T i d s t a v l e
kunsthistorisk oversigt fra romansk tid til 1990'erne
illustreret med frimærker og fotos
 
Kirsten Petersen
© 2006
All Rights Reserved		 .
Klik på billederne for forstørrelse
DEN DANSKE KULTURKANON
Abstrakt ekspressionisme Det modernistiske gennembrud og DESIGN Happenings Land Art New Image Painting Postmodernisme Sengotik
Actionpainting/
tachisme		 Ekspressionisme Højrenæssancen 
i Italien		 Light and Space Art Ny Ekspressionisme Protobarok Skagensmalerne
Barok Fantasi Impressionisme Manierisme Ny figuration Realisme Socialrealisme
Body Art Fauvisme International stil Minimal Art/
Minimalisme		 Nyklassicisme Renæssance Superrealisme
Dadaisme Fluxus Italiens Transavangtgarde Naivisme Op Art Renæssancen i Danmark Suprematisme
Dansk guldalder Funktionalisme Jugendstil Naturalisme Orphisme/
simultanisme		 Renæssancen 
i Nordeuropa		 Surrealisme
Danske folkelivsmalere Futurisme Konkret kunst Neodadaisme Performance Art/
Body Art		 Rokoko Symbolisme
De Stijl/
neoplasticisme		 Fynboerne Konstruktivisme Neue Sachlichkeit Pop Art Romansk stil Unggotik
De nye realister Gotik Kubisme Neue Wilden Postimpressionisme Romantikken Ungrenæssancen
Renæssance og manierisme 1400-1650
Quattrocento/Ungrenæssancen 1400-1500
Højrenæssancen i Italien 1500-1525
Renæssancen i Nordeuropa 1500-1550
Renæssancen i Danmark 1540-1650
Manierismen 1525-1600
Protobarok og realisme 1520
   Renæssancen  
...
Omkring 1400-tallet opstod stilen i Italien, og det var her den fik sin absolut største udbredelse. Firenze var arnestedet i tiden, byen var et væsentligt handelscentrum, familien Medici en magtfuld florentinsk købmands- og bankierslægt, der regerede i Firenze i 2 perioder, først fra 1434-1494 og sidst fra 1512-1737. Til slutningen af 1400-tallet var Firenze og Venedig de væsentlige byer i Italien, der var delt i små hertugdømmer og familiedynastier. 
Rom får først status som kunstnerisk centrum omkring 1508. Pavemagten var da blevet stærkere, og den centralstyrede kirkestat med centrum i Rom blev dannet. 
På Raphaels tid havde kirkestaten herredømmet over det mellemste Italien. Pave Julius II (1503-1513) var en stor kunstbeundrer, og i forbindelse med hans planer om Peterskirkens ombygninger og udsmykning, fik han mange kunstnere til Rom, fx Raphael, Michelangelo, Bramante og Leonardo da Vinci. 
De personer, der kom i pavens gemakker var en snæver kreds af højtkultiverede mænd med livssynet "Universalia sunt in re", hvilket vil sige at tingene på jorden er en legemliggørelse af det guddommelige princip, et fast hierarkisk univers, hvor alting nedstiger og udspringer fra det højeste. Pave Julius II ønskede at Italien skulle være en enhed, ønskede et over hele Italien udstrakt pavevælde, men hans død hindrede dette.
Den italienske renæssance kom til Frankrig, Tyskland og Nederlandene, der inspirerede den danske malerkunst, blandt andet kom kunstnere her til landet for at udføre opgaver for kongehuset og adelen. 
Omkring 1536, reformationsåret, kommer renæssancens kirkestil til Danmark, men der blev ikke bygget nye kirker, da landet ikke havde behov for flere kirker.
.
...
Ordet renæssance kommer af det franske renaissance, der betyder genfødelse, og det vil sige en genfødelse af den antikke græsk-romerske kultur og kunst med dens livsudfoldelse, skønhed, harmoni, ro, symmetri og klarhed. 

 Det skønne, det sande, det gode er identisk med renæssancens udtryk. Man ville udtrykke ideal skønhed, der er guddommelig og uforanderlig. Kunsten er et mikrokosmos af det Gudskabte makrokosmos.

I arkitekturen var de klassiske søjleordener de væsentlige elementer med både bærende og dekorativ funktion. Kirkerne i perioden kan minde om oldkristne basilikaer, hvor midtskibet bæres af søjler.
 . 		...

... Centralbygningen er opført over en regelmæssig grundplan (rund, oval, polygonal) centreret om et rum i midten, der anvendtes i antikkens templer og fra renæssancen til både kirker og villaer.  
. 		...

 

 Renæssancens paladsarkitektur er enkel og lukket udadtil, men har indre gårde med arkader og loggiaer. I tidens borgerhuse er der større frihed og åbenhed, den klassiske inspiration er mere åbenlys.
Goethe har sagt om renæssancens arkitektur, at den er 
"Frossen musik", hvilket definerer stilen i en nøddeskal.
...
Renæssancen, især højrenæssancen, er perfekt symmetri og balance, de rette proportioner, hvor intet kan trækkes fra og intet lægges til uden, at det hele ødelægges. 
At kunne udtrykke sig i tre kunstarter, arkitektur, maleri, skulptur, var typisk for renæssancen.
Renæssancens rum var logisk, man skal stå stille og aflæse rummet, modulerne er simple. Der anvendtes horisontaler og vertikaler, man ville skabe overblik, hvilket gør stilen noget sansefornægtende og idealistisk intellektuel.
Lyset er statisk, der er lys overalt i ligelig mængde.
Idealet i en renæssancebygning var fuldstændig symmetri, en centralbygning, det vil sige absolut symmetri ud fra et centralt punkt fx det græske ligearmede kors. Ornamenter forstyrrer. Arkitekturen skulle give udtryk for menneskeskikkelsens organiske kvaliteter.

Billedhuggerne efterligner naturen, men idealiserer uden at blive urealistiske. De befrier skulpturen fra marmorfængslet. Kroppen er sjælens jordiske bur.
I skulpturen var billedhuggernes hovedformål gengivelse af menneskekarakteren via kroppens udtryk og bevægelser, og aldrig usammenhængende bevægelse. I Michelangelos David ses naturalisme, interesse for mennesket, kroppens former og udtryksmuligheder. I skulpturen tages hensyn til beskuerens placering. 
Trekantskemaet er det foretrukne, som det ses i opbygningen af Michelangelos Pietà (jomfru Maria med Kristi afsjælede legeme) i Peterskirken fra 1497-1500. 
Pietà betyder på italiensk fromhed, og beskueren skulle opleve fromhedsfølelse, når han stod overfor en Pietà-gruppe og betragtede jomfru Marias sorg og Jesu lidelser. Materialet er marmor.
Michelangelos Peterskirke-Pietà hører stilmæssigt til i højrenæssancen, men han har fremstillet flere Pietà-grupper, og disse grupper er gode eksempler på hvordan hans kunstsyn udvikler sig fra højrenæssancens smukke ideale menneskefigurer med ydre skønhed og glatte anonyme ansigter til manierismens lange magre skikkelser med ansigter og kroppe der viser mennesker, der har levet og erfaret, og skønheden er i de sidste Pietà-grupper en indre skønhed.
.
...
 Michelangelos Pietá-grupper
Peterskirke-Pietà, 1497-1500, højrenæssancen, den ydre skønhed
Firenze-Pietà, 1553, nedtagelsen fra korset, her ses den indre og ydre skønhed. Nicodemus er placeret øverst i trekantskemaet, og centralt Kristi afsjælede legeme og til venstre for Kristus i gruppen er Maria Magdalena og til højre Jomfru Maria. Firenze-Pietà'en er en manieristisk skulpturgruppe.
Domkirken Santa Maria del Fiore, Firenze
 .
Palestrine-Pietà, 1554, den åndelige manierisme.
Accademia di Belle Arti, Firenze
Rondanini-Pietà, 1555-64 ren ånd, uden fysisk skønhed. Det har været diskuteret om der er tale om en Pietà-gruppe, fordi figurerne står op, en arm svæver frit. Michelangelo arbejdede på den til få dage før sin død.
Castello Sforzesco, Milano
.

 










  Donatello, "David" (ca. 1425-1430), Museo Nazionale del Bargello, Firenze
Se hele billedet		  
... Maleriet skulle imitere skulpturen, de runde former. Man tolkede antikken ud fra samtidens filosofi og anvendte antikke motiver til moralske, religiøse og lyriske billeder.
I maleriet kommer olieteknikken til Italien fra Nederlandene. Hidtil har man malet på trætavler, nu males på lærred. Der lægges vægt på portrætlighed, og portrættet blev opfundet i renæssancen. Der lægges vægt på naturlighed i gengivelse af menneskefiguren og på, at proportionerne mellem de enkelte dele og baggrunden er korrekte.
Kunstnerpersonligheden får ny betydning, kunstneren betragtes ikke længere som håndværker, men ses som selvstændigt arbejdende for rige købmænd og adelen. Kunstneren betragtes som en slags Gud i sin skaberrolle. Et kunstværks skabende ide er væsentligere end det endelige resultat.

 Kunstneren fødes til at være kunstner, maleren er en stum poet, poeten er en maler med talegaver. Kunsten er et individuelt produkt. Kunsten betragtes som en projektion af en indre forestilling. Kunsten spejler kunstnerens bevidsthed/ubevidsthed. 		 ...
...
Filosofien i tiden er humanismen, mennesket er i centrum. Interessen for naturens buede og smidige former i kunsten, ses fx hos Botticelli. Mennesket er en del af naturen, en skabning af kød og blod, et individ, et studium i anatomi. Nøgenfremstillinger som Donatellos David var revolutionerende.

 Medicifamilien som regerede i Firenze, nåede sit højdepunkt med Lorenzo d.æ. kaldet "il Magnifico" (1449-1492). Paverne Leo X (1513-1521) og Clemens VII (1523) var af Medicislægten.
Medicifamilien var Ghirlandaios arbejdsgivere og herigennem kom Michelangelo i forbindelse med familien og blev protegeret 1488-92 af Lorenzo il Magnifico og senere dennes efterfølger Piero de'Medici. Michelangelo boede i en periode som gæst i Palazzo Medici og modtog her impulser fra tidens kunstneriske og filosofiske tendenser, fx neoplatonismen, der opstod i kredsen omkring Lorenzo Medici. 
I kirken San Lorenzo har Medicierne deres eget kapel udsmykket 1520-34 af Michelangelo og indviet til Kristi opstandelse. Hele kapellet forestiller universet, en opstigning af sjælen gennem hierarkiet i det neoplatoniske univers. Livet var ifølge Dante en bue, der går op og ned og har 4 elementer, 4 livsaldre, 4 årstider, 4 tider på dagen.
. 		...
  Leonardo da Vinci's tegninger, gengiver menneskefiguren i Homo ad circulum et homo ad quadratum, hvor mennesket, skabt i Guds billede, kan indskrives i en cirkel og et kvadrat. Man mente, at menneskebilledet var opbygget efter musikalske harmonier. Menneskets fysiske mål var det centrale.
Hele periodens rationelle kultur opfordrer til gengivelse af virkeligheden (i modsætning til tidligere tiders mysticisme).

Marcus Vitruvius Pollio (80-20 f.Kr.). Romersk forfatter, arkitekt og ingeniør, studerede menneskets proportioner, og resultatet af hans studier blev senere til Leonardo da Vincis "Den Vitruvianske mand". Vitruvius konkluderede, at et menneske der stod med ben og arme udstrakt, kunne indskrives i en cirkel og et kvadrat, centrum af mennesket er navlen. Vitruvius skrev værket "De architectura libri decem" (De ti bøger om arkitektur), ca. 27 f.Kr. - de eneste bevarede skrifter om oldtidens arkitektur - skrifterne inspirerede renæssancens arkitekter.
.
 
Homo Vitruvianus ca. 1490. Da Vinci signerede sin Vitruvianske mand LEONARDO VINCI og undlod "DA"
 .
Rob ten Berge "Vitruvian Man"
 

Niels Winkel, 2003, Homo Vitruvianus fra glasudsmykningen
"Pro Utilitate Humani Generis" (Til menneskehedens gavn), Psykologisk Institut, Århus Universitet, Nobelparken
.
 
   Ungrenæssancen 1400-1500
... Ungrenæssance eller Quattrocento, begynder i Firenze, der under Medicierne bliver Italiens førende by.  
Claudius Ptolemæus (2. årh. f.Kr.) genfindes, var egyptisk astronom, geograf og matematiker, udgav et stjernekatalog med over 1000 stjerner i 48 stjernebilleder, samt gjorde rede for det ptolemæiske system, hvor jorden er stillestående og verdens centrum, og solen, månen og planeterne kredser om jorden.
Filosoffen Marsilio Ficino (1433-99) var neoplatonismens chefideolog, og han formulerer neoplatonismen i Lorenzos akademi omkring 1480. Ficinos bog "Theologia Platonica", 1474 er neoplatonismens Bibel. I neoplatonismen forsøges at skabe en syntese af antikkens filosofi (Platon, Virgil, Cicero), kristendommen (Plotin, Augustin og Dante) og antik astrologi, alkymi og planetlære. Det grundlæggende for neoplatonismen er, at mennesket og universet kan indpasses i faktisk samme skema. Neoplatonismen er den verdensanskuelse, der ligger til grund for især højrenæssancens kunstsyn, en filosofisk-religiøs verdensopfattelse.
Kunstneren overfører ideen til genstandene.
 
Stilen ses i kirker, slotte, borgerhuse. Brunelleschi og Masaccio udvikler Linearperspektivet. Ceninis Malebog udkommer
omkring 1430. Alberti skriver om arkitektur, lys og perspektiv.
 
  Midtskabets midterfeldt i Bernt Notkes altertavle fra 1479, i Århus Domkirke.
Se figuren i hel størrelse.		  
 
  Gruppe fra Lønstrup kirke i Nordjylland. Foto: Niels Clemmensen  
.... Det gyldne snit er en proportionsregel, en linje deles således, at den mindste del forholder sig til den største, som denne til hele linjen, herved opnås to harmoniske måleenheder, som kan bestemme proportionerne i et bygningsværk eller maleri fx Leon Battista Alberti.
...

Anna Selvtredje-motivet er en fremstilling af den hellige Anna med sin datter jomfru Maria og Jesusbarnet, motivet er opstået i 1300-tallet. 
Selvtredje = 2+1. 
   Ungrenæssancens kunstnere og værker
"Den skumfødte Venus", 1485. Galleria degli Uffizi, Firenze
.
Sandro Botticelli (født Alessandro di Mariano Filipepi) (1444/45-1510). Italiensk maler. Han var elev af den florentinske ungrenæssancemaler Fra Filippo Lippi og inspireret af fx Andrea del Verrocchio. I 1470 etablerede han sit eget værksted, en af hans elever var Filippino Lippi, Filippo Lippi's søn. Botticelli arbejde hovedsageligt som portrætmaler for velhavende florentinske familier, først og fremmest Medici-familien og Lorenzo il Magnifico. Fra 1481-82 boede han i Rom, Pave Sixtus IV havde bedt ham samt Ghirladaio, Rosselli og Perugino om at dekorere Det Sixtinske Kapel med fresker. I slutningen af 1480'erne illustrerede han Dante Alighieri's "Divina Commedia"/"Den Guddommelige Komedie" (se også nedenfor). De mest berømte Botticelli-malerier var de mytologiske scener, som blev fremstillet til Medici-familien "La Primavera"/"Våren", 1477-78 og "Venus Fødsel"/"Den Skumfødte Venus", 1485. 
Botticelli blev i sin tid hos Medicierne inspireret af neoplatonismen. Filosoffen Marsilio Ficino (1433-99) var neoplatonismens chefideolog, hans "Theologia Platonica", 1474, var neoplatonismens bibel.
Boticelli malede portrætter og religiøse og mytologiske motiver. Især kendt blev hans billeder med elegante yndefulde figurer med bevægelse og smidighed. Botticelli var drømmeagtig og eventyrlig, han elskede draperier, ornamenter og farver, hans flade modellering viste en ikke særlig stor interesse for rummet. Mange af hans billeder var udaterede. I sine sidste år fulgte han ikke med den 
"Våren"/"La Primavera", Galleria degli Uffizi, Firenze
Japansk version af
"Den skumfødte Venus" , 1485. 
Selvportræt
Udsnit af "Våren", 
De tre gratier
Udsnit af "Våren",
Venus Vulgaris
Udsnit af "Våren", jordnymfen Cloris 
Udsnit af "Venus og de tre gratier skænker gaver til en unge kvinde", 1486. Louvre, Paris
"Jomfru Maria og Jesusbarnet" 1492,
Fondation d'Ajaccio, The Musée Fesch
Ajaccio, Korsika
Udsnit af "Madonna med Bogen", 1483, Museo Poldi Pezzoli, Milano
... kunstneriske udvikling, højrenæssancemalerne overstrålede ham. 
 Hans arbejder blev genopdaget af Præ-Raphaelitterne - Præ-Raphaelitternes broderskab var en gruppe af engelske 1800-tals malere, som var inspireret af malestilen fra det 14. og 15. århundrede, og som tilstræbte en absolut imitation af naturen, anvendte funklende farver og få skygger. Gruppen blev grundlagt af malere, digtere og kritikere i London i 1848. 
.		 ...
...
Fra Filippo Lippi (Filippo di Tommaso di Lippo) (1406-1469). Florentinsk ungrenæssancemaler. Født i Firenze, og som uønsket barn voksede han op i Karmeliterklostret, Santa Maria del Carmine i Firenze, han aflagde munkeløfte i 1421. Fra 1442 var han rektor ved San Quirico kirken i Legnaia, men blev opsagt fra stillingen, da han blev afsløret i dokumentfalskneri og førte et udsvævende liv. Fra 1452 levede han i Prato og blev i 1456 kapellan ved nonneklostret S. Margherita, hvor han brugte nonnen Lucrezia Buti som model for et Madonnabillede til klostret, de indledte et kærlighedsforhold, og hun fødte ham to børn Filippino og 
...
... Alessandra. Lucrezia vendte tilbage til klostret, men forlod det igen i 1465, hvorefter hun og Lippi løstes fra deres ordensløfter på foranledning af Cosimo dei Medici, og de kunne gifte sig, men Lippi kaldte sig fortsat "Broder Philippus". Lippi malede en række fresker og staffelibilleder. Han populariserede de førende kunstneres værker, han tilføjede dem stemning, detaljerigdom og et fortællende element. Han var inspireret af flamsk malerkunst. Perspektivet i Lippi's billeder var ikke videnskabeligt.
...
Piero della Francesca (ca. 1410-1492). Italiensk maler. Dramatisk, lav vinkel for lysindfald. "Legenden om det sande Kors".
...
...
.
Hieronymus Bosch (Hieronymus van Aeken) (1450/60-1516). Bosch blev født i Hertogenbosch i Brabant, død samme sted. Nederlandsk maler og grafiker (sengotik og renæssance). Bosch, hvis efternavn er afledt af navnet på hans fødeby, var sandsynligvis søn af Laurents van Aeken. Man ved meget lidt om hans liv, formentlig levede han hele sit liv i Hertogenbosch, hvor han var meget agtet og modtog bestillinger fra Jomfru Marias Broderskab og desuden malede adskillige kompositioner til domkirken. Den østrigske hertug Philip den Smukke, Karl d. V's fader, der 1504-06 under navnet Philip I var Spaniens og Nederlandenes hersker, var en ivrig samler af Bosch's kunst. Fløjalteret "Lysternes have" ca. 1504 (Pradomuseet i Madrid) med fremstillinger af det himmelske og jordiske paradis og helvede, blev bestilt af ham. De betydeligste af Bosch's arbejder befinder sig i Spanien og Portugal.
Bosch's intensive kunst, en fantastisk-dæmonisk motivverden, en blanding af spot, ironi, angst og pinefuld skønhedslængsel, fik stor betydning for Pieter Bruegel d.æ. (fx "Lysternes have"), og han fik et væld af efterlignere og popularisatorer et par hundrede år frem i tiden og inspirerede i 1900-tallet fx surrealisterne.
Triptykon, "St. Anthony's fristelse",  ca. 1500, Museu Nacional de Arte Antiga, Lissabon
.
Udsnit af "Lysternes have" ca .1504, Pradomuseet i Madrid
.
...
...
Pietro Perugino (1448-1523). Italiensk freskomaler. Korrekt matematisk perspektiv. Streng symmetri, romerske bygninger. Individualiserede menneskefigurer. Tyngde, vældighed, stærk dramatik.

Matt. 16:19 "Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden skal være løst i himlene"

Tibi dabo claves regni collorum: jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget.

Peter er også  kendt som Simon og Kefas. Peters oprindelige navn var Simon, Jesus gav ham navnet Kefas (klippe) (klippe/klippesten hedder på græsk Petros).

"Jesus betror Himmerigets nøgler til St. Peter", 1482. Freske i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet. Gravering efter Perugino's freske af Corrado Mezzana i anledning af det 25. Hellige År, 1950

Nederst til højre, freske i det Sixtinske Kapel af den italienske maler Cosimo Rosselli
(1439-1507)
...
...
Fra Angelico (ca.1395-1455). Italiensk maler. Individualiserer personernes ansigter. "Bebudelsen", San Marco i Firenze.
...
  "Den gamle mand og hans barnebarn", 1480, Louvre, Paris  
...
Domenico Ghirlandaio (Domenico di Tomaso Bigordi) (1449-1494). Florentinsk ungerenæssancemaler. Født i Firenze og død i Firenze. Søn af en guldsmed, navnet Ghirlandaio stammer fra faderens færdighed udi fremstilling af guirlande colliers. Det er sandsynligt at Ghirlandaio stod i lære hos sin far og var elev af ungrenæssancemaleren Neri di Bicci (1419-1491) - imidlertid er viden om hans uddannelse og videre karriere meget sparsom. Giorgio Vasari (1511-1574), maler, arkitekt og kunsthistoriker, kendt for sin biografi "The Lives of the Most Eminent Italian Architects, Painters and Sculptors", 1550, var primærkilden til viden om de tidlige italienske renæssancekunstnere. Vasari har nedskrevet at Ghirlandaio var elev af maleren og glasmosaikkunstneren Alesso Baldovinetti (1425-1499), og i en kort periode var han i tæt kontakt med den florentinske skulptør og maler Andrea del Verrocchio (1435-1488), hvilket er tvivlsomt. 
Ghirlandaio, der var inspireret af flamsk realisme, skildrede det borgerlige florentinske miljø - kunderne var velhavende patricier, han var en virkelighedstro portrættør - detaljer i fysiognomien ses i fx "Den gamle mand og hans barnebarn", der er et af hans mest fængslende portrætter visende en samhørighed mellem dreng og bedstefar, det indeholder ikke den finhed i udførelsen som ses i flamske portrætter, men  
... det er malet med samme omhu i overfladens struktur og ansigts- detaljerne. I Firenze drev Ghirlandaio et værksted sammen med sine brødre Benedetto og David, han var en af tidens mest populære og produktive kunstnere, men ikke specielt nyskabende. Han udførte, sammen med sine elever, et stort antal fresker i toskanske kirker - en serie af fresker i Santa Maria Novella, Firenze. I Rom udførte han, sammen med broderen David, fresker i det Sixtinske kapel, Michelangelo var hans elev. Ghirlandio's freskocykler er så fulde af portrætter, at de tangerer familiekrøniker.
.
"Jomfru Marias fødsel"*, 1485-1490, Cappella Tornabuoni, Santa Maria Novella, Firenze
"St. Jeronimus i sit studerekammer", 1479, Firenze
"Peters kaldelse"/"Peters fiskefangst"**, 1482, Det Sixtinske Kapel
     
...
*Jomfru Marias fødsel er omtalt i det apokryfe skrift Jakobs Protoevangelium (Forevangelium), ca. 150 f.Kr., hendes forældre kaldes Anna og Joakim, de var efter 20 års ægteskab barnløse, hvilket i samtiden blev anset som en forbandelse, der hvilede over dem. 

 The Protoevangelium of James
1.  "In the records of the twelve tribes of Israel was Joachim, a man rich exceedingly; and he brought his offerings double, saying: There shall be of my superabundance to all the people, and there shall be the offering for my forgiveness to the Lord for a propitiation for me. For the great day of the Lord was at hand, and the sons of Israel were bringing their offerings. And there stood over against him Rubim, saying: It is not meet for thee first to bring thine offerings, because thou hast not made seed in Israel. And Joachim was exceedingly grieved, and went away to the registers of the twelve tribes of the people, saying: I shall see the registers of the twelve tribes of Israel, as to whether I alone have not made seed in Israel. And he searched, and found that all the righteous had raised up seed in Israel. And he called to mind the patriach Abraham, that in the last day God gave him a son Isaac. And Joachim was exceedingly grieved, and did not come into the presence of his wife; but he retired to the desert, and there pitched his tent, and fasted forty days and forty nights, saying in himself: I will not go down either for food or for drink until the Lord my God shall look upon me, and prayer shall be my food and drink.
 .
2.  And his wife Anna mourned in two mournings, and lamented in two lamentations, saying: I shall bewail my widowhood; I shall bewail my childlessness. And the great day of the Lord was at hand; and Judith her maid-servant said: How long dost thou humiliate thy soul? Behold, the great day of the Lord is at hand, and it is unlawful for thee to mourn. But take this head-band, which the woman that made it gave to me; for it is not proper that I should wear it, because I am a maid-servant, and it has a royal appearance. And Anna said: Depart from me; for I have not done such things, and the Lord has brought me very low. I fear that some wicked person has given it to thee, and thou hast come to make me a sharer in thy sin. And Judith said: Why should I curse thee, seeing that the Lord hath shut thy womb, so as not to give thee fruit in Israel? And Anna was grieved exceedingly, and put off her garments of mourning, and cleaned her head, and put on her wedding garments, and about the ninth hour went down to the garden to walk. And she saw a laurel, and sat under it, and prayed to the Lord, saying: O God of our fathers, bless me and hear my prayer, as Thou didst bless the womb of Sarah, and didst give her a son Isaac."

4.  And, behold, an angel of the Lord stood by, saying: Anna, Anna, the Lord hath heard thy prayer, and thou shalt conceive, and shall bring forth; and thy seed shall be spoken of in all the world. And Anna said: As the Lord my God liveth, if I beget either male or female, I will bring it as a gift to the Lord my God; and it shall minister to Him in holy things all the days of its life. And, behold, two angels came, saying to her: Behold, Joachim thy husband is coming with his flocks. For an angel of the Lord went down to him, saying: Joachim, Joachim, the Lord God hath heard thy prayer Go down hence; for, behold, thy wife Anna shall conceive. And Joachim went down and called his shepherds, saying: Bring me hither ten she-lambs without spot or blemish, and they shall be for the Lord my God; and bring me twelve tender calves, and they shall be for the priests and the elders; and a hundred goats for all the people. And, behold, Joachim came with his flocks; and Anna stood by the gate, and saw Joachim coming, and she ran anti hung upon his neck, saying: Now I know that the Lord God hath blessed me exceedingly; for, behold the widow no longer a widow, and I the childless shall conceive. And Joachim rested the first day in his house.

5.  ... And her months were fulfilled, and in the ninth month Anna brought forth. And she said to the midwife: What have I brought forth? and she said: A girl. And said Anna: My soul has been magnified this day. And she laid her down. And the days having been fulfilled, Anna was purified, and gave the breast to the child, and called her name Mary.
Sam 1:1 fortæller en tilsvarende historie om den barnløse Hanna, der føder Samuel.
**Peters fiskefangst, Luk. 5:1-11: "Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden. Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!" Men Simon svarede: "Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud." Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: "Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand." For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået – ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker." Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham."
.
...
 
Filippo Brunelleschi (1377-1446). Florentinsk billedhugger og arkitekt. Den første arkitekt, der udnyttede perspektivet i arkitekturen. Kuplen på domkirken i Firenze Santa Maria del Fiore, 1420-36, var hans absolutte mesterværk. 
Loggiaen foran Spedale degli Innocenti (verdens første hospital for hittebørn). Kirken Santo Spirito (påbegyndt 1436) og Santa Maria degli Angeli, renæssancens første centralkirke.
. 		 
 
Kuplen på Santa 
Maria del Fiore,
Firenzes domkirke

Klik for forstørrelse
Santa Maria del Fiore med Brunelleschi's kuppel, Giotto's kampanile og toppen af baptisteriet, San Giovanni.  Giotto's kampanile Domkirkens facade
 
  Skulptur af Brunellischi, der betragter kuplen på Santa Maria del Fiore. Klik for at se hele billedet
  Firenze, klik for forstørrelse
Domkirkekomplekset og domkirkepladsen, Piazza del Duomo.
Domkirkens venstre portal
 
"Dante og Den Guddommelige Komedie" (La Divina Commedia) 1465, Santa Maria del Fiore, Firenze. Den berømte freske i domkirkens skib er udført af den italienske maler af den florentinske skole Domenico di Michelino (1417-1491), der videreførte ungrenæssancemaleren Fra Angelicos stil. 
Michelino malede overvejende bibelske scener, der kan ses i domkirken i Firenze. 
 Se hele billedet

Se separat side om Dante Alighieri
 
  Baptisteriet med de tre bronzedøre 
 
  Baptisteriet og Paradisporten   
Andrea Pisano, scener på Baptisteriets sydlige dør, 1330-36:

1 Englen forkynder for Zakarias, at hans hustru Elisabeth skal føde en søn. 
 2 Zacharias er stum. 3 Besøgelsen 4 Johannes Døberens fødsel. 5 Zacharias skriver drengens navn. 
6 Johannes Døberen i ørkenen 7 Johannes taler til farisæerne. 8 Johannes forkynder, at Jesus kommer med noget overjordisk.
9 Johannes' diciple døbes. 
10 Jesu dåb. 11 Johannes irettesætter Herodes Antipas. 12 Johannes Døberen fængsles. 13 Disciplene besøger Johannes. 14 Disciplene besøger Jesus.
15 Salomes dans. 16 Johannes Døberen halshugges  17 Johannes Døberes hoved vises til Herodes Antipas. 18 Salome bringer hovedet til Herodes. 19 Johannes Døberens legeme. 20 Gravlæggelse. 
a Håb. b Tro. c Kærlighed
d Ydmyghed e Mod. f Mådehold. g Retfærdighed 
h Klogskab.
.
Lorenzo Ghiberti, scener på Baptisteriets nordlige dør, 1403-24:

 1 Bebudelsen. 2 Jesu fødsel.
3 De Hellige Tre Kongers tilbedelse. 4 Jesus i dialog med de lærde i templet. 
5 Jesu dåb. 6 Jesu fristelse 
7 Jesus fordriver de handlende fratempel- området. 8 Jesus går på vandet og redder Peter. 
9 Forklarelsen på bjerget. 
10 Lazarus' opstandelse. 
11 Jesus indtog i Jerusalem. 12 Den sidste nadver.
13 Jesus i Getsemane have. 14 Tilfangetagelsen. 
15 Piskningen. 16 Jesus for Pilatus. 17 Vejen til Golgatha. 18 Korsfæstelsen. 19 Opstandelsen. 20 Pinse.
a Evangelisten Johannes. 
b Evangelisten Mattæus c Evangelisten Lukas 
d Evangelisten Markus e Skt. Ambrosius f Skt. Jeronimus g Skt. Gregor h Skt. Augustin.
Lorenzo Ghiberti,scener på Baptisteriets østlige dør, Paradisporten, 1425-50:

1 Adam og Eva. 2 Kain og Abel. 3 Noah 4 Abraham
5 Isak med Esau og Jacob 6 Joseph 7 Moses 8 Joshua 9 David 10 Salomon og dronningen af Saba.
Nedenfor:

Til venstre:  
Andrea Pisano, scener på baptisteriets sydlige dør: 
Johannes' diciple døbes

Til højre:
Andrea Pisano, scener på baptisteriets sydlige dør:
Jesu dåb

 

 
...

 

 		 Donatello (1386-1466). Florentinsk billedhugger med saglig portrætgengivelse, der frigjorde skulpturen fra arkitekturen. "David" (1433) i Bargellomuseet, Firenze. Arbejdede i Firenze, Siena, Rom og Padova. Elev af Ghirberti. "Zuccone" (1435-36). Relieffrise "Dansende børn" (1433-39) i domkirken i Firenze). Ryttermonument (1447-53) af condottieren (lejetropsfører) Gattamelata i Padova. Træskulptur St. Maria Magdalene (1456) i baptisteriet i Firenze. 
 Masaccio (Tommaso di Giovanni di Simone Guidi) (1401-1428). Florentinsk maler. monumental storhed, inspireret af Giotto. Anvender Brunelleschi's perspektiv. "Uddrivelsen af Paradis". "Skattens mønt", fresko fra 1427. "Madonna på tronen". 
 Domenico Veneziano (ca. 1410-1461). Italiensk maler. Forbinder det dekorative klare i gotikkens farver med de nye krav til perspektiv og lys og skaber et nyt tema i altertavler "Sacre Conversazione", (hellig samtale), der forestiller Madonna med barnet siddende på en trone og omgivet af helgener, "Madonna med Barnet og Helgener".
 Paolo Ucello (ca. 1397-1475). Italiensk maler. Perspektiv, kamp i billedet mellem rum og flade. "Slaget ved San Romano". 
 Andrea del Castagno (1421-1557). Florentinsk maler. Symmetri i arkitekturfremstillingen. "David". "Nadveren".
 Leone Battista Alberti (1402-72). Italiensk arkitekt, billedhugger, maler og kunsthistoriker. Hans bygninger demonstrere stort kendskab til antik romersk arkitektur fx Palazzo Rucellai i Firenze, S. Andrea i Mantova og S. Francesco i Rimini. 
Andrea Mantegna (ca. 1431- 1506). Italiensk maler. Arbejder med frøperspektiv baseret på beskuerens øjenhøjde.
Giovanni Bellini (1431-1516). Venedig. Romantisk. Forener Masaccio's florentinske storhed med Jan Van Eycks flamske poetiske udtryk.
 Piero di Cosimo (1462-1521). Italiensk maler. Arbejdede i Firenze. Religiøse billeder med sentimental landskabsbaggrund. Beundrer af flamsk realisme.
 Lorenzo Ghiberti (1378-1455). Florentinsk kunstner, forfatter og guldsmed, har udført bronzedørene/Paradisporten i Baptisteriet i Firenze. Baptisteriets nordlige port (1403-24) har 24 scener fra Det Ny Testamente, og den østlige port (1425-52) har 10 scener fra Det Gamle Testamente.
Luca Signorelli (1450-1523). Italiensk maler - kubistisk stramhed i kompositionen, inspirerede Michelangelo.  		...

 

 
 
   Højrenæssancen i Italien 1480-1520
...
Harmonien i højrenæssancen er ikke baseret på et harmonisk samfund, og måske er det netop det opløsningsprægede, der medfører harmonien, ønsket om at holde fast ved, at det var en god verden, man levede i.
Højrenæssancen har ikke skildringer af gamle mennesker, de er grimme, synes man.
Menneskefiguren definerer billedrummet.
Perioden 1480-1520 i den italienske renæssance var et højdepunkt i kunstnerisk henseende. 
Højrenæssancen begynder i Rom. Centralperspektivet dominerer. Perfekt symmetri og balance. Proportion og disciplin. Clairobscuret udvikles (italiensk chiaroscuro, chiaro = lys, scuro = mørk) ses dog især i barokkens kunst fx hos Caravaggio. 
Nederlandsk renæssance er en  arkitekturstil opstået  i slutningen af 1500-tallet i Nederlandene, hvis foretrukne materialer er røde mursten og grå sandstensornamenter. Der er talrige borgerhuse i denne stil i Holland og Belgien, og herfra spredtes stilen til Skandinavien og England. 

 Centralperspektiv er et geometrisk system til konstruktion af perspektivvirkning på en flade ved hjælp af forsvindingspunkter. Alle linjer løber sammen mod et punkt, og genstande aftager i størrelse jo længere de skal forestille af være væk fra beskueren. Centralperspektivet var herskende i al naturalistisk kunst.  
...

 

 
 
  "Grottemadonna", 1483-86, 
Musée du Louvre, Paris		  

Leonardo da Vinci (Leonardo di ser Piero da Vinci) (1452-1519). Italiensk maler, skulptør, arkitekt, ingeniør og videnskabsmand, aktiv i Firenze og Milano, født i Vinci nær Firenze. I 1469, 17 år gammel, rejste Leonardo til Firenze og kom i lære hos Andrea Verrocchio, den førende renæssancemester på det tidspunkt. I Verrocchios værksted fik han kendskab til altertavle-maleri, panel-billeder og fremstilling af store skulpturelle projekter i marmor og bronze. I 1472 blev han medlem af malerlauget i Firenze, hvor han kom i kontakt med andre store kunstnere fx Michelangelo. I 1482 kom Leonardo i tjeneste som maler og arkitekt hos hertugen af Milano Lodovico Sforza, og arbejdede for ham de næste 18 år, og han assisterede den italienske matematiker Luca Pacioli med arbejdet med "Divina Proportione" (De guddommelig Proportioner, Det gyldne Snit), i denne periode malede han fx "Den sidste Nadver". I 1499 forlod han Milano og rejste til Venedig, hvor han fra 1495-99 var arkitektonisk rådgiver, og fra 1502-03 var han militær ingeniør for Cesare Borgia. 
I perioden 1503-06 arbejde han først og fremmest i Firenze, hvor han malede "Mona Lisa". I 1509 var han tilbage i Milano, hvor han brugte det meste af sin tid på ingeniørarbejde for militæret, videnskabelige studier fx anatomi, matematik, fysik og biologi.
Fra 1514-16 boede han i Rom under protektion af Pave Leo X, og her kom han igen i forbindelse med Michelangelo og Raffael. Han boede i Palazzo Belvedere i Vatikanet, og menes at have været optaget af hovedsageligt videnskabelige eksperimenter. 
 I 1516 rejste han til Frankrig og blev arkitektonisk rådgiver hos Kong Francis d. 1, og han tilbragte sine sidste år på Château de Cloux, nær ved Amboise, hvor han døde.
... Da Vinci's var som videnskabsmand og militæringeniør optaget af teknologi og menneskets anatomi, han dissekerede lig i det skjulte, ifølge ham var det ikke blasfemisk, hvad det af nogle i tiden blev opfattet som, da han mente, at verden skulle forstås ved videnskab og ved ikke religiøse dogmer, han betragtede mennesket som en maskine. 
To af da Vinci's opfindelser er i dag forsøgt konstrueret ud fra hans tegninger, det drejer sig om hans tegninger til en svæveflyver (det var hans drøm at flyve) og en 25 m lang armbrøst - han nåede sjældent til detaljerne i sine projekter, fordi han blev optaget af noget andet. Kæmpearmbrøsten var formentlig tænkt til at blive et bedre præcisionsvåben end datidens kanoner, og inspirationen fandt han i menneskekroppen, han overførte kroppens teknik til sine opfindelser. 

Da Vinci's Homo Vitruvianus ca. 1490 er omtalt ovenfor.
 . 		...
 
Mona Lisa, 1503-1506, Louvre Paris
"Mona Lisa", 1503-1506, Louvre, Paris
"Mona Lisa" (La Gioconda), 1503-1506, menes at være et portræt af Lisa di Antonio Maria di Noldo Gherardini gift med Francesco di Bartolommeo di Zanobi del Giocondo, en førende borger i Firenze. Mona Lisa var 24 år gammel, da Leonardo begyndte på maleriet af hende. Mona Lisas berømte smil er resultatet af maleteknikken Sfumato (italiensk: fordampet) en malemåde der næsten udvisker konturerne og skaber glidende overgange. 
.
Louis Tussaud's Wax Museum, Copenhagen
Da Vinci og Mona Lisa, Louis Tussaud's Voks Museum, København
Mona Lisas berømte smil
Mona Lisa, selvportræt, Homo Vitruvianus
...
"Den sidste Nadver" (La Ultima Cena), 1498. Leonardo malede billedet for sin patron, hertugen Lodovico Sforza, det viser scenen fra Jesu sidste måltid, Jesu sidste dage, er beskrevet i Bibelens fire evangelier. Aftenen før måltidet var Jesus blevet forrådt af en af sine disciple (Judas, forræderen).
Jesus samlede sine disciple for at spise og fortalte dem, hvad der skulle ske og vaskede deres fødder. Under det sidste måltid gav Jesus sine disciple anvisninger omkring hvordan de skulle spise og drikke i fremtiden til erindring om ham. Fodvaskningen symboliserer ydmyghed, at alle er lige for Herren.
.
Se billedet i stor størrelse
 .
 .
...
"Den sidste Nadver" hænger på endevæggen i munkenes spisesal i kirken Santa Maria delle Grazie, Milano.
Fra venstre mod højre: Bartholomæus, Jakob, Andreas, Judas Iskariot (som forrådte Jesus), Simon (som Jesus kaldte Peter), Johannes, Jesus, Thomas (med løftet finger), Jacob Zebedæus, Filip, Simon (med tilnavnet Zelot, han havde været medlem af Zeloternes revolutionære parti, en jødisk gruppe, der ville drive romerne ud med magt), Thaddæus og Matthæus (skatteopkræveren).
Pop Art version af Jesu sidste måltid af Marisol Escobar, "Self-Portrait Looking at The Last Supper", 1982–84, Metropolitan Museum of Art, New York. 
.
.
.
...
Udsnit af "Den sidste Nadver", til venstre for Jesus ses apostlen Johannes, der i bogen tolkes som Maria Magdalene. Se billedet i stor størrelse og Se Rob ten Berge's Vitruvian Man
Den Hellige Gral menes at være den kalk som Jesus velsignede da han indstiftede Den Sidste Nadver. Kalken skulle også være anvendt ved Korsfæstelsen til at opsamle Jesu blod og derefter bragt til Glastonbury i England af Josef af Arimatæa. Gralen er også kendt fra sagnene om kong Arthur - gralen er den genstand, som ridderne af det runde bord stræber efter at finde.
I Dan Brown's bog "Da Vinci Mysteriet" - fiktion (kriminalroman) indeholdende visse historiske samt kunst- og arkitekturhistoriske faktuelle oplysninger spiller da Vinci's "Den sidste Nadver" en central rolle - disciplen Johannes til venstre for Jesus tolkes feminin, og menes at være Maria Magdalene, der var en af de første, der så den tomme grav og den første, der så Jesus efter opstandelsen, og som skulle have fået et barn med Jesus, datteren Sarah, der påstås at have giftet sig ind i den franske kongeslægt (de langhårede) merovinger. 
I "Den sidste Nadver" er mellemrummet mellem Jesus og Johannes (i bogen Maria Magdalene) udlagt som en bevidst afstand, der skaber et "V" og tolkes som Den Hellige Gral  - San Greal bliver 
til Sang Real, kongeligt blod, og dermed hænger det sammen, at den i billedet ikke fysiske gral er tilstede symbolsk og profeterer det ufødte barns skæbne. Kompositorisk er billedet bygget op således, at Jesus er centralt placeret, omkring ham er der er fire grupper af disciple, grupperne på hver tre personer nærmest Jesus dækker delvis for hinanden, og grupperne yderst til venstre og højre er placeret mere frit. "V"-mellemrummet til venstre for Jesus gentages på hans højre side, her indgår nogle fagter, men rent kompositorisk bliver virkningen, at der skabes luft omkring hovedpersonen, der er tale om et dynamisk billede og ikke et stift statisk billede, som kan ses i tidligere versioner, der samtales i da Vinci's billede, Johannes er lyttende, hans placering mod venstre er mere logisk end symbolsk. I nadverbilleder er Jesus altid fremhævet fx ved sin størrelse, klædedragt eller glorie, og der ses også en kompositorisk funktionel "V"-afstand til ham. Ideen om det feminine udtryk kan tillægges at Johannes ikke har skæg (to disciple har ikke skæg i da Vinci's fremstilling), og langt hår med midterskilning var tidens mandsfrisure. 
Maria Magdalena bliver betragtet som en væsentlig figur (ifølge det gnostiske evangelium, gnosis, gr. erkendelse), og fortielsen af hende som discipel skulle hænge sammen med, at kvinder ikke skal have indflydelse i kirken.
Det gnostiske Philips Evangelium (fundet i 1945 i Ægypten sammen med andre skrifter fra 2. og 3. århundrede) er bedst kendt for verset, hvor Jesus kysser Maria Magdalene (nogle af evangelierne var angrebet af myrer, derfor mangler visse ord):
. 
.
"Og ledsageren til ... Maria Magdalene ... elskede hende mere end alle disciplene, og plejede ofte at kysse hende på ... De øvrige disciple ... De sagde til ham "Hvorfor elsker du hende mere end alle os andre?" Frelseren svarede og sagde til dem, "Hvorfor elsker jeg ikke dig som hende? Når en blind mand og en seende begge er sammen i mørket, er det ingen forskel på dem. Når lyset kommer, da vil han som ser se lyset, og han som er blind vil forblive i mørket."
 .
.
Ifølge Dan Brown har Jesus kysset Maria Magdalena på munden, imidlertid betyder det at kysse en hilsen, et helligt kys til dem, man havde fællesskab med, en helt almindelig hilsen i antikken, det har ikke noget med det erotiske kys at gøre.  
I bogen bliver direktøren for Louvre Museet i Paris, Jacques Sauniere, fundet myrdet, inden han udåndede, nåede han at tegne en cirkel omkring sig og anbringe sig efterlignende "Den Vitruvianske Mand". På gulvet er der skrevet en mystisk, kodet meddelelse, en hemmelighed, der skal findes svar på - professoren i religiøs symbolik fra Harvard Universitetet Robert Langdon, der mistænkes for mordet, og Sauniere's barnebarn kryptografen Sophie Neveu indleder en intens jagt på den hellige gral stærkt forfulgt af politiet og jaget af Opus Dei. Priory of Sion har nøglen til gralen og kan afsløre dens hemmelighed, Opus Dei vil bevare gralens hemmelighed. 
 Ifølge Dan Brown var Leonardo Da Vinci stormester i Priory of Sion.
...
 

 

  Bertel Thorvaldsen, "Rafael", Thorvaldsens Museum, København
   
  "Skolen i Athen"
(Filosofi, viser Platon og Aristoteles omgivet 
af filosoffer)
... Raphael/Rafael (Raffaello Santi eller Sanzio/Sanzi) (1483-1520). Italiensk maler, tegner og arkitekt. Raphael blev født i Urbino, hvor hertugen, hærføreren og kunstelskeren Federico da Montefeltro residerede, og døde i Rom på sin 37 års fødselsdag.
Raphaels far var kunstneren Giovanni di Sanati, han havde fingeren på pulsen hvad angik kunstneriske tiltag, og han underviste sin søn i maleri og introducerede ham til den humanistiske filosofi og kunstnerne omkring Federico's hof fx Luca Signorelli, Paolo Ucello, Hieronymus Bosch, Bramante, Piero della Francesca og Leon Battista Alberti. Da Raphael var 16 år gammel rejste han til Perugia, hvor han blev elev af Pietro Perugino. De stilistiske karakteristika, som han erhvervede hos Perugino, var fx en præcis organisation af kompositionen og undgåelse af overdreven brug af detaljer. 
I 1504 rejste Raphael til Firenze, hvor hans lærere var Michelangelo og Leonardo da Vinci. I Firenze udførte han en serie Madonna-billeder inspireret af Leonardo da Vinci's tema "Jomfru Maria og Jesusbarnet", hans lysteknik sfumato, og hans måde at opbygge perspektiv i kompositionerne. Af Michelangelo lærte Raphael menneskefigurens udtryksmuligheder og dens anatomi. På anmodning fra Pave Julius II rejste Raphael til Rom i 1508 og blev der til sin død. 
Raphaels første opgave i Vatikanet var at male en serie fresker til pavens private rum, de 3 Vatikan-stanzer - hans hovedværker (1510-18), og af de tre fresker er "Skolen i Athen" den mest berømte. Stanzerne var udtryk for Peterskirkens opfattelse af sig selv som værende omfavnende (Peterskirkens kolonade udtrykker dette arkitektonisk), retfærdighedssøgende, kulturel og videnskabelig alsidig, stanzerne handlede om tro/viden, kristendommens gamle og nye historie og den antikke kultur.
I 1513 (under Pave Leo X) arbejdede Raphael sammen med Bramante på Peterskirken, efter Bramantes død blev Raphael leder af bygningsprojektet. Leo X bestilte Raphael til at tegne 10 store kartoner til gobeliner til at hænge på væggene i det Sixtinske Kapel, 1519.
.		 ...
Detalje fra "Forklarelsen på bjerget",  1516-20, Pinacoteca Vaticana
"Den Sixtinske Madonna", ca.
1513-1514, 
Staatliche Kunstsammlungen Dresden
Se hele billedet og beskrivelse nedenfor
.
.
"La Donna Velata" (Den tilslørede kvinde), 1514-1516. Palazzo Pitti, Galleria Palatina, Florence
... "Forklarelsen på bjerget", 1516-20, Pinacoteca Vaticana - en åbenbaring disciplene modtager, Jesus viser sig på Tabor bjerg, hvor han bliver forvandlet for øjnene af dem. Jesus ses svævende klædt i hvidt, hans ansigt lyser som solen. Svævende, til venstre for Jesus, ses Moses med tavlerne og til højre profeten Elias, der holder bogen med sine profetier. Liggende på bjerget ses disciplene Peter, Jacob og Johannes. Den lysende sky bag Jesus er Guds røst, der siger "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!", således bekræfter Gud at Jesus er den, som skal komme til verden som den ventede Messias.
I N.F.S. Grundtvigs salme fra 1853, "Med strålekrans om tinde" står om Jesu forvandling på bjerget: v1 "Med strålekrans om tinde forklaret Jesus stod" ... v2 "Han stod på Tabors Høje, den Guds og Davids søn, som solen var hans øje, som lys hans klædning skøn." 
Nedenfor bjerget ses disciple og en folkemængde og blandt dem den vantro barnefader med sin epileptiske (månesyge) søn, som Jesus helbredte.
"Forklarelsen på bjerget" var Raphaels sidste arbejde, som han efterlod ufærdigt, og det menes at være fuldendt af hans elev manieristen Giulio Romano. Raphael har ikke blot malet "Forklarelsen på bjerget", men kædet den sammen med "Helbredelsen af den månesyge dreng".
Billedet blev i 1516 bestilt til St. Just katedralen i Narbonne af Giulio de Medici, men Raphaels død før værket var fuldendt medførte at Giulio de Medici, i stedet for at sende værket til Frankrig, donerede det til katedralen San Pietro in Montorio i Rom. 1797 blev værket bragt til Paris af franske tropper, og efter 1815 kom det tilbage til Rom og dets nuværende placering.
 .
Forklarelsen på bjerget, Matt. 17: 1-14
Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: "Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias." Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør 
...
ham!" Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: "Rejs jer, og frygt ikke!" Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene.
Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: "Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde." Så spurgte disciplene ham: "Hvordan kan de skriftkloge da sige, at Elias først skal komme?" Han svarede: "Ja, Elias skal komme og genoprette alt, men jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de kendte ham ikke, men gjorde med ham, som de ville. Sådan skal også Menneskesønnen lide for deres hånd." Da forstod disciplene, at han talte til dem om Johannes Døber.
Helbredelsen af den månesyge dreng, Matt. 17: 14-21
Da de kom ned til folkeskaren, kom en mand hen til Jesus, faldt på knæ for ham og bad: "Herre, forbarm dig over min søn, for han er månesyg og lider slemt. Han styrter snart i ild og snart i vand. Og jeg har bragt ham til dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham." Jesus udbrød: "Du vantro og forvildede slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!" Og Jesus truede ad dæmonen, og den fór ud af ham, og i samme øjeblik blev drengen rask.
Da de var blevet alene, kom disciplene hen og spurgte Jesus: "Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?" Han sagde til dem: "Fordi I har så lille en tro. Sandelig siger jeg jer: Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer. Den slags fordrives kun ved bøn og faste."
"Den Sixtinske Madonna", ca. 1513-1514, Staatliche Kunstsammlungen Dresden.
Indtil 1700 hængte billedet over højalteret i klosterkirken San Sisto i Piacenza, og blev senere af munke doneret til kurfyrst Friedrich August III af Sachsen, det blev bragt til Moskva efter 2. verdenskrig og vendte senere tilbage til Dresden.
Billedet er formentlig malet i anledning af Pave Julius II's død i 1513 - paven var født Giuliano della Rovere, han var adelsslægtens Roveres mest berømte pave - slægtens våbenskjold var et egetræ.
Som et svar på påkaldelsen i bønnen for den døende pave, træder Himmeldronningen Maria, bærende Jesusbarnet, frem på jordkloden, hun henvender sig til beskueren, hun er fremstillet svævende nedad. Omkring hende ses det himmelske lys med ansigter/englehoveder. Til venstre for hende ses den oldkirkelige pave, den hellige Sixtus II (257-258), der gestikulerer mod beskueren, på højre hånd har paven 6 fingre (2 pegefingre), i hans kåbe er egeblade i relief, han var Della Rovere slægtens skytshelgen. Til højre ses den hellige Barbara knælende på skyerne, hun påkaldes i dødstimen. Julius II's sarkofag antydes nederst i billedet, to himmelske sendebud, engle, læner sig på sarkofagen, hvor pavens agernsmykkede tiara, den tredobbelte krone, er placeret. 
Et forhæng trækkes bort af usynlige hænder, det adskiller denne verden hvori sarkofagen står, fra det hinsidige, som nu skal modtage den døde (Julius II).
Billedet taler om det ophøjede, inderlige, det guddommelige, det menneskelige. Det himmelske trænger ind i det jordiske, scenen er henlagt til himlen. De eneste mørke farver i kompositionen er givet de billedelementer, der symboliserer det jordiske, så som draperier, kistelåg og pavekronen.
 
Klik på billederne
for forstørrelse
Diagram over Stanza della Segnatura.

Rondeller på loftet i Stanza della Segnatura (1508-11):
Retfærdighed, teologi, digterkunst og filosofi
Raphaels engle er et yndet glansbillede-
motiv, der er kopieret fra "Den Sixtinske Madonna".
Øvrige arbejder: 
Tegninger til Villa Madama på Monte Mario i Rom (1506), arkitekturen er inspireret af de romerske termer (badeanlæg) og ornamentikken af Neros Gyldne Hus. Madonnabilleder fx den nævnte "Den Sixtinske Madonna" med de berømte "Raphaels engle", og "Maria de Foligno" i Vatikanet. Raphael udførte desuden et stort antal tegninger.
    Michelangelo's David, 1503, Langelinie, skænket til byen København af mæcen og brygger Carl Jacobsen 1896
... Michelangelo Buonarroti (Michelagniolo di Lodovico Buonarroti-Simoni) (1475-1564). Italiensk maler, arkitekt og digter af sonetter - en vigtig kilde fra Michelangelo selv til hans liv og arbejde. 
 Michelangelo blev født i Caprese nær Firenze. Hans kunstneriske aktiviteter var koncentreret i Firenze og Rom. Michelangelo er først og fremmest billedhugger af marmorstatuer, han anså sine skulpturarbejder for at være hans egentlig bestemmelse, og beskrev sig selv som en selvlært skulptør, imidlertid består hovedparten af hans livsværk af malerier - loftsfreskerne i det Sixtinske Kapel i vatikanet.
 I 1488, 13 år gammel, kom han i lære i Domenico og David Ghirlandaio's værksted i Firenze, og det menes at være Ghirlandaio, der lærte ham freskoteknikken. Han studerede og imiterede skulpturerne i Medici-familiens kunstsamling, der inkluderede arbejder af Giotto, Massacio og Donatello samt græske og romerske billedhuggere. Det var især de antikke statuer, der fascinerede Michelangelo, fordi de gamle mestre havde skabt smukke menneskekroppe i bevægelse visende alle sener og muskler - hans fascination førte til studier og dissektion af lig, der blev skaffet ham af prioren i Santa Spirito.
"In the room the women come and go Talking of Michelangelo" 
(T.S. Eliot: The Love Song of J. Alfred Prufrock, 1919)
.
... Medici-familien, en florentisk købmands- og bankierfamilie, var førende i Firenze i to perioder, fra 1434-1494 og fra 1525-1737. Familien var Ghirlandaio's arbejdsgivere, og på den måde blev Michelangelo introduceret til Medicierne, han blev protegeret af Lorenzo de Medici ("il Magnifico") og hans efterfølger Piero de'Medici fra 1448-92.  Michelangelo blev inviteret til at bo hos "il Magnifico", og fik således mulighed for at diskutere med yngre medlemmer af familien (blandt hvilke var de kommende paver Leo X og Clemens VII), og blev inspireret af de filosofiske og kunstneriske tendenser i tiden fx neoplatonismen, og den væsentligste af renæssancens neoplatonister Marselio Ficino. 
I 1494 rejste Michelangelo til henholdsvis Venedig og Bologne, men allerede året efter vendte han tilbage til Firenze.
Fra 1496-1501 boede han i Rom, og i perioden skabte han sin første Pietà (1497-1500), en marmorstatue visende Jomfru Maria med Jesu afsjælede legeme (Peterskirken i Rom). Fra 1501-1505 arbejdede Michelangelo i Firenze med skulpturer og maleri. "Madonna" (1503-1504) der blev udført til katedralen i Sienna, blev i 1506 erhvervet af købmænd fra Brügge i Belgien. Statuen af David (1501-1504), var højrenæssancens første monumentale statue - Michelangelo gav den en kraftig højre hånd, Manu Forti. David var en overgangsfigur mellem Pietà-grupperne og slaverne (Julius II's gravmæle).
.
Julius d. II's gravmæle, 1506-1545 i San Pietro in Vincoli i Rom. I 1505 valgte pave Julius II Michelangelo til at udføre sit gravmæle, ud af 40 planlagte statuer blev 6 fuldført. I gravmælet ses Moses centralt placeret nederst, og til venstre for Moses ses "Vita Activa" i skulpturen Rachel (tro) og til højre for Moses ses "Vita Kontemplativa" i skulpturen Leah (kærlighed). Øverst centralt i monumentet ses Jomfru Maria med Jesusbarnet.
...
Figurerne der var planlagt til gravmælet: Atlasslaven, Den skæggede slave, Den unge slave og Den vågnende slave, 1520-22, Akademiet for de skønne kunstner i Firenze. Den døende slave og Den oprørske slave, 1514-16, Louvre i Paris. Bacchus, 1496-1501, på Nationalmuseet i Firenze. Bacchus der er en romersk vingud, svarer til den græske Dionysos. Sejren, 1525-30, Palazzo delle Signoria i Firenze. Gravmælet blev aldrig fuldført som planlagt, Julius II mistede interessen for det, da han var dybt engageret af planerne for den nye Peterskirke. 
 .		 ...
...
Michelangelo rejste til Firenze, men i 1508 vendte han tilbage til Rom og begyndte udsmykningen af loftet i det Sixtinske Kapel (1508-12) i Vatikanet med Skabelsesberetningen. Det Sixtinske Kapel, kendt som "Kristenhedens første kapel", er opkaldt efter Pave Sixtus IV, der regerede fra 1471-84. Se også Peterskirken. Da udsmykningen var fuldført i 1512, genoptog Michelangelo arbejdet med gravmælet. I perioden 1513-1527 arbejdede Michelangelo både i Rom og Firenze. I Firenze arbejdede han på facaden på San Lorenzo kirken, Medici-familiens kirke, og på gravmælerne i kirken. I 1527 blev han tvunget til at stoppe sine projekter på grund af pest, krig og oprør mod Medici-familien, der flyttede fra Firenze, men blev genindsat i 1531 af Karl d. 5. og Michelangelo fortsatte sit arbejde med gravkapellerne. I 1534 fik Michelangelo, af Pave Clement VII, til opgave at udsmykke endevæggen i det Sixtinske Kapel med Dommedagsscenen (1536-41) - kapellets loft er højrenæssance er dets endevæg manierisme. Det sidste årti af sit liv var Michelangelo optaget af arkitekturprojekter fx færdiggørelse af Palazzo Farnese, han omdannede Piazza de Campidoglio og skabte et pladsanlæg. Porta Pia (1561). Ombygninger af Diocletians termer til Santa Maria degli Angeli, færdiggørelse af Peterskirkens kuppel efter Bramantes død - samtidig arbejdede han med Pietà grupper. Rondanini Pieta blev hans sidste gruppe, han arbejdede på den til få dage før sin død og efterlod den ufærdig.
.		 ...
  Michelangelos "David", klik for forstørrelse
  Michelangelos "David", klik for forstørrelse

   Højrenæssance
 
 Oversigt over loftet i Det Sixtinske Kapel 
.
. 1.-2. "David", 1501-1504,  Accademia Gallery, Firenze. Davids højre hånd = "Manu Forti" (stærk hånd).
3. "Den delfiske sibylle" (Det delfiske orakel). Hvælvingen i det Sixtinske Kapel
4.-5. Brügge-Madonna, 1506, Notre-Dame katedralen Brügge, Belgien - udkastet til figuren var en tegning til "Madonna lactans" (Madonna der ammer Jesus)
6. "Profeten Ezekiel", hvælvingen, det Sixtinske Kapel
7. Det Sixtinske Kapel, 1508-12 (lofter er renæssance, Dommedagsscenen er mannerisme,  kapellet er navngivet efter bygherren, Pave Sixtus IV (pave fra 1471-84), og det er kendt som kristenhedens første kapel. Når en ny pave er valgt, er det fra Det Sixtinske Kapels skorsten, den hvide røg stiger op, og en kardinal kan proklamere "Habemus Papam". Se også Peterskirken.
8. "Skabelsen af sol, måne og planter", Loftet i det Sixtinske Kapel, 1508-12
9. "Skabelsen af Adam/mennesket". Loftet i det Sixtinske Kapel, 1508-12
10. "Adam og Eva uddrives af Paradis". Loftet i det Sixtinske Kapel, 1508-12
11. "Syndfloden". Loftet i det Sixtinske Kapel, 1508-12
12. "Kristi forfædre", Loftet i det Sixtinske Kapel
13. Adam, loftet i Det Sixtinske Kapel
14. Eva, loftet i Det Sixtinske Kapel
15.-16.... "Doni Madonna/Doni Tondo", Den Hellige Familie med Johannes Døberen, 1504-06. Uffizigalleriet i Firenze
17-18 "Aurora" (daggry) og "Crepusculum" (skumring), Gravmonumentet for Lorenzo de Medici, 1520-34
   
  Loftet i det Sixtinske Kapel (1508-12): "Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have. Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: "Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?" Kvinden svarede slangen: "Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i have, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø." Men slangen sagde til kvinde: "Vist skal I ikke dø! Men gud ved, at den dag I spiser af det, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt." Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten [æble nævnes ikke] og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet. ...
...  Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam: "Hvor er du?" og han svarede: "Jeg hørte dig i haven og blev bange fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig." Han spurgte: "Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?" Adam svarede: "Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg." Gud Herren spurgte så kvinden: "Hvad er det, du har gjort?" Hun svarede: "Slangen forledte mig til at spise." Da sagde Gud Herren til slangen: "Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage. Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit af kom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen." Til kvinden sagde han: "Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn.
Du skal begære din mand, og han skal herske over dig." Til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive." Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker. Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på. Og Gud Herren sagde: "Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!" Så sendte Gud Herren dem ud af Endens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ." (Genesis 3:1-24).

 .
Andre arbejder af Michelangelo: St Petronius, 1494 i San Domenico i Bologna. St Prokulus, 1494 i San Domenico i Bologna. Trappemadonnaen, 1494 og Herculus og Kakus, 1528 i Casa Buonarroti i Firenze.
Gravmonument for Giuliano de Medici, 1520-34, i Medicikapellet i San Lorenzo i Firenze. På monumentet ses Giuliano fremstillet som "Vita Activa" og på sarkofagen ses skulpturerne "Notte" (natten) og "Giorno" (dagen), kvindefigurern "Notte" er et eksempel på, at Michelangelo's nøgenmodeller var mænd, da kroppen er en mands påsat kvindelige attributter. I Mediciernes gravkapel ses også skulpturerne Medici-Madonna og de ældre Medicier.
Gravmonumentet for Lorenzo de Medici, 1520-34, Lorenzo er fremstillet som "Vita Kontemplativa" (den eftertænksomme, grubleren) og på sarkofagen ses skulpturerne "Crepusculum" (skumring) og "Aurora" (daggry). 
Michelangelo's manierismebilleder se nedenfor.
...
...
"Himmelsk og jordisk kærlighed", 1514, Galleria Borghese, Rom, Italien
.
 Tizian/Titian. Italiensk maler, også kendt som Tiziano Vecellio/Vecelli eller Tiziano Vecellio/Vecelli Di Gregorio (ifølge hans egne oplysninger født i 1477, men sandsynligvis senere ifølge kunsthistorisk forskning ca. 1488/90, i Pieve di Cadore, død 1576 i Venedig. Også kaldet "Da Cadore" efter fødebyen eller "Il Divino" (Den Guddommelige). 10 år gammel blev Tizian, sammen med sin ældre broder, sendt til Venedig for at studere kunst, han var sandsynligvis i lære hos maleren og mosaik-kunstneren Sebastiano Zuccato.
Senere studerede han maleri i brødrene Bellinis værksted (Giovanni og Gentile).
Fra 1507-10 var han assistent i Giorgiones værksted - der har været rejst tvivl omkring nogle billeder, hvorvidt de kunne tilskrives Tizian eller Giorgione eller er blevet til i et samarbejde mellem de to, fx Tizians "Concert Champêtre", ca. 1510, Louvre, Paris. Tizians landskaber har samme kvaliteter som Giorgiones, men figurerne er aktive. 
I 1510 modtog han bestilling på fresker til Scuola del Santo i Padua. I 1513 etablerede hans sig som maler i Venedig. I 1516 fik han til opgave at male en altertavle til kirken Santa María Gloriosa dei Frari i Venedig, "Marias Himmelfart", 1516-1518. For hertugen af Ferrara Alfonso d'Este malede han tre mytologiske malerier, "Venus", 1518, "Bacchus og Ariadne" ca. 1522 og " Andrians Bakkanal", c.1525. De følgende år malede han altertavler. I 1523 blev han hofmaler hos Karl d. 5., som han malede flere portrætter af. I 1538 malede han "Venus fra Urbino", et af hans mange billeder af nøgne kvinder, gengivende hans opfattelse af kvindelig skønhed. I 1540-erne blev hans arbejder inspireret af manierismen. I 1550 var han i Augsburg for at portrættere kejser Karl d. 5.'s søn, der senere blev Philips d. 2. af Spanien og en væsentlig mæcen for Tizian. 
"Venus Anadyomene", ca. 1520, National Gallery of Scotland, Edinburgh, Skotland
"Flora", tryk ca. 1515-1520. Oliemaleriet på 
Galleria degli Uffizi, Firenze, Italien
"Kejser Karl d. 5"
"S. Domenico di Guzmàn" (1170-1221), skytshelgen for den Dominikanske Republik 
 .
Giorgione (1478-1510). . Venedig. Romantisk natur- og menneskeopfattelse. 
   Renæssancen kunstnere i Nordeuropa 1500
 
Albrecht Dürer logo
  "Selvportræt i pelsfrakke", 1500. Alte Pinakothek, München
"Selvportræt 26 år gammel", 1498,  Pradomuseet, Madrid
Albrecht Dürer Logo		  
... Albrecht Dürer (1471-1528) tysk maler, grafiker og forfatter, der forenede den tyske kobberstikker Martin Schongauers (1450-1491) gotiske verden med renæssancens idealer - Dürer tilstræbte en fusion mellem renæssanceånden og reformantionsånden i alvorlige, moralske og ofte symbolske emner, han betonede fysisk bevægelse, og i flere af hans arbejder er der manieristiske tendenser fx som fravær af skønhed - fremstilling af gamle mennesker og forvrængninger - hans grafiske arbejder og maleri viser fordybelse i tidens åndelige konflikter og brydninger. 
Dürer stammede fra en ungarsk familie, hans far, der var guldsmed med efternavnet Ajtósi udvandrede i 1455 til Nürnberg i Bayern, han tog det tyskklingende navn "Dürer" afledt af Ajtósi. I 1467 giftede Dürer d.æ. sig med Barbara Holper fra Nürnberg. Dürer blev født i Nürnberg, og han døde her - han var ud af en børneflok på omkring 14 børn. 15 år gammel kom Dürer i lære hos den førende kunstner i Nürnberg, Michael Wolgemut/Wohlgemuth, da faren, der havde ham i lære i sit guldsmedeværksted, så at han havde særlige evner for tegning - i Wolgemuts værksted blev der skabt kunstværker udført i forskellige teknikker først og fremmest træsnit til bogillustrationer. Dürer's gudfar var den tidligere guldsmed Anton Koberger (1440-1513), der blev den succesfulde tyske bogtrykker, hvis mest kendte publikation er Nürnberg-krøniken, 1493, der indeholder mange træsnit illustrationer, og formentlig har Dürer skåret nogle af træsnittene, da arbejdet med projektet begyndte, da han var elev hos Michael Wolgemut. Da Dürer havde afsluttet sin læretid hos Wolgemut, blev han af faren sendt på en rejse, der gik over Tyskland til Schweiz og Italien. I 1494 var han tilbage i Nürnberg, hvor hans far havde arrangeret et passende giftermål for ham, den af faren udvalgte var Agnes Frey, der var datter af den anerkendte og velstående kobbersmed Hans Frey - et arrangement, der ikke  		...
... blev særlig lykkeligt. Den nære forbindelse til familien holdt han fast i, faren døde i 1502, og Dürer boede i nogle år sammen med sin mor og en yngre bror. I 1494-95 var han på et kort besøg i Venedig. I 1505 tog han igen til Venedig og blev der i to år, hvor han blandt andet arbejdede ved udsmykningen af den tyske børs, Fondaco dei Tedeschi, der var udgangspunktet for Venedigs handelssamkvem nordpå - i udsmykningsopgaven deltog også Giorgione og Tizian. 
I 1507 vendte Dürer tilbage til Nürnberg og blev der med undtagelse af en rejse til Nederlandene i 1520-21. I 1512 kom Dürer i kejser Maximilians tjeneste, hvor han forblev til dennes død 1519. Han sluttede sig til Nürnbergs humanistkredse.
Dürers tidligste værk var et selvportræt, malet da han var 13 år, det var det første i den serie af selvportrætter han udførte i sin kunstneriske karriere.
Dürer revolutionerede trykkekunsten, den blev med hans arbejder en selvstændig kunstform, træsnittet forfinede han til den højeste form af grafisk kunst. Hans tryk blev kendt og solgt i hele Europa - i Italien solgtes også forfalskninger af han arbejder. Dürer skrev og illustrerede bøger om kunstteorier baseret på Piero della Francesca's tidlige arbejder med perspektivet. 
I sin sidste periode, da han var overbevist om reformationstankerne, blev hans arbejder mere og mere asketiske i stil og emner, "De fire Apostle", kaldet hans testamente, blev malet i 1526, og var et stærkt klassisk arbejde der forenede den nordiske reformation med italiensk klassisk maleri. 
.		 ...
Albrecht Dürer's hus i Nürnberg
"Portræt af Michael Wolgemut", 1516
"Selvportræt 22 år gammel", 1493, Louvre, Paris
"Selvportræt"
"Den hellige Anna med Jomfru Maria og Jesusbarnet" 
(= Anna Selvtredje), 1519, 
Metropolitan Museum of Art,
New York
.
"Jesus for Pilatus"
"Kongernes tilbedelse", Uffizi- galleriet, Firenze
"To musikanter", 1504, 
Wallraf-Richartz Museum, Köln
.
"Tilbedelse af Lammet", 1496-98
"Melancolia I", 1514, 
kobberstik
"Næsehorn", 1515, træsnit
"Ridder", 1498, tegning, Albertina Wien
...
Lucas Cranach d.æ. (1472-1553) - Tysk maler, hofmaler og grafiker. Religiøse billeder. Træsnit inspireret af Dürer. Stod Martin Luther og de reformerte nær og malede portrætter af personerne i de kredse.
...
...
Albrecht Altdorfer (1480-1538). Tysk maler, grafiker og arkitekt. Han boede det meste af sit liv i Regensburg, hvor han var stadsarkitekt og medlem af byrådet. Altdorfer var den ledende kunstner af tyske 1500-tals malere, Donauskolen, og han er anset for at være den første landskabsmaler i Europæisk kunst - ofte fugleperspektiv og urolig himmel. Hans billeder er udtryksfulde og strækker sig fra det muntre til det storslåede og fra det maleriske til det groteske. Hans mest berømte arbejde er altertavlen fra 1518 til det østrigske kloster St. Florian, hvor han fremstillede nattescener, der var usædvanlig for den tid. Hans grafiske stil var inspireret af den tyske maler og gravør Albrecht Dürer, Albrecht Altdorfer 1480-1980
og hans grafiske arbejder placerer ham blandt de såkaldte små mestre (miniaturemalere), en gruppe af tyske gravører, der blev kendt for arbejder i lille målestok. Altdorfer's arbejder omfatter mere en 50 paneler, over 100 tegninger samt træsnit, kobberstik, ætsninger, billeder på pergament og fragmenter fra en fresko til Kaiserhof badehuset i Regensburg. 
Mange af hans billeder kan ses i "Alte Pinakothek" i München.


 Donauskolen 1490-1540 var en stilretning i østrigsk og sydtysk malerkunst. Landskaber, religiøse billeder. De første billeder, hvor landskabet var det væsentligste motiv og uden figurer udførtes af skolens kunstnere fx. Albrecht Altdorfer.
...
...
Hans Holbein den Yngre (1497-1543) - tysk maler og grafiker. Minder i sin stil om Bronzino. Arbejdede hovedsageligt i Basel og London som hofmaler for Henrik d. 8. En af 1500-tallets berømteste portrætmalere, der gengiver modellen i enkelt billedsprog. Ud over portrætter arbejdede han med religiøse billeder, træsnit, bogillustrationer og forlæg til glasmosaikker. De største samlinger af hans malerier kan ses i Basel og i Windsor og London er hans tegning og grafik rigt repræsenteret.
.
 Hans Holbein den Ældre (1465-1524) - tysk maler og tegner og far til Holbein den Yngre. Udførte portrættegninger og flere store altertavler, som kan ses i museerne i München og Augsburg.
 .
Pieter Aertsen (1507-1575) -  Nederlandene. "Slagteboden", små figurer, forestiller flugten til Egypten.
 .
Grünewald Tyskland. Realisme og symbolik, kendskab til perspektiv, fysisk kraft i figurfremstilling og psykologisk indhold.
...
   Renæssancen i Danmark 1540-1650
  Rundetårn påbegyndt 1637, Trinitatis kirke, tårnet er kirketårn og astronomisk observatorium. Foto Kirsten Petersen  
 
.. Renæssancen i Danmark eller nordisk renæssance 1500-1600. Først omkring 1540 kommer renæssancen til Danmark og en halv snes år senere til Norge. Den tidlige renæssance er ofte en ret streng stilart, enkel i virkemidler og undertiden med ret udprægede gotiske træk.
I Tyskland, Danmark, og Norge og til en vis grad Sverige går man fra renæssancen og til bruskbarok, dvs. man har ikke manierismen.
I Danmark slog stilen især an under kong Christian d. 4. (1577-1648), konge af Danmark og Norge (regeringsperiode 1588-1648). Kongen var den største renæssancebygger i skandinavisk historie, stilen fik navnet Christian d. 4.'s stil (nederlandsk renæssancestil) som ses i fx Rosenborg, Børsen og Frederiksborg Slot. Under Christian d. 4. blev endvidere bygget Nyboder i København, Tøjhuset bag Christiansborg slot blev bygget sammen med Proviantgården, Kongens Bryghus, Holmens Kirke, en sømandskirke, her blev det nuværende regentpar viet i 1967. Trinitatis Kirke med Rundetårn og kollegiet Regensen. Nytorv med rådhus, Gammeltorv med Caritasbrønden.  
 Karakteristisk er en enkel facadeopbygning, fx skiftende trekantede og halvrunde frontispicer over vinduerne og rustika ved hjørner og portal. Logiske, klart aflæselige rum, man ved, hvor man er. Formsproget er baseret på den rationelle natur, derfor er kunsten baseret på klare geometriske former.
Kongen, der var en stor beundrer af Nederlandene, grundlagde Christianshavn kaldet Ny Amsterdam, og arkitekten på byplanprojektet var hollænderen Johan Semp. Christian d. 4. grundlagde også Christiania (i dag Oslo), Christiansstad og Christianssand.
.
  Caritasbrønden, 1606, "springer" med gyldne æbler på fx dronningens fødselsdag  
.
.
1.-2. Børsen.
3. Rosenborg slot, Christians d. 4.'s sommerresidens, der var færdigbygget i 1634. Kongen boede i slottets nordende og Kirsten Munk i sydenden (Kirsten Munk var kongens anden kone, med hvem han fik 9 børn, blandt andre Leonora Christina, der med ægtemanden Corfitz Ulfeldt sad fængslet på Hammershus). På Rosenborg slot, i dag museum, huses Den Kongelige Malerisamling, kronjuvelerne og Kong Christian d. 5.'s gobeliner/Rosenborgtapeterne, der nu er kommet tilbage til Rosenborg fra Christiansborg, hvor dronningens gobeliner af Bjørn Nørgaard nu hænger.
4.-6. Rundetårn  påbegyndt 1637, Trinitatis kirke, tårnet er kirketårn og astronomisk observatorium. Foto Kirsten Petersen
7. Nyboder, påbegyndt 1631, gule rækkehuse bygget til sømænd i kongens flåde. Holberg, Pontoppidan, H.C. Andersen (Hyldemor), Kierkegaard m.fl. har skrevet om Nyboder, og i den sidste Scalarevy i 1930 sang Olga Svendsen Axel Andreasens vise "Nyboders pris": "Fjerde Kristian med det ene øje, som ved masten stod i røg og damp, tog det med komforten ej så nøje, i hans lave stuer er lidt svamp, men vi elsker dog de gule længer, hvor det grønne mos på taget gror, alle Holmens folk med hjertet hænger ved de gamle huse i Nybo'er." ... "Skal den grå cementbeton fortrænge Holmens gule by, næ, fy for fa'en".
8. Frederiksborg Slot ved Hillerød, 1600-20, oprindeligt herregården Hillerødsholm, som kong Frederik d. 2 overtog i 1560 og udvidede med to lave runde tårne, den karyatidesmykkede port og Herluf Trolle Tårnet (da herregården havde tilhørt Trolle). Kong Christian d. 4 byggede hovedparten af det nuværende slot. I den ydre slotsgård er en fontæne af Adrian de Vries, der er en kopi, da den oprindelige blev taget af svenskerne i 1658. Slottet har 3 fløje, nordfløjen/kongefløjen, vestfløjen/kirkefløjen med kirke og riddersal, og østfløjen/prinsessefløjen. I 1859 brændte slottet da en kakkelovn blev overophedet, og det meste af interiøret blev ødelagt. Slottet blev genopført med midler fra fx brygger J.C. Jacobsen af arkitekt F. Meldahl. I 1878 blev slottet til nationalhistorisk museum. 
Der har været kongelige vielser i Frederiksborg Slotskirke, senest i 1995, da det nu fraskilte par HKH prins Joachim og Alexandra Christina, grevinde af Frederiksborg blev gift. Storkorsriddernes våbenskjolde er ophængt i Slotskirken.
9.-11.
Kong Christian d. 4.
Kong Christian d. 4., det tidligere Louis Tussaud's Voksmuseum, København.
På reklamemærket ses Christian d. 4. på Trefoldigheden, kongen mistede sit højre øje under søslaget i 1644 ved Kolberger Heide. Reklamemærket er i det store hele identisk med Wilhelm Marstrands maleri fra 1864, udført til kongens kapel i Roskilde domkirke.
Louis Tussaud's Wax Museum, Copenhagen
.
    Renæssancen i Danmark kunstnere og værker
... 
Opførelse af fæstningslignende herregårde med få vinduer, vægtergang med skydeskår, hjørnetårne, voldgrave: 
...
   
  Egeskov Slot på Fyn blev opført som forsvarsborg af Frands Brockenhuus, det blev bygget med tykke dobbeltvægge på egepæle i midten af en sø, eneste adgang til slottet var over en vindebro. Slottet stod færdigt i 1554.
I dag er slottet en turistattraktion kendt for fx dets store park med labyrint og museer for hestekøretøjer, veteranbiler, motorcykler og legetøj.
  1983. Nordenfrimærker. Acton Friis del., Cz. Slania sc.
 
   
  Gisselfeld ved Næstved opført i midten af 1500-tallet for Peder Oxe. 
 
   
  Rosenholm Slot ved Hornslet nord for Århus blev opført i 1560. I slottets park ligger det lille lysthus Pirkentavl, kaldet Jyllands første universitet, fordi en af Rozenkrantz'erne "Holger den lærde" holdt skole her.
Slottet kendes fra DR's julekalender "Jul på slottet", 1986, og i Pirkentavl boede Rigsråden og dennes enfoldige brorsøn junker Juks. 
 
Se selvstændig side om Rosenholm Slot, klik her.
 
  Kronborg Slot
 Se selvstændig
side klik her
   
 
1985. Jubilæumsfrimærke. Markering af Kronborgs 400 års dag. Alan Havsteen-Mikkelsen del.  
 
Kronborg Castle, 1420/1585  
 
.
 
  Fotografierne er anvendt 
med tilladelse fra ejeren af Hesselagergaard 
Henrik Blixen-Finecke		  
... Hesselagergaard slot ved Nyborg, opført i 1538-48 for kansler Johan Friis af den danske bygherre og skulptør Morten Bussert, interiøret er udsmykket med arbejder af den tyske kunstner Jacob Binck.
I 1200-tallet var Hesselagergaard omtalt som krongods. I 1419 var ejeren Jac. Ottesen Bildt, slottet blev arvet af hans svigersøn Henrik Friis, hvis sønnesøn kansler Johan Friis byggede den nuværende hovedbygning, hvor den første borg stod - den første borg brændte ned under "Grevens Fejde", dansk borgerkrig 1534-1536 i Christian d. 3. regeringstid, opkaldt efter grev Christoffer af Oldenburg.
En inskription over hovedportalen oplyser året 1538, det er uvist om det var året byggeriet begyndte eller endte. Fra begyndelsen var slottet planlagt som et lille enetages langhus, og den eneste tilføjelse var østtårnet.
I syd blev det store trappetårn bygget - en firløbet murstenstrappe, en nyhed i dansk arkitektur, og samtidig blev vesttårnet bygget. Vægtergalleriet og de runde runde gavlfelter er formentlig inspireret af Venedigs arkitektur og ofte set i den tidlige renæssance i nordeuropæisk arkitektur - gavlfelterne var dekoration, deres formål var at få bygningen til at se større ud. Store runde sten på ydervæggen bærer inskription - der er tale om gravsten stjålet fra kirkegårde. Den nuværende ejer af slottet er Baron Henrik Blixen-Finecke.
.
Hesselagergaard på Fyn, 
ca. 1538-48. 
1974. Landsdelsserie Fyn. Alan Havsteen-
Mikkelsen del., 
Cz. Slania sc.
 .
. Hesselagergaard på Fyn, 
ca. 1538-48. 
.. Voldgraven
... Hjortesalen af kunstneren Jacob Binck, Kalkmalerier fra omkring 1550 med dagliglivscener
.. Trappe til 1. sal
Vægtergalleriet
med skydeskår
...
Borreby gods ved Skælskør. 
.
. .
"Der ligger ved store Belt en gammel Gaard med tykke, røde Mure!" siger Vinden, "jeg kjender hver Steen, jeg saae den før, da den sad i Marsk Stigs Borg paa Næsset; den maatte ned! Stenen kom op igjen og blev en ny Muur, en ny Gaard, andet Steds, det var Borreby Gaard, som den staaer endnu!" ... Jeg har seet og kjendt de høiadelige Mænd og Fruer, de vexlende Slægter, som boede derinde, nu fortæller jeg om Valdemar Daae og hans Døttre! ... Tapeterne vare prægtige, Meublerne dyrtkjøbte, de vare kunstigt snittede ud. Sølv- og Guldtøi havde hun bragt i Huset; tydsk Øl laae i Kjælderen, da der laae noget; sorte, vælige Heste vrinskede i Stalden; der var rigt derinde i Borreby Gaard, da Rigdommen var der."
. 		.
Borreby. Foto anvendt med tilladelse fra
ejeren af Borreby  
Joachim Castenschiold
Postkortene fra Borreby er
modtaget fra 
Leif Vonge
.
Citat fra eventyret "Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døttre", 1859, af H.C. Andersen, der besøgte Borreby 11 gange. 
Navnet Borreby er afledt af Burghby, der var navnet på landsbyen, der fandtes på stedet i 1300-tallet, ejeren var på det tidspunkt, omkring 1345, adelsmanden Niels Jensen, og omkring 1390 overtog Lave/Lars Nielsen Urne Borreby, der i 1410 blev bispelen/kom under Roskilde bispestol. Ved reformationen i 1536 overgik godset til Kronen. Kansler Johan Friis blev overdraget krongodset af Kong Christian d. 3. omkring 1553. I 1556 opførte Johan Friis den nuværende hovedbygning, der har tre tårne mod nord og et tårn mod syd. Borreby er en typisk renæssance-forsvars-borg, det ses fx af bygningens horisontale linjer og de store vinduer samt skoldehuller, hvor man kunne hælde kogende vand og tjære ud, skydeskår, voldgrave og vindebroer. Til borgen hører to sidefløje fra 1605 og 1606, og i vestfløjen er et kapel. I 1618 overgik godset til familien Daa. Valdemar Daa var den sidste ejer i slægten Friis, godset var forsømt og forgældet, og Valdemar Daa forsøgte sig uden held som alkymist for at redde godset, Valdemar Daa's liv beskrives i H.C. Andersens eventyr om Valdemar Daa og hans døtre: 
.
.. .
"De prægtige Heste paa Stalden, - hvor blev de af? det gamle Sølv- og Guldtøi i Skab og i Buur, Køerne paa Marken, Gods og Gaard? - ja, de kunne smelte! smelte i Gulddigelen, og der kommer dog ikke Guld." ... Nu er Gaarden Gjeldsbrev! nu er det den yderste Tid - og saa kommer Guldet! til Paaske!" ... See, det alchymistiske Glas! det blinker deri! det er glødende, puurt og tungt! han løftede det med zittrende Haand, han raabte med zittrende Tunge: "Guld! Guld!" han svimlede derved, jeg kunde have blæst ham om," sagde Vinden, "men jeg blæste kun paa de glødende Kul, fulgte ham gjennem Døren, ind, hvor Døttrene frøs ... "fundet! vundet! - Guld!" raabte han, strakte i Veiret Glasset, der blinkede i Solstraalerne; - og Haanden zittrede og det alchymistiske Glas faldt paa Gulvet og sprang i tusinde Stykker, sprungen var hans Velfærds sidste Boble. Hu- u- ud! fare hen! - Og jeg foer fra Guldmagerens Gaard ... Der blev ogsaa feiet reent paa anden Maade inde i Borreby Gaard hos Valdemar Daae. Hans Uven Ove Ramel fra Basnæs var der med tilkjøbt Gjeldsbrev over Gaard og Indbo ... sIntet havde de i Eie uden Klæderne paa Kroppen; jo det alchymistiske Glas, som nyligt var kjøbt og fyldt med det Spild, som var skrabet op fra Gulvet; Skatten, der lovede, men ikke holdt. Valdemar Daae gjemte det inde paa sit Bryst, tog saa sin Kjep i Haanden, og den eengang rige Herre gik med sine tre Døttre ud fra Borreby Gaard."
 . 		..


I 1750 ejedes Borreby af geheimeråd Villum Berregård, som omdannede haveanlægget til en fransk barokhave, og senere nyindrettede han kapellet i borggårdens vestfløj. I 1783 blev Borreby købt af kammerherre, senere generalmajor Joachim Melchior Holten Castenschiold, og har siden tilhørt slægten Castenschiold.
Offentligheden har adgang til parken og Borreby Galleri.
Borreby var location for optagelserne af danske film som fx "Baronessen fra benzintanken", 1960 og "Gøngehøvdingen", 1961.
I sommeren 2007 opførtes "Baronessen fra Benzintanken" som musical med Sofie Lassen-Kahlke i hovedrollen, instruktør var Joachim Castenschiold.
.

...
"Baronessen fra benzintanken", 1960, med Ghita Nørby i hovedrollen
...
Jens Bangs Stenhus i Ålborg fra 1624. Nordens største borgerhus i 5 etager, som blev opført af rigmanden og storkøbmanden Jens Bang. På huset ses groteske masker og hoveder og på gavlen et portræt af Bang, der rækker tunge ad rådhuset, tolket som udtryk for, at han aldrig fik politisk indflydelse i byen.
1978. Europafrimærker. Erik Clemmensen del., Czeslaw Slania sc.
...
...

Melchior Lorck, født i Tyskland. Ansat som maler ved det danske hof. Ved Christiansborgs og Frederiksborgs brande gik mange af Lorcks billeder tabt. "Den hellige familie" kan ses på Statens Museum for Kunst.
 Mikkel van Groningen udførte i 1598 en altertavle til Kristrup kirke ved Randers.

...
   Manierismen/senrenæssancen 1520-1600
...
Omkring 1525 overtog Rom Firenzes plads som vigtigste kunstcentrum. 
I manierismen er det billedrummet, der begrænser mennesket modsat højrenæssancen, hvor det er menneskefiguren, der definerer billedrummet.

Manierismen er et normbrud, der vælges bevidst at fremstille alt andet end det ideale. 

Stilens karakteristika: Det bærende uklart. Rumlig uoverskuelighed, skal være aktiv for at opleve rummet. Udtalt rumfølelse skabt af raumflucht, tunneleffekt, det sorte hul. Centrifugalkraft, billedelementer slynges ud i billedets periferi. Elementerne tvetydige, uklare, usikre, lange gallerier og store sale, asymmetri, rummet ved at blive abstrakt. Urigtige proportioner, uhæmmet ornamentik, dynamik. Tvivlsom funktion. Rumlig disintegration (bevidst brud med højrenæssancens idealer). Uklar etageadskillelse. Samme elementer som i højrenæssancen, men brugt på en anden måde, lav reliefvirkning. Menneskene er lange og magre, næsten kødløse. Menneskefiguren nedvurderet, det psykologiske udtryk det væsentlige. Ikke naturalistiske farver, men pastelfarver, urolige farver. Figurernes blik den ene vej, bevægelserne den anden vej, ingen balance, personerne vælter. Hårdt clairobscur. Billedfladen overbefolket. Forsvindingspunkt udenfor billedet.  

Kunstneren skaber ikke med naturen som forbillede, men ligesom naturen gør det. Den kunstneriske idé udtrykket for det guddommelige i kunstnerens sjæl. Tingenes sande form opstår i kunstnerens sjæl, fordi han har direkte andel i den guddommelige ånd. Forsøger at forene ideen om den Gudsinspirerede kunstner med ideen om den suveræne ånd. 

Hos arkitekten (Giulio Romano) klemmes de klassiske former og søjler inde, pedimenter brydes og rustika bruges i stor udstrækning. Giulio Romano var arkitekt på Palazzo del Té (1526-34) lidt uden for Mantua i Norditalien. Paladset skulle oprindeligt have været en kæmpestald for raceheste, stutteri og lystslot i et. En toetages bygning omkring en firkantet gård, hver facade er gennemtrængt af en loggia, bygning har således to akser. Bygningen er ikke en rolig form nærmest en æstetisk irritation, ikke let at aflæse, arkitekturudtrykket er en ubekymret uregelmæssighed - et udtryk som er tilladt i sub urbana (paladser udenfor byen), men utænkeligt i et bypalads selv for Giulio Romano. I Palazzo del Té er Sala dei Giganti (1532-34), Giganternes fald, en freskoudsmykning, hvor Olympen åbner sig, og en katastrofe åbenbarer sig. Fra rummets fire hjørner blæses blege spøgelseslignende figurer ud i rummet, loft og væg går i et, rumgrænserne ophæves, alt statisk er borte, rummet falder ned over beskueren, et rent kaos.

Mange træk er inspireret af Michelangelo, især i den italienske manierisme, hvor stilen først brød igennem. I det øvrige Europa kan den også spores med træk i arkitekturen bl.a. i overdekorering og uhæmmet ornamentik (Floris-stil). En manieristisk interiørstil opstod i Italien (G. Vasari) og i Frankrig (Fontainebleau-skolen), men kan også spores i Tyskland og Nordeuropa. 
I billedhuggerkunsten og malerkunsten viser stilen sig på sin mest karakteristiske vis. Figurernes proportioner forlænges og de fremstilles ofte i stærkt svungne stillinger, figura serpentinata, f.eks. i B. Cellinis skulpturer. Billedfladen overbefolkes, personer dækker for hinanden eller for hovedhandlingen, alt sammen træk, der var klassisk skolede beskuere imod. Renæssancens idealer blev ikke udryddet af manierismen, som blev udsat for heftig debat i samtiden.  

Antwerpen-skolen er en betegnelse, der for det meste er anvendt om en række manieristiske kunstnere, der boede i Antwerpen i 1550- og 1600-tallet. Fontainebleau-skolen er manieristisk kunstretning i Frankrig 1530-70, især indenfor malerkunst og dekoration, opkaldt efter slottet Fontainebleau. Betegnelsen også brugt om den langt senere Barbizon-skole.

Shakespeares Hamlet udtrykker den tvivl, der ses i manierismen.  

...
   Manierismens kunstnere og værker
Michelangelo (1475-1564). Italiensk maler, billedhugger og
arkitekt  (se ovenfor)
  Firenze Pietà 1553, nedtagelsen fra korset, her ses den indre og ydre skønhed. Nicodemus er placeret øverst i trekantskemaet, og centralt Kristi afsjælede legeme og til venstre for Kristus i gruppen er Maria Magdalena og til højre Jomfru Maria. Domkirken Santa Maria del Fiore, Firenze
Michelangelos Pietà-grupper.
 
    Dommedag, 1536-1541
1. Kristus som verdensdommeren og jomfru Maria ved hans højre side i skyggen af den løftede arm.

2. Trompetere kalder de omvendte syndere til den endelige dom og holder bogen med dyder og laster.

3. Grupper af salige stiger til Himlen hjulpet af andre omvendte syndere og af engle.

4. Trompetere kalder de omvendte syndere til den endelige dom og holder bogen med dyder og laster.
  "Babelstårnet", Kunsthistorisches Museum, Wien   
  Pieter Bruegel d.æ. (Brueghel, Breugel eller Bruegels) (1525/28-1569). Indtil 1559 stavede han sit navn Brueghel, hans sønner Jan og Pieter Brueghel bevarede h'et i deres stavemåde af navnet. 
Nederlandsk maler kaldet Bondebruegel på grund af sine landskaber og scener fra bondelivet. Bruegel menes at være født i Brueghel ved Breda eller ved Hertogenbosch, død i Bruxelles.
Bruegel fik sin første undervisning hos en af Hieronymus Bosch's elever, hvis navn er ukendt, han opdagede hans specielle evne rog sendte ham videre til Karl d. 5.'s hofmaler Pieter Coeck(e) van Aelst - både hos denne og den næste lærer, grafikeren Hieronymus Cock, lærte han den italieniserende nederlandske malerkunst at kende,
... uden at dette dog i væsentlig grad forandrede hans oprindelige orientering mod Hieronymus Bosch's udtryksform - han gav nyt liv til Bosch's stil. På Bruegel's tid var den nordeuropæiske kunst inspireret af den italienske manierisme, og Bruegel er ofte kategoriseret som manierist, hvilket formentlig skyldes fx hans figurfremstillinger, der i proportionerne kan afvige fra de harmoniske proportioner, der ses i den sene gotik og specielt i renæssancen, og renæssancens skønhedsideal kan heller ikke genfindes i hans billeder. I 1552-53 rejste han i Italien, i 1555 blev han mester i Antwerpen, og i 1563, efter at være blevet gift med Maria Coecke, flyttede han til Bruxelles, hvor han boede resten af sit liv, i Bruxelles blev hans to sønner født, Jan, kendt som "Fløjls-, blomster- og Paradis-Brueghel" og Pieter kendt som "Helvedes-Brueghel".
Kendetegnende for hans kunst er den konsekvente holden fast ved et bestemt miljø, ved det nationale motivvalg. Hans landskaber og bondeliv er en sammensmeltning af figurer og sceneri, og hans skildringer af rumforløbet har for- mellem- og baggrund. Han var i sin malemåde beslægtet med Hieronymus Bosch, men adskilte sig dog væsentligt fra denne ved sin skarpe iagttagelsesevne - hvor Bosch skildrede en fantasiverden iagttog Bruegel menneskene - undertiden medfølende men oftest realistisk og satirisk. Ofte satte han et landskabs storhed og skønhed op som en virkningsfuld kontrast til menneskelig afstumpethed. Hans udtryksform var lige fra de tidlige arbejder for Hieronymus Cocks grafiske forlag, præget af det illustrative. Børnelege, parablerne eller stærkt episke passager fra 
Bibelen benyttedes, men først og fremmest havde de gamle flamske ordspil og ordsprog med deres barske humor og livserfaring været inspiration for hans kunst. Igennem sine sønner blev han forfader til et malerdynasti som fortsatte ind i 1700-tallet. 
 
"Vinterlandskab med skøjteløbere", 1565,
Musées Royaux des Beaux-Arts, Bruxelles
.
"Bondedans", 1565-67,
Kunsthistorisches Museum, Wien
"Babelstårnet", 1563, Museum Boijmans Van Beuningen Rotterdam.
Babelstårnet har Bruegel malet i flere versioner
.
Detalje, "Børnenes leg", 1560, Kunsthistorisches Museum, Wien
.
Sommer", 1568, Kunsthalle, Hamburg
.
"Såning"?
Udsnit af "Lignelsen om de blinde"/"Blind leder Blind", 1568, "Og når blind leder en blind, falder de begge i grøften", Matthæus (16,15), Galleria Nazionale, Napoli
...
Tintoretto (1518-94) - Venedig. Michelangelos arvtager. Modreformationens største maler. Store penselstrøg, glødende farver, skift mellem lys og mørke, overdrevet perspektiv.
... El Greco (1541-1614) - "Grækeren", (Domenico Theotocopuli). Græsk-spansk maler, skulptør og arkitekt. Født på Kreta. Han signerede sine malerier med sit rigtige navn i græske bogstaver. På Kreta arbejdede han som ikonmaler. Han forlod Kreta i 1568 for at rejse til Venedig og studere maleri. Han blev oplært i den venezianske skole og inspireret af renæssancemaleren Titian og manierismemaleren Tintoretto. I 1570 rejste han til Rom, og blev her inspireret af Michelangelos manierisme. Fra 1577 og resten af sit liv boede han i Spanien. Han blev betragtet som et geni af den Spanske Skole i Toledo. I sine religiøse billeder gav han udtryk for sin indignation over modreformationen i Spanien.
Deformering, disproportion, overdrivelse, uoverensstemmelse mellem figurerne. I de sidste værker nærmer el Greco sig en afmaterialisering af virkeligheden, som det også ses i Michelangelos sidste skulpturer.
 .		 ...
.

 

 1. .
2. .
3. "Portræt af en Kardinal" 1600, Metropolitan Museum of Art, New York
4. Detalje fra "Afklædningen ved ankomsten til Golgatha" 1600, Kunstmuseet, Budapest
5. .
6. "Udsigt ved Toledo", 1597-99, Metropolitan Museum of Art, New York
7. .
8. .
...
Parmigianino/Girolamo Francesco Maria Mazzola (1503-1540). Italiensk manieristisk maler, grafiker og alkymist. Hans manieristiske billeder er kendetegnet ved langstrakte forvrængninger, slaskede lemmer, små hoveder, aristokratisk ynde og sfumato (jf. Mona Lisa's smil).
Parmigianino blev født i en kunstnerfamilie i Parma, (hans kunstnernavn er inspireret af fødebyen). Han døde i Casalmaggiore 37 år gammel. 
Parmigianinos far og onkel lærte ham maleteknik, og kun 16 år gammel havde han fuldendt en altertavle i den lokale kirke. Parmigianino var formentlig elev/assistent for den manieristiske kunstner Corregio (ca. 1489-1534), sikkert er det, at Parmigianino og Corregio arbejdede næsten side om side i S. Giovanni Evangelista i Parma, hvor Parmigianino fra 1522-23 malede fresker i to af kirkens kapeller. I 1524 rejste Parmigianino til Rom, han præsenterede sit "Selvportræt i et konveks spejl" (Kunsthistorisches Museum, Wien) for Pave Clement d. 7. - og i Rom oplevede han Raphael's og Michelangelo's kunst, og inspireret heraf blev hans stil mere storslået og mere elegant/yndefuld. Parmigianino forlod Rom efter at byen var blevet angrebet og plyndret i 1527 af en stor hær under Karl d. 5., konge af Spanien og kejser af det tysk-romerske kejserrige (il sacco di Roma/Roms fald), og han flyttede til Bologna, og i 1531 vendte han tilbage til Parma, hvor han fik bestilling på fresker til S. Maria delle Steccata, han fuldendte ikke freskerne og kom i strid med sine bestillere og fængsledes for kontraktbrud - kontraktforsømmelsen skyldtes formentlig hans optagethed af alkymien, og i 1539, plaget af juridiske problemer omkring den ikke opfyldte kontrakt, flygtede Parmiganino til Casalmaggiore. 
Parmigianino, hvis tegnekunst var udsøgt, skabte også forlæg til graveringer og træsnit og menes at have været den første italiener der producerede originale ætsninger/raderinger ud fra egne forlæg.
.
.
*Fontanellato var en fæstning i Parma i Italien. Familien Sanvitale udbyggede Fontanellato, Parmigianino udsmykkede "Diana og Acteon Salen" med fresker for Paola Gonzaga og Galeazzo Sanvitale i 1524 - den mytologiske fortælling var fra Ovid's Metamorfoser vol. III.
Parmigianino og "Madonna med den lange hals", 1534-40, Galleria degli Uffizi, Firenze
.
Udsnit "Madonna med den lange hals", 1534-40, Galleria degli Uffizi, Firenze
.