| ... |
Realisme
og naturalisme bruges ofte i flæng, og det er ikke
altid lige let at definere et kunstværk som værende det
ene eller det andet.
Realisme kan
betegnes som
en skildring af omverdenen indeholdende et socialt
aspekt, en holdning/livsanskuelse, en morale, der
lægges mere vægt på det karakteriserende element end
på imitationen.
Inden
for realismen kan man tale om en borgerlig realisme,
socialrealisme og genremaleri.
Den borgerlige realisme, ca. 1850 og
fremefter, er udført for velhavende borgere og er en
stil, der findes i Europa og USA, som er salonfæhig,
hvilket vil sige, at den er ikke-provokerende, men
fordragelig i sit udtryk, uden politiske
holdninger.
Socialrealisme
hører som selvstændig
stilretning 1900-tallet til, og er en udløber af den
realistiske kunstretning fra ca. 1850. Dog sås også i
1800-tallet et socialt engagement hos flere af
realismens kunstnere.
|
|
... |
| |
|
Realismens
kunstnere og værker |
|
|
...
|
Gustave
Courbet (1819-1877).
Fransk maler, født i Ornans, død i La Tour-de-Peilz i
Schweiz. Courbet's opvækst var præget af interesse for
politik og menneskers vilkår.
Courbet var inspireret af fx den spanske maler José de Ribera,
den flamske maler Adriaen Brouwer og Frans
Hals. I hans kunst indgår jagt- og naturbilleder,
scenerier og portrætter, hans billedverden var helt uden
patos og sentimentalitet, ofte ses bortvendte ansigter - han
havde en særlig fornemmelse for de koloristiske og stoflige
muligheder i kunsten, og fik betydning for fx Manet
og Cézanne.
I 1839 begyndte Courbet at studere jura i Paris, men blev
optaget af billedkunsten og tog undervisning på Académie
Suisse. I 1844 udstillede han for første gang på den
officielle Salon. I 1845 var han på studietur til Holland
hvor han stiftede nært bekendtskab med landets kunst og
natur, og i Holland vistes stor interesse for hans
kunst.
I årene op til Februarrevolutionen i 1848 (hvor kong
Louis-Philippe blev styrtet - revolutionens liberale ideer fik
betydning for enevældens afskaffelse |
|
.
. |
|
"Mødet"
eller "Goddag Hr. Courbet",
1854,
Musee Fabre, Montpellier, Frankrig |
|
|
.
. |
|
|
|
|
i Danmark) tog Courbet
del i den stigende interesse for sociale problemer, og han
knyttede sig til filosoffen Pierre-Joseph Proudhon (en af
socialismens betydeligste teoretikere) og forfatteren Émile
Zola (vigtig person i den politiske liberalisering)..
1949 modtog Courbet gulmedalje på Salonen, men hans
succes aftog efter, han præsenterede nogle af sine
senere hovedværker fx "Begravelsen
i Ornans", "Stenhuggerne"
og "Atelieret"
- et motivvalg der vakte opsigt, billederne blev
betragtet som hæslige og overfladiske.
I 1855 var der verdensudstilling i Paris, Courbet var
ikke indbudt til at udstille, men åbnede sin egen
udstilling ved hovedindgangen og reklamerede for den med
en skiltetekst med store typer "Realisme. Gustave
Courbet", han havde fremstillet et katalog, hvor
han havde formuleret et program for realismen fx at
kunstens mål var at skildre samtidens liv, baseret på
tradition, naturstudie og kunstnerens individualitet.
Han protesterede igen mod den etablerede kunstverden ved
nok engang at udstille for sig selv på
verdensudstillingen i 1867 i Paris.
I årene efter 1855 foretog Courbet rejser til Frankrig,
Belgien, Schweiz og Tyskland.
Courbet deltog i 1871 i Pariserkommunen på
kommunardernes side, formålet var at befri Frankrig fra
besættelsesmagten (preusserne) og kapitalismens fald -
hans rolle var fx at være kunstrådgiver, han var med
til at udtænke kuldkastelsen af Vendomesøjlen (eller
Austerlitzsøjlen rejst af Napoleon 1810 og inspireret
af Trajan-søjlen i Rom), og den 16. maj 1871 blev
Vendomesøjlen styrtet, og det blev anset for vandalisme
af de borgerlige, Courbet blev draget til ansvar, og han
flygtede i exil i Schweiz hvor han levede de sidste år
af sit liv. |
|
... |
| |
| |
|
François Auguste René Rodin (1840-1917). Fransk
billedhugger, den
moderne skulpturs far. I en tidlig alder
viste Rodin interesse for at tegne og begyndte som 14-årig på La Petite
Ecole, hvor han modtog
undervisning i tegning og matematik. Fra 1854-57 studerede han på
Ecole des Arts Decoratifs i Paris, men i 1862, dybt fortvivlet over sin
søster død, tilsluttede han sig "Det Helliges Sakramentes
Orden". Under sit etårige religionsstudium skabte
Rodin en buste af fader Piere-Julien
Eynard og skabelsesprocessen overbeviste ham om, at hans kald var skulpturen.
Med udgangspunkt i den naturalistiske
skulptur, der var skabt af kunstnere som den romantiske billedhugger
Antoine-Louis Barye, (ca.1795-1875), og den
realistiske Jean-Baptiste Carpeaux, (1827-1875), formede Rodin
sit kunstneriske sprog. Ligesom de impressionistiske malere ønskede han
at skildre bevægelsen, at fastholde øjeblikket. Men i modsætning til
impressionisterne var han mere end en følsom og stilfærdig lyriker. I stedet for hvilende
ro og statuarisk tyngde søgte Rodin den udtryksfulde bevægelse. I
skulpturen arbejdede han med en ujævn og stærkt brudt overflade
og opnåede herved et nuanceret spil mellem lys og skygge. En rejse til Italien i 1875 gjorde et
uudsletteligt indtryk på Rodin, her så han Michelangelo's manieristiske
skulpturer, og blev fascineret af hans gengivelser af menneskekroppens muskulatur
og figurernes symbolske ofte dramatiske realisme.
Rodin som var blevet akademisk skolet, så hos Michelangelo noget, der var anderledes, en frihed fra de begrænsninger, der lå i traditionen.
Tilbage i Paris begyndte Rodin at gengive genstandene, som de virkelig
fremtrådte. I 1877 udstillede han på L'Age d'Airin i Bruxelles og Paris.
Hans skulpturer, som var ekstremt realistiske og ukonventionelle, blev i
begyndelsen afvist af publikum. |
|
|
| ... |
I 1880 modtog han fra regeringen en
bestilling på en bronzeport "Dødsrigets
port"/ "Helvedesporten" (La
Porte de L'Enfer, 1880-1917, Musee Rodin, Paris) som indgang til det planlagte Museum for Dekorativ Kunst.
Denne opgave inkluderede 186 figurer, heriblandt "Grubleren",
"Ugolino" og "Adam og Eva". Inspirationen til
Helvedesporten var Dantes Inferno, det ene af
dødsrigerne i "Den Guddommelige Komedie": Inferno,
sang III: "Jeg fører ind til Staden, fuld af Jammer,
jeg fører ind til evig Kval og Møje, jeg fører ind til de
Fortabtes Flammer. Retfærdighed bevæged først min høje
bygmesters Aand, og de, mig bygged, vare Alamgt.
Alkærlighed, Alvisdoms Øje. Før mig ikkun af det Skabtes
Skare det Evige til, og jeg skal evig stande: I som
indtræde, lader Haabet fare!". Se
Dante
Alighieri. Selv om bestillingen blev
annulleret ved museets flytning til Louvre, fortsatte Rodin arbejdet på
porten og efterlod den ustøbt ved sin død, figurerne
blev senere
støbt og porten udstillet på Musée Rodin.
"Grubleren", 1880 blev modelleret
til Helvedesporten og udstillet i dens originale
størrelse i København i 1888, skulpturen blev gjort
større i 1902 og udstillet på Salonen i 1904.
"Grubleren" var det første af Rodin's
arbejder, der blev rejst på et offentligt sted. Den
blev indviet foran Pantheonkirken i Paris i 1906 under
en intens politisk og social krise, hvilket gjorde
skulpturen til et socialistisk symbol. I 1922, under
påskud af, at skulpturen havde negativ betydning for
de kirkelige højtideligheder, blev den flyttet til
Musée Rodin.
"Borgerne
fra Calais",1884-1895, er et af de mest berømte eksempler på
Rodin's
unikke stil, den menneskelige lidelse og smerte ses. Om skulpturgruppen,
se kunstneren Bjørn
Nørgaard's hjemmeside.
Mange af Rodins skulpturer blev anset for kontroversielle af publikum, fx "Den nøgne Balzac",
1891. I 1900 fik Rodin
sin egen pavillion på Verdensudstillingen i Paris, hvor han udstillede
170 arbejder.
I 1908 flyttede Rodin til Hôtel Biron udenfor Paris.
Huslejen var lav og Rodin lejede det meste af
stueetagen. I 1912 besluttede staten, at hotellet
skulle rives ned, Rodin henvendte sig til
myndighederne og tilbød at testamentere hele sit
jordiske gods til den franske stat, under
forudsætning af, at han kunne blive boende, og
hotellet efter hans død ville blive omdannet til
museum for hans arbejder, efter en længere debat blev
hans forslag godkendt, han fik tilladelse til at bo og
arbejde der resten af sit liv, hotellet er i dag
"Musée Auguste Rodin - Hôtel Biron".
I sit sidste leveår giftede Rodin sig med Rose Beuret,
som han havde kendt i mange år, hun døde tre uger
efter brylluppet og kort efter døde også Rodin,
begge blev begravet i Meudon, på graven blev
"Grubleren" placeret.
Rodin udgav "Les
cathédrales de France" i 1911 og "Om kunst" samme år, på dansk i
1947. På Glyptoteket kan ses arbejder af Rodin, fx
"Johannes Døberen", 1880.
.
|
|
|
... |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
Musée
Rodin, Paris.
Fotos: Kirsten Petersen |
|
|
"Siddende
Cambodiansk danser" |
|
|
Skulpturgruppe
foran National Gallery
of Art, Washington D.C. |
|
|
|
"Grubleren",
1880,
kuplen af Invalidekirken ses i baggrunden |
|
|
| |
| |
|
Wilhelm
Ferdinand Bendz (1804-1832).
Dansk maler, kendt
for sine portrætter, genremalerier og interiører (ofte med
sine kunstnerkolleger) i kunstigt lys med
lyseffekter og stærke farver. Borgerlige
realisme. Bendz blev født i Odense. I 1820 blev
han optaget på Kunstakademiet i København, hvor blandt andre
Eckersberg var hans lærer. Hans kunst var inspireret af
Eckersberg og Münchener-skolen, der bestod af tyske romantiske
kunstnere, som samledes i München i 1800-tallet. Wilhlem Leibl
og Franz van Lenach gav Münchener-skolen dens intertionale ry.
Karl von Piloty var skolen grundlægger, som underviser på
München Kunstakademi introducerede han den romantiske realisme
repræsenteret i billeder som landskaber, genremalerier,
portrætter, historiske, religiøse og allegoriske malerier.
Bendz boede i München fra 1831-32 - i 1832, på vej til Rom,
døde han i den italienske by Vincenza.
Bendz ustillede på Charlottenborg elleve gange fra 1824-32. Ungdomsværkerne hører med til
guldalderkunsten. |
|
|
|
"Interiør fra Amaliegade med kunstnerens brødre",
ca. 1829.
Den
Hirschsprungske Samling i København
|
|
|
|
|
|
|
|
Honoré Daumier
(1808-1879). Fransk
karikaturtegner (satirer over det
borgerlige politiske liv), grafiker,
maler og billedhugger, født i Marseille og død i Valmondois ved
Paris. I 1816 flyttede familien til Paris, hvor Daumier levede det meste af
sit
liv. Allerede som barn havde han et
ønske om at blive kunstner, men faderen, der var glarmester, forsøgte at få ham til at gå
andre veje, og han kom i en boghandel. Imidlertid det eneste der
interesserede Daumier var at tegne, og da han var 14 år gammel fik han lov
til at deltage i undervisningen på Atelier Suisse i Paris, hvor han mødte
den senere skulptør Auguste Preault (1809-1879), hvis arbejder gjorde et
stort indtryk på
ham.
Daumier lærte den litografiske
teknik og begyndte sin kunstneriske karriere ved at udføre stålstik for
musikudgivere og illustrationer til annoncer. Under Julirevolutionen
i Paris 26.-29. juli 1830 sluttede han sig til oppositionen,
|
|
der dannede
sig mod borgerkongen Louis-Philippe (regeringstid 1830-1848) og hans regime. Fra
1830
tegnede han til det skarpt
kritiserende vittighedsblad La Caricature. I ca. 4000 litografier
ironiserede han over tidens fremtrædende mænd, først og fremmest
politikere og jurister og særligt kongen stod for skud, og karikaturen af
kongen "Gargantua"*, 1831, førte til at han blev idømt 6 måneders
fængsel i 1832 - han havde i sin karikatur transformeret kongen til
Rabelais'
Gargantua,
senatorer fodrer kongen, kaldet pærehovedet, med kurve fyldt med guld
stjålet fra de
fattige - guldet bliver transporteret på en rampe ind i hans åbne mund.
Med regeringens forbud mod den politiske satire i 1835
begyndte Daumier at arbejde for det satiriske magasin Le Charivari (publiceret
fra 1832-1937) og vendte sig mod den sociale satire,
men med 1848-revolutionen/Februarrevolutionen vendte han tilbage til politiske
emner. Som karikaturtegner var Daumier den fremmeste i
1800-tallet, han udtrykte personernes karakterer gennem ansigtstrækkene, og essensen af hans satire ligger i hans
evne til at fortolke mental dumhed og fysisk arsurditet samt hans fine
fornemmelse for overdrivelsens grænse - han formidlede politiske holdninger med humor og
barsk satire - hans geniale
anvendelse af den litografiske teknik og kompositionelle evner
har spillet stor rolle for eftertidens kunstnere fx Toulouse-Lautrec.
I samtiden var Daumier kendt som karikaturtegner,
men han malede også billeder og udførte skulpturer. Hans malerier blev
sandsynligvis,
for hovedpartens vedkommende, skabt
sent i hans kunstneriske karriere. Skønt hans billeder 4 gange blev
godkendt af Salonen, forblev de stort set ukendte, først i 1878
udstillede han på Galerie Durand-Ruel i Paris. Billederne er hovedsageligt en dokumentation af
samtidens liv og væremåde med satiriske undertoner.
Som skulptør specialiserede
han sig i portrætter og figurer i spontan stil, han udførte ca. 40
skulpturer i
alt, på
nær en enkelt var de alle karikaturer, han viste en fin fornemmelse for
formen, han kunne få sine bizarre skabninger til at leve i rummet - især kendt er "Ratapoil"
(flået rotte), 1950 - symboliserende de menneskelige laster/Louis-Philippe's
håndlangere. En tilsvarende politisk type i hans grafiske kunst var "Robert
Macaire"**, som personificerede den skruppelløse (krigs-)spekulant og
svindler.
Med ligefremhed og mangel på sentimentalitet skildrede Daumier det
sociale liv, og hører hermed til realisterne, hvor Courbet var
hovedfiguren.
Selv om han
aldrig skabte nogen økonomisk succes med sin kunst, blev hans mange
arbejder højt værdsat ikke mindst blandt hans venner og beundere
fx Delacroix,
Corot,
Forain og Baudelaire. Degas var en af de kunstnere, som samlede på
Daumier's værker.
*Gargantua betegnelsen bruges om en stor person (af højde eller
omfang)
og med en grådig fysisk og intellektuel appetit, figuren er hentet fra
den morsomme, satiriske bogserie om kæmperne "Gargantua og
Pantagruel" af den franske renæssanceforfatter, franciskanermunk,
humanist og læge Francois Rabelais. Bogen handler om de to heltes (far og
søn) eventyr, de er ubehøvlede, vulgære og sjove i et univers fuld af
grådighed, dumhed, vold og groteske vittigheder. Bogen blev banlyst af
den katolske kirke og registreret i Index Librorum Prohibitorum (kirkens
register over forbudte bøger).
**Robert Macaire en
forbryder og morder kendt fra det franske drama "Aubry's
hund"/"Skoven ved Bondy". Historien fortæller, at
den franske ridder Aubry de Montdidier i 1371 blev myrdet i
Bondy-skoven af Robert de Macaire - eneste vidne til mordet var
Aubry's hund Dragon, der efterfølgende ved synet af Macaire viste
et usædvanligt raseri, hvorfor han blev mistænkt for mordet. Kong
Karl d. 5./den vise (1364-80), bestemte at en tvekamp mellem hunden
og Macaire, der var bevæbnet med en knippel, skulle afgøre sagen,
hunden dræbte Macaire, der tilstod mordet før han døde, han blev
hængt.
.
.
|
|
|
|
.
Øvrige kunstnere:
Jean-Francois
Millet (1814-75). Fransk maler og grafiker tilknyttet
Barbizon-skolen. Inspirerede fx
van Gogh. Socialrealistiske billeder af hårdtarbejdende bønder.
"Sædemanden" (1850), "Akssamlersker" (1857),
"Angelus" (1859) og "Døden og brændehuggeren (1859).
Adolf von
Menzel
(1815-1905). Tysk
maler, tegner og grafiker. Realisme. Landskabs- og genrebilleder.
Interesse for lysets virkning. Illustrationer til den tyske
kunsthistoriker Franz Kuglers "Geschichte
Friedrich des Grossen" (1840-42). Wilhelm
Leibl
(1844-1900). Tysk maler og grafiker. Realisme. Inspireret af
Courbet. Bayerns natur
og bønder.
Ernest
Meissonier
(1815-91). Fransk maler. Borgerlig realisme. Historiske
genrebilleder og slagmalerier (Napoleon d. 1.'s historie). William
Bouguereau
(1825-1905). Fransk
maler. Borgerlig realisme.
Religiøse og verdslige motiver. Populær
salonmaler. Frederic Leighton
(1830-96) - engelsk maler og
billedhugger. Borgerlig realisme.
Uddannet i London og Rom. Knauss.
Borgerlig realisme. John Singer
Sargent
(1856-1925).
Amerikansk maler, borgerlig
realisme.
Portrætter af amerikanske og europæiske personligheder. Udsmykkede
Bostons bibliotek med fresker i byzantinsk stil. Jens
Birkholm (1869-1915).
Dansk
maler. Realisme/naturalisme. Fattige folks liv i motiver fra Fåborg
(hans fødeby) og Berlin. Harald
Slott-Møller
(1864-1937). Dansk maler. De
tidlige billeder realistiske, senere arbejder symbolistisk
dekorative. Portrætterede kunstnere. Medstifter af "Den
Frie Udstilling". "Dødens venteværelse" (1888), "Georg Brandes på
Universitetets talerstol" (1890), "Olaf Poulsen" (1893),
"Sigrid Undset" (1923). I 1890-erne lavede han udkast til
møbler, smykker og bogbind. Kunstnerisk leder 1902-06 af Aluminia (dansk fajancefabrik, oprettet 1863, som i 1882
overtog Den Kongelige Porcelainsfabrik, og i 1911 blev navnet til Den
Kongelige
Porcelainsfabrik og Fajancefabriken Aluminia). Gift med Agnes
Slott-Møller.
Agnes
Slott-Møller
(1862-1937). Dansk maler, senere
symbolist. Historiske
billeder. Folkevisemotiver. "Niels Ebbesen" (1893) Randers
Kunstmuseum. Hovedportalen på Københavns Rådhus.
Johan
Rohde
(1856-1935). Dansk kunsthåndværker, maler og grafiker. De tidlige
billeder realistiske senere symbolistiske billeder. Stiftede Den
frie Udstilling 1891 (årlig københavnsk kunstudstilling,
stiftet 1891 i protest mod Charlottenborg-udstillingen, Harald
Slott-Møller, Willumsen, Hammershøi og Zahrtmann
var nogle af de
første medlemmer). 1893 malede han det symbolistiske hovedværk
"Sommeraften i Tønning". Som kunsthåndværker var
han en vigtig repræsentant for skønvirke-stilen (dansk jugendstil).
Fra 1908-17 hos Georg Jensen Sølvsmedie. J. F.
Willumsen
(1863-1958). De tidlige
billeder realistiske senere
symbolist.
Hans Andersen
Brendekilde
(1857-1942). Dansk maler. Inspireret af L.A. Ring.
Vinterbilleder, landskaber, genrebilleder, billeder med religiøst
indhold.
Hans Nikolaj Hansen
(1853-1923). Dansk maler og grafiker. Historiske malerier,
raderinger og bogillustrationer. August Jerndorff
(1846-1906). Dansk maler, keramiker. Portrætter og landskaber.
Bogillustrationer til fx Svend Grundtvigs "Danske
folkeeventyr" fra 1884 og Holger Drachmanns
"Troldtøj" fra 1890.
Carl Locher
(1851-1915). Dansk maler og grafiker. Marinemaler med
motiver hentet fra sine rejser med danske orlogsskibe og fra
Skagen og Hornbæk. Niels Pedersen
Mols
(1859-1921). Dansk maler. Landskabsbilleder.
Thorvald Niss
(1842-1905). Dansk maler. Landskaber og marinebilleder. Har arbejdet for Den
Kongelige Porcelainsfabrik.
Hans Smidth
(1839-1917). Dansk maler. Jysk landskabs- og almueskildrer. Studier over
motiver fra Steen Steensen Blichers "E Bindstouw" fra
1898.
August Saabye (1823-1916).
Dansk billedhugger. Statuer, monumenter og gravmæler. Elev af H.W. Bissen. Banebrydende for den nye naturalistiske retning med
fx "Susanna for rådet" fra 1884. Statue af H.C.
Andersen i Kongens Have fra 1877. Statue af Hans Egede fra 1913 og
Hans Adolph Brorson fra 1895 ved Marmorkirken i København.
"David, der slynger stenen mod Goliath" fra 1875 i haven
ved Statens Museum for Kunst. Statuen af J.P.E. Hartmann fra 1905
i Østre Anlæg i København med relieffer, der viser motiver fra
operaen "Valkyrien" af Wagner og operaen "Liden
Kirsten" med tekst af H. C. Andersen og musik af J. P. E.
Hartmann.
|
|
|
|
|
|
|
Genremaleriet/Folkelivsmalere
vælger emner fra bønders og byboers
tilværelse, de viser dagliglivet i al almindelighed.
Billederne kan være små fortællinger, og de kan have et socialt
aspekt. Billedtitlerne kan være lange forklaringer på billedets
indhold.
Malemåden opstod i Nederlandene i slutningen af
1500-tallet og blev populær i den europæiske
malerkunst fx i 1800-tallet i Italien. Omkring 1850
dukkede en række danske folkelivsskildre op, de var
dygtige teknisk set, men billedindholdet ikke altid lige
interessant.
Genremaleriets samtidighed med impressionismen og symbolismen
har medført, at den senere er blevet betragtet som reaktionær og dårlig kunst.
|
|
|
| |
|
|
|
Carl Bloch (1834-90).
Dansk maler, elev af Marstrand. Genremaleri.
"Christian 2. i fængslet i Sønderborg Slot" (1871), "Hans
Tavsen beskytter bisp Joachim Rønnow" (1876), "Kong Jacob
af Skotland besøger Tycho Brahe" (1876), "Biskop Brockmann
lader den unge Peder Schumacher give prøve på sin lærdom for kong
Frederik 3." (1889-90), "Den 17-årige prins Christian hos
den døende kansler Niels Kaas" (1880). 23 arbejder til
bedestolen i Frederiksborg Slotskirke. Altertavler. Portræt af fx
H.C. Andersen (1869). Et selvportræt fra 1888 hænger på Uffizierne
i Firenze i Italien.
|
|
|
Billedet
malet af Carl Bloch er anvendt
med tilladelse fra Jesper
Bjerre Jensen
|
|
|
|
|
|
|
|
Frants Henningsen (1850-1908).
Dansk maler
og tegner. Anekdotisk genremaleri, portrætter, illustrationer.
Uddannet på Akademiet hos Vermehren. Ophold i Paris, hvor han var
elev af Bonnat. "Landskab i gråvejr" (1895), "En
begravelse" (1883), "Hos Pantelåneren" (1883),
"En helt fra 1864". Illustrationer til Poul Martin Møllers
"En dansk students eventyr" fra 1896. Bror til Erik Henningsen.
Erik
Henningsen (1855-1930). Dansk maler og tegner. Genrebilleder fra landlivet og
bylivet i København, portrætter, bogillustrationer, plakat til
Tuborg. Uddannet på kunstakademiet 1873-77. Lærer ved Tegne- og
Kunstindustriskolen for kvinder 1888-1914. Fik Eckersbergs Medalje for
"Frikvarter" (1887) og "Ved juletid" (1890).
"Vagtparade"(1890), "Sat ud" (1892)
| Billedet
er gengivet med tilladelse fra Klaus Thesbo. Det er malet i Brøndby Øster i 1905.
Initialerne på billedet er "Fhe". Billedet har lighedspunkter med Frants
Henningsens og L.A. Rings billeder, men om det er af
Frants Henningsen er spørgsmålet?
|
|
|
|
|
|
| |
| . |
| ... |
| Otto
Bache (1839-1927).
Dansk maler af nationalromantiske almueskildringer
samt dyre-, historie- og
portrætmaler. Bache var elev af Marstrand på Akademiet, hvor han begyndte kun
10 år gammel. Hans malestil svarede til Exners og Vermehrens
genrebilleder. Han var elev af Gerôme i Paris, et ophold, hvor han fik
kendskab til de franske realister, og det fik betydning for
billedstilen, og han blev inspireret af storbymenneskene og dyrene.
Bache var professor og direktør ved Kunstakademiet.
Mest kendt er nok billederne: "Et Kobbel Heste udenfor en
Kro" (1878) og "Marsk
Stig og de sammensvorne rider fra Finderup Lade efter mordet på Erik
Klipping på St. Cæcilia nat 1286" (1882). Mordet
i Finderup lade, se
nedenfor. |
|
... |
|
|
|
|
"Et Kobbel Heste udenfor en
Kro", 1878,
tilhører kongehuset.
1976. 17. juni. Hafniablok III.
Frimærkeudstillingen Hafnia 76.
Holger Philipsen del., Cz. Slania sc. |
|
|
|
"Marsk
Stig og de sammensvorne rider fra Finderup Lade efter mordet på Erik
Klipping på St. Cæcilia nat 1286", 1882.
Klik på billedet for stor størrelse
|
|
|
|
Til B.S. Ingemanns roman "Erik Menveds barndom", fra
1891 af havde Otto Bache udført illustrationer til
kongemordet i Finderup. Mæcenen brygger J.C. Jacobsen kendte
til illustrationerne og bestilte Otto Bache til at udføre historiemaleriet
"De sammensvorne" til Frederiksborgmuseet. Bache,
der søgte historisk korrekthed i sit maleri, havde ikke mange
kilder at støtte sig til, personskildringen og selve
sceneriet er kunstnerens valg og komposition, men det
omgivende landskab er en gengivelse af egnen omkring Finderup,
som Bache besøgte og tegnede skitser af. Han navngav ikke
billedets personer, imidlertid er det senere blevet antaget at
rytteren på den grå skimmel forrest i billedet skulle være
marsk Stig. Ifølge folkeviserne er rytterne udklædte som
munke, men i Baches billede ses ikke denne anomymitet, men
stormænd til hest bærende ringbrynjer og våben. Bache har
formået at skildre kongemordet på en romantisk dramatisk
måde, effekten er opnået ved en dyster farveholdning, hvor
kun den brændende lade i baggrunden, den gryende sol i
horisonten, hesteådslet i venstre nederste billedhalvdel og
skimlen forrest med blodstænk lyser op i det nøgne barske
efterårstriste blågrå landskab. Scenen viser øjeblikket
hvor de sammensvorne er standset i flugten fra mordstedet og
betragter den brændende lade, over hvilken der kredser ravne
- en ravn varsler kommende død og død, skyld, synd og krig.
Den er også et et sindbillede på guddommeligt forsyn. Den
sorte ravn har fra oldtiden symboliseret kløgt og er anvendt
i heraldikken - Odins ravne Hugin og Munin orienterede Odin om
det, der var sket i verden.
. |
|
|
| ... |
Kong Erik 5.
Klipping (Glipping) (regeringsperiode 1259-1286),
blev som nævnt, myrdet i
Finderup Lade ved Viborg i 1286. Erik Klipping var søn af kong Christoffer 1. og
dronning Margrete Sprænghest. Han var mindreårig da hans far døde, og blev kronet som 10-årig,
hans mor var formynder for ham. I 1282 undertegnede han,
som den første konge, en skriftlig forpligtelse, en håndfæstning, der
fastlagde magtforholdet mellem kongen og stormændene, han skulle fx
årligt indkalde rigets bedste mænd til danehof og sammen med dem regere
landet.
Erik Klippings mord er en uløst gåde. Der var flere indflydelsesrige
personer, der kunne have et motiv til at myrde ham, men den der i
eftertiden har stået som hovedmanden bag mordet er marsk Stig Andersen
med til-/slægtsnavnet Hvide, formentlig fordi han var lyshåret, og
måske efterkommer efter Skjalm Hvide, men ikke i direkte mandslinje, men
antagelig fordi adelsslægterne blev indgiftet i hinanden. "Den
hvide klan", Michael Kræmmer, Spektrum, 1999. "Thi de var
af stor slægt", Marianne Johansen og Helle Halding, Ebeltoft 2001.
Kilder til "Mordet i Finderup Lade" er
primært
folkeviser.
Ifølge folkeviserne ønskede marsken (hærføreren) Stig Andersen hævn over Erik
Klipping, der havde haft en affære med hans kone Ingeborg, mens han i
Sverige kæmpede for kongen. Blandt Marsk Stigs medsammensvorne var
kongens kammermester Rane Jonsen, der havde udtænkt, hvordan kongen
kunne lokkes i en fælde. Rane overtalte kong Erik til at gå med på jagt
i en skov nær Finderup lade, hvor andre medsammensvorne, forklædte som
munke, ventede på at kongen og Rane skulle dukke op, men det trak ud,
hvorfor de drog til Finderup, hvilket betød at Ranes plan om at kongen
skulle omkomme ved et vådeskud ikke blev til noget, og Rane førte kongen
til Finderup, hvor de lagde sig til at sove i kirkeladen, hvor de
sammensvorne med Marsk Stig i spidsen ankom og spurgte efter kongen, der
havde gemt sig i halmen, og Rane nægtede, at kongen var tilstede, men
pegede samtidig på hans skjul, og han blev dolket ihjel. Kongen nåede
dog at erklære Stig og Rane fredløse. I 1287 dømte Danehoffet (en
domstol) 9 stormænd, herunder marsk Stig og Rane Jonsen for delagtighed i
kongemordet.
.
Marsti han udaf landet for
og vandt både hæder og ære:
hjemme blev kong Erik,
han lokket hans
hjertenskære.
men fruen sidder i Sjælland,
så mangt der hun sørger. |
|
|
Der kom
ridende i den gård,
de munke i kappe grå.
De tøved ej ret så længe,
de vidste hvor kongen lå. |
De stunge ham
med svær og spyd,
de gav ham ingen frist.
Der de havde vejet den ædle herre,
så søgte hver til sin hest. |
|
|
Ifølge folkevisen var der tale om et
jalousidrab begået af Marsk Stig, men formentlig var den reelle årsag til kongemordet af
politisk karakter, fx kunne det have været Klippings fjende hertug
Valdemar af Sønderjylland, der havde et oplagt motiv - Klipping havde fængslet
ham på grund
af nogle stridigheder om hertugens rettigheder, og Marsk Stig kunne være blevet dømt for mordet af en magtperson,
der kunne dømme uskyldige, og derved selv slippe for straf. Hertug
Valdemar var potentiel kandidat til tronen, han kunne i tilfælde af
Klippings død udfordre hans søn Erik Menved, imidlertid blev
hertug Valdemar efter mordet på Erik Klipping rigsforstander for
Klippings søn Erik 6. Menved, og hans
formynder blev moderen dronning Agnes. Dronning Agnes kunne også
stå bag mordet, hun var den forsømte hustru, der var vidne til
Klippings ubekymrethed om landets tilstand, og at han var lagt for
had af landets indflydelsesrige personer som en uduelig regent, og
hans foretrukne beskæftigelse var at holde til i drikkelag og
forlyste sig med andre kvinder. Dronningen kunne have ønsket sin
søn som ny konge og selv den magt, der var forbundet med at være
formynder for en barnekonge.
Endelig kunne der være tale om kongens betroede, stormændene, der
ønskede at gøre det af med en håbløs regent og foretog en rituel
likvidering - Klipping blev ifølge danehoffet myrdet med 56
dolkestik af 9 mænd, og hvis Rane Jonsen ikke var en af dem, der
dolkede kongen til døde, fordi hans opgave havde været at lokke
kongen i en fælde, kan 8 mænd have stukket kongen 56 gange, et
langt større antal dolkestik end nødvendigt for at effektuere
mordet, eller en mand kunne have stukket ham 56 gange på vegne af
de 8 stormænd, men alt i alt bliver det 7 dolkestik per mand.
7-tallet er fx det mest betydningsfulde tal i Bibelen, fx de
7 dødssynder, de
7 korsord, Fadervors 7 bønner,
Skabelsens 7 dage, Jesus uddriver 7 onde ånder, og 7 er det
fuldendte tal, et helligt tal etc. Tro eller
overtro i forbindelse med tallet 7 kunne pege i retningen af en
rituel likvidering, der skulle bringe landet held og fremgang.
Om mordet i Finderup lade: Operaen "Drot og Marsk" fra 1878 af Peter Heise og Chr.
Richardt. "Marsk Stig-viserne",
Helge Toldberg, G.E.C. Gads Forlag, 1963. Ebbe Kløvedal
Reich "Festen for Cæcilie - Den hemmelige beretning om et
kongemord" 1979 og i 1989 teaterstykket "Land i Våde", opført af Grønnegårds teatret i Christiansborg
Ridehus. "Marsken rider igen - Om mordet
på Erik Klipping, Rumelands sange og marsk Stig-viserne", Jens
E. Olesen m.fl., Laboratorium for folkesproglig
Middelalderlitteratur, Odense Universitet. Nr. 8, 1990. "Middelalderen i eftertidens billede. Folkeviser og historiske
digte. Fortolkning", "Marsk Stig. Den lange Vise" (p.
39-46), Vejle Kunstmuseum, 1999. |
|
|
|
Andre værker af Bache: "Et hundekobbel"
(1881). "Efter vildsvinejagten" (1876).
"Køerne drives ud af stalden" (1885).
"Heste ved stranden" (1892). "Daniel i
løvekulen" (1872). "Tordenskjold i
Marstrand" (1875). "Kong Christian IX
besøger Skanse II natten mellem den 22. og d. 23.
marts 1864" (1888). "Løveburet i Zoologisk
have" (1913). "Løbende hest" (1878).
"Hestegarden venter i Korsør havn på
indskibning til krigsskuepladsen i 1848" (1888).
"General Krogh inspicerer danske soldater før
slaget ved Isted, 25. juli 1850" (1889). "En
malkepige" (1876). "En Broholmerhund ser på
en eghjort, der kryber på jorden" (1854).
"Portræt af stadsbyggemester P. Bønnecke"
(1912). "Sognepræst Pastor C.H. Visbys
præstegaard "Roligheden" hj. af St.
Annægade og Christianshavns Voldgade" (1854).
"Fisker fra Taarbæk" (1864). "Rød ko
på marken" (1854). "I møllegården"
(1876). "Hestevæddeløb" (1880).
"Kvæg i skoven" (1884). "Ryttere"
(1888). "Kong Christian 4.s Kroningstog
1596" (1887), "Soldaternes hjemkomst til
København 1849" (1894). "Arbejdsheste
vandes henimod aften" (1854). "H.B.
Storck" (1854). "En Vognport" (1856).
"Ungkvæg nyder Grøntfoder i Stalden"
(1882). "Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø.
den 6. Februar 1864" (1886). "En Æltevogn
ved et Teglværk i Jylland" (1864"). |
|
|
... |
| . |
|
| |
|
|
Paul
Fischer (1860-1934). Dansk maler og tegner. Motiver
fra København. Tegnede til bladene "Klods Hans", "Ude
og Hjemme" og "Illustreret Tidende".
|
|
|
|
|
| |
| ... |
L.A.
Ring
(Laurits Andersen) (1854-1933). Dansk maler.
Realisme. Genre- og landskabsbilleder. Skildrede Sjællands
landbefolkning. Interessante beskæringer af billederne. Mange
detaljer. "En Banevogter" (1884), "Maleren i
Landsbyen" (1897), "Kalkemanden" (1908).
.
 |
,
1900 |
|
|
|
|
| |
|
Øvrige
kunstnere:
Christen
Dalsgaard
(1824-1907). Dansk maler. Genremaleri, nordjysk almueliv og i sine senere år religiøse motiver og
altertavler. Tegnelærer ved Sorø Akademi 1869-92, derefter titulær professor. Frederik Vermehren (1823-1910). Dansk
maler og professor ved Kunstakademiet 1873-1901. Genremaleri.
Fra 1870 hovedsageligt portrætter. Julius
Exner
(1825-1910). Dansk maler. Professor ved Kunstakademiet i 1876. Genremaleri
fra Amager og Fanø. |
|
|
|
|
|
Skagensmalerne |
|
Michael
Ancher, Anna Ancher, Peter Severin Krøyer,
Marie
Triepcke,
Laurits Tuxen,
Viggo Johansen,
Christian Krogh, Eilif Petersen, Oscar Björck,
Carl Locher, Christian Skredsvig, Holger Drachmann
|
|
|
|
|
|
Skagensmalerne
var
en gruppe af kunstnere der fra 1870-erne til ind i 1900-tallet
samledes på Skagen og her, tro mod modeller og
omgivelser, skildrede
folkets liv og hverdag og landskabet.
Stilistisk
betragtet hører Skagensmalerne til realismen, men
inspiration fra impressionismen kan spores hos
nogle af dem i friluftsmaleri og lysere farveholdning.
Kunsthistorikeren
Karl Madsen, den første direktør for Skagens
Museum,
fik i 1874 den bornholmske maler
Michael Ancher til at flytte til Skagen, her blev han og
giftede sig med Anna
Brøndum, og de blev
omdrejningspunktet i den kunstnerkreds, som fik
tilslutning af malere fra Danmark, Norge og Sverige.
Skagensmalernes billeder blev "genopdaget" i 1980-erne, dels
handledes malerierne på auktioner til høje priser (det gør de
stadig), og de blev masseproduceret i form af fx plakater, postkort og
dekoration på kagedåser.
|
|
| ... |
Michael
Ancher (1849-1927).
Skagensmaler.
Bosat i Skagen 1879. Fiskernes liv og drama i heroiske monumentale
skildringer. Portrætter. "Barnedåben" (1886) er hans
hovedværk, og inspireret af nederlandsk kunst. "Vil
han klare pynten?" (1880), maleriet tilhører kongehuset, "Redningsbåden
sættes ud" (1883), "Fiskere ved stranden" (1888).
Portrætter af Anna Brøndum, datteren Helga og kollegerne og vennerne
Krøyer, Bindesbøll og Carl Locher. På museet i Budapest hænger et
selvportræt af Ancher. |
|
|
 |
|
Michael
Ancher, "Pigen med Solsikkerne", 1889,
Skagens Museum.
1996. M. Ancher pinx, L. Gasparski sc.
. |
|
|
 |
|
"Anna
Ancher vender hjem fra marken", 1902, Skagens
Museum
|
|
|
|
|
|
|
Michael
og Anna Anchers Hus
Foto: Birgitte Desirée Pettersen |
|
|
|
|
Brøndums Hotel i
Skagen.
Foto: Kirsten Petersen
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
| ... |
Peder Severin Krøyer (1851-1909).
Skagensmaler. Født i Stavanger i Norge.
Krøyers mor Ellen Cecilie Gjesdahl led af
depressioner (en psykisk lidelse som Krøyer også
var disponeret for), og hun lod derfor sin søster
og svoger i København, Bertha og Henrik Krøyer,
adoptere sin søn.
Fra 1864-1870 blev Krøyer uddannet på Kunstakademiet
under genremaleren Frederik Vermehren, senere hos Bonnat i Paris.
I 1871 debuterede Krøyer på Charlottenborg.
Krøyers foretog studierejser til Frankrig, Spanien og Italien, rejserne fik stor betydning for
hans maleri. Fra 1882 malede |
|
| ... |
han Skagens fiskere og livet blandt
kunstnerne samt portrætter. Krøyer var gift med maleren Marie
Triepcke, de
fik sammen datteren Vibeke. Marie forlod Skagen i
1903 og flyttede til Sverige med komponisten Hugo
Alfvén.
I billedet
"Hip,
Hip, Hurra",
1888,
(foto fra Ernst Mentze's bog, "P.S.
Krøyer") ses i cirklen en hovedløs figur/en
jakke. Krøyer kan have planlagt endnu en figur i
sin komposition og fortrudt det og sløret jakken,
så den fremtræder som en del af buskadset uden
at være et med det. I billedet af frokosten fra Anchers have ses flere
af Skagensmalerne fx for bordenden Marie Krøyer,
til højre for hende Anna Ancher med datteren
Helga.
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
"Ved Frokosten", 1893.
(Krøyer tv. og hans hustru Marie
samt
forfatteren Otto Benzon).
P.S. Krøyer pinx, L. Gasparski sc.
. |
|
|
 |
|
"Industrirådet",
1888. Industrirådets 150 års
jubilæum
P.S. Krøyer/A.
Holck del. |
|
|
|
|
|
| |
|
Øvrige
Skagensmalere:
Anna
Ancher (1859-1935). Dansk
Skagensmaler.
Genrebilleder og figurmaleri. Familie og skagboerne. Datter af
hotelejer Brøndum på Skagen.
1875-78 var hun
elev på Vilhelm Kyhns tegneskole i København. I sine skildringer af
skagboerne i deres omgivelser, blev hun en af de største af
Skagensmalerne. Portrætter af fx Michael Ancher (1901), Vilhelm Kyhn
(1903), og moderen fru Brøndum (1913). I 1880 blev Anna Brøndum gift
med Michael Ancher, de fik datteren Helga.
Viggo Johansen
(1851-1935). Dansk Skagensmaler.
Naturalisme og impressionisme. Professor ved
Kunstakademiet 1906-20. Sluttede sig i 1875 til Skagensmalerne.
Interiørbilleder og familieliv, arbejdede med virkningen af kunstige
lyskilder, fx stearinlys.
Laurits Tuxen
(1853-1927). Dansk Skagensmaler.
Naturalismens foregangsmand i Danmark sammen med Krøyer. Uddannet
på Kunstakademiet i København og hos Léon Bonnat i Paris. Professor
1909-19. Portrætter og gruppebilleder fra Europas fyrstehuse.
Christian Krogh.
Norsk Skagensmaler
Eilif Petersen.
Norsk Skagensmaler.
Oscar Björck
(1860-1929).
Svensk Skagensmaler. I
Skagen i sommerperioden 1882-84. 1888 bosat i Stockholm og arbejdede
med portrætter.
Marie Triepcke, gift med P. S. Krøyer.
Carl
Locher.
Christian Skredsvig
Norsk Skagensmaler.
Holger Drachmann.
Dansk digter og kunstner.
|
|
|
|
|
Fynboerne
|
|
Peter
Hansen, Fritz Syberg, Johannes Larsen, Poul S. Christiansen
|
|
|
|
| Fynboerne
begyndte at gøre sig gældende i 1880-erne og
virkede langt ind i 1900-tallet. Deres
kunst er præget af en vis social realisme, som de anvender i forbindelse med en
kolorit og malemåde, der er inspireret af impressionismen. Fynboerne er Peter
Hansen, Fritz Syberg, Johannes Larsen og Poul S.
Christiansen, de
fire malere var elever på Kristian Zahrtmann's malerskole.
|
|
|
| |
|
|
Peter Hansen
(1868-1928). Dansk maler. Portrætter og folkelivsbilleder fra
Fyn, Vesterbro
i København og Italien.
.
.
Fritz Syberg
(1862-1939).
Dansk
maler og tegner. Gift med Anna Syberg,
der er kendt for sine blomsterbilleder. Interesseret i lyset i
billederne (som Krøyer var det). "Aftenleg",
"Svanninge Bakker", "Dødsfald". Illustrationer
til H. C. Andersens "Historien om en Moder". |
|
 |
|
Peter
Hansen
og Fritz Syberg |
|
|
 |
|
Peter
Hansen "Badende drenge", 1902
1988. Danske malerier. L.
Gasparski sc.
|
|
|
 |
|
Fritz
Syberg "Overkærby bakke. Vinter
1917",
1988. Danske malerier.
L. Gasparski sc.. |
|
|
|
|
.
.
Johannes
Larsen (1867-1961).
Dansk
maler og grafiker fra Kerteminde, hvor Johannes Larsen
Museet
blev åbnet i 1986 i hans hjem. Landskabs- og dyrebilleder,
især med fugle, er han kendt for. "Bygevejr
i
april. Taarbystranden", (1901-07), "Svanerne letter. Fiilsø"
(1914). Loftsmaleri med flyvende storke i
Kongens Håndbibliotek
(1924). Fresker i Odense Rådhus' festsal (1935). Illustreret fx Steen
Steensen
Blichers "Trækfuglene" i 1914 og Schiølers
"Danmarks fugle" (1925-1931).
Poul S. Christiansen
(1855-1933).
Dansk maler. Landskabsbilleder, portrætter,
historiske, bibelske og
mytologiske figurbilleder. Store
landskabsbilleder med danske og Italienske motiver.
|
|
|
| |
|
Naturalisme |
|
Naturalismen
forsøger en objektiv efterligning af
omgivelserne/naturen, fx landlige omgivelser. Æstetik kommer før moral. Kunstneren er
neutral, søgte efter hver enkelt
motivbestanddels lokalfarve, ønsker at afspejle naturens
organiske liv, livet under åben himmel, alt hvad der er
skabt, fødes, lever og dør,
mennesker, dyr, planter, det fremstilles i kunsten, som
malerne ser det.
.
.
|
|
|
|
Naturalismens
kunstnere og værker |
|
 |
 |
|
|
"Støvkornenes dans i solstrålerne",
1900. Ordrupgård.
1997. Danske malerier.
Hammershøi, pinx, L. Gasparski, sc. |
|
|
|
 |
 |
 |
|
|
Vilhelm
Hammershøi (1864-1916).
Dansk
maler. Interiører,
portrætter, arkitekturbilleder, landskaber. Uddannet på Akademiet
1879-84 under Frederik Vermehren. Senere elev hos P.S. Krøyer.
Medstifter af Den Frie Udstilling i 1891. "Ung pige. Kunstnerens søster
Anna Hammershøi" (1885) på Hirschsprungs Samling, var det
billede, som han debuterede med på Charlottenborg. Kendetegnende for
Hammershøi er sorte, hvide, grå, blålige nuancer, kølige farver i
enkle interiører fra især Strandgade 30 i København, hvor han boede
fra slutningen af 1890-erne. "Fem portrætter" (1901), et
gruppebillede af hans kunstnervenner, på Thielska Galleriet i
Stockholm. "Amalienborg Plads" (1896). "Interiør fra
San Stafano Rotondo" (1902). "Fra Kongevejen ved
Gentofte" (1892).
|
|
|
|
|
|
| Achton
Friis
(1871-1939).
Dansk
maler, grafiker og forfatter. Uddannet på Akademiet
i 1895-99. 1906-08 deltog han i Grønland i
Danmarksekspeditionen og udgav 1909
rejsebeskrivelser fra Grønland. "De danskes
øer (1926), "De jyders land" (1932) var
et samarbejde med Johannes Larsen. I samarbejde med
sin bror Andreas Friis og Knud Kyhn, udgav han
"Danmarks store øer" (1936). Achton Friis
har til bøgerne tegnet portrætter af danskerne.
|
|
|
|
|
|
| |
 |
|
Den lille havfrue, 1913, Langelinie,
København.
Foto: Kirsten Petersen
. |
|
|
| ...
|
Edvard Eriksen (1876-1959). Dansk
naturalistisk billedhugger. Født i København. Eriksen stod
fire år i lære hos billedskærer Sophus Petersen, herefter
uddannede han sig på teknisk skole og på Akademiet fra
1894-99. I 1904 modtog han Eckersbergs Medalje. Fra 1906
rejste han rundt i Europa og opholdt sig i længere tid i
Firenze og Carrara. Fra 1908-19 var han lærer ved
Kunstakademiet i København. I 1916 blev han udnævnt til
professore onorario (æresprofessor) ved akademiet i Carrara
i Italien. Han arbejdede som konservator ved Thorvaldsens Museum
fra 1930-53.
Edvard Eriksens mest kendte og verdensberømte arbejde blev
bronzeskulpturen "Den lille havfrue", 1913,
doneret at kunstmæcenen brygger Carl Jacobsen, støbt hos
hofbronzestøber Lauritz Rasmussen, opstillet på Langelinie
i København. Skulpturen er inspireret af H.C. Andersens
eventyr "Den lille havfrue", 1837, og den franske
billedhugger Henri Chapus skulptur Jeanne d'Arc (tilhører
Ny Carlsberg Glyptotek). Skulpturen blev udført som en
hyldest til solodanseren Ellen Price (1878-1968). I 1909
havde brygger Jacobsen set og var blevet fascineret af Ellen
Price i balletten "Den lille havfrue" og hun stod
model til Edvard Eriksens statue, imidlertid var det Eline
Eriksen, kunstnerens hustru, der stod model til
nøgenstudierne.
.
Udvalgte arbejder af Edvard Eriksen:
- "Håbet", 1904, marmor, Statens Museum for
Kunst, København.
- "Dommen, Adam og Eva efter uddrivelsen af
Paradiset" (romantisk naturalisme), 1905, marmor,
Statens Museum for Kunst, København.
- "Andagt", 1906, gav ham den lille guldmedalje.
- Tre overdimensionerede statuer til Christian d. 9.'s og
dronning Louises sarkofager, 1910-18, marmor, Roskilde
Domkirke.
- "Den korsfæstede Kristus", 1925, Sankt
Markuskirken, Frederiksberg.
- Maler- og Billedhuggerkunstens genier, 1929, relieffer i
marmor, Ny Carlsberg Glyptotek, København.
- 10 genie-relieffer, 1930-31, nord- og sydfacaden, Ny
Carlsberg Glyptotek, København.
- Udsmykning af loftshvælvingen i Håndværkerforeningens
store festsal, 1932, Moltkes Palæ, København.
- "Klods-Hans", 1942, bronze, opstillet 1966
udenfor Risingskolen i
Odense. |
|
|
...
|
|
|
| |
 |
Jørgen Nash (1920-2004). Dansk forfatter, maler, professor, bror til
Asger Jorn og kendt som
"Havfruemorderen". Den
lille havfrue har været udsat for adskillige hærværk,
det første var i 1964, hvor hovedet blev savet af,
Jørgen Nash blev afhørt i sagen, men undgik tiltale. I
1997 udkom Nash's erindringer "Havfruemorderen
krydser sine spor", og i bogen tilstod han, at det
var ham, der med en nedstryger havde savet hovedet af
"Den lille havfrue" og kastet det i Utterslev
Mose.
|
|
|
H.C.
Andersens eventyr "Den lille havfrue"
1837. "...hendes Hud
var saa klar og skjær som et Rosenblad, hendes Øine
saa blaa, som den dybeste Sø, men
ligesom alle de
andre havde hun ingen Fødder, Kroppen endte i en
Fiskehale."
"Jeg skal lave dig en Drik, med den skal du, før
Sol staar op, svømme til Landet, sætte dig paa
Bredden der og drikke den, da skilles din Hale ad og
snerper ind til hvad Menneskene kalde nydelige Been,
men det gjør ondt, det er som et skarpt Sværd gik
igjennem dig. Alle, som see dig, ville sige, du er det
deiligste Menneskebarn de have seet! du beholder din
svævende Gang, ingen Dandserinde kan svæve som du,
men hvert Skridt du gjør, er som du traadte paa en
skarp Kniv, saa dit Blod maatte flyde. Vil du lide alt
dette, saa skal jeg hjælpe dig?" (Havhexen til
den lille havfrue).
.
|
fra
Eventyr fortalte for Børn, 3. hæfte, 1837 |
|
|
 |
Frimærket
med "Den lille havfrue" er
udgivet i Monaco i 1980. Den lille
havfrue og prinsen. Den franske titel
"La Petite Sirene" (Den lille
sirene) hentyder til den lille havfrues
smukke
|
|
sangstemme, som hun giver til
havhexen, for at få menneskets
egenskaber og i håbet om at få den
smukke prins
|
|
|
|
|
|
 |
|
Bjørn
Nørgaard's
"Den genmodifi-
cerede havfrue", placeret på Langelinie,
15.09.2006
. |
|
|
 |
|
"Den
lille havfrue" på Langelinie, 1912.
1989. Ponsaing del., Kühlmann sc.
|
|
|
 |
|
Martin
Sortberg Brosbøl's tegning af "Den lille
havfrue" til København Kulturby i
1996 |
|
|
 |
|
Tegning
til "Den lille havfrue" |
|
|
|
 |
|
H.C.
Andersen (1805-75), udgivet i anledning af
200-året for hans fødsel den 2. april 2005 |
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
1.
Plakat udført af Peder
Stougaard,
anvendt med tilladelse fra kunstneren, der
er direktør for Dansk
Plakatmuseum
i Århus. 2.
H.C.
Andersen læsende "Den grimme
ælling", Central Park New York. 3.
Henry Luckow-Nielsens bronzestatue af H.C.
Andersen, 1961, ved Københavns Rådhus. 4.
Andy
Warhol's portræt af H.C. Andersen,
1986. Udstillingen "Fairy Tales forever",
ARoS, 2005. 5.
Andersen på Louis Tussaud Voksmuseum, København. 6.-7.
Andersens hus og museum i Odense.
Fotos: Kirsten Petersen |
|
|
|
.
H. C. Andersen
(1805-1875). Ud over at være verdensberømt eventyrdigter er
H.C. Andersen også kendt for sine papirklip - han sad ofte
omgivet af børn og klippede mennesker, dyr og figurer i papir.
H.C. Andersen efterlod sig omkring 1500 papirklip |
 |
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
| "Keiserens
nye Klæder", 1837. "Men
han har jo ikke noget paa,"
sagde et lille Barn. "Herre
Gud, hør den Uskyldiges
Røst," sagde Faderen; og den
Ene hvidskede til den Anden, hvad
Barnet sagde".
|
|
|
 |
| "De
røde Skoe", 1845. "Hug
ikke Hovedet af mig!" sagde
Karen, "for saa kan jeg ikke
angre min Synd! men hug mine Fødder
af med de røde Skoe!"
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
| |
"Knælende dreng",
2000, gave fra Folketinget i anledning af HM dronningens
60-års
fødselsdag,
Marselisborg slotspark |
|
|
|
Varming,
Hanne (1939).
Dansk billedhugger, født i København. Portrætbuster, bronzerelieffer og figurgrupper
i monumental forenklet naturalistisk stil samt portrætter for Den
Kongelige Danske Mønt (Kronprins Frederiks 18-års fødselsdag, 1986, og
Dronning Margrethe, 1988-89). Allerede som barn var Varming optaget
af menneskefiguren, som hun fremstillede i modellervoks. Efter
realeksamen fik hun arbejde på Den Kgl. Porcelainsfabrik,
hvor hun blandt andet var beskæftiget med at modellere
blomster til dekoration af Flora Danica - billedhuggeren Knud
Brøndsted så hendes unikke talent og blev hendes
private |
|
 |
 |
|
"Piger fra Paris"/"Pigerne i Lufthavnen", 1999, afgangshallen
i Terminal 3, Københavns Lufthavn
. |
|
|
| ... |
underviser.
Fra 1958-65 studerede hun på
Akademiets billedhuggerskole hos Gottfred Eickhoff og
Mogens Bøggild. Fra 1962-86 var hun gift med
billedhuggeren Erik Varming, sammen fik de fire børn -
Varming udførte mange portrætbuster af sine børn. I
1963 debuterede hun på Forårsudstillingen på
Charlottenborg. I 1964
fik hun Akademiets lille guldmedalje. Siden 1969 har hun afholdt flere
separatudstillinger. Fra 1971-86 var hun medlem af Galleri A-gruppen og fra 1974 af
kunstnersammenslutningen Kammeraterne (grundlagt 1934), samme år modtog
hun
Astrid Noacks Legatfond. Fra 1981-85 underviste hun ved Det Jyske
Kunstakademi. I 1983 modtog hun
Niels Mathiasens Mindefond, i 1985 Tagea Brandts Rejselegat
og i 1988 Eckersbergs Medaille. I 1990 blev hun tildelt
Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, og i 1993 modtog hun Anne
Marie Telmányis Legat (Carl Nielsens Fond).
Bogen "Hanne Varming" Redig. Peter Olesen, Thaning & Appel
2003.
Udvalgte arbejder:
"Hyldemor",
Kultorvet, København. Varmings yndede motiv er gamle koner.
"Konen med æggene", Kongensgade,
Odense.
"Mstislav Rostropovich", den russiske-amerikanske cellist og
dirigent.
Portrætter af kunstnerkollegerne Viggo Rivad og Preben Hornung.
"Ghita Nørby",
bronzebuste.
"Familiegruppe
i bronze", 1983,
Axeltorv/Nørregade,
Hjørring.
"Kvinde
ved stol". |
... |
|
|
|
| |
|
| Sonia Brandes
(1946). Dansk
selvlært kunstner især kendt som
papirklipper (psaligraf) - har illustreret fx
H.C. Andersens eventyr med sine dekorative
klip. Brandes modtog på H.C. Andersens
fødselsdag i 2005 H. C. Andersens ærespris,
med den begrundelse, at hun, som forfatteren
var, er en genial papirklipkunstner, hendes
papirklip har været udstillet i mange lande.
Brandes har illustreret bogen "H.C.
Andersen og skytsenglen",
udgivet af Det Danske Bibelselskab. I
anledning af 200-året for H. C. Andersens
fødselsdag har Dansk-Tysk Selskab i Kiel og
Slesvig-Holsten arrangeret en vandreudstilling
med Brandes' illustrationer til "Reisekammeraten".
|
|
|
|
|
"Forårsbebudere",
papirklip, 1999 |
|
|
Se
H. C. Andersens papirklip udgivet på julemærkeark
i 1975.
Sonia Brandes har fremstillet altertavlen i
Sdr. Broby Kirke kirke på Fyn, den består af
klip i guldfolie monteret mellem glas,
motivet er "Den gode hyrde" (Davids
23. salme) - centralt på altertavlen ses
hyrden bærende lammet over skulderen.
Brandes designede 1999-gækkebrevet for
Post Danmark.
|
|
|
| |
| |
John James
Audubon, døbt Jean
Jaques, (1785-1851).
Amerikansk autodidakt naturmaler og ornitolog,
han viede sit liv til at tegne/male alle
Amerikas fugle og andre dyr.
Audubon var født i den franske Santo Domingo
koloni (i dag Haiti) som søn af en fransk
søofficer og hans elskerinde, som døde da
Audubon var seks måneder gammel. Han voksede
op i Nantes i Frankrig og lærte tidligt at
elske naturen og begyndte at tegne den. I
1803, da han var 18 år gammel, immigrerede
han til USA til Mill Grove, Audubon-familiens
ejendom, nordvest for Philadelphia, for at
undgå militærtjeneste i Napoleons hær. I
Mill Grove levede han et sorgløst liv, han
giftede sig med Lucy Bakewell og de fik sammen
fire børn, to sønner og to døtre, som begge
døde.
Audubon samlede på fx døde fugle, som han
brugte som modeller, han stivede dem af med
ståltråd, så de indtog en naturlig
position. I 1810 mødte han den ornitologiske
illustrator Alexander Wilson, et møde som
overbeviste Audubon om, at han skulle
fortsætte med at tegne fugle.
I USA lykkedes det ikke for ham at finde
økonomisk støtte til sit projekt
"Amerikas fugle", han rejste til
England og Frankrig, hvor hans billeder gjorde
indtryk. I Liverpool i England udstillede han
akvareller for at skabe interesse for sit
projekt. Han fik en aftale i stand med William Lizars
i
|
|
|
Edinburgh om gravering og trykning af sine
arbejder, men efter kun ti plancher var
færdige trak Lizars sig fra aftalen. Audubon
rejste til London, hvor han blev ansat i
firmaet R. Havell and Son. Fremstillingen af "Amerikas fugle"
begyndte for alvor. I 1829 rejste han tilbage
til USA.
Audubon var involveret i mindre heldige
finanseventyr og fejlinvesteringer førte til,
at han gik bankerot, for at forsørge familien
udførte han trækul-portrætter på
bestilling. Han fik arbejde som konservator og
besluttede at fortsætte sine
"natur-projekter", hvilket blev
virkelighed i "Birds of America" og "The
Viviparous Quadrupeds of North America" (Amerikas pattedyr).
|
|
|
|
|
|
| Christine
Kitty Lange
Kielland
(1843-1914). Norsk
landskabsmaler. 1873 rejste hun til Karlsruhe og uddannede sig
til kunstmaler og senere rejste hun til München. I 1879 kom hun
til Paris, og fik to billeder antaget på Salonen, der var malet
efter studier i Jæren, hvor hun opholdt sig om sommeren. I 1885
malede hun det første billede, et aftenlandskab, der fik
anerkendelse i Norge og hænger på kongeslottet i Oslo. I 1889
fik hun 2. medalje ved Verdensudstillingen i Paris. Hun var til
at stifte Norsk Kvindesagsforening i 1884.
|
|
|
|
|
| |
 |
| "Frokosten
i det grønne" 1862-1863, Musée
d'Orsay, Paris |
|
| ... |
Edouard
Manet (1832-1883).
Født i Paris og død i Paris. Fransk maler og grafiker.
Fra 1850-56 var Manet elev af Thomas Couture, han
studerede de gamle mestre på Louvre Museet, og studiet af
gammel flamsk, italiensk og spansk kunst blev afgørende
for ham. I hans første periode, den spanske periode med
fx "Absintdrikkeren", 1859, ses indflydelse fra Goya og
Velázques,
hos dem fandt han den fint beherskede kolorit og den
realistiske virkelighedsskildring, som var hans eget mål.
Efter årene hos Couture
rejste han i Belgien, Nederlandene, Tyskland, Østrig og
Italien. Ligesom den samtidige Courbet
søgte han sine motiver i hverdagen og de nærmeste
omgivelser, men i modsætning til Courbet, brød han med
den traditionelle udtryksmåde - studiet af japanske
farvetræsnit, som i 1860'erne blev fik stor opmærksomhed
i Frankrig, bidrog til at forme hans billedsprog. Ligesom
japanerne betonede han maleriets fladevirkning på
bekostning af den skulpturelle modulering, og koloristisk
blev hans maleri domineret af lyse og nuancerede
farver. I 1859 blev hans arbejder afvist på Salonen* i Paris,
selvom Delacroix
var fortaler for hans billeder. I 1861 blev hans malerier
antaget på Salonen og fik |
... |
|
|
| |
god
presseomtale, og han
begyndte af udstille på Galerie Martinet i Paris. I 1860'erne begyndte hans venskab med Baudelaire og
Degas.
I 1863 sendte Manet tre malerier på Salonen, herunder figurkompositionen
"Badet" omdøbt til "Frokosten i det grønne"
- han vakte opsigt ved at have malet en
nøgen kvinde sammen med to påklædte mænd, malerierne blev henvist
til
Salon des Refusés, hvor de tiltrak sig opmærksomhed hos
kritikeren Théophile Thoré.
Manet
blev en ledende skikkelse i tidens malerkunst ikke mindst
på grund at billedet "Frokosten
i det grønne", her sås begyndende flademaleri, maleriet måtte befries for kappestriden med kameraet.
Manet hævdede at et malet lærred først og fremmest
var
en flade dækket med farve, som man skal se på og ikke
igennem. L'art
pour l'art (kunst
for kunstens egen skyld, lat. Ars Gratia Artis), kunst der ikke er religiøs,
moralsk, politisk og litterær ses udtrykt i
"Frokosten i det grønne".
Af kritikerne og det store
publikum blev han mødt med foragt, men en kreds af unge
kunstnere samledes om ham i forståelse af, at han var en
nyskabende kunstner. Det var disse kunstnere, som senere
dannede kernen i den impressionistiske malergruppe. Under
indflydelse af sine yngre kolleger nærmede Manet sig i
1870'erne den impressionistiske opfattelse.
I 1865 fik Manets "Olympia" og "Kristi
Tornekroning" en ublid modtagelse, da de blev vist
på Salonen. Samme år rejste Manet til Spanien, hvor han
mødte Théodore Duret. Han blev ven med Emile Zola i
1866, da Zola forsvarede ham i en kontroversiel artikel i
tidsskriftet LEvènement. I 1868 blev to af hans værker
antaget på Salonen. Fra
1879-82 deltog Manet årligt i Salonen. I 1880 blev der i
Paris holdt en solo-udstilling med Manets kunst, La
Vie Moderne. En mindeudstilling blev holdt året
efter Manet's død på Ecole des Beaux-Arts i 1884.
De der fulgte Manet kaldte sig
impressionister.
.
*Salonen
var en officiel kunstudstilling i Paris, der blev holdt
første gang i 1667 i
Salon DApollon
i Louvre. Fra 1667-1737 blev der afholdt en årlig
udstilling. Fra 1737 til den franske revolution (1789-99)
blev den holdt hvert andet år. Efter revolutionen, blev
Salonen igen holdt årligt. Den fortsatte med at være
officielt administreret til 1881, og en komite bestående
af halvfems kunstnere udvalgt blandt dem, der havde
udstillet på de tidligere Saloner, mødtes for etablere
Nationale des Beaux-Arts, organisationen holdt en årlig
udstilling fra 1880 og fremover.
|
|
|
|
|
|
|
"Frokosten
i det grønne" (Le Déjeuner
sur l'Herbe), 1862-1863, og "Højtlæsning",
1869, Musée d'Orsay, Paris |
|
|
|
|
"Madame
Manet i den blå sofa", 1874,
Musée d'Orsay, Paris |
|
|
 |
|
"Rotur",
1874, Metropolitan Museum of Art,
New York |
|
|
|
 |
|
"Fløjtespilleren",
1866, Musée
d'Orsay, Paris
.
. |
|
|
|
|
... |
Øvrige kunstnere:
Gotfred
Christensen (1845-1928).
Dansk
maler.
Landskabsmaler, inspireret af fransk friluftsmaleri. Julius
Paulsen (1860-1940).
Dansk
maler. Portrætter,
figur- og landskabsbilleder. Naturalisme og impressionisme. |
... |
|
|
Guldalderen |
|
|
Guldalder
er ikke betegnelse for en bestemt stil, men betegnelsen
for en periode, 1800-1850, der har haft særlig betydning for
eftertiden, det er en kvalitetsbetegnelse.
I litteraturen kan
nævnes personer som H.C. Andersen, Sten Steensen
Blicher, Adam Oehlenschläger, Poul Møller, Emil
Aarestrup, Jacob Paludan-Müller, B.S. Ingemann, Hauch,
Christian Winther og Søren Aaby Kierkegaard.
Komponisterne i tiden var Kuhlau og Weyse.
Guldaldermalernes malestil kunne fx være
klassicisme, realisme, naturalisme. Guldaldermalernes
motiver var hovedsageligt landskabsbilleder, dyrebilleder,
bybilleder, søstykker (marinebilleder), interiørbilleder,
portrætter, blomsterbilleder, opstillinger med
frugt.
Motiverne er rolige og idylliske, og i
menneskeskildringerne ses sjælefred. I tiden rejste
kunstnerne ud, f.eks. Eckersberg, der var i Rom, og
herfra har gengivet klassisk arkitektur, og han var på
søen for at studere skibe og bølger, og han malede
motiver fra København. I portrætmaleriet kom
borgerskabet ind i billedet.
Dansk
guldalder præges af C.W. Eckersberg både som kunstner,
teoretiker (perspektivskrifter) og som lærer
ved Kunstakademiet i København.
.
|
|
|
|
|
 |
|
Bertel
Thorvaldsen's
portrætbuste af Eckersberg. Thorvaldsens Museum,
Foto: Kirsten Petersen
.
. |
| |
|
Eckergsbergs
billede ",
1813-1816 |
|
|
|
|
|
| ... |
C.W.
Eckersberg (Christoffer
Wilhelm) (1783-1853).
Dansk
malerkunsts fader. Eckersberg kom i malerlære
i Åbenrå og Flensborg. Elev af Abildgaard.
Fik lille sølvmedalje og guldmedalje i 1805.
1809 fik han den store guldmedalje, der gav
har et rejsestipendium. 1811-13 var han i
Paris og elev hos J. L. David, hvor han lærte
om nyklassicismen, om betydningen af naturstudiet,
om den detaljerede naturalisme.
1812 malede han "Spartanske drenge"
Hirschsprungs Samling. 1813 var han i Rom og
mødte Bertel Thorvaldsen, og malede her det
kendte portræt af Thorvaldsen. 1818 professor
ved Kunstakademiet og direktør 1827-29.
Eckersberg er kendt for sine portrætter og
marinemalerier og som teoretiker for sin
perspektivlære, så et billede kunne gengives
i de rette proportioner. I nogle af
Eckersbergs tidligere tegninger har han ikke
styr på perspektivet og figurerne kan virke
både krampagtige og amatøragtige, men gennem
sin kunstneriske udvikling og perspektivlæren
kom der "orden i forholdene" og den
udvikling kan ses som et bevis på, at talent
kombineret med teori kan føre til
mesterværker.
"Det Natansonske familiebillede"
(1818) på Statens Museum for Kunst.
"Frederik 6.s familiestykke" på
Rosenborg. "Rigsstænderne tilbyder
hertug Adolf af Slesvig Danmarks krone"
(1821) på Christiansborg. De
fineste kunstværker skabtes af hans og
kollegaens J.L. Lunds elever fra 1820-erne og
1830-erne.
. |
... |
|
|
 |
 |
 |
| 1. |
Portræt
af Bertel
Thorvaldsen,
1814 |
| 2. |
"Karneval i Rom", 1810.
1984. Danske malerier.
L. Gasparski/Arne
Kühlmann sc. |
| 3. |
Eckersberg
som tegner og teoretiker, til højre
figurer fra hans perspektivskrifter.
1983. 200-året for Eckersbergs
fødsel.
C.W.E./B. Forchhammer del., Arne Kühlmann
sc. |
| 4. |
"Stavnsbåndets
ophævelse".
se også Frihedsstøtten |
| 5. |
"Det
Nathansonske familiebillede", 1818 |
| . |
|
. |
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
Constantin Hansen
(1804-1880).
Dansk
maler.
Elev af sin far Hans Hansen og præget af Jens Juels malestil. Opholdt
sig i Italien fra 1835-43 og malede her landskaber og prospekter fra
Rom, Napoli og Pæstum med antik arkitektur og genrescener. Klassisk
udsmykning af Københavns Universitet.
|
|
 |
|
Constantin
Hansen |
|
 |
|
"En lille pige, Elise Købke, med en
kop foran sig", 1850.
1989. CH pinx, L. Gasparski sc. |
|
 |
|
"Den grundlovgivende forsamling" Jubilæumsfrimærke i anledning
af 100-året for Grundloven.
1949.
CH pinx, VB (V. Bang)
del., SE sc.
|
|
|
|
|
|
|
|
... |
Christen
Købke
(1810-1848).
Dansk
maler. Elev af Eckersberg
og Lund. Små billeder af danske borgerlige motiver.
Landskabsbilleder fra København fx Kastellet og Dosseringen. Har
gengivet Århus Domkirke (1830) og billeder fra Frederiksborg Slot
samt malet portrætter. I 1838-40 opholdt han sig i Italien, og herfra
stammer billeder fra Napoli, Pompeji og Capri.
.
|
|
|
|
|
Christen
Købke |
|
|
|
"Parti af den Nordre
Kastelsbro",
ca. 1837. 1989. Danske malerier.
C. Købke pinx, L. Gasparski sc.
.
|
|
|
|
|
|
| .
|
.
|
| |
|
Wilhelm
Marstrand (1810-1873).
Dansk
maler. Ungdomsværkerne hører med til
guldalderkunsten. Miljøskildringer, familiebilleder,
portrætter. Professor ved Kunstakademiet 1848 og direktør 1853-59 og
1863-73. Elev
af Eckersberg der også kom i hans barndomshjem og så
den unge Marstrands tegninger og opfordrede til, at han kom på
Akademiet. 1836-40 var han i Rom, "St. Antoniusfesten i Rom"
(1838), "Oktoberfesten i Rom" (1839). Hans romerske billeder
fik international anerkendelse.
"Det Waagepetersenske
familiebillede",
|
| |
1836, viste hans store evne for
figurfremstillinger. Humor
og fortællelyst viser han i Holberg-fremstillingerne,
fx skitsen til Holberg i kaffeselskab hos madame NN. Portræt af
"Johanne Luise Heiberg", 1859. 1859-60 udsmykkede han
Christian d. 4.'s kapel i Roskilde Domkirke, og i samarbejde med
Heinrich Hansen udførte han
"Dommen over Christoffer
Rosenkrantz og Christian 4. på Trefoldigheden". 1870-71
udsmykkede han festsalen på Københavns Universitet, og "Indvielsen
af Københavns Universitet i Frue Kirke 1479", var højdepunktet
af hans monumentale historiebilleder. |
|
|
|
|
 |
 |
|
På
reklamemærket til højre ses Christian d. 4. og gengivelsen
af kongen er stort set identisk med Wilhelm
Marstrands billede fra 1864, "Christian d. 4. på
Trefoldigheden" til kongens kapel i Roskilde
Domkirke.
.
|
 |
"Studie af
italienerinde og sovende barn",
1841.
1994. Danske malerier.
A. Kühlmann sc. |
|
|
|
| .
|
.
|
|
| |
|
|
J.
Th. Lundbye
(1818-1848).
Elev
af Eckersberg og Lund. Landskabs- og dyremaler og nogle
få portrætter. Bogillustrationer til Kaalunds fabler for børn
(1843-45). Uddannet på Akademiet. "Sjællandsk landskab"
(1842), "En dansk kyst" (1842-45). Lundbye deltog i
Treårskrigen (Den første slesvigske krig i 1848-50) og omkom ved et
vådeskud.
.
| "Landskab fra
Vejby", 1843. 1992. Danske malerier.
Lundby pinx, A. Kühlmann sc. |
|
|
|
|
|
| |
|
|
P.C.
Skovgaard
(Peter Christian)
(1817-1875). Dansk
maler. Født ved Ringsted, død i København. Var elev af Eckersberg og
Lund på Akademiet, hvor han gik fra 1831. Han
udstillede på Charlottenborg 38 gange fra
1836-75. I 1860 blev han titulær professor. Skovgaard arbejdede i de unge år
bogstavelig talt side om side
med den jævnaldrende J. Th. Lundby,
hovedsageligt i Nordsjælland, hvor de begge var
vokset op, og enkelte billeder er et samarbejde fx
Gåsetårnet i Vordingborg, 1842, udført i olie af Lundbye efter en akvarel af
Skovgaard. Formentlig inspireret af den norskfødte J. C.
Dahls danske landskaber (1811-18) malede Skovgaard i 1839 sit første større
billede "Udsigt mod Frederiksværk fra Tisvilde Hegn". Lidt senere ca.
1844 blev kunsthistorikeren N. L. Høyen den, der gav hans kunst retning med sit
krav om en national og monumental kunst, der var umiddelbart
|
|
|
|
P.C.
Skovgaard |
|
|
|
"Ved Halleby Aa"
1992. Danske malerier. Kühlmann sc.
|
|
|
begribelig for
almindelige mennesker, og dette førte Skovgaard til at vælge det store format - som han herefter altid
brugte i gennemarbejdede atelierbilleder - og til at sammenfatte sine
naturindtryk i rolige simple formler. Skovgaard skolede sig til sin periodes
landskabsfortolker, han studerede den klassiske europæiske
landskabskunst, fx Rubens, Ruisdael og
Claude
Lorrain, og fandt frem
til en form, der var helt hans egen og også specielt dansk. I sine studer viste
han ofte en stor frihed i behandlingen og i koloritten, som ikke genfindes i de
monumentale billeder. Hans
landskabstegninger, kan have en
lignende spontanitet i udførelsen. Ud over landskaberne malede Skovgaard også
portrætter og udførte illustrationsopgaver.
Skovgaards ungdomsværker hører til guldalderkunsten.
"Udsigt fra Frederiksborg Slot" (1842), "Udsigt over
Skarrit Sø" (1845), "Landevej ved Vognserup" (1849),
"Bøgeskov i maj" (1857), "En sjællandsk landevej"
(1864), "Optrækkende tordenbyge over Nysø have" (1870).
|
|
|
|
| |
|
Øvrige kunstnere:
J.L.
Lund
(Johan Ludvig) (1777-1867).
Dansk
maler og lærer på Akademiet. født i Kiel. Altertavler, portrætter
og historiske billeder. Uddannet sølvsmed og elev af N. A.
Abildgaard og hos David i 1800-02. Kollega til Eckersberg. Mest kendt
er Akropolis-tæppet på Det Kgl. Teaters gamle scene.
C.A. Jensen
(Christian
Albrecht) (1792-1870).
Dansk
portrætmaler.
Martinus Rørbye (1803-1848).
Norsk født
dansk maler. Folkelivsbilleder fra fx Italien, Grækenland og Danmark,
emner fra nordisk mytologi, altertavler og portrætter. Elev af
Eckersberg og C. A. Lorentzen. Studerede folkelivet i Vestjylland.
Jørgen Roed
(1808-1888).
Dansk
maler. Elev af Eckersberg og
Lund, inspireret af Hammershøi, og i sin portrætkunst af Marstrand.
Fik stor interesse for Raffael under et ophold i Italien. Kopierede
nogle af Raffaels malerier fx Den Sixtinske Madonna og Marias
himmelkroning. Altertavlemalerier i Nødebo (1839) og
Skt. Catharina i
Ribe (1853).
Dankvart Dreyer
(1816-1852).
Dansk
maler.
Elev
af Eckersberg og Lund. Landskabsmalerier inspireret af
Lundbye og Skovgaard. Kendt for jyske landskaber med gravhøje.
Jørgen
Sonne
(1801-90).
Dansk
maler. Elev
af Eckersberg og Lund. Dyrebilleder, slagscener,
italienske billeder (efter ophold i Rom), romantiske billeder fra
Nordsjælland. "Sankt Hans nat. De syges søvn på Helenes grav
ved Tisvilde" (1847). Hans hovedværk er er
frisen på
Thorvaldsens Museum i København, "Thorvaldsens hjemkomst"
(1846-48), der i 1951-59 blev restaureret af Axel Salto. "Slaget
ved Fredericia" (1849), "I Dybbøl skanser i april 1864"
(1871), "Danske husarer på heden uden for Dannevirke 1850"
(1872), slagscener inspireret af de slesvigske krige.
Bertel
Thorvaldsen
(1770-1844).
Dansk
billedhugger (se under
nyklassicismen).
H.
W. Bissen
(Herman Wilhelm) (1798-1868).
Dansk
billedhugger,
uddannet maler. Relieffer, portrætbuster, statuer (kan ses på
Glyptoteket). Fik den lille guldmedalje i 1821 og den store i
1823. Til Rom på rejsestipendium. Professor ved Kunstakademiet 1840
og direktør 1850-53. "H.C. Ørsted" i Ørstedsparken i København (1836-37), "Kvadrigaen"
på Thorvaldsens Museum (1845-48) (en
kvadriga er en oldtids-hestevogn), "Den danske Landsoldat" (1850-51), "Frederik
d. 6." (1855-58), "Moses" (1858)",
"Istedløven" til den danske
krigergrav i
Flensborg, nu ved
Tøjhusmuseet (1859-60), "Tycho Brahe" ved Københavns
Observatorium (1859),
"Oehlenschläger" ved Det
Kgl. Teater
(1854-61), "Tordenskiold" ved Holmens Kirke (1863-68),
"Frederik d. 7." på Christiansborg Slotsplads.
Christian
Freund
(1821-1900).
Dansk
billedhugger. Naturalisme. 1836
uddannet på Akademiet, hvor han undervistes af sin onkel H. E. Freund
og H. W. Bissen. 1843-47 deltog han i interiørudsmykningen af
Thorvaldsens Museum.
|
|
|
|
|
|
Barbizon-skolen
var en fransk
landskabsskole ca. 1830-1870, kaldes også Fontainebleau-skolen, her fuldendtes
landskabsbilleder i atelieret. Skolen stod for en naturalisme, der var i modsætning til
samtiden, Rousseau, Daubigny, Millet, betød meget for impressionismens tidlige
udvikling.
Düsseldorferskolen
var en
tysk kunstskole i 1800-tallet, der beskæftigede sig med historiemaleri og landskaber
i en idealiseret naturalisme, Wilh. Schadow, K.F. Lessing. Foragtet i Danmark i
samtiden.
|
|
|
|
