T i d s t a v l e
kunsthistorisk oversigt fra romansk tid til 1990'erne
illustreret med frimærker og fotos
 
Kirsten Petersen
© 2006
All Rights Reserved		 .
Klik på billederne for forstørrelse
DEN DANSKE KULTURKANON
Abstrakt ekspressionisme Det modernistiske gennembrud og DESIGN Happenings Land Art New Image Painting Postmodernisme Sengotik
Actionpainting/
tachisme		 Ekspressionisme Højrenæssancen 
i Italien		 Light and Space Art Ny Ekspressionisme Protobarok Skagensmalerne
Barok Fantasi Impressionisme Manierisme Ny figuration Realisme Socialrealisme
Body Art Fauvisme International stil Minimal Art/
Minimalisme		 Nyklassicisme Renæssance Superrealisme
Dadaisme Fluxus Italiens Transavangtgarde Naivisme Op Art Renæssancen i Danmark Suprematisme
Dansk guldalder Funktionalisme Jugendstil Naturalisme Orphisme/
simultanisme		 Renæssancen 
i Nordeuropa		 Surrealisme
Danske folkelivsmalere Futurisme Konkret kunst Neodadaisme Performance Art/
Body Art		 Rokoko Symbolisme
De Stijl/
neoplasticisme		 Fynboerne Konstruktivisme Neue Sachlichkeit Pop Art Romansk stil Unggotik
De nye realister Gotik Kubisme Neue Wilden Postimpressionisme Romantikken Ungrenæssancen
Romansk stil 1000-1250
Danmark 1000-1250
Frankrig 1000-1050
Italien 1000-1050 		.....
   Om stilen 
... Den romanske kunst var først og fremmest kirkearkitektur og religiøs kunst. Stilen kom til Danmark over England og Tyskland og var inspireret af byzantinsk stil, den såkaldte folkevandringskunst og romersk stil. Ordet romansk kommer af Romania, som var navnet på det gamle romerske rige.

Igangsættere af romansk kirkebyggeri har været konger, gejstlige og stormænd som fx Hvideslægten, en rig sjællandsk godsejerslægt. 
Den danske befolkning betalte til kirkebyggeriet via kirkeskat og tog del i selve byggeriet, det var bøndernes opgave at slæbe sten fra markerne til byggepladsen.

Kirkerne blev formentlig bygget af munke eller bygmestre, der kom til Danmark fra udlandet. De store munkeordener manifesterede sig i tiden og blev et væsentligt våben i kampen for den kristne tro:

 Kirkerne placeredes højt i landskabet dels for at være synlige for menigheden og vejfarende og i nogle egne for søfarende, men først og fremmest var placeringen ophøjet til Guds ære.

Tårne var i middelalderens kirkearkitektur symbol på styrke, magt og autoritet. En kirkebygning har ofte to eller flere tårne.  		...

   Arkitektur
... En romansk bygning fremtræder massiv og tung. Kirkerne er langskibskirker, og det latinske kors er kirkernes grundplan.

I arkitekturen kendes stilen på de runde buer og betegnelsen "rundbuestil" er synonym med den romanske stil, og ses især i kirke-, katedral- og klosterarkitektur.  

De runde buer kan ses i en kirkes eksteriør over vinduespartier og over indgangspartier. Over indgange kan være tympanonrelieffer (et halvrundt felt), og et indgangsparti kan være fremhævet med halvsøjler og pilastre (flade søjler), der kan være dekoreret med lave relieffer. 

Rundbueformen gentages i kirkens interiør i korrundingen og over den række af søjler, der kan danne adskillelse mellem hovedskib og sideskibe i treskibede kirker. 

Den klassiske romanske arkitektur er hvælv, buer, søjler, pilastre, som fremtræder som en helhed. Maleri og skulpturer var underordnet arkitekturen. 		...
   Kirkearkitektur i Danmark 
...
De fleste danske landsbykirker er romanske kirker og bygget under tysk indflydelse. Landsbykirkerne er enskibede med skib, kor, apsis. Apsis i øst og tårn i vest. 

De store romanske kirker kan være basilikaformede med tværskib, apsis og kor. Basilikaformen betyder, at kirkens midtskib er hævet over sideskibene, så kirkerummet kan få lys fra midtskibets vinduer. 

Til venstre landsbykirke og grundplan og til højre grundplan for katedral.
De tidlige kirker havde træ- eller bjælkeloft eller tøndehvælv, senere i perioden indføres krydshvælvet med runde buer. Byggematerialet var hovedsageligt markens kampesten/marksten, når kampestenene er tilhuggede, kaldes de kvadresten, et stort antal kvadrestenskirker ses i Jylland, men også frådsten, kridtsten og munkesten (teglsten) blev anvendt. 

På kirkegulvene var stampet ler, frådstensflager eller fliser af brændt tegl. Teglbrændingsteknikken lærte man af lombardiske teglbrændere, og teglen gav flere muligheder i kirkeudsmykningen, fx rundbuefriser. 

Oprindeligt var der ikke stolerækker i kirkerne, og menigheden sad på en muret forhøjning langs væggene. Der var to indgangsdøre i skibets vestende, en dør til mænd og en til kvinder. 

Kvadre- eller stenaltre var samtidig med kirkebygningen og af samme materiale. 
Fra 1100 tallet og begyndelsen af 1200-tallet kom de kobberforgyldte altre (alterborde) ind i de danske kirker fx i Sahl ved Skive, og i Stadil ses rester af et gyldent alter. På Nationalmuseet kan ses et gyldent alter fra Lisbjerg.

Granitdøbefonte ses især i de jyske kirker med menneske- og dyrefremstillinger i relief, fx løvefonte. Døbefontene var malet i kraftige farver
 .
I Danmark ses centralkirker hvor kirkeskibet er bygget symmetrisk om et centralt midtpunkt, de tjente som rum for gudsdyrkelse og som fæstninger. Kirken spillede i tiden en rolle som forsvarsbygning.
Hertil kommer Esbern Snares 5-tårnede kirke, Vor Frue Kirke i Kalundborg, samt den 8-kantede kirke i Store Heddinge.
.
De 7 danske rundkirker
Bornholm Nykirke, Nylars, Skt. Ols kirke, Østerlars
Sjælland Bjernede
Fyn Horne
Jylland Thorsager
.
...
...
.
Østerlars Rundkirke på Bornholm, ca. 1160. Kampestenskirken blev anvendt til både gudsdyrkelse og som forsvar mod fjender, der nærmede sig fra søsiden. Kirken, der er den største af de 4 bornholmske rundkirker, består af 3 stokværk, skibet er 17 m i diameter, hertil kommer kor og apsis. Øverste stokværk var oprindelig en åben vægter- og skyttegang, det er i dag lukket af taget. I 1500-1600-tallet fik kirken sine 7 stræbepiller, da væggene begyndte at hælde. Adgangen til de øvre stokværk forgår via en snæver trappe i de tykke vægge. Kirken har et fritstående klokketårn. 
Omkring den centrale murpille blev i slutningen af 1300-tallet malet en af de mest interessante fresker i danske middelaldermaleri, den blev afdækket i 1890. Alteret fra 1605 og malerierne i kirken blev udført af den lokale kunstner Poul Høm. 
Kirken blev indviet til Sct. Laurentius, skytshelgenen for bibliotekarer, og en af de 7 ærkediakoner i Rom, hans attributter er en Bibel og en rist, han led martyrdøden ved at blive ristet til døde den 10. august 258 e.Kr., Sct. Laurentius' dag, hvor der kan ses et utal af stjerneskud kaldet Sct. Laurentius tårer. Det menes dog at være mere sandsynligt, at Laurentius blev halshugget.
.
.
Østerlars Rundkirke på Bornholm, ca.1160
15 øre. 1944. Landsbykirker.
V. Bang del., J. Britze sc.
...
...
.
Vor Frue Kirke i Kalundborg 1170-90. Den 5-tårnede kirke skulle være blevet bygget af Ingeborg, datteren af Kalundborgs grundlægger Esbern Snare Hvide (1127-1204), der før kirkebyggeriet havde anlagt Kalundborg Slot, kirken har formentlig været en del af et større fæstningsanlæg omkring borgen. Kirkens slotsagtige fremtræden skulle lede tankerne hen på det himmelske Jerusalem - i middelalderen havde mennesket den forestilling, at det himmelske Jerusalem var en befæstet by med 5 tårne. 
Kirkens mure er af munkesten og hviler på en granitsokkel. Vinduerne er rundbuede og sidder højt. Kirkens grundplan er det græske kors med lige lange arme, hver arm afsluttes med et ottekantet tårn. Det centralt placerede firkantede tårn er 41 m høj ca. 10 m højere end de andre tårne. Midtertårnet er opkaldt efter Jomfru Maria, de andre efter helgeninderne Skt. Anne, Skt. Gertrud, Skt. Maria Magdalene og Skt. Cathrina. 
Granitdøbefonten fra 1200-tallet var formentlig udført af adelsfamilien Hvides stenmester. Altertavlen blev udført i barokstil i 1650 af den danske billedskærer Lorentz Jørgensen og doneret til kirken af Christian d. 4.'s datter med Kirstine Munk Elisabeth Augusta og hendes mand Hans Lindenow (1616-59), der var lensmand på Kalundborg slot. Altertavlen viser i relieffer fortællinger fra Bibelen: Jesu fødsel, Den Sidste Nadver, Korsfæstelsen Opstandelsen og Kristi Himmelfart, samt de 4 evangelister og andre fritstående figurer og et utal af ornamenter. 
Hans Lindenow skulle have være et såkaldt julespøgelse, der kørte gennem Skibbrogade i Kalundborg med sit hoved under armen.
Prædikestolen fra 1879 har fem felter med malerier af A. Dorph. 
I 1827 styrtede midtertårnet sammen, selve tårnet knuste kirkens midterhvælving, prædikestol, altergitter og nogle af granitsøjlerne i skibet, spiret faldt uden for kirken uden at skade korsarmenes tårne. Tårnets sammenstyrtning skyldtes formentlig at søjlefundamenterne var svækket ved udgravninger til begravelser under kirkens gulv. 
Vor Frue Kirke i Kalundborg 1170-1990.
20 øre. 1953. Jubilæumsfrimærke.
V. Bang del., B. Jacobsen sc.
...
   Stilens billedudtryk
...
Inspirationen og forbillederne for den romanske malemåde går tilbage til 400-500-tallet til den byzantinsk-italienske mosaikkunst (Ravenna). Her afbildede man kejseren på sin trone omgivet af hoffets folk, og på tilsvarende måde fremstillede man i romansk tid Kristus omgivet af engle eller apostle. 
Billedudtrykket er forenklet. Figurerne ses i rangperspektiv eller hierarkisk perspektiv, det vil sige, at de højeste rangerende personer ses tættest på fx Kristusfiguren, personerne står side om side uden kontakt til hinanden og uden dybdevirkning. Klædedragten er bestemt af de italienske forbilleder og er normalt en fodlang kjortel. Figurerne er stive uden individualitet. Menneskeværdien er lav. Figurernes øjne og hænder forstørres i forhold til resten af kroppen.  

 Kalkmalerierne skulle udsmykke kirkerummet og belære om Bibelen, om det onde kontra det gode. 
Kalkmalerierne blev kalket over i 1600 og 1700-tallet, da reformationstiden medførte en afstandtagen fra udsmykninger, men fra omkring 1850-erne og fremefter blev billederne afdækket.

I Danmark bruges al secco-teknikken i kalkmaleriet, det vil sige, man maler på den tørre kalk. 
I al fresco-teknikken, der især anvendes i Italien, males på den våde kalk. 
Der gøres meget ud af dekorationer som à la grecque-borter også kaldet mæanderborter og planteornamentik.
.
...
.
Majestas Domini-motivet (Herrens herlighed) blev ofte anvendt i perioden. Motivet forestiller Kristus som verdenshersker/verdensdommer frontalt siddende på en trone/regnbuen med jordkuglen som fodskammel. Jordkuglen kan være inddelt i de 3 verdensdele (Europa, Afrika, Asien), man dengang kendte til og være delt af Middelhavet horisontalt og Nilen vertikalt. Kristus er omgivet af en mandorla (mandelformet glorie), som angiver at Kristus er i himlen. Kristi højre hånd er hævet til velsignelse og i venstre hånd holdes livets bog. Uden for mandorlaen kan være de 4 evangelistsymboler (Markusløven, Johannesørnen, Lukasoksen, Matthæusenglen). Motivet er et hovedmotiv i både byzantinsk, romansk og gotisk kirkekunst.
.
...

Bayeuxtapetet (1073-83) er typisk romansk, det er en billedfremstilling med faste konturer, det er dekorativt og fortællende. Tapetet er en uldbroderet frise, en halv meter i højden og 70 meter lang, som viser Wilhelm Erobrerens invasion af England, herunder slaget ved Hastings i 1066. Broderiet kan betragtes som en tegneserie, hvor teksten står (ikke i talebobler), men under den øverste af de to borter, der indrammer hovedscenen, teksten er på datidens internationale sprog latin.
Tapetet menes at være bestilt til katedralen i Bayeux af Biskop Odo af Bayeux (Jarlen af Kent) og halvbroder til Wilhelm Erobreren. De 58 scener gengiver i detaljer Wilhelm d. I's vej til tronen. Håndarbejdets stil indikerer, at tapetet er blevet syet i England, formentlig i Kent og formentlig af nonner. I Frankrig er tapetet kendt som "La Tapisserie de la Reine Mathilde" (Dronning Mathildes tapet), og menes at være syet af dronningen og hendes hofdamer.
I tapetet ses en komet afbildet, den har lighedspunkter med Halley's komet.
Under den franske revolution blev tapetet af de revolutionære anvendt som presenning. 

Bayeuxtapetet har været inspiration for Helsingørtapetet, der er en broderet frise, der er fremstillet af flygtninge- og indvandrerkvinder - tapetet er en beretning om livet i hjemlandene, og om de krige og konflikter, der tvang familierne på flugt.
.
...
. 1. Wilhelms mænd iler til Beaurain 
2. Wilhelm og hoffets mænd nyder et festmåltid
3. Wilhelm krydser kanalen  
4. Flåden sejler under Pavens beskyttelse til Pevensey
5. Halley's komet
14. "Musée de la Tapisserie de Bayeux" i Normandiet, 70 m lang broderi, der fortæller historien og Slaget ved Hastings d. 14. oktober 1066
.
.
 .
...
Det er sjældent, at der er navne på de romanske malere, men de må have været knyttet til kirken som professionelle kirkemalere, og i Danmark har man sandsynligvis hentet udenlandske malere til landet. 		...
.. Romansk arkitektur og kunst
   D A N S K E   L A N D S B Y K I R K E R

.
Hover kirke ved Ringkøbing, en af Danmarks første stenkirker 

Råsted kirke ved Randers, kalkmalerier ca. 1130 landets største og mest fuldstændige udsmykning.
Gjellerup kirke ved Herning fra 1140. 
Lihme kirke, kvaderkirke med engelsk-normanniske arkitekturtræk. 
 Ørridslev kirke ved Hovedgård, kalkmaleri i korbuen med Kain og Abel, omkring 1150.
Keldby kirke på Møn, 1275 - teglstenskirke. Kalkmalerier, hvor der berettes i borter. 
Rundkirker - 7 danske rundkirker - se ovenfor
Døbefont i Nørre Snede kirke. 
Døbefont, Danmarks største, i Stenild kirke ved Hobro, slutningen af 1100. 

I Danmark byggedes i perioden omkring 1600 landsbykirker.
.
 
   

 

 

 Ranum kirke i Vesthimmerland, 1909, arkitekt C. M. Smidt. Kirken er opført i romansk stil inspireret af cisterciensermunkenes byggestil og forbinder sig dermed til det nærliggende Vitskøl kloster. Kirken blev opført med et spir og uden indvendig udsmykning. Spiret forfaldt, og der besluttedes at opføre et tårn, og der var ønsker om at tilføje et kapel, et dåbsventeværelse og en sal, og løsningen med de to tårne fra 1931 dækkede disse behov. 
Niels Larsen-Stevns freske "Kristi genkomst over Ranum" er fra 1921. Landskabsbilledet under Kristus og basunblæserne er motiver i luftperspektiv fra Ranum og omegn: Trend storskov, Vitskøl kloster, Malle kirke med gravhøjene og Limfjorden anes.
Ranum kirke, 1909, tårnene blev opført i 1931 
Fotos: Birgitte Desirée Pettersen
.
.		 Niels Larsen-Stevns, "Kristi genkomst
over Ranum", 1921
 
   D A N S K E   D O M K I R K E R / S T I F T S K I R K E R
... .
Roskilde Domkirke ca. 1170-1280. Romansk/gotisk treskibet kirke. Den første kirke i Roskilde var bygget i træ af Harald Blåtand (911-ca.985), søn af Gorm Den Gamle og Thyra. I 1000-tallet erstattede Kong Knuds søster Estrid trækirken med en stenkirke, og i 1080 blev en ny kirke bygget af biskop Svend Nordmand indviet. Omkring 1170 blev den nuværende katedral påbegyndt af Sjællands ærkebiskop Absalon (1128-1201), byggeprojektet var inspireret af de nordfranske katedraler fx katedralerne i Tournai og Arras.
De to tårne er fra 1300-tallet. Margrete-spiret over korsskæringen blev ødelagt ved i brand i 1968. 
Domkirken er danske kongers gravkirke med fx dronning Margretes d. I's grav, dronningen blev i 1412 gravsat i Sorø, men i 1413 overført til Roskilde Domkirke. I katedralens museum kan ses en kopi af dronningens gyldne dragt. Blandt de kongelig gravmæler i kirken er også Christian d. 4.'s gravmæle, udført i 1615-20 af brødrene Lorenz og Hans van Steenwinckel den Yngre - vægmalerierne er udført af Vilhelm Marstrand i 1866. Siden 1536 er alle danske konger begravet her. Frederik d. 9. og dronning Ingrid er begravet i et kapel uden for kirken.
I 1995 blev Roskilde Domkirke føjet til UNESCO's liste over verdens kulturskatte.
.
.
.
Roskilde Domkirke, 
c.1170-1280.
3.75 kr. 1998.
Jubilæums-
frimærke
Nystrøm del., A. Kühlmann sc.
.
.
.
 
  Ribe Domkirke, ca. 1130-60. Stiftmosaikker af Carl-Henning Pedersen, 1982-87  

Ribe Domkirke, Vor Frue Kirke, blev bygget omkring 1130-60. I vikingetiden og den tidlige middelalder var Ribe en af Danmarks væsentligste handelsbyer med en stor havn og forbindelsers til hele Europa. Ribe blev bispesæde i 948. Domkirken var inspireret af kirker i Rhinlandet, den blev bygget af tysk vulkansk tuf og sandsten, og er karakteristisk med sine to meget forskellige tårne, oprindeligt var tårnene identiske - et tredelt vestparti kollapsede i 1283, og i begyndelsen af 1300-tallet opførtes nuværende tårn, heraf styrtede store dele ned i 1594, tårnet fik sin flade afslutning i 1610. Kirkens tårn tjente som byens vagttårn og husede stormflodsklokken.  
Kirken blev femskibet efter en brand i 1443. 
Middelalderinteriøret i kirken er døbefonten, messing kandelabre og skulpturgruppen St. Jørgen og dragen. Prædikestolen fra 1596 er i renæssancestil og udført af billedskæreren Jens Asmussen. Dekorationerne i apsis, fresker, mosaikker og glasmosaikvinduer, er fra 1982-87 og udført af Cobra-kunstneren Carl Henning Pedersen.
 .
 
Statue af Hans Tausen udført af billedhuggeren Johannes Bjerg Hans Tausen, Ribe Domkirke, malet i 1639 som ét i en serie af biskopportrætter Hans Tausens Hus, Ribe Ribe Domskole ca. 1500-1856 Ribe Domskole ca. 1500-1856 Carl-Henning Pedersen, freske Carl-Henning Pedersen, freske
Carl-Henning Pedersen, stiftsmosaikker Carl-Henning Pedersen, stiftsmosaikker Carl-Henning Pedersen, stiftsmosaikker Carl-Henning Pedersen, stiftsmosaikker Carl-Henning Pedersen, stiftsmosaikker Carl-Henning Pedersen, stiftsmosaikker Carl-Henning Pedersen, glasmosaik
Carl-Henning Pedersen, glasmosaik Carl-Henning Pedersen, glasmosaik Carl-Henning Pedersen, freske Carl-Henning Pedersen, glasmosaik Carl-Henning Pedersen, stiftmosaik Doebefont Prædikestol,1596, renæssancestil, udført af billedskæreren Jens Asmussen
Orgel St. Joergen og dragen St. Joergen og dragen St. Joergen og dragen
Kong Erik Emmune        
   kandelaber af messing      
 

Viborg Domkirke - Af den oprindelige romanske kirke fra 1100-tallet, som blev revet ned i 1863 eksisterer kun krypten. Den nuværende kirke er opført i 1864-76 i nyromansk stil inspireret af domkirken i Lund. I kirken findes fresker af af Joakim Skovgaard og Niels Larsen Stevns.
.
.		  
  Lund Domkirke og Jætten Finn, kryptkirken  
 
Lund Domkirke er den fornemste nordiske romanske kirke. Den er en treskibet basilika bygget i sandsten.
Bispedømmet i Lund blev indstiftet i 1060 af kong Svend 2. Estridsen. I Kong Knud 4. den Helliges gavebrev til Lund fra 1085, hvor kirken blev tildelt en
 . 		 
 
 
  en del jord, nævnes en kirke bygget i 1080-erne, men formentlig ikke den nuværende Lund Domkirke. Byggeriet af Lund Domkirke menes påbegyndt omkring 1103 over den oprindelige kirke fra omkring 1080-erne. Stenhuggere fra Rhinlandet og Italien ledede kirkebyggeriet. Den første ærkebiskop Asser indviede kryptens højalter i 1123, og i 1145 indviede ærkebiskop Eskil højalteret.
Krypten, hvis korshvælvinger hviler på uensartede søjler, indeholder sarkofager og mindetavler, og den har stort set været uberørt siden indvielsen i 1123. Hovedalteret blev indviet til Johannes Døberen. Den mest berømte søjle er den, hvor Jætten Finn er udhugget og om hvem legenden fortæller, at han byggede kirken. Han står oprejst og holder om søjlen med sin højre arm og ser ud i kryptrummet. Finn skulle have haft et væddemål med en munk, der gik ud på, at hvis munken ikke kunne finde ud af, hvad Finn hed før kirkebyggeriet var afsluttet, skulle Finn have hans øjne. Munken fik kendskab til navnet lige inden den sidste byggesten skulle placeres fra en jættekvinde, der havde sunget for sine børn, og i sangen indgik jættens navn. I sin vrede over at have tabt væddemålet gik Finn ned i krypten og tog fat om en søjle for at rive kirken ned og i samme nu blev han forvandlet til sten.
Finns hustru ses på en anden af søjlerne i krypten, hun sidder på hug og holder i sine arme et barn, hun er bundet fast til søjlen med et bælte og synes i færd med at kravle op ad den. Det er uvist, hvem søjlefigurerne i virkeligheden repræsenterer. Finn kunne være den gammeltestamentlige figur, den jødiske dommer Samson (en frelser og et billede på Kristus), der skal befri Israel fra filistrenes undertrykkelse. Dommerbogen 16: 29-30: ”Samson satte hænderne mod de to søjler i midten, som bar taget, og stemmede imod den ene med sin højre hånd og imod den anden med sin venstre og sagde: ”Lad mig dø sammen med filistrene!” Så rettede han sig ud med en sådan kraft, at huset styrtede sammen over fyrsterne og alle de folk, der var der. Sådan dræbte han ved sin død flere, end han havde dræbt, mens han levede.” Finns kone kunne måske være filisteren Dalila? ”Hun dyssede ham [Samson] i søvn i sit skød” (Dommerbogen 16, se nederfor). Eller Abraham, der sidder med Lazarus i sit skød (symboliserende Paradis), ”Så døde den fattige, og han blev af eng­le­ne båret hen i Abrahams skød.” (Lukas 16, se nedenfor”).
Ved en brand i 1234 blev store dele af kirken ødelagt. I 1370 fik kirken sine gotiske korstole og i 1398 den gotiske fløjaltertavle. Det astronomiske ur, Horologium Mirabile Lundense, blev placeret i skibet omkring 1424. Når uret spiller den tysk-latinske julesang ”In dulci jubilo” (I dejlig glæde), træder De Hellige Tre Konger frem og priser Jesusbarnet, som Jomfru Maria holder i sin favn. Urets øverste tavle er viser blandt andet månefaserne. Den nederste tavle er en kalender, og den centrale figur er St. Laurentius (Hellig Lars), som er kirkens skytshelgen og har givet den navn. Kalenderen er omgivet af evangelistsymbolerne.
Den syvarmede lysestage i koret er sandsynligvis fremstillet i Hamburg i slutningen af 1400-tallet. På den sydlige væg findes et stenrelief fra ca. 1510 forestillende domkirkens beskyttere, blandt andet Knud 4. den Hellige.
I begyndelsen af 1500-tallet kom den tyske arkitekt og billedhugger Adam van Düren til Lund for forestå en større renovering af domkirken. I krypten udførte van Düren den reliefdekorerede brønd og en sarkofag for den sidste retmæssigt viede ærkebiskop af Lund, Birger Gunnersen.
Lund var et væsentlig kulturelt centrum i middelalderen dokumenteret ved dens store antal af kirker og klostre. Reformationen i 1536 betød, at kirkens indflydelse mindskedes.
Med Roskildefreden i 1658 afstod Danmark Skåne, Halland og Blekinge. Den danske biskop i Lund Peder Winstrup (biskop fra 1638-79. Hans sarkofag står i krypten) virkede under to danske konger og to svenske konger. Karl 10. Gustav adlede ham under navnet Himmelstierna. Ifølge Roskildetraktaten skulle kirkens ordning forblive dansk, de kirkelige handlinger skulle foregå på dansk, men der skulle bedes for den svenske konge. I 1675 erklærede Christian 5. Sverige krig, Den Skånske krig (1675-79), med det formål at vinde de provinser tilbage som Frederik 3. mistede ved Roskildefreden. Forsøget på generobringen mislykkedes. Den Skånske Krig medførte, at de danske præster efterhånden blev skiftet ud med svenske præster og det danske sprog forbudt og erstattet med det svenske.
 I 1800-tallet renoveredes kirken omfattende, først af Carl Georg Brunius, derefter af Helgo Zettervall; da fik de to tårne deres nuværende udseende med pyramidale tage. Fra 1925-27 udførte den danske kunstner Joakim Skovgaard mosaikdekoration i apsis. Den seneste renovering, 1954-1963, blev ledet af arkitekten Eiler Græbe. Kirken har 5 orgler; det største blev bygget mellem 1932-34 af Marcussen & Søn, Orgelbyggeri i Åbenrå. Det mindste orgel er det astronomiske ur. Det tre øvrige orgler er i krypten, dåbskapellet og koret. Det nye alter, 1990, er udført af Janne Ahlin, der er professor i arkitektur ved Lunds Univertistet.
Ved ærkebiskop Anders Sunesens (ca. 1167-1228) sarkofag
placeres Dannebrog på Valdemarsdag, 15. juni. Det var Sunesen der knælende i bøn under slaget ved Lyndanise (i dag Tallinn) i Estland. Når ærkebiskoppen rakte armene mod himlen gik danskerne sejrrigt frem, når han sænkede armene havde esterne krigslykken med sig. Ærkebiskoppen bad Gud om hjælp til sejr, sejrstegnet fra Gud var et rødt flag med hvidt kors, der faldt ned fra himlen og blevet grebet af Sunesen.

 Dommerbogen 16: 17-22: ”Der er aldrig kommet en ragekniv på mit hoved, for jeg har lige fra moders liv været en Guds nasiræer,” sagde han [Samson]. ”Hvis mit hår bliver skåret af, mister jeg mine kræfter og bliver svag som ethvert andet menneske.” Dalila var nu klar over, at han havde fortalt hende sandheden, og hun sendte bud efter filisterfyrsterne og sagde: ”Kom, for denne gang har han fortalt mig sandheden.” Filisterfyrsterne kom op til hende, og de havde pengene med. Hun dyssede ham i søvn i sit skød, og hun tilkaldte en mand, som skar hans syv hårfletninger af. Fra da af var han uskadeliggjort og havde mistet sine kræfter. Så sagde hun: ”Filistrene er over dig, Samson!” Han vågnede og tænkte: ”Jeg skal nok slippe fra det og ryste mig fri ligesom de andre gange.” Han vidste nemlig ikke, at Herren havde forladt ham. Men filistrene greb ham og stak øjnene ud på ham og førte ham ned til Gaza, hvor de lagde ham i lænker, og i fængslet blev han sat til at dreje kværnen. Men hans hår, der var blevet skåret af, begyndte at vokse ud igen.”

 Lukas 16: 19-31. Lignelsen om den rige mand og Lazarus: ”Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af eng­le­ne båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og La­zarus i hans skød. Fader Abra­ham! råbte han, forbarm dig over mig og send Laza­rus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og La­za­rus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil her­fra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os der­ov­re­fra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan ad­vare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kom­mer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham sva­re­de: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.
.		  

Hovedportalens tympanon viser Kristus omgivet af St. Laurentius og Knud 4. den Hellige Sydportalens tympanon med Korslammet omgivet af evangelistsymbolerne Krypten, nordre nedgang Jætten Finn Jætten Finn
Jætten Finn Jætten Finns hustru Birger Gunnersens sarkofag Birger Gunnersens sarkofag Det astronomiske ur, Horologium Mirabile Lundense, 1389 Det astronomiske ur, Horologium Mirabile Lundense, 1389
Relieffer af Adam von Düren Gotisk altertavle, 1398, visende Jomfru Maria og Kristus omgivet af 40 helgener Kristi genkomst udført af Joakim Skovgaard 1925-1927 Kristi genkomst udført af Joakim Skovgaard 1925-1927 Korstole fra 1300-tallet
Det nye alter udført 1990 af Janne Ahlin
 
 
  Dalby Kirke og brønd i kirkens krypt  
 
Dalby kirke og kloster er beliggende i den tidligere danske provins Skåne og den ældste stenkirke i Norden, Danmarks første stenkirke.
.		  

 
 

Den kirkelige inddeling i Danmark går tilbage til 1060, hvor landet inddeltes i ni stifter, herunder Skåne, som fra 1060 havde to stifter Dalby og Lund, der i 1066 blev lagt sammen til et stift, Lund. Dalby kirke er opført i 1060 af Kong Svend 2. Estridsen. Da Dalby ophørte med at være bispesæde oprettes et augustinerkloster indviet til Det hellige Kors. Klosterarkivet er gået tabt med undtagelse af Dalbybogen, den ældste evangeliebog skrevet i Norden. Kirken fik sit nuværende udseende i 1758, men oprindeligt var der ikke noget tårn og heller ikke noget alter. Først i 1400-tallet fik kirken et tårn. Våbenhuset føjedes til i 1400-tallet. Tidligere fra 1200-tallet var der indgang gennem krypten. Kirkens krypt indeholder en brønd med en kilde og har formentlig været anvendt ved de tidlige dåbshandlinger.
Døbefonten af sandsten er fra omkring 1150, den er udført af stenmester Bysanthius fra Gotland. I fonten indgår blandt andet motiver fra Jesu dåb. På latin står der på fontens øverste kant: "Her fortælles hvad der engang forkyndtes ved det blødende sår på den korsfæstede Kristus".
Svend Estridsen ældste søn Harald Hen (Regeringsperiode 1076-1080) blev formentlig gravsat i Dalby Kirke.
Lidt vest for kirken er rester af en kongsgård, hvorfra der skulle være en underjordisk gang til Lund Domkirke, men formentlig er der tale om en passage mellem kongsgården og kirken.
Kirken fik sit nuværende udseende ved restaureringer i 1759 og 1936.
.

  
 
Præstetavle Døbefont, ca. 1150, af mester Bysantios fra Gotland Døbefont, ca. 1150, af mester Bysantios fra Gotland Egino af Hildesheim biskop i Dalby
Prædikestolen, 1705, med Kong Karl 12.'s monogram Veronicas Svededug, trærelief
Kirkebænke, 1758
  Dalbybogen er et middelalderhåndskrift på pergament fra Dalby-klostret i Skåne, nedskrevet af en engelsk eller irsk munk. Bogen er opbevaret i håndskriftsamlingerne på Det Kongelige Bibliotek og er den ældste bog i Norden. Klosterarkivet i Dalby er gået tabt på nær denne evangeliebog.
 
 
   D A N S K E   K L O S T R E / K L O S T E R K I R K E R
... .
Løgum, Esrom, Øm, Vitskøl, Sorø (cistercienserne). 
Børglum (præmonstratenserne). 
Vestervig (augustinerne). 
Skt. Bendt i Ringsted (benediktinerne).
Se også Vor Frue Kloster i Århus.
.
.
   M U N K E O R D E N E R   I   D E N  R O M A N S K E   P E R I O D E
...

Benediktinerordenen, 
Cluniacenserordenen, 
Augustinerordenen, 
Cistercienserordenen, 
Karteuserordenen, 
Johanniterordenen,
Antoniterordenen,
Præmonstratenserordenen,

Senere munkeordener:
Helligåndsordenen,
Karmeliterordenen,
 Franciskanerordenen,
Dominikanerordenen,
 Birgittinerordenen (Den Hellige Frelsers Orden), Ordo. Motto: "Amor Meus Crucifixus est" (min kærlighed er korsfæstet eller min kærlighed er Den Korsfæstede). 
Jesuitterordenen, "Societas Jesu" (Jesus selskab),
   K I R K E R   I   E U R O P A
... .
Tyskland: Domkirken i Speyer og domkirken i Worms.
 Frankrig: St. Sernin, Toulouse, Sydfrankrig (pilgrimskirke). Katedralen i Autun Bourgogne. 
St.-Etienne i Caen, Normandiet, klosterkirke med 2 højre tårne, grundlagt af Wilhelm Erobreren. Murbachkirken i Alsace.
 Italien: Sant Ambrogio, Milano.
i Firenze, dåbskapel, ottekantet overdækket med kuppel.
Belgien: Katedralen i Tournai. 
 England: Katedralen i Durham, en af middelalderens største kirker.
.
.
Domkirken i Pisa, det skæve tårn - domkirkens kampanile 1173. Det skæve tårn er domkirkens klokketårn, det blev påbegyndt i 1173, og byggeriet stod på omkring tohundrede år. Tårnets arkitekt er ukendt. Tårnet begyndte at hælde under opførelsen.
.
  Klik her for at se hele billedet
   Perioden i øvrigt
...
I 1060 er Danmark inddelt i 9 bispesæder: Vestervig, Børglum, Viborg, Århus, Ribe, Slesvig, Odense, Roskilde, Lund. 
 Kong Niels 1104-34, indfører tiende, en tiendedel af høstudbyttet, der anvendes til kirkeudsmykning, således fik kirken sin egen formue. 
1104 flyttede det politiske tyngdepunkt fra Bremen til Lund, hvor Norden fik sit eget ærkebispesæde,
Asser var første ærkebisp i Lund. Absalon ærkebisp i Lund 1178. 
Jyske Lov udstedes i 1241
Kristendommen havde sejret i Europa. Vikingerne havde bøjet sig for katolicismen. Voksende religiøs vækkelse betød en forøgelse af pilgrimsrejser til hellige steder. Pilgrimsrejserne kulminerede i 1095.
 Santiago de Compostela, valfartssted i Nordvestspanien, pilgrimsveje i Sydvestfrankrig og Nordspanien førte dertil.
 Pave Urban indleder 1. korstog 1095, hvis mål var at befri det hellige land fra muhamedanerne. 

Efter 1100 voksede nye byer frem overalt, og en bymiddelklasse af håndværkere og handlende gjorde sig nu gældende med bønder på den ene side og landadelen på den anden.
.
Universiteterne begynder omkring 1100 med medicin, jura og teologi. 
1140 den første egentlig Danmarkshistorie, Roskilde-krøniken.
 .
Bernhard af Clairvaux 1090-1153 grundlægger cistercienserordenen, der nåede til Norden i 1000-tallet. Bernhard mente at kirkens skulpturelle udsmykning fristede til "At læse i marmoret i stedet for i vores bøger". Klostervæsenet har stor betydning i hele Europa.
...
Abstrakt ekspressionisme Det modernistiske gennembrud og DESIGN Happenings Land Art New Image Painting Postmodernisme Sengotik
Actionpainting/
tachisme		 Ekspressionisme Højrenæssancen 
i Italien		 Light and Space Art Ny Ekspressionisme Protobarok Skagensmalerne
Barok Fantasi Impressionisme Manierisme Ny figuration Realisme Socialrealisme
Body Art Fauvisme International stil Minimal Art/
Minimalisme		 Nyklassicisme Renæssance Superrealisme
Dadaisme Fluxus Italiens Transavangtgarde Naivisme Op Art Renæssancen i Danmark Suprematisme
Dansk guldalder Funktionalisme Jugendstil Naturalisme Orphisme/
simultanisme		 Renæssancen 
i Nordeuropa		 Surrealisme
Danske folkelivsmalere Futurisme Konkret kunst Neodadaisme Performance Art/
Body Art		 Rokoko Symbolisme
De Stijl/
neoplasticisme		 Fynboerne Konstruktivisme Neue Sachlichkeit Pop Art Romansk stil Unggotik
De nye realister Gotik Kubisme Neue Wilden Postimpressionisme Romantikken Ungrenæssancen
Register Oversigt Forord og links Definitioner Hovedside English
Dronningens gobeliner Kongerækken Kongelige på frimærker Marselisborg Slot Julemærker
Århus Fotos København Fotos Paris fotos New York fotos Fotos fra Ægypten
Kulturkanon Junigrundloven 1849 Vatikanstatens frimærker Prospektkort Glansbilleder
Dante Alighieri Pierre Wemaëre Rob ten Berge Hjalager - Iranzad Mordet i Finderup lade
  Top         Copyright © 2006 Kirsten Petersen