømmetydning" i 1900.
Imidlertid er der hos symbolisterne ikke én teknik eller malemåde,
der gør sig
|
|
gældende, men det er tilværelsesforståelse, selve
livets mening, og kunstopfattelse, der er fælles for de malere, som
af eftertiden betegnes som symbolister.
Imidlertid må man sige, at
fremstilling af symbolske billeder ikke begrænser sig til den her
omtalte periode og dens oprør med de tidligere perioders objektive
gengivelser. Det symbolske billedudtryk ses stadig som et udtryk
for tanker, ideer, følelser, som individets interesse for individet.
Den symbolistiske litteratur er en reaktion mod naturalismen. De
symbolistiske forfattere mente ikke, det var muligt at give en
nøjagtig beskrivelse af tilværelsen, derfor udtrykte de sig om
tilværelsen ved symboler og ved at bruge sproget på en ekspressiv,
absurd og associerende måde, og det kan for læseren være svært
tilgængeligt litteratur, da der er skrevet for "de indviede"
- i Frankrig Baudelaire, Verlaine, Mallarmé, Rimbaud. I Tyskland Stefan George. I
Danmark Johannes Jørgensen, Sophus Claussen, Viggo Stuckenberg og Helge
Rode (gift med Edith Rode, far til Ebbe Rode) var optaget af debatten i
1920'erne om livsanskuelse.
|
|
... |
|
|
|
Symbolismens
kunstnere og værker |
| |
"En
bjergbestigerske", 1912, Statens Museum for Kunst.
Foto Kirsten
Petersen |
|
|
|
J.F.
Willumsen
(Jens
Ferdinand)
(1863-1958). Dansk maler, keramiker, tegner,
billedhugger, grafiker, arkitekt og fotograf. Willumsen blev født
i København, hans forældre var Hans Willumsen og Ane Kirstine Jensen.
I 1980 giftede han sig med billedhuggeren Juliette Meyer, de blev
skilt i 1902, og i 1903 giftede han sig med billedhuggeren Edith Wilhelmine Wessel,
fra 1930'erne boede han sammen med den franske danser og maler Michelle
Bourret. Fra 1881-85 var han elev af
P.S.
Krøyer på Akademiet. Fra 1890-94
boede han i Paris, og i Pont-Aven i Bretagne
mødte han den franske maler Paul
Gauguin. Willumsens udgangspunkt i
maleriet var naturalismen, senere blev han inspireret af
Gauguin's symbolisme. Willumsen var medstifter og medlem af Den
Frie Udstilling, årlig københavnsk kunstudstilling, stiftet 1891 i protest mod
Charlottenborg-udstillingen.
Som keramiker udførte han stentøjsarbejder for hovedsageligt Bing
& Grøndahl, som han var kunstnerisk leder
af 1897-1900. Efter 1900 malede
han en serie af monumentale ekspressionistiske malerier, hvor han
skildrede relationen mellem menneske og natur.
Som arkitekt udførte han fx tegninger til Den Frie Udstillings bygninger og sit eget
hus i Ryvangen.
I slutningen af 1910'erne rejste han i
Middelhavslandene - hans rejser og studier af den græsk-spanske
kunstner
El
Greco fik stor betydning for hans
malerier, farverne blev mere kraftfulde og intense. Under 2.
verdenskrig flyttede Willumsen til Sydfrankrig, hvor han boede
resten af sit liv. I 1930'erne foretrak han Venedig frem for
Frankrig, han malede bylivet, bygninger og kanalerne.
I 1947 fik han Thorvaldsens Medalje. Han
døde i Cannes og blev begravet i parken til J.F. Willumsens
Museum i Frederikssund. Willumsen havde adskillige udstillinger
udenfor Danmark først og fremmest i Skandinavien og Frankrig
(Paris). |
|
|
|
|
... |
Udvalgte
arbejder: "To koner
skilles efter en passiar" (1890),
"Kongesønnens bryllup" (1888), "Jotunheimen"
(1892-93),
"En Bjergbestigerske" (de første skitser fra
1902), "Sol og
ungdom" (1902-10), "Efter
stormen (1905)" , "Aftensuppen" (1918), samt trilogien
"Tizian døende", "Stenstatuen" og "Himmelgåden"
(1935-38).
Billedhuggerarbejder: "Det Store Relief"
(1893-1928), indgår
i Den danske
kulturkanon, "Hørups
statue" (1908), "Biskop Nordal Brun" (1949), Ravnene
til Friluftsteatret i Dyrehaven, senere foran Den Frie Udstillings
bygning.
1891 raderingen "Frugtbarheden", et dansk grafisk
hovedværk.
. |
... |
|
|
|
| |
"Krigsinvalider",
1928, Nordjyllands Kunstmuseum
Ålborg |
|
|
|
|
|
|
|
... |
Khnopff's
billede af sfinksen med kvindehoved og leopardkrop, der
presser sin kind mod et tankefuldt ungt menneske må være
inspireret af Oscar Wilde's dig The
Sphinx", 1894: |
 |
| "Sfinksen", 1896, Royal Museums of Fine Arts,
Bruxelles |
|
|
"...half
woman and half animal!
Come forth my lovely languorous Sphinx!
and put your head upon my knee!
And let me stroke your throat and see your
body spotted like the Lynx!
And let me touch those curving claws
of yellow ivory and grasp
The tail that like a monstrous Asp
coils round your heavy velvet paws!
|
|
|
... |
Fernand
Khnopff
(1858-1921).
Belgisk kunstner, født i Grembergen, opvokset i Brügge og
død i Bruxelles. Khnopff ville være jurist og påbegyndte
jurastudiet i Bruxelles, men opgav det til fordel for
studier ved Académie des
Beaux-Arts, hvor hans lærer var Xavier
Mellery.
I 1877 besøgte Khnopff Paris, hvor han blev begrejstret for Gustave
Moreau,
Delacroix,
Rossetti og Burne-Jones. I 1881 udstillede han for første gang på L'Essor
Salon i Bruxelles. I 1883 var han medstifter af Les XX/Les
Vingt, kunstnergruppen blev identisk med den belgiske
symbolisme - Les Vingt blev opløst i 1893. I 1892
udstillede Khnopff, opmuntret af Joséphin Péladan,
i Paris på den første Salon de la
Rose+Croix. Péladan,
Salonens grundlægger,
var en stor beundrer af Khnopff's
arbejder, og anså ham værende på niveau med de franske
symbolister Gustave Moreau (1826-1898) og Pierre Puvis de
Chavannes (1824-1898),
den belgiske symbolist Felicien Rops (1833-1898) og den
engelske prærafaelit Edward Burne-Jones (1833-1898).
Omkring
1900 blev "Villa
Khnopff"
opført, et drømmeagtigt multifunktionelt hus, det var et
hjem, et atelier, et kunstværk, et tempel, en helligdom,
huset blev ødelagt kort efter hans død. Khnopff
første arbejder var realistiske i bogstaveligste forstand,
han følte en forpligtelse over for motivet, at gengive det
præcist i alle detaljer, imidlertid var den rene realisme
ikke nok for ham, han var af den opfattelse, at kunsten
måtte udtrykke mere end facts og facade. Et af hans mest
berømte symbolistiske arbejder er "Sfinksen".
Sfinksen forblev symbolisterne favorittema, den blev
portrætteret både som et seksuelt attraktivt væsen og som
en sensuel metafor. |
.... |
|
 |
|
"Marguerite
Khnopff", kunstnerens søster,
1887 |
|
|
 |
|
"Den
forladte by",
1904, Musees Royaux des Beaux Arts, Bruxelles |
|
|
 |
|
Førstedags-
kuvert anvendt med tilladelse fra Eugeen
Weyn, Belgien
. |
|
|
|
|
|
|
 |
|
"Les
Iris", 1890, Metropolitan Museum of Art,
New York
|
|
|
|
|
"Middagshvile",
1889/90,
Musée d’Orsay, Paris |
|
|
 |
|
"Cypresser",
1889,
The Metropolitan Museum of Art,
New York
Foto: Kirsten Petersen
|
|
|
 |
|
"Solsikker",
1888,
National Gallery, London |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
"Kirken
i Auvers", Frankrig, 1890, Musée
d'Orsay, Paris
.
|
|
|
|
| .. |
Vincent Willem van Gogh
(1853-1890).
Hollandsk maler, født i Groot-Zundert i Holland som søn af en
præst i den hollandske reformerte kirke Theodorus van Gogh og Anna
Cornelia Carbentus. Van Gogh's første møde med kunsten var, da han
arbejdede i kunsthandelen Goupil & Co. i Haag, der var grundlagt af
hans onkel Vincent - hans bror Théo (Theodorus) van Gogh
arbejdede senere for det samme firma, som agent for firmaet arbejdede van
Gogh i dets afdelinger i Bruxelles, London og Paris.
I Haag i august 1872
begyndte Vincent at skrive |
 |
|
breve til
Theo, deres korrespondance fortsatte
i næsten 18 år - brevene er en væsentlig kilde til forståelse af hans
liv og kunst.
Van Gogh ønskede at blive præst som sin far, han prøvede at komme ind
på teologistudiet, men det lykkedes ikke. Fra 1878-80 var han prædikant
i Borinage, et kulmineområde i Belgien, det var i denne periode, han
besluttede, at han ville være kunstner.
Van Gogh var inspireret af Millet's og Daumier's
arbejder, og hans første motiver var
hovedsageligt landlivet og arbejdende mennesker,
og farveholdningen var mørk og dyster.
Han boede i Bruxelles og forskellige steder i Holland, før han flyttede
til Paris i 1886 for at bo sammen med sin bror Théo, i Paris lærte
han impressionismen at kende, og dens malemåde prægede
hans senere billeder. Han
arbejdede kort tid i Fernand Cormon's atelier, hvor han mødte Toulouse-Lautrec, og i Paris mødte han også Bernard, Degas,
Gauguin,
Pissaro
og Signac.
I 1888 flyttede han til Arles i Sydfrankrig - han
udviklede sin
personlige stil med lyse klare farver og brede penselstrøg, motiverne
var landskaber, portrætter, opstillinger og interiører - han fik
betydning for fauvister og ekspressionister.
Paul Gauguin og van Gogh indledte et samarbejdede - de oplevede voldsomme
uoverensstemmelser, van Gogh truede
Gauguin med en
barberkniv, og efterfølgende, i dyb anger, skar van Gogh et stykke af sit venstre øre. I 1888 havde van Gogh det første af mange psykiske sammenbrud - ikke
desto mindre fortsatte han med at male.
I 1890 blev van Gogh inviteret til at udstille med kunstnergruppen Les
Vingt (de tyve) i Bruxelles, og på udstillingen solgte han sit første
billede - samme |
|
|
|
.. |
|
"Selvportræt",
1887, Vincent van Gogh Museum, Amsterdam
. |
|
|
|
|
|
|
år var han repræsenteret på Salon
des Indépendants i Paris.
Van Gogh begik selvmord 37 år gammel, han skød sig selv den 27 juli
1890, og han døde to dage senere i Auvers-sur-Oise i Frankrig.
Rijksmuseum Vincent van Gogh åbnede i Amsterdam i 1973.
|
... |
|
|
|
|
|
... |
Pierre
Bonnard (1867-1947). Fransk
maler, grafiker og bogillustrator. Han blev født i Fontenay-aux-Roses
nær Paris, som nummer to søn af Eugéne Bonnard, embedsmand i krigsministeriet, og Elisabeth Mertzdorff (Marzdorf), han begyndte
tidligt at tegne og male opmuntret af sin bedstemor. Bonnard døde i Le Cannet nær Cannes.
Fra 1886-88 studerede han, efter faderens ønske, jura, og fulgte
samtidig aftenundervisningen på Académie Julian, hvor hans medstuderende
var Maurice Denis, Henri Gabriel Ibels, Paul Ranson og Paul Sérusier. I 1888
begyndte Bonnard at studere kunst ved Ecole des
Beaux-Arts, hvor han etablerede et venskab, der blev livslangt, med
Ker-Xavier Roussel og Edouard Vuillard.
Bonnard opgav juraen for at blive
kunstner og efter en kort militærtjeneste, tilsluttede han sig i 1889
en gruppe af unge symbolistiske malere, Nabierne
(Nabiim hebraisk: profet), der var blevet stiftet på initiativ af Paul
Sérusier
og inkluderede Henri Gabriel Ibels,
Ker-Xavier Roussel,
Edouard
Vuillard, Paul Ranson og
Maurice Denis. |
|
|
 |
|
"Spisestuen", 1932, Musee National
d'Art Moderne, Paris.
|
|
|
 |
|
Plakat,
France-
Champagne, 1889, som
indbragte ham en designpris |
|
|
Nabierne var inspireret af Gauguin og japanske
træsnit, deres farveholdning var afdæmpet og vilkårlig, deres
billedbeskæringer dristige og deres
penselføring
rytmisk. Billedmotiverne
var scener fra dagliglivet.
Endvidere fremstillede de plakater, teaterdekorationer,
glasmosaikarbejder og bogillustrationer. I
1890 begyndte
Bonnard at arbejde med farvelitografi. I 1891 mødte han Toulouse-Lautrec, og han udstillede for første
gang på Salon des Indépendants og
på Nabiernes første udstilling på Galerie Le Barc de Boutteville. Bonnard
udstillede med Nabierne indtil de opløstes i 1900. Under
indflydelse af Degas og
Toulouse-Lautrec
fjernede Bonnard sig fra det symbolistiske maleri og
udviklede en forfinet og til tider raffineret billedkunst, hvor alt var lykkelig harmoni og solfyldt
farvepragt - poetiske skildringer af unge kvinder indtog en dominerende plads i hans
kunst. Han
arbejdede med forskellige medier fx fremstillede han ofte plakater og
illustrationer til det litterære magasin La Revue Blanche. I 1893 mødte han Maria Boursin (= Marthe de
Méligny), der blev hans
model - de blev gift i 1925. Samme år mødte han forlæggeren, kunsthandleren og samleren
Ambroise Vollard, der udgav mange af hans litografier, fx i 1899 albummet "Quelgues aspects de la vie de Paris"
(Nogle
aspekter af livet i Paris) illustreret med Bonnard-litografier, og
også i 1893 mødte han Louis Comfort
Tiffany, amerikansk Jugend
glasmosaikkunstner,
der udstillede en
serie glasmalerier, et af dem "Moderskab" var udført
efter en tegning af Bonnard. I 1896 afholdtes
hans første separatudstilling på Galeries Durand-Ruel i Paris, han udstillede
malerier, plakater og litografier. I 1898 designede Bonnard dukker
for Théâtre des Pantins (dukketeater).
Omkring 1900 vendte hans sig igen mod impressionismen.
I 1903 deltog han på den første Salon
d’Automne (Høstudstilling) og på Wiener Secession i Wien i Østrig. I
1925 flyttede
han til Le Cannet i Sydfrankrig, hvor han købte en lille ejendom, som
han navngav "Le Bosquet". I 1933
arrangerede Art Institute of Chicago en stor udstilling med arbejder af
Bonnard og Vuillard, og der blev holdt separatudstillinger af hans billeder
på Galerie Bernheim-Jeune og Galerie Braun i Paris. Fra 1933-38
rejste han ofte i Normandiet (Deauville, Trouville, Bénervill-sur-Mer),
hvor han først og fremmest malede søstykker. I 1939 afholdtes en
retrospektiv udstilling af hans arbejder i Stockholm.
Få måneder efter Bonnard's død i 1947 blev der afholdt et stor udstilling på
Musée de l’Orangerie i
Paris.
I 1948 holdt Museum of Modern
Art, New York en retrospektiv udstilling af Bonnard's arbejder, i
udstillingskataloget blev han beskrevet som en kunstner "der ønskede
at male kun glade billeder". I de følgende år blev afholdt udstillinger i København,
Amsterdam og Stockholm.
Bonnard's bidrag til udviklingen af den abstrakte kunst er med tiden
blevet erkendt af kunstkritikerne, der i hans levetid, sammen med nogle af
hans kunstnerkolleger, ofte fandt hans arbejder gammeldags på grund af
hans optagethed af figuration og hans begrænsede temavalg.
Bonnard
har blandt andet illustreret
værker af Paul Verlaine og André Gide. På Glyptoteket i København
findes flere af han arbejder fx "Spisestuen", ca. 1925.
|
|
|
|
... |
|
|
 |
| ... |
Paul Gauguin
(1848-1903).
Fransk
maler postimpressionist og symbolist. Gift med den danske Mette Gad (1850-1920).
Sømand, senere bankmand. Inspireret af impressionisterne og elev af
Pissarro.
Modellering og
perspektiv erstattet af flader, forenklede former adskilt af
kraftige konturer og ikke naturlige, men symbolske,
klare farver. Romantisk tankegang, tilbage til naturen. Skabte
retningen synthetisme,
en forenklet form for
symbolisme med store farveflader og kraftige konturer.
1888 sammen med van Gogh i
Arles. Rejste til Tahiti i 1891.
Romanen "Noa-Noa" (1893) om tiden på Tahiti. Han forenklede
sin malemåde inspireret af orientalsk og primitiv kunst. |
|
|
|
"Joyeuseté
(Arearea)", 1892, Musée d'Orsay,
Paris
.
|
|
|
|
"Synet
efter prædiken - Jacobs kamp med
Englen", 1888, Edinburgh,
National Gallery of Scotland
.
|
|
|
|
|
|
|
|
"Livets dans", 1899-1900, Nationalgalleriet i Oslo. |
|
|
... |
Edvard
Munch (1863-1944). Norsk
maler og grafiker - han omsatte mange af sine malerier til
litografier, ætsninger og træsnit. Munch blev født i Løten, han
tilbragte sin barndom i Kristiania (i dag Olso). I en tidlig alder
mistede han sin mor, sin bror og en af sine søstre, de døde af
tuberkulose.
Den norske realistiske maler og Skagensmaler
Christian Krog var hans første kunstlærer, og Munch's første
malerier var inspireret af Krog's realisme. I sine senere malerier var
Munch først og fremmest optaget af sit eget eksistentielle drama, sin
angst, i temaer med kærlighed, frygt, død og melankoli - som en
psykologisk konsekvens af de traumatiske begivenheder tidligt i hans
liv. "Skriget",
1893, hans verdensberømte
mesterværk, er blevet anset for et ikon for eksistentiel angst, han
malede fire versioner af "Skriget". I august 2004 blev
"Skriget" og "Madonna" stjålet fra Munch Museet i
Oslo.
Munch's intense udtryksfulde behandling af psykisk smerte var
hovedinspirationen for udviklingen af den tyske ekspressionisme.
|
... |
|
|
... |
Munch var inspireret af Nabierne (en gruppe af franske symbolistiske
malere, der var aktive i 1890'erne) og postimpressionisterne, Toulouse-Lautrec,
Gauguin
og van Gogh.
Munch tilbragte adskillige år i Berlin og Paris, fra 1909 boede han
permanent i Norge.
Der er en absolut sammenhæng mellem Munchs liv og
billeder, hans liv er illustreret usentimentalt i hans kunst, en måde at forstå sig selv
på, hans kunst er essentiel og eksistentiel. Munch beskriver sin
angstlidelse som en slags nødvendighed: "Livsangsten
har fulgt mig siden min tanke vaktes. Min kunst har været en
selvbekendelse ... Uden livsangst og sygdom ville jeg have været som
et skib uden ror" (citat fra Ragna Stangs bog: "Mennesket og
kunstneren Edvard Munch", Politikens Forlag, 1978).
Udvalgte arbejder:
"Det syge barn", 1886, portræt af hans syge
søster Sophie, Nationalgalleriet i Oslo.
"Livsfrisen". I 1890'erne skabte Munch en serie af billeder,
der handlede om kærlighed, sygdom og død.
"Skriget", 1893, Nationalgalleriet i Oslo.
"Skriget", 1894 (?), Munch Museet i Oslo.
"Vampyren", 1893-94, Munch Museet i Oslo.
"Madonna", 1894-95, Munch Museet i Oslo, er udført i flere
udgaver.
"Nattevandreren", selvportræt, hvor Munch iført slåbrok
vandrer hvileløst om i nattemørket, 1923-24, Munch Museet i
Oslo.
.
|
... |
|
|
 |
|
|
|
|
|
"Selvportræt
med knokkelarm",
1895, Oslo Kommunes Kunstsamlinger
|
|
|
"Pigerne
på broen", 1920 (træsnit)
|
|
|
Andy Warhol
skabte
sine versioner af Munch's "Selvportræt med knokkelarm" og
"Madonna" i 1983 |
|
|
|
"De
ensomme", 1899, Berliner
Kupferstichkabinett (Berlin Kobberstiksamling)
. |
|
|
|
|
... |
James
Sidney Ensor (1860-1949). Belgisk maler,
tegner og grafiker. Han blev født i Ostende, hvor han boede hele sit
liv. Fra 1877-80 studerede han historie og religiøs maleri på
kunstakademiet i Bruxelles. Han begyndte sin kunstneriske karriere som
portrætmaler. Ensor's første malestil var karakteriseret ved mørke
melankolske farver, kraftige penselstrøg og en jordisk realisme med
tendenser til det fantastiske. Hen imod 1883 blev hans palet lysere,
og omkring 1887 var hans billeder fyldt med kraftigt lys og stærke
farver.
Ensor var en af grundlæggerne af avantgarde-gruppen Les Vingt (de
Tyve), der bestod af kunstnere, forfattere og musikere, hvis mål var
at fremme nye kunstneriske tiltag i Europa - Ensor udstillede med
gruppen til 1888, da hans billeder, især "Kristi indtog i Bruxelles",
blev forkastet som skandaløse, men selvom offentligheden og
kritikerne var fjendtligt indstillede overfor hans billeder, fortsatte
han med at udstille og gradvist vandt han anerkendelse og respekt
verden over. I midten af 1880'erne led Ensor af mavesår og
personlig krise, hans familie forbød ham at gifte sig med den kvinde,
han elskede, han genoptog de religiøse emner i sit maleri. Fra 1885
arbejdede han fortrinsvis som grafiker. Fra 1887-1900 skabte hans sine
mest opfindsomme og originale værker. Ensor havde en særlig
forkærlighed for det groteske og dæmoniske, fx masker og skeletter -
et pessimistisk menneskesyn, han var inspireret af
Goya,
Bruegel,
Boschs' groteske fantasi, og den tyske maler
og |
|
|
kobberstikker Martin Schongauers dæmonplagede
verden - uhygge, bizar humor og bitter ironi prægede hans parafraser
over døden, kærligheden og menneskets laster. Ensor selv blev inspirator for de tyske ekspressionister og
surrealisterne.
I de sidste mange år af Ensor's liv viste hans tegninger en
usikkerhed og en mangel på struktur - ud over at tegne skrev han
musik, designede kulisser til balletter og fortsatte med at male til
sin død.
Blandt hans mesterværker er "St. Antonius'
fristelser", 1887, Museum of Modern Art, New York.
I 1929 blev Ensor slået til
baron af kong Albert.
James Ensor's hjem i Ostende er i dag museum for hans værker. |
|
|
... |
|
|
|
... |
Gustav Klimt
(1862-1918). Østrigsk
maler, plakatkunstner, illustrator
og designer, han blev født i Baumgarten ved Wien, og han døde i Wien. Klimt's arbejder var symbolistiske organiske dekorative
kompositioner, ofte med baggrund i guld og mosaikmønstre - brugen af guld
og mosaik var inspireret af ægyptisk, minoisk, klassisk
græsk og byzantinsk kunst. Klimt var også inspireret af Dürer's
kobberstik, senmiddelalderlig europæisk maleri,
jugendstilen og japanske træsnit.
Han udførte kun få billeder på lærred, han foretrak vægmaleriet og
den dekorative kunst. Klimt's arbejder vakte anstød i tiden, fordi de udstillede
nøgenhed og erotik, hans mest kendte billede er
"Kysset", der var højst kontroversiel og samtidig beundret. Fra 1876-83 blev han uddannet på kunstindustriskolen i Wien.
I 1883 åbnede han sammen med sin bror Ernst og studiekammeraten
Franz Matsch et atelier, "Künstler Compagnie", de specialiserede sig i at udføre vægmalerier.
De havde succes fra |
|
 |
 |
|
"Judith
I", 1901 ,
Vienna, Österreichische
Galerie |
|
|
"Kysset", 1907
Vienna, Österreichische
Galerie
.
|
|
|
begyndelsen og modtog bestillinger fra museer, kirker
og teatre fx trappedekorationer til Burgtheater i Wien. "Künstler
Compagnie" blev opløst i 1892, da Ernst Klimt døde. I 1894 fik Klimt og Matsch bestilling på dekorationer til den
store sal i universitetet i Wien - serien omhandlende videnskaberne "Filosofi",
"Medicin"
og "Jura", billedet "Medicin"
blev udstillet i 1901 og skabte sensation med gengivelsen af
en nøgen gravid kvinde.
.
|
|
|
I 1897 var Klimt en af grundlæggerne af "Wiener
Secession" (Wien Art Nouveau) og tidsskriftet "Ver Sacrum"
(helligt forår), 1898-1903. I 1905 trak Klimt og andre kunstnere sig ud af
"Wiener
Secession" og dannede "Kunstschau". Efter 1900 malede han især portrætter og landskaber, selv om han
også fremstillede to af sine største vægmalerier "Beethoven Frisen",
udstillet på Wiener
Secession i 1902 og marmorfrisen "Stoclet frisen"
til
spisestuen i fabrikanten Adolf Stoclet's private palæ i Bruxelles,
1904-11.
|
.
Øvrige
Kunstnere:
Mogens
Ballin (1871-1914). Dansk maler og kunsthåndværker.
Optaget af den franske symbolisme og var varm fortaler for dens
program i Danmark.
Johannes
Holbek
(1872-1903). Dansk
maler og tegner ved
Dagbladet Politiken. Symbolske og fabulerende tegninger.
Ejnar Nielsen
(1872-1956).
Dansk maler og professor ved Kunstakademiet 1920-30. Landskaber og
opstillinger, monumentale symbolistiske billeder. Inspireret af Karl
Isakson, hvilket betød, at de dystre farver, han ellers havde brugt,
blev erstattet af lysere farver. Udførte mosaikudsmykning af
portrummet under Det Kongelige Teaters Ny Scene.
Harald
Slott-Møller (1864-1937). Dansk
maler. De
tidlige billeder realistiske, senere arbejder symbolistisk
dekorative. Portrætterede kunstnere. Medstifter af "Den
Frie Udstilling".
"Dødens venteværelse" (1888), "Georg Brandes på
Universitetets talerstol" (1890), "Olaf Poulsen" (1893),
"Sigrid Undset" (1923). I 1890-erne lavede han udkast til
møbler, smykker og bogbind. Kunstnerisk leder 1902-06 af Aluminia (dansk
fajancefabrik, oprettet 1863, som i 1882
overtog Den Kongelige Porcelainsfabrik, og i 1911 blev navnet til Den
Kongelige
Porcelainsfabrik og Fajancefabriken Aluminia). Gift med Agnes
Slott-Møller.
Agnes
Slott-Møller
(1862-1937). Dansk
maler. Historiske
billeder. Folkevisemotiver. "Niels Ebbesen" (1893) Randers
Kunstmuseum. Hovedportalen på Københavns Rådhus.
Johan
Rohde
(1856-1935). Dansk
kunsthåndværker, maler og grafiker. De tidlige
billeder realistiske. Stiftede Den
frie Udstilling 1891 (årlig københavnsk kunstudstilling,
stiftet 1891 i protest mod Charlottenborg-udstillingen, Harald
Slott-Møller, Willumsen, Hammerhøi og
Zahrtmann
var nogle af de
første medlemmer). 1893 malede han det symbolistiske hovedværk
"Sommeraften i Tønning". Som kunsthåndværker var
han en vigtig repræsentant for skønvirke-stilen (dansk jugendstil).
Fra 1908-17 hos Georg Jensen Sølvsmedje.
Edouard
Vuillard (1868-1940).
Fransk maler. Medlem af Nabierne. Små intime
indendørsscenerier. Udviklede neoimpressionismen
pointillistiske teknik i sit flademaleri. Undgik Nabiernes symbolske
motivverden, det var billeder af familielivet, der interesserede ham.
Inspireret af Gauguin, Lautrec og Degas.
Odilon
Redon
(1840-1916).
Fransk
maler og grafiker. Den førende repræsentant inden for
symbolismen. Inspireret af Goya
og romantisk litteratur (Poe).
Max
Klinger (1857-1920). Tysk maler og billedhugger.
Inspireret af Böcklin. Religiøse og mytologiske billeder.
Gustave Moreau (1826-1898). Fransk maler. Bibelske og
mytologiske motiver med vægten på det mystiske, eksotiske og
ornamentale. Har meget tilfælles med
prærafaelitternes middelalderlige drømmerier. Inspirerede
Matisse og Rouault. En af symbolismens grundlæggere.
Aubrey Beardsley (1872-1898). Engelsk
tegner. Raffinerede sort-hvid tegninger. Illustrerede fx Oscar Wildes "Salome".
Samt: Albert Gottschalk.
Viggo Pedersen. Joakim Skovgaard. Niels Skovgaard. Kristian Zahrtmann. Gad Frederik Clement.
Ludvig Find. Franz
von Stuck. Pierre Puvis de
Chavannes. Arnold
Böcklin. Jean Delville. Fernand Khnopff.
Hodler. E. Burne-Jones. Jan Toorop. G. Segantini. G.
Previati. Mihail Vrubel.
| Nabierne
1888-99 symbolistisk fransk kunstnergruppe, der blev stiftet af
Sérusier, Bonnard, Ibels, Ranson og Maurice Denis. Afdæmpet farveholdning,
dristige billedbeskæringer, inspireret af japanske træsnit, bølgende
rytmisk penselføring. Billedmotiver med scener fra dagliglivet.
Endvidere fremstillede de plakater, teaterdekorationer,
glasmosaikarbejder og bogillustrationer.
|
|
|
... |
|
|
|
... |
|
|
|
Protoekspressionismen |
|
... |
Protoekspressionismen
har
visse lighedspunkter med symbolismen.
Kunstnere: Toulouse-Lautrec
(1864-1901)
beskriver dekadence, ondskab og mørke i
kunstneriske kredse. Barske karakteristikker.
James Ensor (1860-1949).
Edvard
Munch (1863-1944).
Pablo Picasso (1881-1974),
den unge Picasso i sin
blå periode. Inspireret El Greco, Gauguin og
Toulouse-Lautrec. Henri Rosseau (1844-1910)
folkelig kunstner (i
stil med danske Hans Scherfig). |
... |
|
|
|
Perioden i
øvrigt |
|
... |
Edison
opfinder filmen 1896.
Johannes V. Jensen. Ibsen, "Et dukkehjem", 1879.
|
... |
|
|
|
|
|
|
|
Top
|
Copyright
© 2006 Kirsten Petersen |
 |
|
|
|
|
|
