T i d s t a v l e
kunsthistorisk oversigt fra romansk tid til 1990'erne
illustreret med frimærker og fotos
 
Kirsten Petersen
© 2006
All Rights Reserved		 .
Klik på billederne for forstørrelse
DEN DANSKE KULTURKANON
Abstrakt ekspressionisme Det modernistiske gennembrud og DESIGN Happenings Land Art New Image Painting Postmodernisme Sengotik
Actionpainting/
tachisme		 Ekspressionisme Højrenæssancen 
i Italien		 Light and Space Art Ny Ekspressionisme Protobarok Skagensmalerne
Barok Fantasi Impressionisme Manierisme Ny figuration Realisme Socialrealisme
Body Art Fauvisme International stil Minimal Art/
Minimalisme		 Nyklassicisme Renæssance Superrealisme
Dadaisme Fluxus Italiens Transavangtgarde Naivisme Op Art Renæssancen i Danmark Suprematisme
Dansk guldalder Funktionalisme Jugendstil Naturalisme Orphisme/
simultanisme		 Renæssancen 
i Nordeuropa		 Surrealisme
Danske folkelivsmalere Futurisme Konkret kunst Neodadaisme Performance Art/
Body Art		 Rokoko Symbolisme
De Stijl/
neoplasticisme		 Fynboerne Konstruktivisme Neue Sachlichkeit Pop Art Romansk stil Unggotik
De nye realister Gotik Kubisme Neue Wilden Postimpressionisme Romantikken Ungrenæssancen
Rokoko 1720-1770
Louis d. 15. stil i Frankrig 1723-1774
Frederik d. Store-stil i Danmark 1740-1786 		.....
...
Stilarten opstod i Frankrig i 1720-erne som en videreførelse af barokken, men barokkens højtidelige og pompøse former forvandledes til en forfinet og dekorativ stil. 
Ved Ludvig den 15.s hof udvikledes en smag for en yndefuld rumudsmykning, der skulle skabe intimitet og sorgløshed. 
 Fra dekorationskunsten bredte stilen sig til arkitektur og billedhuggerkunst og landene udenfor Frankrig blev interesseret i rokokostilen, og den blev hovedsageligt en hofstil. Der var også en rokoko, der beskæftigede sig mere med det jævne og borgerlige. Den rationelle rokoko ses i Frankrig, den irrationelle i Sydtyskland.
Uden for  Frankrig kom rokokoen til at spille sin største rolle i Tyskland. I Sydtyskland anvendtes den til fantasifuldt udformede kirker og paladser indvendigt dekoreret med fresker og ornamenter.
...
...

Amalienborganlægget er et af de fineste rokokobyggerier i Europa, det er inspireret af den franske barok, forbillederne for anlægget er fx Place Vendôme i Paris og Place Dauphine i Versailles.
Som vist på grafikken nedenfor består Amalienborganlægget af fire ens palæer omkring den ottekantede Amalienborg Plads, hvor Saly's rytterstatue af Frederik d. 5 er centralt placeret.
Frederikskirken og Amaliehaven ses som poler, på samme måde som Place Dauphine i Versailles er indrammet af fire palæer og har en kirke som point de vue. Slottet har navn efter slottet Sophie Amalienborg, der nedbrændte i 1689.
Frederiksstaden, bydelen nord for Skt. Annæ Plads (bag Nyhavn) med fx palæer, borgerhuse og Amalienborgkomplekset
 
       De fire rokokopalæer på Amalienborg
Moltke's Palæ Christian 7.'s Palæ.
Palæet blev bygget i 1754 af arkitekten Nicolai Eigtved (1701-1754) og ombygget i 1794 af den nyklassistiske arkitekt C.F. Hansen (1735-99). Den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin (1720-1799) indrettede spisestuen i Louis XVI stil (sidste fase af rokokoen). Fra 1982-96 blev palæet rekonstrueret i sin oprindelig stil af arkitekten Mogens Kjær-Andersen rådgivet af HM Dronningen.
Levetzau's Palæ/Christian 8.'s Palæ/Christian 10.'s Palæ.
Palæet blev i 1794 købt af arveprins Frederik, der gav indretningsopgaven til nyklassicisten Nicolai Abraham Abildgård, der blev assisteret af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Arveprins Knud, H.M. Dronningens onkel, havde kontor i palæet indtil sin død i 1976. I 1994 blev Amalienborgmuseet åbnet, det huser de danske kongers kronologiske samling fra 1863 til i dag og fortsætter således samlingerne på Rosenborg Slot, På Amalienborgmuseet kan fx ses Kong Frederik d. 9.'s arbejdsværelse (HM Dronningens far). Det er fra dette palæ, de kongelig vinker til folket ved royale begivenheder.
Brockdorff's Palæ/ Frederik 8.'s Palæ.
Palæet stod færdigt i 1760, og fra 1765-88 var det Akademi for landkadetter og fra 1788 for søkadetter. I 1828 blev palæet residens for kronprinsen, senere Kong Frederik d. 7., og det blev renoveret i klassisk stil af Jørgen Hansen Koch. Palæet har været residens for Frederik d. 8. og Frederik d. 9. og hans hustru Dronning Ingrid og er nu residens for Kronprinsparret.
Schak's Palæ/Frederik 6's Palæ/Christian 9's Palæ.
Palæet blev oprindeligt bygget til baron Severin Løvenskjold, og i 1754 overtog enkegrevinde Anna Sophie Schack palæet. Fra 1967 har palæet været vinterresidens for HM Dronning Margrethe d. 2. og HKH Prinsgemal Henrik efter at være blevet renoveret af arkitekterne Thomas Havning og Peter Koch. 
.
Kongelige på frimærker

Jacques-Francois-Joseph Saly's rytterstatue af Frederik d. 5. er en af Europas berømteste rytterstatuer. Det tog den franske billedhugger ca. 20 år at fremstille statuen, der blev afsløret i 1771. Det var et hold marinesoldater som kørte den 22 tons tunge statue over Kongens Nytorv, mens 27 kanoner saluterede, og københavnerne nysgerrigt fulgte med. 
 I 1753 kom Saly til Danmark, da han af Asiatisk Kompagni fået til opgave at udføre en rytterstatue af Frederik d. 5. I perioden 1754-71 var Saly professor ved Kunstakademiet i København.
Indskriptionen på soklen: (Viet til) Frederik V, den milde, fredsbringende og kunsternes beskytter, (af) en taknemmelig og lykkelig tidsalder.
(Se også under nyklassicisme)
.
Saly's rytterstatue
.

.1. HM Dronning Margrethe 2. og Prinsgemalen.
Frimærket er designet af kunstneren Niels Winkel og udgivet i anledning af regentparrets sølvbryllup, 1992.
.2. Regentparrets sølvbryllup, 10. juni, 1992, førstedagskuvert.
.3. Majestæten og Prinsgemalen.
.4. Niels Strøbæk, "HM Dronning Margrethe II", 1998. Maleriet er doneret til Århus Rådhus af Per Aarsleff A/S.
.5. HKH Kronprins Frederik og hans forlovede Mary Elizabeth Donaldson.
.6.-7. Voksfigurer af de kongelig, Louis Tussaud's Voksmuseum, København
8. Vagtafløsningen. Der er tre forskellige vagttyper og afløsninger, nemlig Kongevagt (når regenten er i København), Løjtnantsvagt (når rigsforstanderen er i København) og Palævagt.
Dronning Margrethes og prins Henriks sølvbryllup i 1992. Jubilæumsfrimærke af Niels Winkel
Kronprinsparret, Louis Tussaud's Voksmuseum, København Dronningen, Prins Joachim, Prinsesse Alexandra og Prinsgemalen, Louis Tussaud's Voksmuseum, København
...
Amaliehaven er byens nyeste park. Den blev indviet i maj 1983. Her lå tidligere Larsens Plads, og Amerikadamperne lå til kaj i havnen og sejlede danske udvandrede til Amerika. Edvard Petersen har malet billedet "Udvandrere på Larsens Plads", som hænger på Århus Kunstmuseum, og her ser man datidens Larsens Plads.
Parkens stil er mere storslået i forhold til byens øvrige parker, den er tegnet af den belgiske havearkitekt Jean Delogne, der fik opgaven af Mærsk McKinney Møller (A.P. Møller Fonden), der betalte anlægget og gav det til det danske folk. Nogle følte sig provokeret af Hr. Møllers gave, Danmarks rigeste mand, en kapitalist, der fik en udenlandsk arkitekt til at tegne et haveanlæg klods op og ned af dronningens gemakker. I parken er skulpturer af den italienske billedhugger Arnaldo Pomodoro.
 
 
Operaen er placeret under rokoko, da husets opførelse betyder en fuldendelse af Amalienborg-aksen, Operaen korresponderer med Marmorkirken. Operaen er tegnet af Henning Larsen.
Byggeriet begyndte i 2001 og stod færdigt den 1. oktober 2004. Huset har 14 etager, 5 under jorden og 9 
... over jorden. Der er plads til 1500 på Store Scene (56 ståpladser) og til 200 på eksperimentalscenen Takkelloftet (Takkelloftet, maritim betegnelse, er det rum, hvor riggen eller takkelagen, de afmålte tovender, fremstilles, repareres og gemmes).
Operaen er en gave til det danske folk fra "A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal", byggeriet har kostet 2,5 milliarder. 
Operaen og ballethuset blev officielt overdraget og indviet den 15. januar 2005, med til indvielsen var det officielle Danmark med kongefamilien, giveren Hr. Møller og statsministeren og kulturministeren i spidsen.
Adskillige kunstnere har udsmykket operaen fx har Per Arnoldi tegnet logoet, der kan ses på fx gulvet i foyeren og på hans blå scenefortæppe. Logoet er et "O" for Opera, det store O indeholder et mindre ovalt O. På scenetæppet indgår stjernebilledet Lyren* sammen med O-et.
.		 ...
"The Danish newspaper WeekendAvisen reported that the project was really a story about "two old chaps" - 91-year- old shipping magnate Maersk McKinney Moeller, one of Denmark's richest men and the opera house's progenitor, and architect Henning Larsen, 79, of the architecture firmz Henning Larsens Tegnestue.
Much of the controversy surrounds Moeller's request to Larsen to break up the uninterrupted-glass bubble with horizontal metal lines. The architect did so, but to seemingly ill effect: The Danish newspaper Politiken wrote that the metal-and-glass facade looks like the grille of a 1955 Pontiac." 
(Washington Post, 27. marts, 2005).
The mainstage coated in golden maple veneer
Olafur Eliasson Olafur Eliasson Logo by Per Arnoldi Per Kirkeby Per Kirkeby Per Kirkeby Per Kirkeby
Operaen på Holmen i København opført 2001-2004.

Den første opførelse i det nye operahus var "Aida", Giuseppe Verdi's ægyptiske opera.

Fotos: Kirsten Petersen
*Lyren var Apollons søn Orfeus instrument, han spillede så smukt, at det bevægede alt og alle. Orfeus var gift med Eurydike, der døde af et slangebid, Orfeus fulgte hende til underverdenen, hvor han spillede på sin lyre, og han fik Eurydike ud af Hades på betingelse af, at han ikke måtte se sig tilbage, hvilket han gjorde og Eurydike blev i Hades. Orfeus fortsatte med at spille på sin lyre, men kvinder tiltrak ham ikke mere, og det førte til, at nogle kvinder, forført at hans musik, sønderlemmede hans legeme, hans hoved og lyren blev kastet i havet og drev til Lesbos, hvor lyren blev hængt op i Apollons tempel. 
Per Kirkeby har skabt fire bronzerelieffer til foyeren.
Olafur Eliasson har skabt tre lysskulpturer. Lysekronerne i foyeren af sat sammen af glasstykker. 
Kunstneren Tal R (Tal betyder dug på hebraisk, og R’et står for Rosenzweig) står for udsmykningen af Takkelloftets foyer, og malerier af Erik A. Frandsen, Sonny Tronborg, Lars Nørgaard, Pia Andersen, Jesper Christiansen, Niels Erik Gjørdevik og Kasper Bonnén kan ses på væggene bag scenen. 
Store Scene er udvendig beklædt med ahornfiner og loftet i hovedscenens auditorium er belagt med 24 karat bladguld.
Huset er beklædt med den sydtyske kalkstensart Jura Gelb, foyeren er belagt med siciliansk perlatinomarmor.
.
"Orfeus og Eurydike" (1762) opera i 3 akter af den tyske komponist Christoph Willibald Gluck.

...
Ordet rokoko er afledt af rocaille, asymmetrisk muslingeskallignende ornament, der er selve grundideen i rokokoen og en fransk opfindelse fra omkring 1740. Rocaillen er i sin form uregelmæssig, non-geometrisk, den er placeret netop der, hvor den kan bidrage til at opløse (især i den tyske irrationelle rokoko). Rokokodekorationer virker vægtløs og flydende. Rocaillen sniger sig ind alle vegne i alle størrelser, til alle formål. Rocaillen præger også hårmoden.
Rokokoen blev af eftertiden anset for overfladisk, især efter den franske revolution.
...
... Karakteristika for rokokoen: ikke kontraster. Atektonisk. Huset ustabilt. Dematerialiserer væggen, grænsen mellem rum og væg flydende, rette linjer er slørede og hjørner afrundede, ophæver substansen. Rumudsmykning. Intellektets aflæsning af rummet sløres. Rummet skal ses i bevægelse. Lyset stemmes i vejret. Lyse farver. Rum en syntese af lys, farve, bevægelse. Vægtløshed. Polerede gulve, prismeslibninger, glat blank silke. Lyse træpaneler. Lak. Gips. Stuk. Kineserier. Porcelænsrum. Mangel på alvor, men ironi og pjank. Rocailler, asymmetri. Ornamentik ofte forgyldt. Religiøse motiver ofte verdsliggjort. Friere motivvalg. Skelner ikke særligt mellem sakrale og verdslige motiver. Ikke korrekte historiske skildringer. Maleriet mister sin substans, et syn (jvf. Guardi). Galant pyntet stil, reaktion mod barokkens pompøse stil. Gesamtkunstwerk, maleri, arkitektur, skulptur, alt tænkt sammen. Ikke repræsentativ arkitektur, facader uden søjler, praktisk rumfordeling, små intime rum. Salonliv/kulturliv. Spejle slører rummets aksialitet, ingen hjørner. Beskueren bliver ved spejlene sat ind i en kunstverden, samtidig møder han sig selv som jordisk realitet. Kunsten ophæver sig selv i det øjeblik den består af beskueren selv.

Mere end nogen anden stil blev rokokoen kunstindustriens stilart. 
Chinoiseries/kineserier anvender motiver fra kinesisk og japansk kunst som dekorative elementer på vægge, møbler, brugsting og tekstiler. Især lakarbejder var populære, og blev sammen med porcelæn eksporteret fra det fjerne Østen til Europa eller blev kopieret i Europa. Der blev også skabt hele rum i kinesisk stil.
Inden for møbelkunsten blev der skabt nye typer møbler fx chatollet i finér, skriveborde med træfinér i geometriske mønstre, kommoder med svungne tynde guldbelagte ben eller med kinesiske lakarbejder. Rokokostolene, der stadig kopieres, blev datidens lænestol med brede polstrede sæder og armlæn og chaiselongen blev forløberen for sofaen.  Den danske møbelsnedker og hofsnedker Mathias Ortmann i Gothersgade i København, var den førende danske møbelkunstner i perioden, han var skaberen af en slank kommode på høje ben. 
Den danske kleinkunst, industriel pynte- og brugskunst, kom fra Kastrup Stentøjs- og Fajancefabrik (i 1755 grundlagt af Jacob Fortling), de Sønderjyske fajancefabrikker og Johan Petzhold, der skabte fine dekorationsskulpturer.
I England var møbelstilen Chippendale opkaldt efter møbelsnedkeren Thomas Chippendale, der blandede rokokoformer med gotiske og kinesiske ornamenter på møbler af maghonitræ. Rokokoen fik ingen særlig betydning i England.

Arkitekturen kaster vrag på enhver fornuftig opbygning af huset. Huset skal illudere skrøbelighed, vægtløshed, et paradoks, at huset står. Facaden trækker sig bort fra gaden, lukker sig indadtil.
Rokokoen arbejder ikke med kontraster modsat barokken, den er en forskelsløs stil, irreel, leddene filtres sammen. Rokokoen er atektonisk, konstruktionen bliver dog ikke til en dekoration, søjlen anvendes stadig tektonisk, men dekorationen styrer i det visuelle indtryk, de konstruktive elementer (søjler, frontoner, hvælvkonstruktioner) på en sådan måde, at disse fratages deres konstruktive funktion. Der ses den asymmetrisk placerede port, facaderammeværk med liséner og valmtag (skrå flade ved bygningens gavl). 
Rokokoens divergens vil sige at ydre og indre ikke svarer til hinanden, kan således ikke aflæse noget indre på facaden (modsat barok). Ornamentikken i barokken virker rumforstyrrende, den er dynamisk, der er ingen ro, 
Rokokoens rumlige ideal er at skabe en fuldstændig enhed. 
I de tyske rokokobygninger blev trappen imidlertid hele plandispositionens centrum, nogle gange roterende om sin egen midtakse som spiralen i en konkylie, sommetider vendende tilbage til sit eget udgangspunkt som f.eks. i paladset i Würzburg.  		...
Sans Souci
Masions de plaisance, et lystslot på landet. Bygningen afhænger af bygherrens rang og stilling i det offentlige liv, den æstetiske målestok forbinder sig med den selskabelige, og det repræsentative cirkus som ved Ludvig d. 14.'s hof forsvinder, man er kørt træt i det store repræsentative. Det er det intime rum, der interesserer, og det kræver nye rammer. I residensen er 1. etage den fornemste, men i lystslottene er stueetagen den fornemste, og på førstesalen gentages stueetagen, men anvendes til det private liv. Sans Souci (uden sorg), 1745-47 i Potsdam i det tidligere Østtyskland, opført af Friedrich d. 2., der regerede 1740-46. Arkitekten var G.W. von Knobelsdorff, hofmaleren var A. Pesne. Navnet Sanssouci er valgt efter kongens livsholdning, stræben efter velbefindende, et liv i landlige omgivelser, fri fra hverdagens sorger og bekymringer og fri fra den trykkende repræsentativ pligt til et let liv med filosofi, litteratur, musik, forfattervirksomhed. Omkring 1750 boede den franske forfatter og oplysningsfilosof Francois 
de Voltaire (1694-1778) her et par år, et af rummene hedder Voltaireværelset. Marmorsalen (ægte marmor) er slottets vigtigste rum, den danner forbindelse med øst- og vestfløj. Koncertrummet er et af de skønneste rum i tysk rokoko.
... Salonen er rokokoens intime rum og afløser den tidligere store repræsentationssal. I salonen snakker/konverserer man, i barokkens repræsentative rum forlængede man sin magt. Rokokoen er sammenfaldende med oplysningstiden og det at være åndfuld er adgangsbilletten til salonerne for rige borgere og kunstnere. Rocaillen går igen i salonernes omgangsformer, den ene rocaille skubber til den næste som man med samtalen/konversationen ikke må gå i dybden, skal være vittig, kvik i replikken. Konversationen er et mål i sig selv, en kunstart, et legetøj, ikke et middel til at kommunikere sine ideer ud med. Voltaire skriver at talen skal flyde som om, man farver med pastelkridt. Diderot er tidens filosof, mester i salondialogen. 
Privatlivet udkonkurrerer det offentlig liv, salonernes herredømme. Salonen er et lille hof. I rokokoens livsførelse bliver folk eksperter i ikke at kede sig, men det legende menneske, homo ludens. Man forlyster sig med fester, selskabelighed, fyrværkeri, bal, karneval.
Romanen er især populær i 1700-tallet, romanerne giver sig god tid, kører store omveje, et associationsforløb i romanen, når egentlig ikke nogen steder hen
Musikkens instrument er cembalo, der er skrevet oceaner af cembalostykker. Melodien slæber sig af sted. Skal lade musikken gro til i ornamentik. Der danses menuet.

Operahuset i München (1750-53) af arkitekten Francois Cuvilliés d.æ. Bygget for kurfyrst Max d. 2. Josef af Bayern i Münchenresidensen. Al udsmykning er plastisk. Draperier og forhæng er ikke stof, men er skåret/snittet.
Ruinteater, er ukendt udenfor Tyskland, det betegner vendingen fra barok til rokoko, fra illusionistisk teater til romantisk naturteater. Eremitage ruinteatret i Bayreuth (1743-44), buer og søjler spænder over scenen. Fra begyndelsen var arkitekturen opført som ruin, skulle forestille en romersk teaterruin. 		...
Frederiksberg Have
I rokokoens haver blev anlagt grotter, fontæner og ruiner, man ville skabe et malerisk indtryk, og der blev opstillet kopier af klassiske skulpturer. Frederiksberg Have ved Frederiksberg Slot, blev i 1797 blev ændret fra en have en barokstil til en landskabshave. I haven findes Apistemplet, der i 1802 blev opført efter Abildgaard-tegninger.

I maleriet er farverne lysere, pastelfarver og motivvalget friere end barokkens. Der ses pastoraler (A. Watteau), mytologiske scener (Fr. Boucher) og pastelportrætter (de la Tour, Perronneau). Kokette og charmerende kvinder, der smiler skælmsk, skal behage. Nymfer, amoriner og gratier ses i stort tal. Venus er det foretrukne mytologiske objekt i rokokoen, det er ikke Homers eller Virgils Olymp der afbildes, men Ovids befolket af Pan, Venus, Diana og Cupido. Den borgerlige kunst fremstiller eftertanken. Illusionistisk maleri illustrerer altid en åbning, ideen er at slå bro mellem jord og himmel, arkitekturen forlænges opefter. 
...
Die Wies Valfartskirker ligger for sig selv på et helligt sted. Kirkens form, tag og tårn er blikfang og tænkt ind i omgivelserne, landskabet. Kirkerne skal rage op som fyrtårne, være overjordisk pragtfulde og gøre miraklet synligt, hvilket er pointen i den sydtyske kirkearkitektur, f.eks. Die Wies fra ca. 1750 af Dominikus Zimmermann, Vierzehnheiligen fra ca. 1743 af Baltasar Neumann, rokokoarkitekturens klimaks og Steinhausen fra ca. 1730 af Zimmermann og Birnau fra ca. 1747 af Peter Thumb, er typisk rokoko. 
 I den romersk-katolske kirke sættes valfart højt både dagsvandringer og lange valfarter. Valfarten gik til et sted, hvor der var noget helbredende, især karakteristisk for middelalderen var Rom eller Santiago de Compostela i Spanien. Midt i 1700-tallet var der ikke mere fjernvalfart. En ny form for valfart er til en lokalhelgen, dvs. kirken har noget helligt i huset. Valfarernes to grundliggende attituder er fremadprocederen og knælen i bøn. 
I valfartskirken Birnau er grundplanen mere simpel end i andre pilgrimskirker, der er ikke koromgang, kirkerummet er rektangulært med svag antydning af tværskib, egentlig en forsamlingssal, en "Maria Aula" hvor kirkerummet er Marias skød, Kristus har taget bolig i Maria Aula, vi er i tryghed i kirkerummet svarende til Marias skød. Rummet er et "porcelænsrum", meget stuk, lyse farver.
...
   Rokokoens kunstnere og værker
...
Jean Antoine Watteau (1684-1721). Fransk maler, rubinist. Blander teater og virkelighed, gengiver festligheder i overklassen og kvinder i naturlige omgivelser og intime scenerier. Hofmaler hos Ludvig d. 15, galante fester i parken i Versailles. Blev kaldt "De galante festers maler". Wiens kejserkaret. Maleri med figurer fra den italienske commedia dell'arte, 1720. Ikke videre anerkendt i sin tid, men blev optaget i "Académie française" med billedet "Inskibningen til Cythère" fra 1716, som kan ses på Louvre.
...
...
Jean-Baptiste Chardin (1699-1779). Fransk maler. Stilleben og genrebilleder. Inspireret af fx nederlandsk maleri.


.		 .
.
...
...
Vor Frelsers Kirke i København, opført (1681-96), her støder barok og rokoko sammen. Lambert van Haven var kirkens arkitekt, nederlandsk barok. Nicodemus Tessin har tegnet altret, der er udført af Quellinus i italiensk kirkebarokstil. Laurids de Thurah har tegnet spiret i romersk barokstil i 1749-52.
...
...
St-Louis des Invalides - Invalidekirken i Paris (1677-1706), af Jules Hardoin Mansart, opkaldt efter den institution for invalide soldater, som den var en del af. Som Napoleons gravkirke blev den i 1800-tallet monument til helteæring. Helhedsindtrykket af det ydre er barok. 
...
... Øvrige kunstnere og værker:
Anton Raphael Mengs (1728-79) - tysk maler og kunstskribent. Arbejder i 1770-erne i Madrid. Slottet i Madrid. Villa Albani i Rom. 1746 hofmaler i Dresden og 1754 direktør for Accademia di S. Lucca i Rom. Lærer for Johannes Wiedewelt og Peder Als.
Pironese - stik der viser det kaos, der råder i 1700-tallet, alt et rod.
S. Ignazio - (1626-50) i Rom, Jesuitterkirke, miniature rokokopalads, teaterdekorationsagtig. Illusionistisk kuppel, et freskomaleri. 
Francesco Guardi (1712-93) - venetiansk senbarok/rokokomaler. Prospekter. Billedet mister sin substans, tingene mister i vægt og virkelighedsgrad, lige før det forsvinder.
William Hogarth (1697-1764) - engelsk maler og grafiker. Satiriske og moraliserende samtidsskildringer. Teaterforestillinger. Litterært indhold.
Francois Boucher (1703-70) - fransk maler og tegner. Det æstetiske ideal er det kvindelige ideal, det graciøse. Gengiver mytologiske idyller og hyrdescener. Har udført dørstykker i riddersalen i Moltkes Palæ. Direktør for Akademiet i Paris 1765.
Stift Melk - (1702-46). Klosteranlæg i Østrig, af Jacob Brandtauer. 
Jean Honoré Fragonard (1732-1806) - blev umoderne mens hans levede.
Thomas Gainsborough (1727-1788) - portrætmaler.
 Joshua Reynold (1723-1792) - portrætmaler. Inspireret af de venetianske malere og Rembrandt.
 Carl Gustav Pilo (1711-1772) - svensk maler, kom til Danmark i 1740, hofmaler, professor og direktør for akademiet.
Johan Martin Preisler (1715-94), dansk kobberstikker samarbejdede med Pilo. Kendt for fem portrætter af dronning Louise, Frederik d. 5., Christian d. 7. som barn, dronning Juliane Marie samt jomfru Thielo.
Peder Als (1726-76) - dansk portrætmaler elev af Pilo. Efter studierejser til Rom 1756-61 blev hans stil mere klassicistisk. Professor ved Kunstakademiet fra 1766. Portrætter af Frederik d. 5. og dronning Louise samt Christian d. 7. og dronning Caroline Mathilde.
Johan Hörner (1711-63) - svensk portrætmaler, arbejdede i Danmark fra 1736. Ud over portrætter malede han genrebilleder og stilleben. 		...
   Perioden i øvrigt
... Jens Baggesen (1764-1826). Voltaire (1695-1778). Immanuel Kant. Diderot, Goethe, Schiller.  

I Danmark er der Sociale konflikter mellem adel, gejstlig og ny middelklasse. Oplysningstiden, kamp for menneskerettigheder og trykkefrihed.  
I Danmark blev oprettet et kunstakademi.

Den franske revolution 1789-94.
Persiennerne opfindes i Frankrig.

...
Abstrakt ekspressionisme Det modernistiske gennembrud og DESIGN Happenings Land Art New Image Painting Postmodernisme Sengotik
Actionpainting/
tachisme		 Ekspressionisme Højrenæssancen 
i Italien		 Light and Space Art Ny Ekspressionisme Protobarok Skagensmalerne
Barok Fantasi Impressionisme Manierisme Ny figuration Realisme Socialrealisme
Body Art Fauvisme International stil Minimal Art/
Minimalisme		 Nyklassicisme Renæssance Superrealisme
Dadaisme Fluxus Italiens Transavangtgarde Naivisme Op Art Renæssancen i Danmark Suprematisme
Dansk guldalder Funktionalisme Jugendstil Naturalisme Orphisme/
simultanisme		 Renæssancen 
i Nordeuropa		 Surrealisme
Danske folkelivsmalere Futurisme Konkret kunst Neodadaisme Performance Art/
Body Art		 Rokoko Symbolisme
De Stijl/
neoplasticisme		 Fynboerne Konstruktivisme Neue Sachlichkeit Pop Art Romansk stil Unggotik
De nye realister Gotik Kubisme Neue Wilden Postimpressionisme Romantikken Ungrenæssancen
Register Oversigt Forord og links Definitioner Hovedside English
Dronningens gobeliner Kongerækken Kongelige på frimærker Marselisborg Slot Julemærker
Århus Fotos København Fotos Paris fotos New York fotos Fotos fra Ægypten
Kulturkanon Junigrundloven 1849 Vatikanstatens frimærker Prospektkort Glansbilleder
Dante Alighieri Pierre Wemaëre Rob ten Berge Hjalager - Iranzad Mordet i Finderup lade
  Top  Copyright © 2006 Kirsten Petersen