|
... |
Stilarten
opstod i Frankrig i 1720-erne som en videreførelse af barokken, men
barokkens højtidelige og pompøse former forvandledes til en
forfinet og dekorativ stil.
Ved Ludvig den 15.s hof udvikledes en smag for en yndefuld
rumudsmykning,
der skulle skabe intimitet og
sorgløshed.
Fra dekorationskunsten bredte stilen sig
til arkitektur
og
billedhuggerkunst og
landene udenfor Frankrig blev interesseret i rokokostilen, og den
blev hovedsageligt en hofstil.
Der var også en rokoko, der beskæftigede sig mere med
det jævne og borgerlige. Den rationelle rokoko ses i
Frankrig, den irrationelle i Sydtyskland.
Uden for Frankrig kom rokokoen til at spille sin
største rolle i Tyskland. I Sydtyskland anvendtes den til
fantasifuldt udformede kirker og paladser indvendigt
dekoreret med fresker og ornamenter.
|
|
... |
|
| ... |
Amalienborganlægget
er et af de fineste rokokobyggerier i Europa,
det er inspireret af den franske barok, forbillederne for anlægget er fx Place
Vendôme i Paris og Place Dauphine i Versailles.
Som vist på grafikken nedenfor består Amalienborganlægget af fire ens palæer
omkring den ottekantede Amalienborg Plads, hvor Saly's rytterstatue
af Frederik d. 5 er centralt
placeret. |
|
Frederikskirken
og
Amaliehaven ses som poler, på samme måde som Place Dauphine
i Versailles er indrammet af fire palæer og har en kirke som
point de vue. Slottet har navn efter slottet Sophie Amalienborg, der
nedbrændte i 1689.
|
|
|
 |
Frederiksstaden, bydelen
nord
for Skt. Annæ Plads (bag
Nyhavn)
med fx palæer, borgerhuse og
Amalienborgkomplekset |
|
|
|
|
|
 |
|
| |
De
fire rokokopalæer på
Amalienborg |
|
 |
 |
 |
 |
|
Moltke's
Palæ
Christian 7.'s Palæ.
Palæet blev bygget i
1754 af arkitekten
Nicolai Eigtved (1701-1754)
og ombygget i 1794 af
den nyklassistiske
arkitekt C.F.
Hansen (1735-99).
Den franske arkitekt Nicolas-Henri
Jardin (1720-1799)
indrettede spisestuen i
Louis XVI stil (sidste
fase af rokokoen). Fra
1982-96 blev palæet rekonstrueret i sin oprindelig stil af
arkitekten Mogens
Kjær-Andersen rådgivet
af HM Dronningen. |
|
|
Levetzau's
Palæ/Christian 8.'s
Palæ/Christian
10.'s Palæ.
Palæet
blev i 1794 købt af
arveprins Frederik, der
gav indretningsopgaven
til nyklassicisten Nicolai
Abraham Abildgård,
der blev assisteret af
billedhuggeren Bertel
Thorvaldsen.
Arveprins Knud, H.M.
Dronningens onkel, havde
kontor i palæet indtil
sin død i 1976. I 1994
blev Amalienborgmuseet
åbnet, det huser de
danske kongers
kronologiske samling fra
1863 til i dag og
fortsætter således
samlingerne på
Rosenborg Slot, På
Amalienborgmuseet kan fx
ses Kong Frederik d.
9.'s arbejdsværelse (HM
Dronningens far). Det er
fra dette palæ, de
kongelig vinker til
folket ved royale
begivenheder. |
|
|
Brockdorff's
Palæ/
Frederik 8.'s Palæ.
Palæet
stod færdigt i 1760, og
fra 1765-88 var det
Akademi for landkadetter
og fra 1788 for
søkadetter. I 1828 blev
palæet residens for
kronprinsen, senere Kong
Frederik d. 7., og det
blev renoveret i
klassisk stil af Jørgen
Hansen Koch. Palæet har
været residens for
Frederik d. 8. og
Frederik d. 9. og hans
hustru Dronning Ingrid
og er nu residens for
Kronprinsparret. |
|
|
| Schak's
Palæ/Frederik
6's
Palæ/Christian
9's Palæ. |
Palæet
blev
oprindeligt
bygget til
baron
Severin
Løvenskjold,
og i 1754
overtog
enkegrevinde Anna Sophie Schack
palæet. Fra
1967 har
palæet
været
vinterresidens
for HM
Dronning
Margrethe d.
2. og HKH
Prinsgemal
Henrik efter
at være
blevet
renoveret af
arkitekterne
Thomas
Havning og
Peter
Koch.
. |
| Kongelige
på frimærker |
|
|
|
|
|
|
|
Jacques-Francois-Joseph
Saly's rytterstatue af
Frederik d. 5.
er en af Europas berømteste rytterstatuer.
Det tog den franske billedhugger ca. 20 år
at fremstille statuen, der blev afsløret i 1771. Det var et hold marinesoldater som kørte
den 22 tons tunge statue over Kongens Nytorv, mens 27 kanoner
saluterede, og københavnerne nysgerrigt fulgte
med.
I 1753 kom Saly til Danmark, da han af Asiatisk Kompagni fået
til opgave at udføre en rytterstatue af Frederik d. 5. I
perioden 1754-71
var Saly professor ved Kunstakademiet i København.
Indskriptionen
på soklen:
(Viet til) Frederik V, den milde, fredsbringende og kunsternes
beskytter, (af) en taknemmelig og lykkelig tidsalder.
(Se også
under nyklassicisme)
. |
|
 |
Saly's
rytterstatue |
|
|
 |
|
|
|
| .1. |
HM
Dronning Margrethe 2. og Prinsgemalen.
Frimærket er designet af kunstneren Niels
Winkel og udgivet i anledning af regentparrets
sølvbryllup, 1992. |
| .2. |
Regentparrets
sølvbryllup, 10. juni, 1992,
førstedagskuvert. |
| .3. |
Majestæten
og Prinsgemalen. |
| .4. |
Niels
Strøbæk, "HM Dronning Margrethe
II", 1998. Maleriet er doneret til Århus
Rådhus af
Per Aarsleff A/S. |
| .5. |
HKH
Kronprins Frederik og hans forlovede Mary
Elizabeth Donaldson. |
| .6.-7. |
Voksfigurer
af de kongelig, Louis
Tussaud's Voksmuseum,
København |
| 8. |
Vagtafløsningen.
Der er tre forskellige vagttyper og afløsninger,
nemlig Kongevagt (når regenten er i København), Løjtnantsvagt
(når rigsforstanderen er i København) og Palævagt.
|
|
|
|
|
| ... |
Amaliehaven er
byens nyeste park. Den blev indviet i maj 1983. Her lå tidligere
Larsens Plads, og Amerikadamperne lå til kaj i havnen og
sejlede danske udvandrede til Amerika. Edvard Petersen har
malet billedet "Udvandrere på Larsens Plads", som
hænger på Århus Kunstmuseum, og her ser man datidens
Larsens Plads.
Parkens stil er mere storslået i forhold til byens øvrige
parker, den er tegnet af den belgiske havearkitekt
Jean
Delogne, der fik opgaven af Mærsk McKinney Møller
(A.P.
Møller Fonden), der
betalte anlægget og gav det til det danske folk. Nogle følte
sig provokeret af Hr. Møllers gave, Danmarks rigeste mand, en
kapitalist, der fik en udenlandsk arkitekt til at tegne et
haveanlæg klods op og ned af dronningens gemakker. I parken
er skulpturer af den italienske billedhugger Arnaldo
Pomodoro. |
|
|
|
|
 |
 |
|
Operaen
er placeret under rokoko, da husets
opførelse betyder en fuldendelse af
Amalienborg-aksen, Operaen
korresponderer med
Marmorkirken. Operaen
er tegnet af Henning
Larsen.
Byggeriet begyndte i 2001 og stod
færdigt den 1. oktober 2004. Huset har
14 etager, 5 under jorden og 9 |
|
|
|
| ... |
over jorden.
Der er plads til 1500 på Store Scene (56
ståpladser) og til 200 på eksperimentalscenen
Takkelloftet (Takkelloftet, maritim betegnelse, er det
rum, hvor riggen eller takkelagen, de afmålte tovender,
fremstilles, repareres og gemmes).
Operaen er en gave til det danske folk fra "A.P.
Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til
almene Formaal", byggeriet har kostet 2,5
milliarder.
Operaen og ballethuset blev officielt
overdraget og indviet den 15. januar 2005, med til
indvielsen var det officielle Danmark med kongefamilien,
giveren Hr. Møller og statsministeren og kulturministeren i
spidsen.
Adskillige
kunstnere har udsmykket operaen fx har Per Arnoldi
tegnet logoet, der kan ses på fx gulvet i foyeren og
på hans blå scenefortæppe. Logoet er et "O"
for Opera, det store O indeholder et mindre ovalt O. På
scenetæppet indgår stjernebilledet Lyren* sammen med
O-et.
. |
... |
|
|
"The Danish newspaper WeekendAvisen reported that the project was
really a story about "two old chaps" - 91-year- old shipping
magnate Maersk McKinney Moeller, one of Denmark's richest men and the
opera house's progenitor, and architect Henning Larsen, 79, of the
architecture firmz Henning Larsens Tegnestue.
Much of the controversy surrounds Moeller's request to Larsen to break up
the uninterrupted-glass bubble with horizontal metal lines. The architect
did so, but to seemingly ill effect: The Danish newspaper Politiken wrote
that the metal-and-glass facade looks like the grille of a 1955 Pontiac."
(Washington Post, 27. marts, 2005). |
|
|
|
|
Operaen
på Holmen i København
opført 2001-2004.
Den første opførelse i
det nye operahus var "Aida",
Giuseppe Verdi's ægyptiske opera.
Fotos: Kirsten Petersen |
|
|
|
|
*Lyren var Apollons søn Orfeus instrument, han spillede
så smukt, at det bevægede alt og alle. Orfeus var gift
med Eurydike,
der døde af et slangebid, Orfeus fulgte hende til
underverdenen, hvor han spillede på sin lyre, og han
fik Eurydike ud af Hades på betingelse af, at han ikke
måtte se sig tilbage, hvilket han gjorde og Eurydike
blev i Hades. Orfeus fortsatte med at spille på sin
lyre, men kvinder tiltrak ham ikke mere, og det førte
til, at nogle kvinder, forført at hans musik,
sønderlemmede hans legeme, hans hoved og lyren blev
kastet i havet og drev til Lesbos, hvor lyren blev
hængt op i Apollons tempel.
Per Kirkeby har skabt fire bronzerelieffer til
foyeren.
Olafur Eliasson har skabt tre lysskulpturer.
Lysekronerne i foyeren af sat sammen af glasstykker.
Kunstneren Tal R (Tal betyder dug på hebraisk,
og Ret står for Rosenzweig) står for udsmykningen
af Takkelloftets foyer, og malerier af Erik A.
Frandsen, Sonny Tronborg, Lars Nørgaard,
Pia Andersen, Jesper Christiansen, Niels
Erik Gjørdevik og Kasper Bonnén kan ses på
væggene bag scenen.
Store Scene er udvendig beklædt med ahornfiner og
loftet i hovedscenens auditorium er belagt med 24 karat
bladguld.
Huset er beklædt med den sydtyske kalkstensart Jura
Gelb, foyeren er belagt med siciliansk perlatinomarmor.
.
"Orfeus og Eurydike" (1762) opera i 3 akter af den tyske
komponist Christoph Willibald
Gluck. |
|
|
|
| ... |
Ordet rokoko er afledt af
rocaille, asymmetrisk muslingeskallignende
ornament, der er selve grundideen i rokokoen og en fransk
opfindelse fra omkring 1740. Rocaillen er i sin form
uregelmæssig, non-geometrisk, den er placeret netop der,
hvor den kan bidrage til at opløse (især i den tyske
irrationelle rokoko). Rokokodekorationer virker vægtløs
og flydende. Rocaillen sniger sig ind alle vegne i alle
størrelser, til alle formål. Rocaillen præger også
hårmoden.
Rokokoen blev af eftertiden anset for overfladisk, især efter den franske revolution.
|
|
|
... |
|
| ... |
Karakteristika for
rokokoen:
ikke kontraster. Atektonisk. Huset ustabilt. Dematerialiserer væggen,
grænsen mellem rum og væg flydende,
rette linjer er slørede og hjørner
afrundede,
ophæver
substansen. Rumudsmykning. Intellektets aflæsning af rummet sløres.
Rummet skal ses i bevægelse. Lyset stemmes i vejret. Lyse
farver. Rum en syntese af lys, farve, bevægelse.
Vægtløshed. Polerede gulve, prismeslibninger, glat blank
silke. Lyse træpaneler. Lak. Gips. Stuk. Kineserier.
Porcelænsrum. Mangel på alvor, men
ironi
og
pjank.
Rocailler, asymmetri. Ornamentik ofte forgyldt. Religiøse
motiver ofte verdsliggjort. Friere motivvalg. Skelner ikke
særligt mellem sakrale og verdslige motiver. Ikke
korrekte historiske skildringer. Maleriet mister sin
substans, et syn (jvf.
Guardi). Galant pyntet stil,
reaktion mod barokkens pompøse stil. Gesamtkunstwerk,
maleri, arkitektur, skulptur, alt tænkt sammen.
Ikke
repræsentativ arkitektur, facader uden søjler, praktisk
rumfordeling, små intime rum.
Salonliv/kulturliv. Spejle
slører rummets aksialitet, ingen hjørner. Beskueren
bliver ved spejlene sat ind i en kunstverden, samtidig
møder han sig selv som jordisk realitet. Kunsten ophæver
sig selv i det øjeblik den består af beskueren selv.
Mere end nogen anden stil
blev rokokoen
kunstindustriens
stilart.
Chinoiseries/kineserier
anvender motiver fra kinesisk
og japansk kunst som dekorative elementer på vægge, møbler,
brugsting og tekstiler. Især lakarbejder var populære, og blev sammen med porcelæn eksporteret fra det
fjerne Østen til Europa eller blev kopieret i Europa. Der
blev også skabt hele rum i kinesisk stil.
Inden for møbelkunsten
blev der skabt nye typer
møbler fx chatollet i finér, skriveborde med træfinér i geometriske
mønstre, kommoder med svungne tynde guldbelagte ben eller med kinesiske
lakarbejder. Rokokostolene, der stadig kopieres, blev datidens
lænestol med brede polstrede sæder og armlæn og chaiselongen blev forløberen for
sofaen.
Den danske møbelsnedker og hofsnedker Mathias Ortmann i
Gothersgade i København, var den førende danske møbelkunstner i
perioden, han var skaberen af en slank kommode på høje ben.
Den danske kleinkunst,
industriel pynte- og brugskunst, kom fra Kastrup
Stentøjs- og
Fajancefabrik (i 1755 grundlagt af Jacob Fortling), de Sønderjyske
fajancefabrikker og Johan Petzhold, der skabte fine
dekorationsskulpturer.
I England var møbelstilen Chippendale opkaldt efter
møbelsnedkeren Thomas Chippendale, der blandede rokokoformer
med gotiske og kinesiske ornamenter på møbler af maghonitræ.
Rokokoen fik ingen særlig betydning i England.
Arkitekturen kaster vrag på enhver fornuftig opbygning af huset. Huset skal
illudere skrøbelighed, vægtløshed, et paradoks, at huset
står.
Facaden trækker sig bort fra gaden, lukker sig indadtil.
Rokokoen arbejder ikke med kontraster modsat barokken,
den er en forskelsløs stil, irreel, leddene filtres
sammen. Rokokoen er atektonisk, konstruktionen bliver dog
ikke til en dekoration, søjlen anvendes stadig tektonisk,
men dekorationen styrer i det visuelle indtryk, de
konstruktive elementer (søjler, frontoner,
hvælvkonstruktioner) på en sådan måde, at disse
fratages deres konstruktive funktion. Der ses den
asymmetrisk placerede port, facaderammeværk med liséner
og valmtag (skrå flade ved bygningens gavl).
Rokokoens divergens vil sige at ydre og indre ikke svarer
til hinanden, kan således ikke aflæse noget indre på
facaden (modsat barok). Ornamentikken i barokken virker
rumforstyrrende, den er dynamisk, der er ingen ro,
Rokokoens rumlige ideal er at skabe en fuldstændig
enhed.
I de tyske rokokobygninger blev trappen imidlertid hele
plandispositionens centrum, nogle gange roterende om sin
egen midtakse som spiralen i en konkylie, sommetider
vendende tilbage til sit eget udgangspunkt som f.eks. i
paladset i Würzburg.
|
... |
|
 |
|
Masions
de plaisance,
et lystslot på landet. Bygningen afhænger af bygherrens rang
og stilling i det
offentlige liv, den
æstetiske målestok
forbinder sig med den
selskabelige, og det
repræsentative cirkus som
ved Ludvig d. 14.'s hof
forsvinder, man er kørt
træt i det store
repræsentative. Det er
det intime rum, der
interesserer, og det
kræver nye rammer. I
residensen er 1. etage den
fornemste, men i
lystslottene er stueetagen
den fornemste, og på
førstesalen gentages
stueetagen, men anvendes
til det private liv. Sans
Souci
(uden sorg),
1745-47 i Potsdam i det
tidligere Østtyskland,
opført af Friedrich d.
2., der regerede 1740-46.
Arkitekten var G.W. von
Knobelsdorff, hofmaleren
var A. Pesne. Navnet
Sanssouci er valgt efter
kongens livsholdning,
stræben efter
velbefindende, et liv i
landlige omgivelser, fri
fra hverdagens sorger og
bekymringer og fri fra den
trykkende repræsentativ
pligt til et let liv med
filosofi, litteratur,
musik,
forfattervirksomhed.
Omkring 1750 boede den
franske forfatter og
oplysningsfilosof Francois |
|
|
|
de Voltaire (1694-1778)
her et par år, et af
rummene hedder
Voltaireværelset.
Marmorsalen (ægte marmor)
er slottets vigtigste rum,
den danner forbindelse med
øst- og vestfløj.
Koncertrummet er et af de
skønneste rum i tysk
rokoko. |
|
|
|
|
|
|
| ... |
Salonen
er rokokoens intime rum og afløser den tidligere store
repræsentationssal. I salonen snakker/konverserer man, i
barokkens repræsentative rum forlængede man sin magt. Rokokoen
er sammenfaldende med oplysningstiden og det at være åndfuld
er adgangsbilletten til salonerne for rige borgere og kunstnere.
Rocaillen går igen i salonernes omgangsformer, den ene rocaille
skubber til den næste som man med samtalen/konversationen ikke
må gå i dybden, skal være vittig, kvik i replikken. Konversationen
er et mål i sig
selv, en kunstart,
et legetøj, ikke et middel til at
kommunikere sine ideer ud med. Voltaire skriver at
talen skal flyde som om, man farver med pastelkridt. Diderot
er tidens filosof, mester i salondialogen.
Privatlivet udkonkurrerer det offentlig liv, salonernes
herredømme. Salonen er et lille hof. I rokokoens
livsførelse bliver folk eksperter i ikke at kede sig, men
det legende menneske, homo ludens.
Man forlyster sig med fester,
selskabelighed, fyrværkeri, bal,
karneval.
Romanen er især populær i
1700-tallet, romanerne giver sig god
tid, kører store omveje, et
associationsforløb i romanen, når
egentlig ikke nogen steder hen
Musikkens instrument er cembalo,
der er skrevet
oceaner af cembalostykker. Melodien slæber sig af sted.
Skal lade musikken gro til i ornamentik. Der danses menuet.
Operahuset i München (1750-53) af arkitekten
Francois Cuvilliés d.æ. Bygget for kurfyrst Max d. 2. Josef
af Bayern i Münchenresidensen. Al udsmykning er plastisk. Draperier og forhæng er ikke
stof, men er skåret/snittet.
Ruinteater, er ukendt udenfor Tyskland, det betegner
vendingen fra barok til rokoko, fra illusionistisk teater
til romantisk naturteater. Eremitage ruinteatret i
Bayreuth (1743-44), buer og søjler spænder over scenen.
Fra begyndelsen var arkitekturen opført som ruin, skulle
forestille en romersk teaterruin.
|
... |
|
|
|
 |
|
I rokokoens
haver
blev anlagt grotter, fontæner og ruiner, man ville skabe et
malerisk indtryk, og der blev opstillet kopier af klassiske
skulpturer. Frederiksberg Have ved Frederiksberg Slot, blev i
1797 blev ændret fra en have en barokstil til en
landskabshave. I haven findes Apistemplet, der i 1802 blev
opført efter Abildgaard-tegninger.
I
maleriet er farverne
lysere,
pastelfarver og motivvalget friere end barokkens. Der ses pastoraler (A.
Watteau), mytologiske
scener
(Fr. Boucher)
og pastelportrætter (de la Tour, Perronneau). Kokette og charmerende kvinder, der smiler
skælmsk, skal behage. Nymfer, amoriner og gratier ses i
stort tal.
Venus
er det foretrukne mytologiske objekt i
rokokoen, det er ikke Homers eller Virgils Olymp der afbildes, men Ovids befolket af
Pan, Venus, Diana og
Cupido. Den borgerlige kunst fremstiller eftertanken.
Illusionistisk maleri illustrerer altid en åbning, ideen
er at slå bro mellem jord og himmel, arkitekturen
forlænges opefter.
|
|
|
|
|
|
|
|
| ... |
|
Valfartskirker
ligger for sig selv på et helligt
sted. Kirkens form, tag og tårn er blikfang og tænkt ind
i omgivelserne, landskabet. Kirkerne skal rage op som
fyrtårne, være overjordisk pragtfulde og gøre miraklet
synligt, hvilket er pointen i den sydtyske kirkearkitektur,
f.eks. Die Wies fra ca. 1750 af Dominikus
Zimmermann,
Vierzehnheiligen fra ca. 1743 af Baltasar
Neumann, rokokoarkitekturens klimaks og Steinhausen fra ca. 1730 af Zimmermann og
Birnau
fra ca. 1747 af Peter Thumb, er typisk
rokoko.
I den romersk-katolske kirke sættes valfart højt både
dagsvandringer og lange valfarter. Valfarten gik til et
sted, hvor der var noget helbredende, især karakteristisk
for middelalderen var Rom eller Santiago de Compostela i
Spanien. Midt i 1700-tallet var der ikke mere fjernvalfart. En ny form for valfart er til en
lokalhelgen, dvs. kirken har noget helligt i huset.
Valfarernes to grundliggende attituder er fremadprocederen
og knælen i bøn. |
|
I valfartskirken Birnau er grundplanen mere simpel end i
andre pilgrimskirker, der er ikke koromgang, kirkerummet
er rektangulært med svag antydning af tværskib, egentlig
en forsamlingssal, en "Maria Aula" hvor
kirkerummet er Marias skød, Kristus har taget bolig i
Maria Aula, vi er i tryghed i kirkerummet svarende til
Marias skød. Rummet er et "porcelænsrum",
meget stuk, lyse farver.
|
|
... |
|
|
|
Rokokoens
kunstnere og værker |
| ... |
| Jean
Antoine Watteau (1684-1721).
Fransk maler, rubinist.
Blander teater og virkelighed, gengiver festligheder i overklassen
og
kvinder i naturlige omgivelser og intime
scenerier. Hofmaler hos Ludvig d. 15, galante fester i parken
i Versailles.
Blev kaldt "De galante festers maler". Wiens kejserkaret. Maleri med figurer fra den
italienske commedia dell'arte, 1720.
Ikke videre anerkendt i sin tid, men blev optaget i "Académie
française" med billedet "Inskibningen til Cythère" fra
1716, som kan ses på Louvre. |
|
|
|
... |
|
|
| ... |
| Jean-Baptiste
Chardin (1699-1779).
Fransk maler. Stilleben og genrebilleder. Inspireret af fx nederlandsk
maleri. |
|

. |
.
. |
|
|
... |
|
|
| ... |
| Vor Frelsers Kirke i København,
opført (1681-96), her støder
barok og rokoko sammen. Lambert van Haven var kirkens arkitekt, nederlandsk
barok. Nicodemus Tessin har tegnet altret, der er
udført af Quellinus i italiensk kirkebarokstil. Laurids
de Thurah har tegnet spiret i romersk barokstil i 1749-52. |
|
|
|
... |
|
|
| ... |
|
St-Louis des Invalides -
Invalidekirken
i Paris
(1677-1706), af Jules Hardoin Mansart, opkaldt efter den
institution for invalide soldater, som den var en del af. Som
Napoleons gravkirke blev den i 1800-tallet monument til
helteæring. Helhedsindtrykket af det ydre er barok.
|
|
|
|
... |
|
|
| ... |
Øvrige
kunstnere og værker:
Anton
Raphael Mengs (1728-79)
-
tysk maler og
kunstskribent. Arbejder i 1770-erne i Madrid. Slottet i
Madrid. Villa Albani i Rom. 1746 hofmaler i Dresden og 1754
direktør for Accademia di S. Lucca i Rom. Lærer for Johannes
Wiedewelt og Peder Als.
Pironese
-
stik der viser det kaos, der råder i
1700-tallet, alt et rod.
S. Ignazio
-
(1626-50) i Rom, Jesuitterkirke, miniature
rokokopalads, teaterdekorationsagtig. Illusionistisk kuppel,
et freskomaleri.
Francesco
Guardi
(1712-93)
-
venetiansk senbarok/rokokomaler. Prospekter.
Billedet mister sin substans, tingene mister i vægt og
virkelighedsgrad, lige før det forsvinder.
William
Hogarth
(1697-1764)
- engelsk maler og grafiker. Satiriske og
moraliserende samtidsskildringer.
Teaterforestillinger. Litterært indhold.
Francois
Boucher
(1703-70)
- fransk maler og tegner. Det æstetiske ideal er det kvindelige ideal, det
graciøse. Gengiver mytologiske idyller og hyrdescener. Har
udført dørstykker i riddersalen i Moltkes Palæ.
Direktør
for Akademiet i Paris 1765.
Stift Melk -
(1702-46). Klosteranlæg
i Østrig, af Jacob Brandtauer.
Jean
Honoré Fragonard (1732-1806) -
blev umoderne mens hans levede.
Thomas Gainsborough
(1727-1788) - portrætmaler.
Joshua Reynold
(1723-1792) -
portrætmaler.
Inspireret af de venetianske malere og Rembrandt.
Carl
Gustav Pilo (1711-1772) - svensk maler, kom til
Danmark i 1740, hofmaler, professor og direktør for
akademiet.
Johan Martin
Preisler (1715-94),
dansk kobberstikker samarbejdede med Pilo. Kendt for fem portrætter af
dronning Louise, Frederik d. 5., Christian d. 7. som barn,
dronning Juliane Marie samt jomfru Thielo.
Peder
Als
(1726-76) - dansk portrætmaler elev af Pilo. Efter
studierejser til Rom 1756-61 blev hans stil mere klassicistisk.
Professor ved Kunstakademiet fra 1766. Portrætter af Frederik d. 5.
og dronning Louise samt Christian d. 7. og dronning Caroline Mathilde.
Johan
Hörner (1711-63)
- svensk portrætmaler, arbejdede i
Danmark fra 1736. Ud over portrætter malede han genrebilleder og
stilleben.
|
... |
|
|
|
Perioden
i øvrigt |
| ... |
Jens Baggesen (1764-1826). Voltaire
(1695-1778). Immanuel Kant. Diderot, Goethe, Schiller.
I
Danmark er der Sociale
konflikter mellem adel, gejstlig og ny middelklasse. Oplysningstiden, kamp for
menneskerettigheder og trykkefrihed.
I Danmark blev oprettet et kunstakademi.
Den
franske revolution 1789-94.
Persiennerne opfindes i Frankrig.
|
... |
|
|
|