|
Ny
Ekspressionisme
1972 |
| ... |
Det
var den østtyske maler og grafiker Georg Baselitz, der førte an i det nye
figurative maleri sammen med andre kunstnere fra DDR (1945-90).
|
... |
|
|
| ... |
Georg Baselitz
(1938)
egentlig Hans-Georg Kern, født i Deutschbaselitz i Sachsen, som
senere blev Østtyskland. Udfordrer den traditionelle måde at
betragte billeder på ved at vende sine motiver på hovedet, malingen
løber ned ad lærredet. Ligesom hos Jackson Pollock er hele kroppen i
brug ved billedfremstillingen.
I 1956 rejste Baselitz til Østberlin, hvor han studerede maleri på
"Hochschule für bildende und
angewandte Kunst", og efter at været blevet bortvist, studerede
fra 1957-1962 på "Hochschule der bildenden Künste" i
Vestberlin, og i denne periode tog han efternavnet Baselitz efter sin
fødeby. Bazelitz
søgte efter alternativer til socialrealistisk kunst, han blev
interesseret i psykisk |
|
|
syges
kunst. i 1963 havde han sin første
soloudstilling på "Galerie Werner & Katz" i Berlin, og
den blev en skandale, flere billeder blev konfiskeret for
usømmelighed. I 1965 var han i seks måneder i Villa Romana i
Firenze, det første af hans årlige besøg i Italien. I 1966 flyttede
han til Osthofen i nærheden af Worms og begyndte at lave træsnit, og
malede det første omvendte billede. I 1975 flyttede han til Derneburg
ved Hildesheim og rejste for første gang til New York og til
Brazilien til São Paulo biennalen.
I 1976
havde han en retrospektiv udstilling på "Staatsgalerie
Moderner Kunst" i München, og han fik et atelier i Firenze, som
han brugte til 1981. 1978 blev han professor ved "Staatliche
Akademie der Bildenden Künste" i Karlsruhe.
I 1980 valgtes han
til at repræsentere Tyskland på biennalen i Venedig. Gennem
1980-erne og ind i 1990-erne var hans billeder hyppigt udstillet på
"Michael Werner" Galleri i New York. I 1983 blev han
professor ved "Hochschule der Künste"
i Berlin, hvilket han opgav i 1988, men vendte tilbage i begyndelsen
af 1990-erne. I 1987 oprettede Baselitz et atelier i Imperia i Italien. Hans billeder har været vist på soloudstillinger i fx
Tyskland, Italien og USA. |
|
... |
|
|
|
... |
.
Berge,
Rob ten.
Nederlandsk (i denne inkarnation)
multikunstner - abstrakte billeder,
portrætter, computergrafik.
. |
|
|
|
|
| . |
|
|
|
| ... |
Anselm Kiefer (1945). Tysk
kunstner. I 1966 forlod han jurastudiet ved
universitetet i Freiburg for at studere på kunstakademier i
Freiburg, Karlsruhe og Düsseldorf. Han er en af Tysklands
vigtigste og mest kontroversielle nutidige kunstnere. Tyske
heroiske fortællinger og tysk historie fra nazitiden. Myter
og historiske personer. Stjernebilleder. Stenbygninger.
Skabelse og destruktion, død og opstandelse, tidløshed og
her og nu er tæt forbundet i hans store billeder.
.
.
"Red see" Museum of Modern
Art i New York
Foto: Kirsten Petersen
|
|
|
|
|
|
|
| ... |
 |
|
"Uden titel (Vinterbillede)", 1995,
Statens Museum for Kunst |
|
|
|
Per
Kirkeby
(1938). Dansk geolog og multikunstner - maleri, tegning, grafik, akvareller
(fra Grønland), monumentalskulpturer (røde murstensskulpturer),
environments, happenings, udsmykninger, arkitektur, film og
forfatterskab.
Kirkeby's naturvidenskabelige studier har haft betydning for hans maleri,
ses fx i hans brug jordfarver - han var inspireret af Pop Art, senere af
den abstrakt-ekspressionistiske malemåde, og formaterne bliver
større.Fra 1962-66 deltog han i happenings og arbejdede med maleri ved "Den
eksperimenterende Kunstskole", Eksskolen, i København, hvor han havde
Paul Gernes og Richard Winther som lærere. |
|
Kirkeby's gennembrudsværk var
"Trækvogn
13", 1963, udført sammen med Paul Gernes og Peter Louis-Jensen til
Kunstnernes Efterårsudstilling, KE, det blev vraget af censorerne. Fra 1964-67 studerede han naturvidenskab ved Københavns Universitet, i studietiden deltog han i geologiske ekspeditioner fx til
Grønland. I 1960'erne var han tilknyttet Fluxus-bevægelsen. Kirkeby deltog i 1966 i en happening i København, hvor Joseph Beuys var
en af deltagerne. I 1967 arrangerede han, sammen med Nam June Paik
(videokunstens fader), happenings
i New York. I 1968 modtog han Akademirådets guldmedalje for yngre danske
malere og billedhuggere. I 1970 skabte han "Nomadelandskab" på
Louisiana i Humlebæk, rum fyldt med fx sten, grene, sand, telte. I 1976
og 1993 repræsenterede Kirkeby Danmark ved Biennalen i Venedig (i 1976
sammen med Bjørn
Nørgaard). Kirkeby blev knyttet til den
nyekspressionistiske bevægelse i 1978 via det tyske Galleri
"Michael Werner" i Köln. I kunstnerkredsen omkring galleriet
var fx også Georg Baselitz, A.R. Penck og Jörg Immendorf. Udstillingen i
Galleri "Michael Werner" betød begyndelsen på en international
karriere for Kirkeby. Hans internationale berømmelse viser sig også ved,
at han i Frankrig har fået sin kunst på frimærker. Kirkeby var gæsteprofessor
ved Kunstakademiet i Karlsruhe 1978-82. Fra 1982 har han været Medlem af
Det danske Akademi. I 1982 og 1992 udstillede han på den prestigefyldte
"Documenta" i Kassel. I 1987 modtog han Thorvaldsen-medaljen.
Fra 1989-2000 var Kirkeby gæsteprofessor ved Kunsthøjskolen i Frankfurt.
I 1996 modtog han Henrich Steffens-prisen og i 2001 blev han af dronningen dekoreret med
medaljen Ingenio et arti, en medalje for videnskab og kunst indstiftet af
kong Christian d. 8.
"Vinterbilleder", dokumentarfilm af Jesper
Jargil, viser processen i et Kirkeby-maleri fra
begyndelse til slut.
.
. |
*Fire danske kunstnere har skabt små kunstværker
på frimærker: Per Kirkeby, "Dansk
Efterår",
Mogens
Andersen "Alfa", Ejler
Bille "Billedtegn" og Carl-Henning
Pedersen "Himmelhest".
Gravør Arne Kühlmann
( Per Kirkeby). Typografi: Austin Grandjean.
|
|
|
 |
 |
|
Frimærke
i serien "Frimærkekunst", udgivet d.
15. oktober 1998.* |
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
| ... |
| Zacharias Heinesen (1936).
Færøsk kunstner. Uddannet
på malerskole i Island. Akademiet i København fra 1959-62.
Malerier, altertavler, bogillustrationer, pladeomslag. På de
færøske pengesedler findes motiver gengivet efter Heinesens
akvareller. |
|
|
|
|
|
|
|
Postmodernisme
1974 |
| ... |
Postmodernismens rødder går tilbage til 1960-erne, hvor ideerne blev
formuleret af den amerikanske arkitekt og teoretiker Robert Venturi
(1925), der gjorde op med videreførelsen af den funktionalistiske
arkitektur, der var blevet en menneskefjendsk arkitektur, og han ønskede
en menneskevenlig arkitektur, som afspejlede det moderne liv og rigdom,
og der skulle anvendes kendte historiske elementer i bygningerne. I den
postmodernistiske arkitektur kan fx ses en funktionalistisk bygning
tilføjet detaljer (fx søjler), der refererer til ældre stilarter.
Postmodernisme er et af de vigtigste begreber, som blev anvendt til at
beskrive verden i slutningen af 1900-tallet, og er en samlende
betegnelse for de stilretninger, som opstod af resterne af den
modernistiske kunst og arkitektur.
Ny Ekspressionisme og Det postmoderne maleri kom til at dominere
billedudtrykkene i 1980-erne.
|
|
... |
|
|
| ... |
Johan Otto von Sprechelsen (1929-87).
Dansk arkitekt. Fra 1978 professor ved Akademiet. Arbejdede for Unesco i
Tyrkiet. Gæsteprofessor i Ohio i USA. Vandt, sammen med professor
Erik Reitzel, den internationale arkitektkonkurrence for La
Defénse, som præsident Francois Mitterand udskrev i 1983, da han ønskede at skabe sammenhæng mellem Paris og
forstaden La Defénse, der er et byområde, der blev planlagt af
Pompidou, og navnet relaterer til krigen 1870-71, da franskmændene
gav preusserne modstand her.
"Menneskehedens triumfbue" eller "Arche de la Défense" stod
færdig i 1989 og rummer mødelokaler, kontorer og
udstillingslokaler. Triumfbuen er 106 m høj og har 36
etager. Med
den nye triumfbue blev |
|
 |
|
Arc de Triumphe
du Carrousel |
|
|
 |
|
Triumfbuen
på Champs-Elysées, i baggrunden Sprechelsens
triumfbue
|
|
|
 |
|
Menneskehedens
Triumfbue (Arc de Triomphe de l'Humanite), 1989,
la Defénse, Paris
. |
|
|
|
der skabt en forbindelse mellem den gamle
triumfbue "Arc de Triumphe du Carrousel" og "Arc de Triumphe" der
ligger på Champs-Elysees og som ses gengivet på
frimærket.
Sprechelsen har tegnet St. Nikolaj kirke i Hvidovre, St. Nikolaj
kirke i Esbjerg, Stavnsholtkirken og Vangede Kirke.
. |
|
|
|
|
|
|
La
Défense, 1988.
Klik for forstørrelse |
|
|
|
|
|
|
|
|
Light
and Space Art 1975
|
|
|
|
|
New
Image Painting 1978 |
| ... |
En
udstilling i 1978 på Whitney Museum i New York havde
titlen "New Image Painting", og gav retningen navn.
Julian Schnabel og David Salle var de første, der fik et
gennembrud med et figurativt postmodernistisk maleri.
Kunstnere:
Julian Schnabel. David Salle.
Erich Fischl. Elizabeth Murray.
George Condo. Jennifer Bartlett.
Susan Rothenberg. Robert Moskowitz.
Joe Zucker. Pat Steir.
Terry Winters. Neil Jenney. |
... |
|
|
|
Italiens
Transavantgarde 1979 |
| ... |
Det
var den italienske kunstkritiker Aschille Bonito Oliva, det opfandt
begrebet Den italienske Transavantgarde til en gruppe malere, der ikke
passede ind i den traditionelle forståelse af avantgarde. Kunstnerne
ironiserede og kommenterede kendte kunstværker af fx Chagall og
værker fra renæssancen og futurismen.
1980 udstillede kunstnerne på biennalen i Venedig, og det
internationale gennembrud fik de på
udstillingerne "A New Spirit in Painting" i London i 1981 og
i Tyskland i 1982 på "documenta 7" og "Zeitgeist".
|
... |
|
|
| ... |
.
.
. |
Mimmo Paladino
(1948). Italiensk multikunstner. Født i Paduli nær ved
Benevento. Fra
1964-68 studerede han ved kunstskolen i Benevento "Liceo
Artistico di Benevento". I 1970-erne udviklede han det figurative
billedsprog, som senere sås i hans arbejder. I 1975 havde han sine
første solo-udstillinger på gallerierne D’Arte Duemila i Bologna
og Nuovi Strumenti i Brescia. Det følgende år flyttede han til
Milano, hvor han hovedsageligt fremstillede monokrome billeder. I 1980
blev han sat i forbindelse med den Italienske Transavantgarde. Han
blev verdenskendt på sine arbejder, der var udstillet på Biennalen i
Venedig i 1980 og på Documenta i Kassel i 1982. Under et længere
ophold i Brasilien undersøgte han
syntesen af katolicisme og afrikansk kultur. Han var også inspireret
af den klassiske mytologi, det gamle Egypten og moderne kunst. Hans
arbejder er karakteriseret ved menneskefremstillinger og organiske og
arkaiske geometriske figurer. Han har udstillet på utallige
museer og gallerier over hele verden.
|
|
|
|
... |
|
|
|
Graffiti
1980 |
| ... |
Grafitti-kunstnere
fra East Village i New York blev lynhurtige berømte, da de fik
mulighed for at udstille på kendte amerikanske gallerier og fik
mediernes og kritikernes bevågenhed.
Kunstnere:
Kenny Scharf. Jean-Michel Basquiat.
Keith Harring. |
|
|
 |
|
|
|
Die Neue
Wilden
1982 |
| ... |
Die Neue Wilden betegner
tyske nyekspressionistiske malere. De fik deres gennembrud i
1982 på udstillingen "Zeitgeist" i Berlin og på
"documenta 7" i Kassel.
De nye vilde kan deles op i tre grupper af kunstnere, Berlin-,
Köln- og Hamburg-kunstnerne:
.
|
... |
|
|
B
E R L I N
|
| ... |
Salomé
(Wolfgang Ludwig Cihlarz), (1954). Tysk
kunstner, født i Karlsruhe. Han er uddannet som bygningskonstruktør. I
1973 flyttede han til Berlin, hvor han fx engagerede sig i
homoseksuelles rettigheder i "Rosa Winkel" (den lyserøde
trekant, som homoseksuelle i koncentrationslejrene skulle bære, trekanten
er blevet et internationalt symbol for homoseksuelles rettigheder og Gay
pride parade).
Han tog navnet Salomé*, han stod model for kunstnere, hvilket
inspirerede ham til selv at begynde at tegne - sig selv, hans
selvfremstillinger gav ham adgang til kunstakademiet i Berlin (Hochschule
der Künste), hvor han studerede fra 1974-1980 under Ulrich
Knipsel, senere blev han Meisterschüler
hos neoekspressionisten
Karl Horst Hödicke -
en Meisterschüler
arbejder med sit afgangsprojekt, et
undervisningsforløb
af et års varighed, hvor der arbejdes med et selvvalgt projekt under
vejledning af en ekspert inden for den valgte disciplin. I 1977
grundlagde han sammen med Helmut Middendorf, Rainer Fetting og Bernd
Zimmer selvhjælpsgalleriet am Moritzplatz i bydelen Kreuzberg
i Berlin, hvor der blev skabt en ny bykultur, medlemmerne af galleriet blev kaldt "De unge vilde" ("Die
Jungen
Wilden" deres stil for Neoexpressionismus). Salomé begyndte nu på selvmanifestationer og performances.
|
|
 |
|
Salomé/Castelli:
"Tiere".
Udstilling af haute couture skabt af Erik
Mortensen,
(Huset Pierre Balmain),
august
1989, Nordjyllands Kunstmuseum
. |
|
|
| ... |
I
et gestikulerende
ekspressivt maleri viser han eksistentielle
og moralske konflikter fx eksotiske outsidere og
randeksistenser, han tematiserer erotisk voyeurisme, han fremstiller sin
homoseksualitet, sig selv og sin ven, hans narcissisme
og ekshibitionisme er ikke provokation
for provokationens egen skyld, den
handler om forståelse af mennesker, han udlever i sin kunst, den frihed,
han ikke har i samfundet. .
I 1980 fik han sit gennembrud med udstillingen "Heftige Malerei" i udstillingsbygnigen Haus am Waldsee i Berlin. I 1982 blev Salomé inviteret til at deltage i "documenta 7" i
Kassel af kunsthistorikeren Rudi Fuchs, der var udnævnt til kunstnerisk
leder af documenta dette år - documenta-udstillingen er afholdt hvert 7.
år siden 1955.
I perioden 1983-99 pendlede Salomé mellem New York og
Berlin, fra 1999 har han boet og arbejdet i Berlin.
Salomé har udført billeder i stil med Monet fx "Wasserstück
- Seerosen".
Navnet "Die Neue Wilden" fik kunstnerne i forbindelse med
udstillingen "Les Nouveaux Fauves - Die Neuen Wilden",
1980, der blev vist i Aachen.
.
*Navnet
Salomé, Matthæusevangeliet, 14:6-12
"Men da Herodes fejrede fødselsdag, dansede Herodias' datter [Salome] for
selskabet og betog Herodes, så han svor på at ville give hende, lige
meget hvad hun bad ham om. Tilskyndet af sin mor siger hun: "Giv mig
Johannes Døbers hoved på et fad!" Kongen blev ked af det, men på
grund af sin ed og sine gæster befalede han, at hun skulle have det, og
han sendte bud og lod Johannes halshugge i fængslet. Og hans hoved blev
bragt på et fad og givet til pigen, og hun bragte det til sin mor. Men
hans disciple kom og hentede liget og begravede ham, og de gik hen og
fortalte Jesus det."
. |
|
... |
|
| Salomé,
udvalgte udstillinger: |
| 1977 |
Malerier,
fotografier, objekter, performance, Galerie am Moritzplatz, Berlin-Kreuzberg. |
| 1978 |
Forår,
Galerie am Moritzplatz, Berlin-Kreuzberg. |
| 1980 |
Heftige
Malerei (Vildt maleri),
Haus am Waldsee (udstillingsbygning), Berlin. |
| 1981 |
Drømme,
fantasier, længsler, Galerie am Moritzplatz, Berlin-Kreuzberg.
Anina Nosei Gallery, New York.
Vestlig kunst - Moderne kunst fra 1939, Messehallen Köln.
Figur, form og udtryk, Albright Knox Museum, Buffalo. |
| 1982 |
Galerie
Bruno Bischofberger, Zürich.
documenta 7, Kassel.
Svømmer, RAAB Galerie Berlin.
Zeitgeist, Gropius-Bau, Berlin.
Bienalen i Venedig.
CAPC Museet for samtidskunst, Bordeaux.
Ny figuration, Frederic S. Wright Art Gallery, University of
California. |
| 1984 |
Galerie
Thomas, München.
Artistic Collaboration, Hirschorn Museum, Washington.
Götterdämmerung (Gudernes Skumring), RAAB Galerie Berlin.
International nutidskunst, maleri og skulptur, Museum of Modern Art,
New York.
Den genopdagede metropol, Palais des Beaux Arts, Bruxelles. |
| 1985 |
Det
Europæiske Isbjerg, Art
Gallery of Ontario, Canada.
International Biennale i São Paulo. |
| 1986 |
Billeder
af Shakespeare, Grundkreditbank Berlin.
Tysk kunst 1945-1985, Taipei Fine Arts Museum, Taipei, Den Kinesiske
Republik (Taiwan). |
| 1987 |
Rena
Bransten Gallery, San Francisco.
BerlinArt 1961-1987. Museum of
Modern Art, New York. |
| 1988 |
Aids
- maleri om liv og død, Künstlerbahnhof
Westend, Berlin.
Mennesket i nutidig tysk kunst, Guggenheim Museum,
New York. |
| 1989 |
Kunst
i Berlin fra 1900 til i dag, Lissabon.
Kvinder i Tyskland, RAAB Galerie Berlin. |
| 2000 |
Retrospektiv
udstilling,
RAAB Galerie Berlin. |
| 2001 |
Nye
malerier, RAAB
Galerie, Berlin. |
| 2006 |
"Gladiatoren und Maße",
Galerie Deschler, Berlin. |
| . |
|
|
|
af
Thomas Krens, Michael Govan
og Joseph Thompson , Prestel
München, 1989 |
|
|
|
|
|
| |
.
Berlin-malerne
er inspireret af de tyske ekspressionister fra
begyndelsen af 1900-tallet.
De fire Berlin-malere, "Die Moritz Boys":
Salomé
(ovenfor).
Rainer
Fetting -
Kraftig
kropsfiksering.
Gestikulering. Inspireret af
den tidlige ekspressionisme. "Ricky".
"Van Gogh und Maur", "Jægerne",
"den skaldede Salomé". Maler sig selv.
Helmut
Middendorf
-
Rockkulturen, byen, stammeromantik (á la Gauguin).
"Ghosttrain", "Electric night".
Bernd
Zimmer (1959)
- Født i
Ludwigsburg. Uddannet
på Kunstakademiet i Stuttgart.
Øvrige:
Luciano
Castelli. Elvira Bach
-
Banal gestikulering (á la Kirchner).
Ina
Barfuss. Martin Kippenberger.
.
|
| |
K
Ö L N
|
|
Köln-malerne
havde hentet inspiration fra de italienske
transavantgarde-kunstnere.
"Mühlheimer Freiheit - Köln":
Hans Peter Adamski
Peter Bömmels
Walter Dahn
- Bogstavelighedsmaleri
("Tilhører", "Rygerben",
"Kæderyger". Fællesbillede med Dokoupil.
Georg Jiri
Dokoupil
- (tjekke bosat i
Tyskland) -
Nomadisk position, skifter position hele tiden. "Gud
vis mig dine æg", "Fostervand",
"Læseren" (svarende til Picassos sidste stil).
Gerard
Kever
- Pikant
seksualitet. Kristus.
Gerhard
Naschberger
.
.
|
|
H
A M B U R G
|
|
Hamburg-malerne
var i deres realisme tæt på Berlin-malerne, men hvad angår
ironi og satire lægger de sig op ad Köln-malerne.
Werner
Büttner -
Sort humor. "Ins Kino Onanieren",
"Badende russer 2".
Albert Oehlen
Markus Oehlen
.
.
|
|
|
|
|
D E D A N S K E N Y E K S P R E
S S I O N I S T I S K E / V
I L D E M A L E R E
|
| ... |
Maj
1982 sås den første danske manifestation af det nye
maleri i udstillingen "Kniven på hovedet".
Kehnet
Nielsen
(1947)
- maler
og grafiker.
"Kniven
på hovedet", "TV dans",
"Stilleben", "Transistor",
"Tidens slager er sjælenes melodi",
"Filosof møder det irreversible",
"Erindringsspor I og II", "Hammertræ",
"Tidsakse", "Adskilte sensationer".
Peter
Bonde
(1958)
-maler og grafiker. Uddannet ved Akademiet 1976-82,
professor samme sted fra 1996. "Tegnstrøm", "Olfertfischersgade
5 nr. 2", "Sprogets labyrinter",
"Sammenfiltrede tegn".
Dorte
Dahlin
(1955)
-maler og grafiker. Uddannet på Akademiet 1978-84.
Schnelleben. Det lille rum. Det erotiske. "Ostebillede", "Stormfulde
højder", "En øjeblikkelig spegepølse",
"Hende damen der", "Kamel og ufo",
"En hvis hoved eksploderer", "Bøddel og
offer", "Schnelleben", "Schnelleben I
(Dahlin og Sten-Knudsen). "Poserede for Tatlin".
Erik
Frandsen
(1957) - dansk
maler og grafiker. Medstifter af Værkstedet Værst fra 1981
sammen med Christian Lemmerz, og senere kom Lars Nørgård
til. "Japansk badstue", Finsk
badstue".
Anette
Abrahamsen
(1954) - født
i Norrköping. Maler og grafiker. Uddannet på Akademiet
1978-83. Tegneserieagtige billeder. Erotik. Forførelsen spiller en stor
rolle.
"Surfing Bird", "Quite-Ox",
"Vinden blæser og jeg har dræbt tre ulve I og
II", "Runner up", "Art of Seduction
I-III", "Salome", "Woman with snake",
"El cuento sobre el y el significativo.
Berit
Jensen
(1956) -
dansk maler og grafiker. Uddannet ved Akademiet 1978-83."H.C. Ørstedsparken - en rød
beskidt klud". "Succubus 2", "I den fri stil som Picassos Guernica", "Reparation af en cirkel med en spiral",
"Accept/Woher hast du deine Bilder", "Vogn
og boomerang", "Energi som forføres i
lyset", "Hvorfor er jeg så transfattig".
Annemette
Larsen
(1957) - "Medaille
Mutterkopf Fascination Herrenkopf",
"Galgen/medaljen".
Peter
Carlsen
-
"Maler", "Maler og
model", "Klokken er mange, bøgerne brænder,
bomberne tikker" (sammen med Claus Carstensen). "Maleren
med den erigerede pensel"
Kristian C. Larsen
(1958) - "Med bøjet ryg
i stolen og kigger op mod solen", indfører skumplast
som skulpturelle elementer. "Min ven John",
"Lars Ravn går på med krum hals",
"Slangen i sit es (sammen med Lars Ravn).
Inge Ellegaard
(1953) - dansk maler og
grafiker.
Uddannet på Skolen for Brugskunst i København 1972-76 og
Akademiet 1976-82.
"Storbyens jungle nr.
2". Sofistikeret kvindefremstilling. "Frokost i
det grønne", parafrase over Monet.
"Udskænkning af mælk og spejlvendt".
"King and Queen surrounded by swift nudes",
"Hvide nætter", Juno med lange fingre".
Søren Jensen
(1957) -
dansk billedhugger og fotograf. Uddannet ved
Akademiet 1978-86. Rektor ved Det Fynske Kunstakademi fra 1999
Christian
Lemmerz
(1959). Se Århus
Fotos.
Elisabeth
Toubro.
Se Århus
Fotos.
og ...
.
|
... |
|
|
Nina
Sten-Knudsen
(1957).
Dansk maler
og grafiker. Uddannet på Akademiet 1977-82. |
|
|
 |
|
| .
|
|
Claus
Carstensen
(1957). Dansk maler, grafiker og forfatter. Uddannet på Akademiet 1977-83
og professor samme sted 1993-2002. "Le plaisir du
texte nr. 1 og 2", "Kong Paul og palisadefortet", "Incident in
Cairo", "Girl with violet eyes",
"Tank", "Splintstorm",
"Malstrøm/tegnstrøm", "Den talende krop
eller tegnenes fødsel 5 og 6" "Sun with violet
eyes". |
|
|
|
| .
|
|
Nørgård,
Lars
(1956).
Dansk maler og grafiker. Café Nørgård,
Statens Museum for Kunst, er navngivet
efter og indrettet af Nørgård og
udsmykket med hans kunst og design - duge,
menukort, tehætter (som kan købes) etc. |
|
|
|
| .
|
|
Lars
Ravn
(Hansen)
(1959).
Dansk autodidakt maler, grafiker, keramiker og billedhugger. Født
i Ålborg. I 1980 blev der afholdt en udstilling af den danske
maler og billedhugger Peter Louis-Jensen på Vejle Kunstmuseum,
Ravn var Louis-Jensens assistent, og mødet var af afgørende
betydning for Ravn. Senere samme år studerede han kunst på
Holbæk Kunsthøjskole. Ravn var i begyndelsen af 1980'erne en af
de Unge Vilde. I 1980'erne udviklede han et unikt billedsprog -
figurative billeder med lyse farver, symboler, ornamenter og
humor, han yndlingsemne var erotiske billeder.
I 1990 skabte han årets Tivoli Plakat og i 1996 plakaten til
Copenhagen Jazz Festival. Siden 1990'erne har Ravn modtaget
adskillige dekorationsopgaver. Ravn er medlem af
"Akademiet
For De Skønne Kunstner".
"Beirut", "Fuglekvidder",
"Lys", "Røven over vandskorpen",
Spanking", Pølseskæreske", "Cream",
"Temperaturmåler" (sammen med Berit Jensen),
"Tre snapfotos", "En finger i næsen og en
strik om halsen", "Iagttagende spejder",
"Mellem muren".
. |
|
 |
|
"Sanser,
Kroppen, Landskab",
2004 |
|
|
|
|
|
| |
| .. |
Kurt Trampedach (1943). Dansk maler og
tegner. Portrætter, hyperrealistiske
skulpturer.
1964 uddannet som maler (håndværker). 1963-69
uddannelse på Akademiet, undervist af Dan Sterup-Hansen og Søren Hjort Nielsen. Debuterede på
KE i 1964. I 1969 fik han Statens Kunstfonds 3-årige
arbejdslegat og Dronning Ingrids Romerske Legat. Fra
1969-1994 var han Medlem af Decembristerne. I 1980
malede han sit første portræt af DSB's
generaldirektør Poul Hjelt. I perioden 1983-90 var
han bosat i New York. I 1983 får han Eckersberg
Medaljen. 1997 maler han et dobbeltportræt af
Prins
Joachim og Prinsesse Alexandra, der var hans fødebys
Hillerøds bryllupsgave til parret, portrættet
hænger på Frederiksborgmuseet.
I
1979 købte han et hus i Sare i det franske Baskerland
(hans atelier der er nedbrændt to gange) og fra 1993
bor han permanent i Frankrig.
I tv-portrættet fra
1995 "Manden på bjerget" fortalte
Trampedach om sit liv i Frankrig og sine
maniodepressive dispositioner, en arv fra faderen, og
om mangel på tryghed i barndommen, og om den tryghed
han fandt i den isolerede livsstil og arbejdet med
sine billeder i sit franske hjem i bjergene.
Trampedachs billeder er blevet
beskrevet som terapi-billeder
med |
|
 |
|
"Pegasus",
2000. Dansk frimærkekunst |
|
|
|
|
|
| .. |
økonomisk
succes, men modsat gængse
billedudtryk skabt af en psykisk syg
persons arbejde med sit sinds dybder
og mørke sider, har Trampedachs
billeder aldrig de primitive eller de
klicheagtige udtryk som ofte ses i
terapi-billeder eller meget private/personlige
billeder, som er skabt af en trang til
at billedliggøre en indre
tilstand.Rene terapibilleder har deres
fulde berettigelse som terapi, men er
kun interessante for den, der har
skabt dem eller en snæver kreds.
Trampedach's foruroligende, voldsomme,
mørke, dramatiske, dæmoniske,
surrelle, hyperrealistiske billeder er
vedkommende i deres originalitet
og hvis
de har været terapi for kunstneren
bliver de aldrig anmasende
terapeutiske udtryk for beskueren, og
det er forskellen på terapi og kunst.
. |
.. |
|
|
|
|
|
|
|
| ... |
De nye malere har været
gode til at markedsføre sig selv. De har sat sig i offentlighedens søgelys
på en radikal og direkte måde ved fælles- og enkeltudstillinger,
publikationer og interviews.
Det ny maleri har ikke noget manifest, og der er ingen internationale
tendenser i billedproduktionen, men der er tale om en national
orienteret produktion. Kunstnernes egne kommentarer til billederne
skaber mere usikkerhed end afklaring omkring eventuelle hensigter med
billedfremstillingen:
Kever: "Det dummeste spørgsmål man kan stille til vores
billeder er, hvad de skal betyde". "Indhold i traditionel
forstand findes egentlig slet ikke for os".
Walter Dahn: "Bagved ligger ingen rationel forstand,
heller ingen vilje til at oplyse andre om verden, ingen
didaktik".
H.P. Adamski:
"Vores arbejde kan ikke
defineres klart, ikke indordnes".
Naschberger:
"Vores billeder er ingen
forlængelse af kunsthistorien. Det er intet nyt
maleri".
Alting kan betyde alting, der er lagt op til
flertydighed.
I begyndelsen af 1980-erne var nogle af hovedcentrene
stabiliseret omkring denne nymaleriske bevægelse: New
York, Berlin, Köln og Milano, fælles herfor er, at der
tilstræbes en grim æstetik, en visuel provokation.
Det ny maleri er billedproduktion mere end maleri, hvorfor kulturanalyse er vigtig (Jean
Baudrillard, Mario Perniola, J.F. Loytard).
Det er i det postmoderne samfund vanskeligere at
tillægge noget en sikker og fast mening, der tages ikke
stilling, der er mangel på arrangement, men en
selvcentrering, en narcissistisk kultur.
To til tre kunstnere kan arbejde indenfor en speciel
problematik. Der lægges afstand til tidligere
kunstnerpersonligheder, kunstneren har ikke nogen egen
stil, maler helt forskelligt hver gang, det ny maleri
kan ikke sættes på nogen formel.
Imidlertid kan nogle stikord anvendes om
stilen:
Store lærreder. Kraftige brede vilde penselstrøg.
Stærke farver. Det figurative. Anonymitet. Kraftige
konturer. Lange billedtitler. Små fortællinger i små
utopiske rum. O-punkts-æstetik, bevæger sig ikke
rigtig nogen steder hen. Nomadisk position (at skifte
stil). Unaturlig. Seksualitet. Kropsfiksering.
Udveksling (fx tale, seksualitet). Ekshibitionisme.
Gestikulering. Sort humor. Bogstavelighed. Associationer.
Automatisme/spontanitet. Ikke-politisk, ikke kamplyst.
|
... |
|
|
|
Lise Malinovsky |
| ... |
.
Lise Malinovsky (1957).
Dansk maler og grafiker. Født i København.
I 1974 kom Malinovsky i lære som væver, og fra 1976-79
studerede hun ved Skolen for Brugskunst - hendes
barndomsdrøm var at blive væver, men hendes
temperament var til en friere form for kunstnerisk
udfoldelse, derfor søgte hun ind på Det kongelige
Danske Kunstakademi, hvor hun studerede fra 1979-85
under Stig Brøgger og Robert
Jacobsen.
Malinovsky har sit eget ekspressionistiske billedsprog.
På lærreder i kæmpeformater anvendes kraftige
penselstrøg og stærke farver - motivvalgene i hendes
billeder er fx eksotiske dyr, tyrefægtere og blomster
og menneskefiguren fx en billedserie af hovedløse
kvindefigurer, portrætter fx et farvelitografi af H.C.
Andersen samt mere abstrakte kompositioner.
I 2001 blev årets Tivoli-plakat skabt af Malinovsky,
motivet er den gamle dyrekarrusel.
Hun har udstillet i store dele af verden og modtaget
adskillige legater fx Statens Kunstfonds arbejdslegat og
Jens Søndergaard og Hustrus Mindelegat.
. |
|
.
|
|
|
|
|
... |
|
|
|
Ny
figuration
1990 |
| ... |
Malerne
er inspireret af forskellige stilarter fx Pop Art eller surrealisme. I
England er en gruppe malere, der er knyttet til "Saatchi Gallery"
i London inspireret af Lucian Freud fra School of London-bevægelsen.
Nogle af malerne er inspireret af den amerikanske maler Milton Avery.
|
... |
|
|
| ... |
Jeff
Koons (1955). Amerikansk
kunstner, født i York Pennsylvania. Mest kendt for
sin store porcelænsfigur af "Michael Jackson and Bubbles" (1988) hvor Jackson ses med sin
chimpanse, og for sit ægteskab med den italienske
pornostjerne Ilona/Cicciolina, og de erotiske billeder
at hende og ham selv i stort format.
Hans porcelænsfigurer er blevet kaldt kitsch og hans
billeder pornografi.
Koons arbejder i store formater, anvender computer-
grafik, billeder sat sammen i et foto-/tegneprogram forstørres op på hans værksted
af hans medarbejdere.
"Jeg vil have det sjovt og nyde det" siger Koons
til sig selv hver dag, det holder frygten på afstand.
"Det mest vellykkede kunstværk er et, der er
kamæleonagtigt".
Koons er inspireret af
supermarkedets varer, han holder af småkager med
chokoladestykker, der minder ham lidt om afføring.
Interesseret i morgenmadsprodukter, hans primale
interesse, mælk, modermælk.
|
|
|
Nogle
eksempler på kunstneriske udtryk hos Koons er
basketbolde i vand i montre. Støvsugere i montre. Ludvig den 14.-skulptur. "Ballonfigurer" der er
som den Den Trojanske hest, man ved ikke, hvad den
indeholder. "Kvinde i badekar". Kaniner i
"sølv", der minder ham om Venus fra
Willendorf.
"Pop rack", maleri med forskellige slags
popkorn,
der også minder ham om Venus fra Willendorf. "Vinterbjørne", der kan minde lidt om
havenisser.
"Banality" en serie, dyr med guldtryne og guldnæb
fx en gris og en fugl. Porcelænsfigurer i sentimental
realisme. Collageagtige billeder i store formater og
ikke-realistiske sammensætninger. I billedet "Pam" ville han lave en nutidig Mona Lisa, smilet
er kavalergangen.
Et at Koons store erotiske billeder kan ses på ARoS Aarhus
Kunstmuseum, der tidligere har haft
udstillinger med Koons.
Øvrige Kunstnere: Brian Calvin.
Kurt Kauper. Franz Ackermann.
Cecilia Edefalk. Gary Hume.
Haluk Akakce. Kai Althoff.
Michael Raedecker. Luc Tuymans.
Laura Owens. Glenn Brown.
Kevin Appel. John Currin.
Marcel Dzama. Marlene Dumas.
Thomas Scheibitz. Fred Tomaselli.
Neo Rauch. |
|
... |
|
|
|
Performance Art/Body
Art 1990 |
| ... |
I
1960-erne sås grænseoverskridende handlinger inden for Body Art,
hvor man talte om den lidende kunstner, der brugte kroppen som redskab, påførte sig
smerte. I 1990-erne ses en fornyet interesse
for kroppen i kunsten, men med en mere humoristisk tilgang til
kunstneres aktion. Der gøres brug af videodokumentation, der er både
live og dokumenteret Performance Art.
Kunstnere: Marina
Abramovic. Carolee Schneeman. Matthew Barney.
Ulrike Rosenbach. Chris Burden.
Valie Export. Rebecca Horn. Gina Pane. |
... |
|
|
|
Gino De
Dominicis |
| ... |
Gino
De Dominicis (1947-1998).
Italiensk kunstner. Besat af udødelighed og
usynlighed.
Hans karriere er en at de mest gådefulde i sidste del af
1900-tallet. Siden sin første udstilling i midten af
1960-erne har han forsøgt at skille sig ud fra konceptkunst
og Arte Povera og andre samtidige kunstbevægelser. Hans lille
men bemærkelsesværdige samling af arbejder inkluderer
forskellige installationer og et stort antal af tegninger og
malerier. Der er ikke blevet udgivet kataloger om hans kunst
med undtagelse af en publikation han lavede med "Galleria
L’Attico" i Rom til hans første soloudstilling i 1969. En
anden udgave blev senere lavet i 1998 af "Mazzoli
gallery" i Modena med små næsten usynlige reproduktioner.
Død og udødelighed. Han annoncerede sin egen
"død" i november 1969 i form af en minde-plakat,
dette blev fulgt op af en serie af takkekort sendt til hans
venner, hvor han ønskede dem udødelighed. Ville
virkeliggøre det umulige. Hvert værk forsøger af udfordre
gældende naturlove, som legemets udødelighed, flyve,
forårsage en persons forsvinden under en forelæsning,
overrække usynlige gaver, lave kvadrater i stedet for cirkler
ved at kaste en sten i vandet gentagne gange med det
formål.
"The Second Solution of Immortality (The Universe is
Immoble)" (1972). |
|
 |
|
"Untitled"
(1981-82), Museum of Modern Art i New York.
Foto: Kirsten Petersen |
|
|
|
... |
|
|
|
Sys Hindsbo |
| ... |
Sys (Nina
Bodil) Hindsbo (1944).
Dansk tegner, maler og grafiker. Født på Frederiksberg i København, som
barn og ung var hendes fritidsinteresse at tegne og modellere. Fra 1962-65
studerede Hindsbo ved Kunstakademiets billedhuggerskole under Gottfred
Eickhoff, i studietiden besluttede hun sig for at blive grafiker, og fra 1965-69 studerede hun ved Grafisk Skole
under Holger Jens Sophus Jensen. Fritiden i studietiden tilbragtes i "Det hemmelige Akademi",
hvor hun mødte fx Svend Viig Hansen, Hjorth-Nielsen, Dan
Sterup og Palle Nielsen.
Karakteristika for Hindsbo's kunst: Mennesket gengivet i skitseagtige
tegninger i en ofte klassicerende stil, hvor mænd fremstilles
helteagtige, menneskets proportioner og bevægelser interesserer
kunstneren, vægten er lagt på den fysiske fremtoning, kontakten
mellem personerne ofte distræt og fysisk, personerne anonyme. Hindsbo
arbejder primært i gråtoner og få ofte sarte farver. Den samme
figur går igen i flere billeder, og således skabes en kontinuitet.
Billedelementerne er genkendelige, historierne der fortælles, eller
scenerne der vises, er ikke fortællinger skåret ud i pap. Der er en
"fjernhed" i Hindsbo's billeder, de kan til tider forekomme
værende i grænselandet mellem det triste og depressive, men aldrig
lukket om sig selv og beskueren uvedkommende, tværtimod.
Hindsbo er medlem af Trykkerbanden, Kammeraterne, Decembristerne, Kunstnersammenslutningen
Jylland - af Akademirådet fra 1984 og bestyrelsen for Thorvaldsens Museum. |
|
|
|
... |
|
|
|
Den Sorte
Diamant |
 |
|
Den
Sorte Diamant 1996 - tilbygning til Det
Kgl. Bibliotek i
København ud mod havnefronten. Arkitektfirmaet Schmidt, Hammer og
Lassen vandt konkurrencen om udvidelsen af Biblioteket. Bygningen er
beklædt med glas og sort marmor fra Zimbabwa. Rummer ud over bibliotek
konferencerum og udstillingsfaciliteter.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Top
|
Copyright
© 2006 Kirsten Petersen |
 |
|
|
|
|
|
