|
Op
Art |
| ... |
Op
Art/Optical Art
er en abstrakt kunst, der har
rødder i
de Stijl, futurismen og konstruktivismen,
og den kan af og til nærme sig
kinetisk kunst. Den er intellektuel
og systematisk næsten
naturvidenskabelig.
Op Art udnytter de optiske
virkemidler, den fysiske og
psykologiske synsproces, og det
medfører optisk bedrag og danner
billeder, som giver indtryk af en
flade i evig bevægelse, en flade
der vibrerer eller flimrer.
Kinetisk kunst
har rødder i russiske avantgarde,
og betegner kunst, der opererer med
bevægelse, virkelig eller
tilsyneladende.
.
|
|
|
|
|
|
|
Op
Art kunstnere og værker |
| ... |
Victor
Vasarely
(1906-1997).
Ungarsk-fransk kunstner. Op Art kunstens fader -
retningens ledende teoretiker og dens mest opfindsomme
praktiker. Vasarely blev født i Pécs i
Ungarn, han
døde i Paris. Fra 1925-27 studerede han ved
kunstakademiet i Budapest, og derefter studerede han
under Sándor Bortnyik på Mühely (Budapest's
Bauhaus) - på Mühely fik Vasarely kendskab til Klee's
og Kandinsky's
abstrakt-geometriske kunst samt Wilhelm Ostwald's
farvelære.
Vasarely bosatte sig i Paris i begyndelsen af
1930'erne, og han giftede sig med Claire Spinner,
sammen fik de to sønner. I Paris arbejdede Vasarely
som grafiker, og udførte her sit første og det
første Op Art billede "Zebra",
bestående af buede sorte og hvide striber. De følgende år udforskede
han de optiske effekter i sine grafiske arbejder, og i løbet
af de næste to årtier udviklede Vasarely sin egen
naturvidenskabelige stil af geometrisk abstrakt kunst
- malerier, tegninger og konstruktioner i sort-hvid. I
1950'erne indførte han nye materialer i sine billeder
fx glas og aluminium.
I 1955
publiserede han sit "Gule Manifest" (Manifeste
Jaune), han var klar over at staffelimaleriet var
umoderne og foreslog nødvendigheden af en ensartethed i
den plastiske kunst. Da han opfandt Op Art i 1957,
forestillede han sig, at kunsten fik en ny funktion, han
konkluderede at et kunstværk ikke er en refleksion af
en indre verden, men snarere er det en genstand, som er
resultatet af et arbejde, hvis eneste berettigelse er,
at det giver skønhed og glæde til mennesket og er
medvirkende til fred og harmoni. Billedet "Vega"
fra 1957 ligner et forvredet skakbræt, opkaldt efter
den klareste stjerne i stjernebilledet Lyren, et billede
i bevægelse. |
... |
|
|
| ... |
I slutningen af 1960'erne havde han stor succes med Op
Art udstillingen "Lumière et mouvement" på
Musee d'Art Moderne i Paris. I 1970 indviede Vasarely sit eget museum Musee Vasarely
i Château de Gourdes i Vaucluse i Sydfrankrig.
Vasarely er repræsenteret i de største museer verden
over. Han modtog mange kunst- og ærespriser fx blev han
udnævnt til fransk æreslegionær og æresborger i New
York, han modtog Guggenheim prisen, kunstkritikerprisen
i Bruxelles og en guldmedalje på Milano Triennalen.
En fransk astronaut medbragte 157 tryk af Vasarely om
bord i det Sovjetiske rumfartøj Salyut 7 i 1982.
I 1987 blev Vasarely Museet i Budapest i Ungarn indviet,
museet ejer en stor samling af hans arbejder samt
arbejder af andre ungarske kunstnere, der arbejdede
udenfor landet.
Se
separat side om Victor Vasarely. |
... |
|
|
|
|
| |
|
Yaacov
Agam (1928). Israelsk maler og billedhugger, den førende eksponent for optisk og kinetisk
kunst, bedst
kendt for sine tredimensionale billeder og skulpturer. Agam var søn af
en russisk rettroende rabbiner og forfatter. Som
barn begyndte han at tegne til trods for religiøs forbud mod
billedudtryk. Hans familie anerkendte kan kunstneriske evner,
og i 1946 begyndte han på "Bezalel Academy of Arts and
Design" i Jerusalem. Studier hos Mordecai Ardom, en
tidligere elev i Bauhaus i Weimar. I 1950 kom Agam til |
|
|
|
|
 |
|
Israel
35 Years of Independence
|
|
|
|
|
... |
| ... |
Zurich
og studerede hos Johannes Itten
på kunsthåndværkerskolen,
hvor han mødte Frank Lloyd Wright
og Siegfried Giedion, og
deres ideer om tidsdimensionen i kunst og arkitektur gjorde
indtryk på ham. I 1951 flyttede Agam til Paris, hvor
surrealisterne opdagede og beundrede ham. Hans første
udstilling i "Galeri Craven" i Paris i 1953 viste
kinetisk kunst og blev en kritikersucces. Max Ernst
var den
første, der købte et arbejde af Agam.
.
|
|
|
|
|
|
 |
|
Alexander Calder
(1898-1976). Amerikansk-fransk kunstner. Calder
er mest kendt for sine nonfigurative bevægelige monumentale
kompositioner, mobiler (kinetisk kunst) samt
figurer og portrætter af snoet metaltråd. Han er
født nær Philadelphia i en kendt kunstnerisk familie. Hans
far og bedstefar, der begge hed Alexander Calder, var
skulptører og hans mor portrætkunstner.
Calder er uddannet som maskiningeniør og senere som
kunstner i New York |
|
|
City fra 1923-26, hvor han studere
maleri hos fx John Sloan og George Luks. I 1927 rejste
Calder til Paris. I begyndelsen skabte han små bevægelige træ- og
metaltrådsfigurer, som han samlede til et miniaturecirkus
med balancerende akrobater og brølende løver.
Populariteten med "Cirkus Calder" bragte ham i
kontakt med andre kunstneriske fornyere. Først i 1930-erne,
inspireret af farver og kompositioner i Piet Mondrians
arbejder, skabte Calder sine skelsættende mobiler. Først
var disse abstrakte skulpturer med motorer, senere skabte
han mobiler der bevægede sig med vinden. I 1933 rejste
Calder tilbage til USA, hvor hans abstrakt-organiske
skulpturer både mobiler og stillestående, stabiler, vakte
stor opsigt og anerkendelse. Efter 1950 tilbragte Calder
noget af året i Frankrig. Udstillede på Louisiana i 1969. |
|
|
|
 |
|
Lousiana
i Humlebæk. Fotos: Kirsten Petersen |
|
|
|
 |
|
"Le
Guichet", (Billetkontoret), 1963,
foran New York Library for the Performing
Arts, Lincoln Center Plaza
. |
|
|
 |
 |
|
 |
 |
|
|
|
|
|
| ... |
Jean
Tinguely
(1925-1991). Schweizisk kunstner. Studerede i Basel.
Første soloudstilling i 1954 i Paris. Inspireret af dadaisten
Kurt Schwiters. Er kendt for kinetiske arbejder med
maskinlignende objekter. Han brugte fx gamle hjul og andre
genbrugsting, han arbejder kan betegnes "junk
art".
Jean Tinguely Museet i Basel åbnede i 1996. |
|
|
|
|
|
I slutningen af 1950-erne skabte David
Hockney,
Peter Blake og Richard Hamilton, der var inspireret af
Marchel Duchamp, de første Pop Art billeder og grundlagde derved den engelske
popkunst, der kørte parallel med den i USA.
Popkunsten i USA opstod i New York i begyndelsen af 1960-erne.
Den er en reaktion mod den abstrakte ekspressionisme eller
nonfigurative kunst i 1950-erne. Popkunsten afspejler det amerikanske
samfund og kultur. Det var kunstnerne Andy Warhol og Roy
Lichtenstein, der var bannerførere for kunstretningen i USA.
I Europa
opstod der
ligeledes hurtigt en popkunst, i Frankrig i nær forbindelse med
nyrealismen, fx Martial Raysse, i Italien i
forbindelse med abstrakt maleri, fx Valerio Adami og i
Tyskland og Skandinavien under stærk inspiration fra USA.
En retning inden for
Pop Art havde sine rødder i
den abstrakte ekspressionisme og brugte assemblage
(skrotskulptur) og
combine painting (billede hvor fx en genstand indgår) fx
Robert Rauschenberg, mens den
typiske Pop Art anvendte et billedsprog, der var enkelt og
klart med genkendelige motiver.
Popkunsten
beskæftiger sig med samfundets produkter
og mennesker, med de hverdagsting, som forbrugersamfundet
producerer, reklamer, tegneserier, forbrugsgoder,
mad og filmstjerner. En konservesdåse kan fx være et
motiv, og ideen med at anvende hverdagsting som motiver var at vise at
disse ting kan være kunst og på den måde lægge afstand til hvad
der i gængs forstand blev betragtet som kunst og samtidig gøre
opmærksom på at fx en konservesdåse eller et industriprodukt har
sin egen æstetik, som man normalt ikke lægger mærke til fordi fx
funktion går forud for æstetik.
For at skildre genstande fra
dagligdagen så nøjagtigt som muligt har mange popkunstnere
brugt fotografiet og silketryk fx Andy Warhol.
Karakteristisk for Pop Art skulpturen er en videreudvikling af
Duchamps "ready-mades" (massefremstillede genstande, der
udstilles som kunstværker). Andre kunstnere arbejder med
overdimensionerede skulpturer af fødevarer, konservesdåser eller
beklædningsgenstande.
.
|
|
|
|
|
Pop
Art kunstnere og værker |
| |
 |
|
"Pastry-case 1",
1961-62
Museum of Modern Art i New York, MoMA
Fotos: Kirsten Petersen |
|
|
| ... |
Claes
Thure Oldenburg
(1929).
Svensk født
amerikansk kunstner.
Uddannet på Yale
University og Art Institute of Chicago 1953-54. Han ønskede at
beskuerne skulle genopdage ting de kender fra hverdagen, men ikke
lægger mærke til. Oldenburg er bedst kendt for sine skulpturer i
store formater og bløde materialer, fx en kæmpe hamburger
"Floor
Burger",
1962, skabt af sejldug og skumgummi, en kæmpe "Dryppende
isvaffel"
på tårnet på Neumarkt
Galerie i Köln
eller en kæmpe bøjet afbrændt tændstik eller cigaret, en
kæmpe tøjklemme etc. samt
vægrelieffer og tredimensionale fremstillinger af fx kager. |
|
|
 |
|
"Profile Airflow",
1969. MoMA, The Museum of Modern Art, New York
. |
|
 |
|
"Murske",
1971-76,
Rijksmuseum Kröller-Müller, Otterlo, Holland |
|
|
|
|
|
|
| |
|
Andy Warhol
(1928-1987). Amerikansk multikunstner og
filminstruktør. Han blev født i
Pennsylvania som Andrew Warhola. Hans
forældre var immigranter fra
Tjekkoslovakiet (nu Den Tjekkiske
Republik). Allerede som barn var han
interesseret i film og kunst. Fra 1945-49
studerede han på College of Fine Arts,
Carnegie Institute of Technology i
Pittsburgh. I 1949 flyttede han til New
York og levede af at illustrere magasiner
og tidsskrifter. I 1960'erne grundlagde en
gruppe kunstnere Pop Art bevægelsen - den
nye stil konfronterede beskuerne med
populære billeder og ting fra
supermarkedet - samfundets symboler,
masseproduktionen. Warhold skabte
også sit eget udseende - i 1950'erne
farvede hans sit hår blond, og i midten
af 1960'erne begyndte han at bære en
sølvparyk, og med den skabte han
opmærksomhed i kunstverdenen. Han elskede
fx sko
og katte,
billeder af hans katte findes i mange af
hans kunstværker. Han |
|
| ... |
var
religiøs. Han var besat af at blive rig
og berømt, og han vidste, at han kunne
nå "Den
amerikanske drøm" ved hårdt arbejde, han var
arbejdsnarkoman, og en mand af enstavelsesord.
Warhol skabte værker af billeder fra popkulturen fx tegneserier
og fra forbrugerkulturen fx Pop Art ikonet "Campbell
Soup", en serie fra 1968.
Pop Art kunsten
gjorde Warhol verdenskendt, i 1960'erne skabte han
portrætter af filmstjerner fx Marylin Monroe
og Elizabeth Taylor (de var ikke længere mennesker men
forbrugsprodukter), og hans berømte "S & H Green
Stamps", 1965.
Warhol's atelier "The
Factory", der lå på 5. sal på 231 East 47th Street i
New York, var en magnet for kunstnere og andre personligheder, væggene
var dekoreret med sølvfolie af
Warhol's nære Billy Name, og musikken der fyldte
rummet var enten pop eller opera (Maria Callas). I dagtimerne
arbejdede Warhol og hans assistenter med fx silketryk, og i
aftentimerne holdtes "Factory Parties". Warhol døde af komplikationer efter en galdeblæreoperation. I 1994 blev Andy Warhol Museet åbnet i hans hjemby Pittsburgh i
Pennsylvania. I 1978 udstillede Warhol på Louisiana.
Udvalgte
arbejder:
Rød
støvle med kristtorn fra 1955. "Ethel Scull" 1963. "Jackie"
1964, Jaqueline Kennedy. "Elvis" 1964. "Electric
Chair" 1965. Tapet med hovedet af en ko fra 1966. "Campbell's
Soup 1" 1968, konservesdåse med tomatsuppe. Mao 1972.
"Julia Warhola" 1974. "Ingrid" 1983, Ingrid
Bergman i nonnedragt. "Friedrich Der Grosse" 1986.
"Beethoven" 1987. "Moonwalk" 1987,
astronaut og flag på månen. Valgplakat for McGovern. "Absolute
Vodka", billede af Vodkaflaske. Plakat til "The Andy
Warhol Museum". Flere selvportrætter.
I en af hans
film "Sleep" fra 1963, er handlingen, eller mangel på
samme, en mand, der sover i seks timer. |
|
|
.
|
|
|
|
|
 |
|
"Mao",
1975
Metropolitan Museum of Art, New York Foto:
Kirsten Petersen
|
|
|
|
|
| ... |
I 1976 udkom hans
selvbiografi "The Philosophy of Andy Warhol". Omslaget
til bogen Andy Warhol & Pat Hackett "Popism. The Warhol
60s".
"Time Magazine" 1984, forside til bladet med portræt af
Michael Jackson.
Pladecovers til fx Velvet Underground "Velvet
Underground & Nico", kendt som coveret med bananen, Diana Ross "Silk
Electric", portræt. Aretha Franklin "Aretha",
portræt. The Rolling Stones "Love You Live",
portræt, og
"Sticky Fingers" udsnit af af mand iført cowboybukser.
. |
... |
|
|
|
I 1985 fremstillede Warhol en dronningeserie |
|
 |
|
Dronning
Margrethe d. 2.
af Danmark |
|
|
 |
|
Dronning
Beatrix
af Holland
. |
|
|
 |
|
Dronning
Elizabeth d. 2. af England |
|
|
 |
|
Dronning
Ntombi
Twala
af Swaziland |
|
|
 |
|
Dronning
Ntombi
Twala
af Swaziland
. |
|
|
 |
|
Prinsesse
Grace af Monaco, 1984 |
|
|
|
Warhol's
serie af H.C. Andersen og hans papirklip, udstillet på
ARoS i 2005, fotos: Kirsten Petersen.
Warhol sammenlignede Andersens papirklip med papirklip af Matisse |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
| Roy
Lichtenstein
(1923-97). Amerikansk
maler og
skulptør. Tegneserier,
en isoleret forstørret situation. Store lærreder. Fascineret af tegneseriestilens
strenge og stive regler. "Pige ved Klaveret" (1963). "Good Morning, Darling"
(1964).
|
|
|
|
|
|
|
|
| Robert
Rauschenberg.
Amerikansk kunstner. Assemblage, happenings, Pop Art. "Odalisk" (1955). |
 |
|
"Monogram",
1955-59 , Moderna Museet, Stockholm |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Marisol
Escobar (1930). Født
i Paris af velstående venezuelanske forældre, der
levede en nomadisk tilværelse i Europa, Venezuela
og USA. Da Marisol var 11 år døde hendes mor, og i
forbindelse med den personlige tragedie og 2.
verdenskirg boede familien hovedsageligt i Caracas i
Venezuela, ved afslutningen af krigen flyttede
familien til Los Angeles. I sin stræben efter at
blive kunstner, studerede Marisol som 16-årig kunst
på aften-tegne-skole på Jepson Skolen i Los
Angeles, på det tidspunkt var hun allerede dygtig
til at gengive omgivelserne.
Katolicismen bibragte Marisol troen på mysterier,
mirakler, forbøn og en bevidsthed om de
overnaturlige aspekter i livet, som gennemsyrede
både hendes karakter og kunstneriske arbejder. I et
interview i 1894 afslørede Marisol, at hun led af
selvdestruktive bodshandlinger i en kort periode i
sine unge år, fx gik hun på sine knæ til de
blødte, var tavs i lange perioder og bandt reb
stramt om livet i sin kamp med helgener og
martyrer.
I 1949, opmuntret af sin far, rejste hun til Paris og
studerede kunst ved École des Beaux-Arts, hvor
hun imiterede Pierre Bonnard's malestil. |
... |
|
| ... |
I 1950 søgte hun
større kreative udfordringer og flyttede
til New York, hvor hun fik undervisning hos Yasuo
Kuniyoshi. Fra 1951-54 tog hun kurser i socialforskning,
mens hun studerede under sin mest indflydelsesrige
vejleder Hans Hofmann. Hun begyndte at lave
skulpturer i træ og syntetiske materialer - hendes
arbejder var repræsenteret på den årlige "Festival
of Two Worlds", Spoleto, Umbrien, Italien. Fra 1960
konstruerede hun træskulpturer efter afstøbning er
menneskeansigter og lemmer. I 1961 deltog hun i "Art
of Assemblage" - udstilling på Museum of Modern Art,
New York. I 1967 havde hun en solo-udstilling i Hanover
Gallery i London. I 1968 udstillede hun på Boymans van
Beuningen Museum i Rotterdam og var repræsenteret på
Biennalen i Venedig. I 1969 deltog hun i en Pop Art
udstilling på Hayward Gallery i London. I 1991 udstillede
hun portrætskulpturer på The National Portrait Gallery i
Washington. |
... |
|
|
|
|
.
Jørgen
Mogensen (1922). Dansk tegner og
bogillustrator.
Humoristiske tegneserier til fx Politiken og Jyllands-Posten.
Tegneserien "Poeten og Lillemor" fra 1950
filmatiseret af Erik Balling i 1950, 1960 og 1961 med Henning
Moritzen som Poeten og Helle Virkner som Lillemor.
Mogensen var gift med den danske tegner Gerda Nystad
(1922-2002).
Frimærket fra tegneserien "Poeten og Lillemor" er
her taget ud af dets sammenhæng, tegneserien, og fremstår
isoleret som et Pop Art billede.
.
|
|
|
|
|
|
|
|
.
Anne-Mie
van Kerckhoven (1951). Født
i Antwerpen. Belgisk maler og multimediakunstner. Grundlagde i
1981 Club
Moral sammen med Danny Devos. Lærer ved Det
Kongelige Akademi for de Skønne Kunstner i Gent i Belgien.
Gæsteforelæser ved Rijksakademie i Amsterdam.
.
|
|
|
|
|
|
| |
|
| César
(César Baldaccini) (1921-1998). Fransk billedhugger og
objektkunstner. Født i Marseille, død i Paris. Fra 1935-39
studerede han på Ecole des Beaux-Arts
i Marseille, og fra 1943-47 på Ecole Nationale
Supérieure des Beaux-Arts
i Paris, hvor han mødte fx Picasso
og Giacometti.
I 1952 gjorde han de første forsøg med skulpturer af
sammensvejset stål. Fra 1956 og fremefter skabte César
store halvt figurative halvt abstrakte skulpturer svejset
sammen af jern og andet metalaffald
(skraldeskulpturer/Assemblages). Fra
1960'erne skabte han sine "Compressions
dirigées" - de såkaldte kompressioner, der var |
|
 |
 |
 |
|
"Tommelfingeren", 1965, Tate
Modern, London |
|
"Acedemie des
arts et techniques du cinema" står
indgraveret på denne statuette, der
er den franske filmpris
"César", 1976
.
|
|
|
sammenpresninger af alle mulige objekter til tredimensionelle kunstgenstande - også filmprisen
"César", opkaldt efter kunstneren, er en
kompression. I 1970 begyndte han på
sine plexiglas kompressioner, og samme år blev han
udnævnt til professor ved Ecole Nationale des
Beaux-Arts i Paris.
César skabte store tommelfinger-skulpturer, den 2 meter
høje "Tommelfingeren"
på Tate Modern er gengivet med så stor
nøjagtighed, at det ikke er en hvilken som helst tommelfinger, formentligt Césars
egen.
Allerede i 1844 kunne en kæmpe tommelfinger, "Guds Finger", ses i kunsten hos
den franske karikaturtegner og illustrator
Jean-Jacques Grandville, hvis arbejder er blevet
reproduceret siden 1930-erne, César har formentlig kendt til
Grandville's tegning af tommelfingeren og hentet
inspiration fra den.
Tommelfingeren fra 1966 i gips kan ses på Louisiana i
Humlebæk.
.
.
Øvrige
kunstnere: Jasper
Johns
(1930). Amerikansk
maler. En af pionererne inden for Pop Art. Flag, skydeskiver, tal og
kort. "Tre Flag" (1958), voksmaleri på lærred, Stars and
Stripes i tre størrelser. Jim Dine
(1935). En
af USA's førende Pop Art kunstnere. James
Rosenquist. David Hockney. Engelsk
kunstner. Richard Hamilton. Engelsk kunstner. Peter Blake.
Engelsk kunstner. Joe Tilson (1928). Engelsk kunstner. Grafik, maleri,
objektkunst. Martial Raysse Fransk kunstner. Valerio Adami.
Italiensk kunstner. Edward
Hooper (1882-1967) Byens
arkitektur.
Se Nyrealisme.
Larry
Rivers
(1923).
Dynamiske
penselstrøg. Fotoforlæg. På overgangen action painting til pop art.
Charles Demuth
(1883-1935).
Robert Indiana (1928).
Amerikansk kunstner. "Demuths Femtal" (1963), Charles Demuth
(1883-1935) malede i 1928 "Jeg så tallet 5 i Guld" og
billedet blev forløberen for Pop Art. Indianas billede er en hyldest
til Demuths 5-tals-billede, han har dog drejet billede så det er et
"kvadrat på spidsen" og indeni kvadratet er en cirkel med
tre 5-taller, det kunne minde om et vejskilt. Indiana interesserede
sig for ordbilleder og i aluminium fremstillede han skulpturen "Love"
(1966), hvor har han givet ordet
"Love" tre dimensioner. George
Segal. Tom Wesselman.
Allan d'Arcangelo.
Jasper Johns.
Mimmo Rotella.
Gerhard
Richter. Sigmar Polke.
Per
Arnoldi. Albert Mertz.
Per Kirkeby
(1938). Dansk multikunstner,
Pop Art, happenings, abstrakte billeder.
|
|
|
|
|
|
De
nye realister 1960 |
|
Flere
tendenser i kunsten i 1900-tallet er blevet kaldt nyrealistiske, og kan
defineres som et billedudtryk med figurative elementer i naturalistisk
gengivelse, som det kan ses i eksempelvis de fotorealistiske kunstners
værker.
Nouveaux
Réalistes
blev stiftet i Paris i 1960 af blandt andet Yves Klein, Fernandez
Arman, Daniel Spoerri og Jean Tinguely. Senere tilsluttede César og Christo sig
gruppen,
som med deres værker forsøgte at gøre op med museumsinstitutionen.
De nye realister arbejdede overvejende med assemblage teknikken, hvor ikke
mindst Daniel Spoerri anvendte en mangfoldighed af forskellige
objekter. Der blev lavet
happenings og assemblage
af
hverdagsagtige genstande eller decideret skrammel eller skrot, bilvrag,
cykelvrag eller andet som var kasseret. Realismen ses ikke udpræget i
billedudtrykkene,
men det realistiske består i fx at fremstille en assemblage af noget reelt
i omgivelserne, som kan være genkendeligt eller abstrakt i sin form.
Christo begyndte allerede sidst i 1950erne med at pakke
hverdagsobjekter ind, senere gik han langt videre og indpakkede
en lang kyststrækning i Australien og flere store bygningsværker
fx Pompidoucentret i Paris og Reichstag i Berlin. |
|
|
|
|
|
De
nye realister 1960 - kunstnerne |
| ... |
Christo
(Christo
Vladimirov Javacheff) (1935). Konsumkunst. Indpakkede genstande.
Bulgarsk-amerikansk kunstner, gift med kunstneren Jeanne-Claude. Studerede
ved kunstakademiet i
Sofia fra 1952-56 og i Wien 1957. Bosat i New York fra 1964. Christo
er kendt for sine indpakninger,
her hjemme især for indpakningen af Rigsdagsbygningen i Berlin, som
han sammen med hustruen pakkede ind i skinnende sølvlignende stof i
1995, "Wrapped Reichstag". De første indpakninger var i
1958 i Paris. Kunsthalle i Bern blev emballeret i 1968. I 1969
overdækkede han et par kilometer kyststrækning i Australien. I en
dal i
Colorado udspændte han et 20.000 kvadratmeter stort tæppe af
nylon. Han blev
æresmedlem af Det kgl. Danske Kunstakademi 1979.
Fernandez
Arman, Nouveaux Réalistes.
Daniel
Spoerri, Nouveaux
Réalistes. Jean
Tinguely, Nouveaux
Réalistes -se Op
Art.
Yves
Klein
- Nouveaux Réalistes. César - se Pop
Art. Niko
de Saint-Phalle.
.
.
|
|
... |
|
Video
Art 1960 |
|
|
|
|
Body
Art 1960 |
|
Body Art er en kunstform, der relaterer til både konceptkunsten,
happenings og performance. Kunstnerne bruger og betragter
kroppen som et redskab. I Body Art kan man i visse udtryk tale
om den lidende kunstner. Kunstnerne kan påføre sig selv smerte
ved fx at skære sig med barberblade, gå på skarpe knive eller
sætte kroge i kroppen og lade sig hænge op, og i den mere
fredelige afdeling af denne kunstretning kan der være tale om
rituel dyreofring, hvor dyrets blod blev smurt på
menneskekroppe.
Kunstnere: Bruce
Neumann. Hannah Wilke.
Dennis Oppenheim. Hermann
Nitsch. Vito Acconci. Carolee Schneemann.
Stelarc.
.
. |
|
|
|
Fluxus
1962 |
|
Fluxus (lat. flydende) var en
international bevægelse med kunstnere fra USA,
Europa og Japan, der repræsenterede forskellige kunstarter,
musik, billedkunst og digtning. Bevægelsen fik sit navn i 1962 af
den litauisk-amerikanske kunstner George Maciunas, der med sit
"Let there be Fluxus", satte en ofte
grænseoverskridende kunst i gang, der står for det flygtige
og flydende, det uforudsigelige og bevægende.
Med festivalen i Nikolaj Kirke i København i 1962 og
Fluxusaktion "Eurosia" med den tyske kunstner Joseph
Beuys kom Fluxus for alvor til Danmark. Arthur Køpcke er den
væsentligste danske Fluxuskunstner.
Fluxuskunstnernes udtryk er objekter, ready mades, collage,
performance og happenings, der appellerer de til syns-,
høre- og lugtesansen, materialerne er fx papir, plastik,
skrot og madrester.
Kunstværket omformes til en proces, der sker en nedbrydning
af skellet mellem beskuere og kunstnere og mellem kunst og
virkelighed.
Intermedia er et væsentligt udtryk i fluxus, fordi der bruges
midler i kunstværket, som kan ligge imellem eller
uden for de enkelte kunstneres områder. |
|
|
|
|
|
|
| |
| Joseph
Beuys
(1921-1986). Tysk konceptkunstner (installationer, performance,
skulptur, video), medlem af Fluxus.
Han omdannede materialer som fx filt, fedt (Stol
med fedt), honning, blod, voks, kobber
til ekspressive kunstneriske udtryk. Beuys troede på,
at forsvar for naturen var forsvar for mennesket, han kaldte mange af sine
arbejder for "sociale skulpturer" for at
understrege, at kunst er andet og mere end æstetik, og han
formulerede udsagnet "Enhver er kunstner"
-
|
|
|
|
| ... |
han var humanist, en indflydelsesrig lærer og politisk
aktivist, fx medstifter af partiet "die Grünen".Beuys
blev født
i Krefeld i Nordrhein-Westfalen, og han døde i Düsseldorf. I sin
skoletid i Rindern og Kleve am Niederrhein, fik Beuys kendskab til arbejder af den flamske billedhugger
og maler
Achilles Moortgat
(1881-1957), han besøgte oftehans atelier,
og blev
inspireret af skulpturer af den tyske billedhugger Wilhelm
Lehmbruck
(1881-1919). I 1940 begyndte Beuys
at læse medicin, men afbrød sine studier på grund af militærtjeneste som jagerpilot. Under en mission i
1943, blev han alvorligt kvæstet, da hans maskine styrtede ned i et øde område i det
sydlige Rusland, en oplevelse, der gav genklang i alle hans senere
arbejder.
Efter krigen besluttede han at vie sit liv til kunsten. Fra 1947-51
studerede han ved Staatliche Kunstakademie Düsseldorf, hvor hans lærere
var Joseph Enseling og Ewald Mataré. Efter Beuys havde afsluttet sin
uddannelse, begyndte brødrene Franz Joseph og Hans van der Grinten at
samle på hans arbejder og blev hans væsentligste mæcener, og i 1953 arrangerede
de hans første separatudstilling i deres hus i Kranenburg. 1959
giftede Beuys han sig med kunstpædagogen Eva Wurmbach. I 1961
blev Beuys udnævnt til professor i afdelingen for monumental skulptur
på Staatliche Kunstakademie Düsseldorf. I 1962 knyttede Beuys sig
til Fluxus-kunstnerne, hovedsageligt Man June Paik og George Maciunas, og
senere mødte han minimalisten Robert Morris. I 1963 var han
medarrangør af Festum Fluxorum Fluxus på Staatliche Kunstakademie Düsseldorf,
og i 1964 deltog han for første gang på Documenta i Kassel.
I 1967 grundlagde Beuys det tyske studenterparti (DSP) - en af de mange
politiske grupper, som han var med til at grundlægge gennem det næste
årti. I 1972 blev han afskediget fra
Staatliche Kunstakademie i forbindelse med, at han havde tilladt over 50
studerende, der ikke var blevet optaget på akademiet, at deltage i hans
undervisning. I 1973 grundlagde han "Freien
Internationalen Hochschule für Kreativität und
interdisziplinäre Forschung, FIU.
Beuys blev i stadig højere grad involveret i politiske aktiviteter, og i 1976
stillede han op til valg til Forbundsdagen. I 1978 blev han
medlem af Kunstakademiet i Berlin. I 1970'erne blev der afholdt et stort
antal udstillinger med hans arbejder rundt omkring i Europa og USA. I 1976 og
1980 repræsenterede Beuys Tyskland ved Biennalen i Vendig.
I 1979 afholdtes en retrospektiv udstilling på Guggenheim Museet i New York, og han mødtes første gang med
Andy Walhol i Düsseldorf. I
1980 blev han medlem af Stockholm
Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, og samme år stillede han op for
partiet "De Grønne" i Nord-Rhein Westphalen. (Joseph Beuys,
"Valgplakat
for "de Grønne",
19791980).
På Documenta 7 i Kassel i 1982 deltog Beuys med
planteaktionen "7000 Ege", ved åbningen plantede
han selv det første træ, og i andre byer gentog han plant-et-træ
aktionen i de følgende år. Knap 14 dage før han døde i januar 1986, modtog han Wilhelm Lehmbruck Prisen i
Duisburg.
Hessisches Landesmuseum Darmstadt rummer "Beuys-Block",
der er det største antal arbejder af Beuys samlet på et
sted, i alt 270 arbejder fra årene 1949-72.
"Vi må indse at det ikke er penge som er kapital, men
menneskers evner, dygtighed og kreativitet. De fleste
mennesker er med i en eller anden form for kreativt arbejde,
og er vigtig for helheden, det totale, dette sagde Joseph
Beuys til Dagbladet i 1982". (Den norske avis
Dagbladet).
. |
... |
|
|
|
|
|
|
Minimal Art/Minimalisme 1965 |
|
Minimalismen synonym med ABC Art/Minimal Art/Cool
Art/Rejective Art/Reductive Art. Retningen opstod i 1965 i USA omkring en
gruppe New York kunstnere. De minimalistiske kunstnere hentede inspiration
i suprematismen, fx værker af den russiske kunstner Kasimir
Malevich og dadaisten Marcel
Duchamp. I 1968 blev blev minimalismen introduceret i Europa
på udstillingen "Minimal Art" i Haag.
Minimalisterne reagerede mod de abstrakte ekspressionisters stærke
farver,
uhæmmede penselføring etc. i deres billeder, skulpturer og
installationer, de stræbte efter at sætte focus på objektet som et
objekt og reducere dets historiske og ekspressive indhold til et absolut
minimum.
Minimalismen relaterede sig til andre bevægelser fx Konceptkunsten hvor
det færdige værk blot var et resultat af den bagvedliggende ide, Pop Art
i dens optagethed af det upersonlige og Land Art i dens konstruktioner af
simple former.
Betegnelsen Minimal Art blev skabt af den engelske kunstfilosof Richard
Wollheim - i sit essay "Minimal Art, 1965, prøvede han at klarlægge
fænomenet minimal-kunst/minimalisme. Han anvendte betegnelsen på den
form for samtidig kunst, der syntes at ville basere sin æstetik på en mangel på kunstnerisk
indhold, fx Duchamps
ready
mades.
Betegnelsen blev snart taget op af kunstkritikerne som en bekvem etikette
for en særlig slags forenklet skulptur, der på den tid blev
frembragt i USA. Disse værker døbtes også Primary Structures,
der var
titlen på en udstilling, der vistes på Jewish Museum i New York i 1966 -
bevægelsen fik navnet strukturalisme. Blandt de kunstnere, der deltog i udstillingen på Jewish Museum var
Larry Bell, Dan Flavin, Donald Judd, Sol
LeWitt, John McCracken og Robert Morris.
I Minimalistisk kunst havde genstandende minimal
betydning, det teoretiske og filosofiske indhold var det
væsentlige. Malerier
og skulpturer havde en enkelthed i form og indhold - kunstværket reduceredes til et minimum af
farver, former (pyramider, kuber, cylindre), linjer og
strukturer.
I maleriet sås afgrænsede farveflader og gentagelse af en form, fx i
geometriske serieskulpturer og vægobjekter, værket var tømt for kunstnerisk
indhold,
det var konkret i sin abstraktion. De
materialer der anvendtes i skulpturen var præfabrikerede
anonyme enkle geometriske objekter.
Kunstnerne søgte at eliminere ethvert tegn på personligt udtryk.
Minimalisternes mål var at give beskueren mulighed for at opleve værket
intenst uden at blive distraheret af fx kompositioner og temaer, det
drejede sig om den konkrete oplevelse af værket i tid og rum, der
var ikke lagt op til symbolske tolkninger.
Maksimalisme er en postminimalistisk stil, inden for fx design og
arkitektur - efter en lang periode med næsten asketiske værker søger
arkitekterne nu mod et nyt og mere komplekst udtryk med en blanding af
materialer former og funktioner. Både minimalisme og maksimalisme
anvender geometriske former. Hvor minimalisme indebærer reduktion, går
maksimalisme ud til grænsen. |
|
|
| |
|
Minimal
Art/Minimalisme 1965 - kunstnere |
|
. |
Sean Scully
(1945). Irsk-amerikansk maler,
grafiker og fotograf født i Dublin, amerikansk statsborger fra 1983. Da
Scully var 4 år gammel rejste familien fra Dublin til London,
hvor han er vokset op og gik på klosterskole - billederne i de katolske
kirker var en af inspirationskilderne til hans senere valg af en
kunstnerisk uddannelse.
Hans arbejder kombinerer forskelligartede inspirationskilder som
minimalisme, konceptkunst og abstrakt ekspressionisme. |
|
 |
| Ved første øjekast
forekommer hans billeder minimalistiske med deres kontrastfarver og enkle
ofte patchwork-agtige mønstre af kvadrater/skaktern, rektangler, striber,
gitre, flettede felter, horisontaler og vertikaler - men ved nærmere iagttagelse af hans arbejder
ses opmærksomheden på detaljen og lagene, der indeholder interessante
stofvirkninger og farver. Hans i teknisk forstand perfekte billeder består af et kompliceret
system af krydsende striber og linjer som skaber et kraftigt optisk
felt. Illusionen af dybde og rum er skabt af farver og kontraster.
Indflydelsen fra Op Art er klar. I slutningen af 1970'erne og begyndelsen
af 1980'erne er hans billeder grå eller mørke næsten monokrome sorte
billeder. Kompositionerne er kraftigt beskårne og kvadraterne er erstattet
af tynde horisontale og vertikale linjer. Harmonien og åndeligheden i Scully's arbejder har hentet inspiration hos
Piet Mondrian (1872-1944)
og
Henri Matisse (1869-1954), og trangen til store kompositioner og udtryk
for en indre tilstand er inspireret af Jackson
Pollock's (1912-1956) og
Mark Rothko's (1903-1970)
arbejder. |
|
|
Fra 1965-68 studerede Scully på Croydon College of Art i London og fra 1968-72 ved
University of Newcastle upon Tyne, hvor han tog bachelorgraden i
kunsthistorie, og efter eksamen blev han ansat som undervisningsassistent.
I 1969 besøgte han for første gang Marokko, der er kendt for sine
tæpper, og blev fascineret af tæppemønstrene,
en fascination og inspiration, der ses i hans billeder. Et rejselegat
gjorde det muligt for ham at tage til USA, hvor han fra 1972-73
studerede ved Harvard University, Cambridge, Massachusetts. Han eksperimenterede
med nye teknikker, begyndte at anvende tape og spraymaling i sine malerier
komponeret af gitre af sammenflettede vertikaler og horisontaler eller diagonale bånd og striber, og hvor
ekspressiviteten var udeladt.
Tilbage i London i 1973 havde han sin første separatudstilling i Rowan Gallery i
London, og de følgende år underviste han
på Chelsea College of Art & Design og ved institut for kunst og
design ved Goldsmiths College, University of London. I 1975 skabte han
"Change", en serie på 50 akrylarbejder på papir, serien reflekterer nogle kriser i hans privatliv og
varsler samtidig de
store lukkede mørke lærreder, som ses de følgende år. Samme år
modtog han et stipendium, han rejste til New York, hvor han udstillede, og
han
underviste på Princeton University, New Jersey, fra 1977-83. Den amerikanske
kunst, først og fremmest minimalismen inspirerede ham til at forenkle sit udtryk. I
1978 giftede
han sig med maleren Catherine Lee, som han hvert år opkaldte et billede efter, det
markerede begyndelsen til hans private samling "Catherine-billederne". I
1980 foretog han en rejse til Mexico og
inspireret af rejsen, begyndte han at male naturen, han omsatte sine oplevelser af farver og lys i akvareller. I
1981 blev hans
første retrospektive udstilling holdt på Ikon
Gallery i Birmingham. Han vendte sig fra minimalismen, og farver og rum
vendte tilbage i hans billeder, han begyndte at male striber med fri
hånd, penselstrøgene blev tydelige, og en blød kontur blev
karakteristisk i hans arbejder, han opnåede farvestyrken ved farvelag på
farvelag. Fra 1981-84 var Scully professor på Parsons School of Art, New York.
Sit internationale gennembrud fik han, da han deltog i
udstillingen "An International Survey of Recent
Painting and Sculpture" på MoMa. I 1985 havde han sin første separatudstilling i USA på
Museum of Art,
Carnegie Institute, Pittsburgh, Pennsylvania. Fra 1987-90 besøgte han
igen Mexico, hvor han fik nye indtryk, der kan ses i hans akvareller. I 1989
havde han sin første separatudstilling på et europæisk museum, Whitechapel Art Gallery,
London, udstillingen vistes også i Madrid og München. I 1989 modtog han
Turner Prisen, hans arbejder blev beskrevet som demonstrerende den abstrakte
kunst evne til at omfatte personlig erfaring og psykologisk dybde.
I 1990 blev
Maurice Poirier's bog "Sean Scully" publiceret. I 1992 vendte
han tilbage til Marokko for at lave en film for British Broadcasting
Company (BBC) om Matisse, der besøgte Marokko i 1912-13. I 1993 udstillede han for første gang
"Catherine-billeder" på Modern
Art Museum of Fort Worth, Texas. I 1997 udstillede han fotografier i Bilbao i Spanien. I 2002 begyndte han at arbejde som deltids-professor
i maleri på Akademie der Bildenden Künste München. I 2003 blev den holdt en retrospektiv
udstilling af hans kunst på Sara
Hildén Art Museum, Tampere, Finland, der senere vistes i Weimar og
Canberra.
I dag arbejder og bor Scully i New York, Barcelona og München. |
|
|
|
| . |
|
|
|
Sol
LeWitt
(1928). Amerikansk
kunstner født i Hartford, Connecticut.
Bosat i New York.
LeWitt's kunst er minimalistiske værker udført i
to eller tre dimensioner. Fladekunsten er fx
fotografier og grafiske billeder, hvor han anvender
geometriske former fx kuben, pyramiden og (farve-)cirklen
samt monumentale vægmalerier, hvor han bevarer
fladen ved anvendelse af vertikaler og horisontaler
eller skaber rum ved linjer eller farver, i nogle
vægmalerier ses svunge linjer i kraftige farver
eller sort-hvid eller maleriet kan være én stor
farveflade. De tredimensionale arbejder
er fx
små eller store inden- og udendørs enkelte
konstruktioner hvor de geometriske former er anvendt
som en slags basisstruktur fx pyramiden, kvadratet
eller keglen.
I 1949 bestod LeWitt bachelorgraden i kunsthistorie ved det amerikanske
private universitet Syracuse
University (SU). Efter eksamen
rejste han til Europa, hvor han så de gamle mestres malerier. Efter at
have gjort tjeneste i Koreakrigen (1950-53)
flyttede han i 1953 til New York hvor han blev ansat som tegner ved magasinet for unge
kvinder "Seventeen Magazine", senere fik
han arbejde på arkitekten I. M. Pei's tegnestue -
omkring den tid blev han fascineret og inspireret den
engelsk fødte fotograf Eadweard Muybridge's sene 1800-tals
studier af fotografiske bevægelses-sekvenser. |
|
|
I 1960 fik han et job på "Museum of
Modern Art" i New York, hvor han mødte andre unge kunstnere fx Dan
Flavin,
Robert Ryman, Robert Magold og Scott Burton.
I 1965 afholdtes hans første solo udstilling på Daniels Gallery i
New York.
I 1960'erne arbejdede LeWitt
med åbne hvide
kube-moduler, som varslede de grundlæggende former i
minimalismen.
Han anvendte matematiske systemer i sin kunst og var dermed i opposition
til de abstrakte ekspressionister. I slutningen af 1960'erne og begyndelsen 1970'erne deltog
han adskillige væsentlige gruppeudstillinger med minimalistisk kunst og
koncept kunst og i 1966 i udstillingen "Primary Structures"
på Jewish Museum, New York - ud over LeWitt deltog også Larry
Bell, Dan Flavin, Donald Judd, John McCracken og Robert
Morris.
I 1967 udgav han "Paragraphs on Conceptual Art", hvor
han fx skriver: Jeg vil betragte den slags kunst, som jeg er
engageret i som konceptkunst. I konceptkunsten er selve begrebet/ideen det
væsentligste. Når en kunstner anvender en
begrebsmæssig kunstform, betyder det, at alle udkast og
beslutninger er skabt på forhånd og udførelsen er ren mekanisk.
Ideen er en maskine, som fremstiller kunst. LeWitt var den første, som anvendte termen
konceptkunst.
I
1969 deltog han i udstillingen "When
Attitude Becomes Form" i Kunsthalle Bern i Schweiz.
I 1970'erne begyndte han at male store vægmalerier.
I 1977 og 1982 deltog han i Documenta 6 og 7 i Kassel i Tyskland.
I 1978 blev LeWitt's første retrospektive udstilling holdt på The
Museum of Modern Art i New York.
1980'erne blev vægmalerierne mere ekspressive. I 1989 deltog han i den 2. Istanbul Biennale. De
seneste arbejder af LeWitt indeholder bevægelse og dekoration i form af bølger
og svungne striber.
LeWitt har haft over 30 solo udstillinger og er
repræsenteret på store museer og samlinger over hele verden - herunder på Louisiana i
Humlebæk.
|
|
|
| |
|
| Poul
Gernes |
|
 |
|
Palads,
biografkomplex, København, dekoreret af Poul Gernes i
1989
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
Frank Stella.
Amerikansk kunstner |
|
|
|
|
|
Antiform/Postminimalisme
1966 |
|
Postminimalismen
var en reaktion på minimalismens geometriske og lukkede former.
Udtrykket i postminimalismen er mere organisk og levende, og der
anvendes materialer som stof, træ, gummi, filt, glas, metal,
jord og sten.
Robert Morris lavede ophængninger af filt, hvor materialet
bestemte formen, og dermed kom der tilfældighed ind i kunsten,
som blev kaldt Antiform.
Kunstnere:
Robert
Morris. Richardt Smithson. Eva Hesse.
Richard Serra. Reiner Ruthenbeck. |
|
|
| |
|
Arte
Povera 1967 |
|
Det
var den italienske kunstkritiker Germano Celant, der fandt på
betegnelsen Arte Povera (fattig/ussel kunst), der blev grundlagt i 1967 i Torino.
Betegnelsen refererer til tredimensionale installationer, der er
konstrueret af hverdagens "usle/simple" materialer fx
sække, jord, sten, kul og kviste - kunstnerne mente at kunsten
skulle være banal, antiformel,
forgængelig og antikommerciel.
Kunstnere: Luciano
Fabro. Giulio Paolini. Mario Merz.
Gilberto Zorio. Giovanni Anselmo.
Mario Ceroli. Giuseppe Penone.
Jannis Kounellis. Michelangelo Pistoletto.
Pier Paolo Calzolari. Alighiero Boetti. |
|
|
| |
|
Konceptkunst
1967/68-1978 |
|
konceptkunst
eller Concept Art/Conceptual Art/Ide Kunst, er en højst kontroversiel
kunstform, der opstod i
USA og omfatter alle kunstformer udenfor det
traditionelle maleri og skulptur, fx fotografier, diagrammer, landkort,
skitser, skrevne tekster/forslag, dokumenter, sproglige udsagn, Video Art og Performance Art
(kunstaktivitet,
præsenteret live foran et publikum, som kombinerer elementer fra billed- og
teaterkunsten, fx musik, video, teater, poesilæsning). Konceptkunsten kan nærme sig litteratur idet ideen om et
kunstværk, fx
beskrevet i ord, erstatter selve kunstværket eller nedtoner det.
I konceptkunsten er den ide eller det
begreb, der ligger bag et værk
det primære, selve værket, den fysiske udformning, det sekundære, nogle konceptkunstværker har ikke
en fysisk eksistens i normal forstand, kunstnerne stiller spørgsmålstegn ved kunsten som
begreb - konceptkunsten er fyldt med informationer/ideer, det er så op
til beskueren at afkode eller tolke kunstnerens ide/ideer.
Konceptkunstnere prøver nogle gange at
dvæle ved alvorlige politiske og sociale problemstillinger, men oftest er
de optaget af en uforståelig analyse af kunstens natur.
Konceptkunst kan spores tilbage til Marcel Duchamp, der
skabte forskelligartede revolutionære værker, hvor han stillede spørgsmål ved
de traditionelle værdier som kunstverdenen befattede sig med. Imidlertid fik
kunstformen ikke navn eller blev en anerkendt bevægelse før i
slutningen af 1960'erne, hvor den hurtigt blev udbredt, er samtidig med andre bevægelser fx Arte
Povera, Land Art og Performance Art,
som også prøvede at undgå kommercialisering ved at forsøge at skabe
ikke samleværdige objekter.
Begrebet konceptkunst blev først anvendt af Sol LeWitt
i 1967, da
han udgav "Paragraphs on Conceptual Art", hvor
han fx skrev: Jeg vil betragte den slags kunst,
som jeg er engageret i som konceptkunst. I
konceptkunsten er selve begrebet/ideen det
væsentligste. Når en kunstner anvender en
begrebsmæssig kunstform, betyder det, at alle
udkast og beslutninger er skabt på forhånd og
udførelsen er ren mekanisk. Ideen er en maskine,
som fremstiller kunst.
I 1980'erne og 1990'erne fik konceptkunsten en renæssance i
Neo-Conceptual Art.
Kunstnere: Robert Barry, "Telepathic
Piece", 1969. Douglas Huebler.
Joseph Kosuth. Lawrence Weiner. Klaus Rinke.
Vito Acconci. Bruce Naumann. Dennis Oppenheim. Hans Hacke. Keith
Sonnier.
Mel Bochner, Yoko Ono.
|
|
|
| |
|
Land
Art 1969 |
|
Land Art opstod i USA og
har forbindelse til minimalismen og conceptualismen. Land Art
kunstnerne arbejder i naturen og med naturen, med jorden og
landskabet. Der er som regel
tale om meget store og omfattende projekter som fx Michael
Heizers værk "Double Negative" (1969) i Nevada
ørkenen, som
består af 15 meter dybe udgravninger.
Kunstnere:
Robert Smithson. "Spiral
Jetty", 1970.
Richard Long, udstillede Land Art på Louisiana i 1980.
Dennis Oppenheim.
Walter de Maria. Douglas Huebler. Michael
Heizer.
|
|
|
| |
|
Superrealisme/Fotorealisme/Hyperrealisme
1970 |
|
Retningen
ses hovedsageligt i Sverige, hvor en række kunstnere skildrer hverdagen på realistisk vis og ofte med social kritik
(Ola Billgren, Ulf Wahlberg) eller iblandet surrealistiske effekter
(Roj Friberg,
Bengt Böckman).
Det
store europæiske gennembrud kom på Documenta i Kassel i
Tyskland, 1972. |
|
|
| |
|
Superrealisme/Fotorealisme/Hyperrealisme
1970 - kunstnerne |
 |
|
|
| Hendes Majestæt Dronning Margrethe II,
1998, skænket af Per Aarsleff A/S. Århus Rådhus
|
|
|
| |
| |
Thomas
Kluge (1969). Dansk autodidakt
kunstner, portrætmaler. I 1994 debuterede han
på Charlottenborgs
Forårsudstilling - det var af væsentlig betydning
for ham, at hans arbejder blev godkendt på en
censureret udstilling, da det kneb med accepten ikke
mindst på Parnasset.
Kluge har fornyet den realistiske stil til en
næsten uhyggelig realisme, en magisk realisme, og det
har givet hans billeder stor opmærksomhed, imidlertid
ikke ubetinget opmærksomhed af den positive slags.
Hans billeder er blevet kaldt romantiske, ude af trit
med tiden og i stil med renæssancen og barokkens
figurfremstillinger (Caravaggios
lys, clairobscur, hvor kontrasterne lys/mørke
anvendes til at fremhæve og sløre), han er blevet
kaldt kopi-maler, en dygtig håndværker og en moderne
Rembrandt, måske denne betegnelse også referer til
hans barrethue og lange hår (se billede af
Rembrandt).
Han har fx portrætteret en usminket Dronning
Margrethe, forhenværende hofmarskal Søren
Haslund-Christensen
og Peter Zobel.
"Pjerrot"
(2000). "Rejsen"
(2000). Billedserien "1917+83"
(fra 1999-)
.
|
|
|
|
|
|
| . |
| |
|
Ron
Mueck (1958). Australsk
billedhugger,
bor og arbejder i England. Mueck blev født i
Melbourne, hans forældre var legetøjsfabrikanter.
Før han etablerede sig som skulptør i London i
midten af 1990'erne, havde han en karriere som
professionel dukkemager og dukkefører i Australien
- han skabte figurer og specielle effekter til
børne-tv og film, fx til filmen
"Labyrint" fra 1986 af den verdensberømte
amerikanske dukkefører Jim Henson (skaberen af
Muppet-figurerne), hvor Mueck også lagde stemme til
figuren Ludo.
. |
|
|
|
|
| ... |
Mueck etablerede sit eget firma i London, hvor han
lavede rekvisitter til teatre, og til reklamer
fremstillede han animatronics (animatronics er
mekaniske dukker og figurer som fx Spinosaurus fra
"Jurassic Park III"). Mueck's rekvisitter
blev sædvanligvis designet til at blive
fotograferet fra en bestemt vinkel så opbygningen
af figuren kunne skjules, men Mueck blev mere og
mere optaget af at skabe realistiske skulpturer, der
var perfekte set fra alle vinkler - en skulptur er
en tredimensionel form skabt som et
kunstnerisk udtryk, den er fx udskåret i
træ, hugget i marmor,
støbt i bronze eller andre materialer, den kan
være konstrueret af skrot eller bestå af genstande
sat sammen til en udtryksfuld helhed, den har ikke
nogen bagside (som fx et relief), den skal kunne ses
fra alle sider og vinkler.
I begyndelsen af 1990'erne, mens han stadig var
selvstændig, fik han bestillinger på realistiske
objekter, og han gjorde sig overvejser omkring
hvilket materiale, der kunne skabe den højeste grad
af realisme. Latex var det oftest andvendte, men han
ønskede et hårdere materiale, og i en modesalon
så han en vægdekoration og forhørte sig om det
anvendte materiale, det var fiberglas - et materiale
Mueck siden har anvendt. I 1996 indgik Mueck et
samarbejde med sin svigermor, den portugisiske maler
Paula Rego, om at producere små figurer som en del
af et tableau som hun udstillede på Hayward Gallery
i London. Rego introducerede ham til Charles Saatchi, der var imponeret over Mueck's
arbejder, og
året efter deltog han i "Sensation: Works from
the Saatchi Collection", her var "Dead
Dad", 1996-97, silicone og
acrylmaling, udstillet - "Dead Dad"
forestiller liget af Mueck's far, skulpturen er
recuderet til 2/3 af normal størrelse.
Mueck's skulpturer er nøjagtige gengivelser af
menneskekroppen ned til mindste detalje men i et
ofte overdimensioneret størrelsesforhold. Hans
næsten fem meter høje bemalede glasfiberskulptur "Boy", 1999, var udstillet i
Millennium Dome, der blev bygget af den britiske
regering for at markere årtusindeskiftet, og
derefter på Biennalen i Venedig i 2001 - den kan i
dag ses på ARoS,
AARHUS KUNSTMUSEUM og er museets vartegn -
ARoS blev indviet af dronningen den 7. april 2004.
Placeringen af "Boy" på ARoS kan
kritiseres på et punkt, at den er trængt så meget
op i et hjørne, at den ikke kan betragtes
ordentligt fra alle vinkler, en skulptur at det
format kræver plads, også plads til beskueren.
. |
... |
|
|
|
| . |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Top
|
Copyright
© 2006 Kirsten Petersen |
 |
|
|
|
|
