|
|
Romantikken
1750-1850
Historicisme 1830-1890
|
..... |
|
|
|
Romantikkens
stil |
|
... |
Romantikken
sættes ofte i modsætning til nyklassicismen, men i årene før 1800 er
det vanskeligt at skelne mellem disse to retninger. De har mange idealer fælles
og nyklassicismens antikbegejstring i de første år viser de store følelser.
Betegnelsen romantik kan dække flere perioders kunst, når det drejer
sig om et stærkt følelsesmæssigt engagement, en nogstalgi, en
søgen tilbage til en tid, man mente var bedre.
Romantikken var en åndelig retning, der kom fra Frankrig og
Tyskland,
den var en
reaktion mod det nøgterne, og er blevet kaldt en virkelighedsflugt. Der kan
være en tendens til overdreven sentimentalitet i billederne.
Romantikken stræbte efter et indhold, der kunne bevæge sindene,
en mystik, en sværmerisk følelse og i maleriet kan det
ses udtrykt i fx motiver, der viser skovensomheden,
landsbystilheden
og storslåede bjerge.
Malerne forenkler og idealiserer den natur, som de afbilder, og
billederne holdes i få mættede farver.
Betegnelsen romantik anvendes især efter 1800 om malerkunsten i Tyskland,
Frankrig og England.
I Tyskland ses især landskabskunst med en naturmystik
fx. Caspar David Friedrich.
Nazarenerne, en tysk kunstnergruppe, grundlagt i 1809 af
kunstneren F. Overbeck som et "Lukas-broderskab" i Wien, hvorfra det 1810
blev flyttet til
klosteret San Isodoro i Rom. De øvrige medlemmer var fx Schadow,
brødrene Veit
og Schnoor von Carolsfeld.
Nazarenerne stod for en religiøs romantisk retning, og havde det mål
af ville forny den religiøse kunst, så den blev intens og enkel, og
de søgte deres forbilleder i middelalder- og renæssancekunst.
I Frankrig ses især en heroisk
billedstil med motiver fra samtiden og historien, fx Géricault og Delacroix,
der bruges stærke farver i bevægede kompositioner.
I England ses en
landskabskunst, naturiagttagelse fx J. Constable, eller fantasifuld
naturoplevelse som f.eks. hos J.W.M. Turner.
Nationalromantik
skildrer et lands nationale særpræg, natur og
bondebefolkning, historie, myter, sagn. I Danmark ses den hos fx
J. Sonne
og hos C. Dalsgaard
og
Frederik Vermehren.
Biedermeier 1815-1850
også kaldet Christian d. 8.-stil, dansk for senempire og omfatter især møbelkunst og interiørdekorationer fra 1820-40. Anvendt som en nedsættende betegnelse for den borgerlige livsførelse
og stil, der prægede Tyskland og Østrig 1815-48. I Tyskland og Østrig kan visse aspekter
af malerkunsten også betegnes som Biedermeier, det gælder især skildringer af
dagligdagen, genrescener og portrætter (K. Spitzweg, F.G. Waldmüller).
| Niels
Laurits Høyen (1798-1870),
Danmarks første kunsthistoriker, blev en
indflydelsesrig person i kunstlivet, fik sin uddannelse i udlandet. Fra 1825 blev han lærer og forsker
ved kunstakademiet og Københavns Universitet. Høyen mente, at kunsten skulle
skildre det nationale og det nordiske, fædrelandets historie, folkelivet,
landskabet.
Mange fulgte Høyens opfattelse, andre fulgte kun delvist hans program
fx Christen Købke, der sprængte de formalistiske krav som Høyen
og Eckersberg stod for i landskabs- og arkitekturbilleder. Medstifter af
Kunstforeningen 1825. Begyndte 1826 at holde offentlige forelæsninger
ved Kunstakademiet, og 1829 blev han professor ved Akademiet og 1856 docent ved Københavns
Universitet. Direktør for Den kgl. Malerisamling. |
|
... |
|
|
|
Romantikkens
kunstnere og værker |
| |
|
... |
Eugène
Delacroix
(1798-1863). Fransk maler. Nybarok romantiker, rubenist.
En af fransk
romantiks største kunstnere. Dramatisk bevægelse i farve, komposition og
motiv,
fx "Blodbadet på Khíos" (1824), "Sardanapals død" (1827) og
"Friheden fører
folket på barrikaderne" (1830), billederne kan ses på Louvre. Fresker i
Saint-Sulpice-kirken, Paris (1853-61). Orientalske scener.
Hans dagbøger fra 1893-95 indeholder
kunstfilosofiske betragtninger.
.
.
. |
| "Friheden
fører folket på barrikaderne", 1830, Louvre |
|
... |
|
|
|
|
|
|
... |
|
August Herman
Cappelen
(1827-1852). Norsk maler. Romantiske naturbilleder,
hovedsageligt skovmotiver fra Telemark. |
|
|
|
|
|
|
... |
| Johan Christian Dahl (1788-1857).
Norsk maler født i Bergen og død i Dresden. Han
kom i malerlære i Bergen og rejste senere til
København, hvor han opholdt sig fra 1811-18 og
uddannede sig på Kunstakademiet, hvor især Eckersberg
var en stor inspiration for ham. Han studerede den
Kgl. Malerisamlings ældre nederlandske landskaber.
Eckersbergs præcise naturstudium og de
nederlandske maleres stemningsbetonede landskaber
blev bestemmende for Dahls kunst, som dog først
fandt sit endelige udtryk efter, at han i Dresden
for alvor var blevet bekendt med den tyske
romantiks landskabsmaleri, fx Caspar
David Freidrichs kunst. Dahl var
romantiker og dramatiker, og detaljerne i hans
maleri var baseret på indgående naturstudier. I
1824 efter en rejse til Italien, bosatte han sig i
Dresden og blev professor ved Dresden Kunstakademi.
Dahl fik stor betydning
for dansk og norsk landskabsmaleri. |
|
|
|
|
|
|
... |
John
Constable
(1776-1837). Engelsk
landskabsmaler, født i Suffolk, død i London. Han var
søn af en velhavende møller, der ikke var særlig
begejstret for sønnens kunstnerdrømme - en manglende
begejstring mødte Constable også senere i livet
fx da han i 1829 blev medlem af akademiet i
London, hvor han blev mindet om,
at medlemskabet var en særlig ære, fordi landskabsbilleder ikke
havde særlig høj status (fx historiemaleriet rangerede
højest), og hans malerier vakte modvilje i England,
der var en uvant spontanitet og dristighed i hans
malemåde, imidlertid blev hans udtryksform skelsættende
i den europæiske kunst. Det eneste af hans billeder,
der i tiden fik særlig interesse var
"Høstvognen", der blev udstillet på salonen
i Paris i 1824 - fx Delacroix gav udtryk for, at
Constables malemåde fik ham til at
ændre sin stil. Constable blev en at det moderne
landskabsmaleris grundlæggere og fik betydning for
Barbizonskolen og de franske impressionister, han var inspireret af Ruisdael og
Lorrain, men modstander af fantasiflugt, han viste stor
interesse for himlen og udførte en række luftstudier. Constable undgik pittoreske motiver
(modsat andre
romantiske malere) og så det som sin opgave at male den
ydmyge og helt anonyme natur.
Han malede to udgaver at "Høstvognen" begge
fra 1821, "Høstvognen
I", 1821, tilhører Victoria and Albert Museum,
London. |
|
 |
|
"Høstvognen
II", National Gallery, London,
udstillet på salonen i Paris i 1824 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Joseph Mallord William Turner
(1775-1851). Engelsk lysmaler, impressionismens far.
Karakteristisk er hans atmosfæriske landskaber og
søstykker.
Turner blev født i London som søn af en barber. I 1789, 14
år gammel, blev han optaget på Det Kongelige Kunstakademi
(Royal Academy Schools). 17 år gammel lavede han
topografiske tegninger til magasiner. Han var inspireret af
fx den hollandske maler Villem van der Velde.
I 1790 og de følgende 10 år udstillede han akvareller på
Royal Academy, og han udstillede oliemalerier fra 1796. I
1802 rejste han til Paris, |
|
|
... |
hvor
Lorrain og Poussin blev vigtige inspirationskilder for
hans teknik og motivvalg. Ud over Frankrig rejste han
i Skotland, Irland, Schweiz, Belgien, Holland,
Tyskland og Italien. I 1807 blev han professor i
perspektiv på Royal Academy. I 1840 mødte han
kritikeren John Ruskin, som fik stor betydning som
fortaler for hans kunst.
Turner testamenterede de fleste af sine værker til
England. Hovedparten tilhører Tate Britain i London.
En særlig afdeling for Turners kunst blev åbnet i
1987, "The Clore Gallery for
the Turner Collection at the Tate Gallery", Clore
Gallery er bygget sammen med Tate Gallery i London.
. |
|
|
|
 |
|
"Begravelse
på havet", 1842, Clore Gallery for the Turner
Collection, London |
|
|
 |
|
"Snestorm",
1842, Tate Gallery, London |
|
|
|
|
|
|
|
|
... |
|
Camille Corot
(1796-1875). Fransk maler. Landskaber, figurbilleder og portrætter.
Romantisk, men reaktion på romantikkens manglende kontakt
med samtiden. |
|
|
|
... |
|
|
|
|
... |
Francisco
de Goya
(1746-1828). Spansk maler og grafiker. Caravaggios
dramatiske lys. Inspireret af Füsslli i sin grafik.
Udførte fra 1776 en række gobelinkartoner med spanske
folkelivsscener. Fresker med religiøse motiver, i
portrætter af fx den spanske kongefamilie og dramatiske
historiebilleder som Eksekutionen 3. maj 1808. Hans sans for
det fantastiske og dæmoniske ses i malerier,
vægudsmykningerne og raderinger. Døde som landflygtig i
Bordeaux i Frankrig.
|
... |
|
|
"Saturn/Kronos
sluger sin søn", Pradomuseet, Madrid.
Saturn (Kronos, gr.) er gud for korn og høst i
romersk mytologi. I Hesiods digt Theogonien (7. årh.
f.Kr.), en mytologisk beretning om universets skabelse
og Zeus' vej til magten, er Titanen Kronos
(gr.)/Saturn (rom.) omtalt som søn af Uranus (himmel)
og Gaia (jord) og far til Zeus, Hades og Poseidon.
Kronos omstyrter sin far og overtager magten - det var
blevet forudsagt, at en dag ville Kronos selv blive
styrtet af sin egen søn, hvorfor han slugte sine
nyfødte børn for at undgå denne skæbne. Da hans
hustru Rhea (gr)/Ops (rom.) fødte Zeus gemte Gaia ham
i en hule i Ida-bjerget på Kreta. Kronos troede, han
havde slugt Zeus, men narret af Rhea havde han slugt
en stor sten svøbt i et klæde. Zeus befriede sine
søskende og fordrev Kronos - Zeus styrede verden fra
Olympen.
. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
... |
|
Caspar David Friedrich (1774-1840). Tysk
maler.
Den tyske romantiks største landskabsmaler. Stærk, dyster og vemodig
natur, mennesket lille ved siden af.
Virkelighedstro teknik, upersonlig. Var elev ved Kunstakademiet i København
1794-98, derefter
bosat i Dresden. |
|
 |
|
|
|
|
... |
| Francois
Millet (1814-1875). Fransk maler og grafiker, fra 1849 tilknyttet
Barbizonskolen.
Romantisk og sentimental,
men reaktion på romantikkens manglende kontakt med
samtiden. Alvorlige, monumentalt udformede skildringer af bøndernes
liv. "Sædemanden" (1850), "Akssamlersker"
(1857), "Angelus" (1859) og "Døden og brændehuggeren" (1859). Fik
betydning for fx van Gogh.
|
|
 |
|
|
|
|
... |
|
J.
Th. Lundbye
(1818-48) -
dansk maler, elev af J.
L. Lund og Eckersberg, uddannet på Kunstakademiet. Har malet enkelte
portrætter, men arbejdede især som landskabs- og dyremaler.
Skildrede de danske landskaber i store kompositioner. Omkom ved et vådeskud
som frivillig i Treårskrigen (1848-50). Placerer sig som en af det
danske guldaldermaleris betydeligste malere. Udførte flere
bogillustrationer, bl.a. til H. V. Kaalunds Fabler for børn
(1843-45). Rejsedagbøger 1845-46 (1976). Romantik. Se
Dansk Guldalder.
|
|
 |
|
"Landskab fra
Vejby", 1843
1992. Danske malerier.
Lundby pinx, A. Kühlmann sc. |
|
|
|
|
|
|
|
|
... |
| Honore
Daumier (1808-1879) -
fransk grafiker, maler og billedhugger. Kunstnerisk
fremragende karikaturer i litografi, satiriserer skarpt over samtidens
borgerlige liv, især politikere, jurister og borgerkongen
Louis-Philippe. Romantisk, men
reaktion på romantikkens manglende kontakt med samtiden. |
|
|
|
|
|
|
... |
Øvrige kunstnere:
Antoine-Jean
Gros
(1771-1835) - fransk maler, romantiker, barokkens farver og
drama. Som 14-årig
elev af J. L. David. Han mødte Napoleon i Italien og malede "Bonaparte på
broen ved Arcole" (1799), billedet er på Versaillesslottet. Store billeder med skildringer fra Napoleons
liv,
fx "Napoleon besøger de pestbefængte i Jaffa" (1804) på
Louvre, og "Slaget ved Aboukir" (1806) på
Versaillesslottet. Dekorerede kuplen i Panthéon i
Paris 1811-24. Hans kontakt med og inspiration fra Orienten fik
betydning for franske romantiske malere fx Ingres og Delacroix. Han
afsluttede sit liv ved at drukne sig i Seinen.
Theodore
Gericault (1791-1824) - fransk
maler. Romantik, realisme og nybarokstil. En af de tidligste repræsentanter for
det franske romantiske maleri. Uhyggelige og
makabre motiver, fx "Medusas redningsflåde", og studier af
sindssyge personer. Malede hestevæddeløbsscener og kavaleribilleder.
Benjamin
West (1738-1820)
-
amerikansk-engelsk historie- og portrætmaler.
Romantisk-klassicistisk stil, barokkens lysopfattelse. Præsident for Londons
kunstakademi.
Hovedværket er seks store billeder af Edward d. 3.'s
historie, og var oprindelig malet til Windsor Castle, men nu på
Hampton Court. "General Wolfes
død".
John Singleton
Copley (1738-1815)
- amerikansk
maler.
Barokkens lyseffekter. Skildrede i talrige portræt- og
gruppebilleder New Englands overklasse.
George Stubbs
(1724-1806) - England.
Dyrebilleder. Romantiske følelser overfor naturens
storhed og voldsomhed.
Johan Heinrich
Füssli (1741-1825) -
efter 1779 Henry Fuseli.
Schweizisk maler og forfatter. Religiøse, mytologiske, litterære
motiver. Mareridt. Inspireret af Michelangelo og manieristerne og
Rembrandts belysning. I Rom 1770-78, senere arbejdede han i England.
William
Blake
(1757-1825) -
engelsk digter, maler og
grafiker. Førrenæssance formsprog,
Michelangelos symbolik. Udgav en række digtsamlinger med egne
kobberstik fx "Sange om uskyld og erfaring" (1789 og 1794),
"Thels bog" (1789), "Ægteskabet mellem himmel og
helvede" (1790). Illustrerede fx Jobs Bog, Miltons "Paradise
Lost", Dantes "Divina
commedia".
Alexander
Cozens (1717-1786) -
England. Landskaber,
fri fantasi.
Jean-Baptiske
Greuze (1725-1805) -
fransk maler og grafiker.
Moraliserende, sentimentale
genrebilleder og sødladne, tvetydige skildringer af unge piger. Jævne menneskers liv
i teatralsk udtryk.
Dankvart Dreyer (1816-52)
-
dansk maler, elev af J. L.
Lund og Eckersberg. En af Danmarks betydeligste landskabsmalere,
inspireret af Lundbye og P.C. Skovgaard. Kendt for sine jyske
landskaber, ofte med et oldtidsminde centralt placeret. Udstillinger i
Paris og London. Romantik.
P.C.
Skovgaard (1817-75) -
dansk maler. Var tilknyttet den folkelige
danske landskabstradition. Hans landskabsbilleder, i klare, lyse
farver, er bygget over et simpelt kompositionsskema. Karakteristisk
for hans billeder er det monumentale format, det rene landskabelige
motiv, hvor figurerne, hvis der er nogen, altid kun er
staffage, samt
den overvejende lyse farveholdning. Til hans tidlige hovedværker hører
Udsigt fra Frederiksborg Slot (1842) og Udsigt over Skarrit Sø
(1845). Fra hans såkaldte store periode ca. 1845-ca. 1860 stammer de
af hans landskabsbilleder, der tydeligst adskiller sig fra andre
landes landskabskunst; hans talent hvilede først og fremmest på
evnen til at iscenesætte et motiv uden at blive teatralsk. Hovedværkerne
fra denne periode er malerierne Landevej ved Vognserup (1849) og Bøgeskov
i maj (1857), En sjællandsk landevej (1864) og Optrækkende
tordenbyge over Nysø have (1870). Elev
af Eckersberg. Romantik. Se
Dansk Guldalder.
Vilhelm
Kyhn (1819-1903) - dansk maler.
Skildrede næsten udelukkende landskaber, især i Jylland; fortsatte
traditionen fra Købke, P. C. Skovgaard, Lundbye og Dreyer. Elev af
Eckersberg. Romantik.
Jørgen
Sonne (1801-90) -
dansk maler. Malede 1818-20
hovedsagelig dyrestudier og 1820-28 fortrinsvis slagscener. Efter
studieophold i München og ophold i Rom malede han italienske billeder
samt romantiske billeder fra Nordsjælland, bl.a. Sankt Hans nat. De
syges søvn på Helenes grav ved Tisvilde (1847). Sonnes hovedværk er
frisen på Thorvaldsens Museum i København: Thorvaldsens hjemkomst
(1846-48), restaureret af Axel Salto 1951-59. De slesvigske Krige
inspirerede ham igen til slagscener, f.eks. Slaget ved Fredericia
(1849), I Dybbøl skanser i april 1864 (1871) samt Danske husarer på
heden uden for Dannevirke 1850 (1872). I disse billeder skinner hans
nationale begejstring igennem, idet han kun skildrede de danske
troppers fremgang, hans historiske billeder er dog prisværdig
nøjagtige.
Elev af
Eckersberg. Romantik.
Martinus
Rørbye (1803-48) - dansk maler, født
i Norge, elev af Eckersberg og C. A. Lorentzen. Malede
folkelivsbilleder fra bl.a. Italien, Grækenland og Danmark. Var
blandt de første danske kunstnere, der tog til Vestjylland for især
at studere folkelivet, men også det storladne landskab vakte hans
interesse, i Grækenland var det de påbegyndte udgravninger, der
interesserede ham. Hans store billeder fra det halvt orientalske
dagligliv var en slags impressionisme før impressionismen, idet de
besad en på det tidspunkt sjælden umiddelbarhed og friskhed. I
Italien yndede han kirkeinteriører som motiv og formåede at gengive
stemningen og atmosfæren af evighed og uforanderlighed. Romantik. |
... |
|
|
|
Historicisme
1830-1890 |
|
... |
Historicisme
ses i 1800-tallet og er retninger der efterligner
tidligere tiders kunst.
Nygotik
ca. 1750-1900
kom til at præge romantikken,
også i Tyskland, hvor den romantiske "Sturm und Drang" bevægelse
opstod omkring 1770.
Nyrenæssance.
Nybarok fra ca. 1840-1900.
Nyrokoko.
Den stilefterligning det enkelte land valgte var afhængig
af hvilken historisk periode, man betragtede som
væsentligst for landet. I England præges meget victoriansk
arkitektur af nygotikken. I Italien og
Frankrig var det især nyrenæssancen og nybarokken. I
Tyskland var det hovedsageligt den romanske stil man
genoptog, og i Danmark var det den nederlandske
renæssance også kaldet Christian d. 4.-stilen.
Efterligninger af stilarter ses også i møbelkunsten og
brugsgenstande.
|
... |
|
|
|
Perioden
i øvrigt |
|
... |
I
Danmark var der liberale
bevægelser og nationalromantik.
Napoleonskrigene. Den industrielle revolution, jernbane i
England. Fotografiet 1830.
Dronning Victoria krones 1827. Hegel 1770-1831.
Marx og Engels, "Det kommunistiske manifest", 1848.
Byron
(1788-1824) - engelsk digter.
Charles Dickens (1812-70)
-
britisk forfatter. "Pickwick Klubben
(1837-39). "Oliver Twist" (1837-38). "Nicholas Nickleby"
(1839). "David Copperfield" (1850).
Edgar Allan Poe (1809-49)
- amerikansk digter. Fik stor betydning for Baudelaire og
de franske symbolister.
Baudelaire
-
fransk digter. Kunstkritiker og Poe-oversætter. Digtsamlingen "Syndens blomster" (1857).
|
... |
|
|
|
|
|
|
|
Top
|
Copyright
© 2006 Kirsten Petersen |
 |
|
|
|
|
|
