| ... |
Kubismen
opstod i Frankrig omkring 1907 med Picasso's
og
Braque's
bestræbelser på at nå frem til en
ren billedkunst, der ikke
skulle give en naturalistisk illusion, men kun virke
inden for kunstværkets rammer. Picassos
"Kvinderne fra Avignon"
indvarsler
kubismen.
Kubismens første fase var stærkt påvirket
af Cézanne badebilleder fx "The Large Bathers" (1898-1905)
på Philadelphia Museum of Art. Cézanne havde fremsat teorier om et maleris geometriske
grundelementer og om fladen og perspektivet, men også stiliseringen i
afrikanske skulpturer har betydet
meget for den bevidste primitivitet, der præger nogle af kubismens værker.
Kubisterne var optaget af en forenkling ved hjælp af de geometriske
former, som tingene er opbygget af terninger,
cylindre, kegler,
kugler, og de
bevarede realiteten ved på det flade todimensionale lærred at skabe
et tredimensionelt billede, men der var ikke tale om perspektiv
i Eckersbergs forstand, men om at skabe rum ved hjælp at
form og farve.
Formerne eller figurerne i billedet var ofte
malet fra flere vinkler på en gang, fx kan ansigtsformen
vises frontalt, mens næsen kan ses fra siden. Ofte i
kubisternes billeder var der ingen definerbar lyskilde eller
logik i forhold til, hvor lyset i billedet kom fra.
Kubisterne brugte lyset til at skabe tredimensionale former
og til at fremhæve væsentlige elementer. Konturer i
billedet brugtes ligeledes til at markere eller fremhæve
formerne.
Kubisterne skabte collagen, og i Danmark vakte
Vilhelm
Lundstrøm
forargelse med sine kubistiske
assemblager,
"Pakkassebilleder" i 1918. Picassos
tredimensionale collager, constructions, var en serie af konstruktioner over de
samme temaer (flasker, glas, piber, kort,
|
 |
|
Pablo
Picasso "Kvinderne fra
Avignon", 1907
Museum of Modern Art i New York
Foto: Kirsten Petersen
"The
Young Women of Avignon" ("Les Demoiselles d'Avignon")
. |
|
|
| ... |
terninger og
musikinstrumenter) og her anvendtes eksisterende genstande og
collagerne havde karakter af relieffer eller skulpturer.
I tiden var der en tendens til at søge tilbage til den
klassiske kunst, og også Picasso gik i 1921 over til de store
kompositioner og den klassiske monumentalitet, fx i hans
billede "Kilden", og han kan have inspireret andre
kubister, herunder den danske Vilhelm Lundstrøm, til de store
fremstillinger og den forenkling af stilen, som fra 1924
kendertegnede Lundstrøms billeder.
Lundstrøms pakkassebilleder og anden kunst skabt af de unge
var uforståelig for samtiden og gav anledning til dysmorfismedebatten.
Dysmorfisme var en nedsættende betegnelse for den moderne
kunst, betegnelsen blev opfundet af den
danske professor C. J. Salomonsen, der mente at kunstnerne, kubisterne og
ekspressionisterne, led at en smitsom
sindslidelse, at deres værker var vanskabte.
|
... |
|
|
| . |
| Kubismens
3 faser |
 |
Facetkubismen
1907-09
Billederne
er skabt af skarpe facetagtige flader i
kubiske former. Motivet er ofte hentet
fra naturen.
Det er i den periode,
hvor
Cézanne
har størst betydning for de unge malere.
Pablo
Picasso, "Maisons sur la
colline"
(husene på bjerget) (Horta de
Ebro), 1909,
Museum of Modern Art, New York |
|
|
Analytisk
kubisme
1907-09
Analytisk
kubisme er en dissekerende proces
og motivet opløses, splittes op i småstykker af mange
geometriske former i en sådan grad, at det kan være svært
at identificere hvad, der har været genstanden for motivet,
der dog som regel er hentet ud af hverdagen. Farverne er ofte
brun og grøn.
Billederne
kan beskrives som abstrakte med genkendelige elementer og den samme genstand
kan til tider ses fra flere sider på samme billede. I perioden spiller collagen
en betydelig rolle.
Pablo
Picasso, "Portræt af Daniel-Henri
Kahnweiler",
1910,
Chicago Art Institut |
|
 |
Syntetisk
kubisme
efter 1912-14
Syntetisk
kubisme opstod
hovedsagelig på foranledning af Juan Gris
og Fernand
Léger
og for
enkelte kunstneres vedkommende varede den til 1914, men for andre til 1920-erne.
Den
syntetiske kubisme er helhedssøgende. De enkelte
figurer bliver adskilte og større, der ses store klare flader og linjer i
fri sammenstilling. Udgangspunktet er ikke et motiv, som
kunstneren har set eller oplevet. Fasen er endnu mere abstrakt
og dekorativ end den analytiske kubisme. Der bruges flere og stærke farver. Collagen er central, og der bruges materiale
som fx avisudklip, træ og sand. Denne
fase kan spores i Picasso's og Braque's arbejder.
Pablo
Picasso, "Guitar, Nodeark og Vinglas",
1912,
McNay Art Museum, San Antonio, Texas |
|
|
|
|
|
|
|
|
... |
Purismen
blev skabt af Le Corbusier
og Amédée
Ozenfant. Det
puristiske manifest fra 1920 lagde hovedvægten på gengivelse
af almindelige hverdagsting i streng geometrisk anordning.
Reaktionen kom på baggrund af den syntetiske kubisme, som
blev beskyldt for at været blevet til dekorativ formalisme. Nu
skulle kubismen rendyrkes, billedes bygges op af ubrudte
figurative enheder og være anonymt. Udgangspunktet var taget
i fx Fernand Léger's udvikling som kubist, han anvendte få
og rene farver og benyttede cylinderens og kuglens former. Som
konstruktivist interesserede de puristiske ideer Vilhelm
Lundstrøm, og i midten af 1920-erne kom de første billeder,
der viste en forenkling af form og farve og anvendelse af de
geometriske figurer.
.
Kubismen
fik stor betydning for andre retninger som fx futurismen,
konstruktivismen, de Stijl og hele det abstrakte
maleri.
|
... |
|
|
|
Kubismens
kunstnere og værker
|
| ... |
 |
|
"Selvportræt
med palet"
1906,
Philadelphia Museum of Art, Philadelphia
|
|
|
|
...
|
English
version
Pablo
Picasso (1881-1973).
Spansk
maler, grafiker, skulptør, keramiker og scenograf.
Picasso forbindes hovedsageligt med perioder som blå,
rosa og kubistisk. Han spænder over flere
stilarter, fra den klassiske stil til den abstrakte malemåde. En vis genkendelighed er der altid i hans
motiver, hvad enten stilen er klassicisme, naturalisme, realisme, kubisme eller
abstrakt-surrealisme.
Picasso blev født i Málaga, hans mor var Maria Picasso
López og hans far José Ruiz Blasco. Faderen var maler
og underviste i tegning. Picasso viste kunstnerisk
talent og opmuntret af sine forældre begyndte han som
14-årig på kunstskole i Barcelona,
|
| ... |
hvor familien boede
på det tidspunkt. I 1897 blev han optaget på
kunstakademiet San Fernando i Madrid, men den formelle
kunstneruddannelse kunne han ikke finde sig til rette
med, og nogle år senere meldte han sig ud af Akademiet
og rejste tilbage til Barcelona, hvor han blev en af
avantgardekunstnerne, der holdt til i kunstnercafeen Els
Quatre Gats, hvor han i 1900 havde en soloudstilling. I
1900 og året efter besøgte han Paris. Fra 1901
signerede han sine billeder
"Picasso", og anvendte
fra da af kun sin mors navn som kunstnernavn. Fra 1901-04
ses hovedsageligt den blå
farve i hans billeder,
motiverne var udstødte grupper og bohemer, gøglere og
cirkusartister. I 1904 flyttede Picasso til Montmatre i
Paris, her mødte han fx Apollinaire, Gertrude og Leo
Stein og Fernande Olivier, som blev hans model. I 1904
begyndte Picasso at bruge den rosa farve i sine
billeder, og motivmæssigt var der ikke den store
forskel fra billederne
i den blå periode. I 1907
malede han "Kvinderne fra Avignon", der
indvarslede kubismen.
Han mødte kunstneren Georges
Braque og de inspireredes af Cézanne og hans enkle
former, og sammen udviklede de kubismen. I 1916
tegnede Picasso kostumer og lavede scenografi til
balletten "Parade", der skulle opføres af den
Russiske Ballet, og i Italien i 1917 mødte han den
russiske balletdanser Olga Kokhlova, som han blev gift
med året efter og de fik sønnen Paolo. I 1921
tilbragte Picasso sommeren i Fontainebleau, hvor han
arbejdede med kubistiske billeder og monumentale
klassiske kvindefremstillinger. I 1925 deltog han i
den første surrealistudstilling. I 1927 mødte han Marie-Thérèse Walter, som han portrætterede
i sine billeder i årene frem, sammen fik de datteren
Maya og Picasso forlod Olga. I 1936 kom igen en ny
kvinde i hans liv, fotografen Dora Maar.
.
|
|
|
.
.
I
1937
ønskede den spanske
regering et stort værk til den spanske pavillon på
verdensudstillingen i Paris og Picasso fik opgaven.
Francos styrker bombede den baskiske by Guernica i foråret
1937, og den begivenhed gjorde så stort indtryk på
Picasso, at han skildrede lidelserne og sin holdning til
det spanske diktatur i sit billede "Guernica".
I 1944 blev Picasso medlem af det franske kommunistparti.
.
"Guernica",
1937, Museo
del Prado, Madrid
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
Nyklassisk stil. Orangeriet i Paris.
Fotos: Kirsten Petersen
.
|
|
|
 |
|
"Kvinderne
fra Avignon",
1907 Museum of Modern Art, New
York.
|
|
|
 |
|
"Barn
med due", 1901, National Gallery,
London |
|
|
 |
|
"Paulo
som Harlekin", 1924.
Musée Picasso, Paris
.
|
|
|
|
|
|
| "Petrus
Manach", 1901, National Gallery of Art,
Washington D.C. Foto:
Kirsten Petersen
|
|
|
|
Picasso's
ged,
1950, Musée National Picasso,
Paris
Foto: Kirsten Petersen
|
|
|
|
| ... |
.
Han tegnede
fredsduen ved optakten til "Den
kolde krig" (det spændte ikke-væbnede forhold mellem
Øst/Sovjet og Vest/USA efter krigen, der blev afspændt
efter Cubakrisen i 1962 med "The hot line",
telefonforbindelsen mellem Kreml og Washington, nogle
mener at "Den kolde krig" først sluttede i 1989 med
Berlinmurens fald).
Efter krigen og til midten af
1950-erne boede Picasso hovedsageligt i Vallauris i
Sydfrankrig, hvor han udførte keramiske arbejder, og i
1949 købte han Fournas-værkstederne i byen. I den tid
fik Picasso endnu to børn Claude og Paloma med sin nye
elskerinde Francoise Gilot, som han levede sammen med
til 1953. I 1955 flyttede han ind i villaen La
Californie i Cannes. I 1961 blev han gift med Jacqueline
Roque. I 1958 købte han slottet Vauvenargues og i
slottets park blev han begravet.
. |
|
|
|
|
...
|
.
Georges
Braque (1882-1963). Fransk maler og billedhugger
medopfinder af kubismen og collagen.
Født i Argenteuil-sur-Seine nær Paris, død i Paris. Han voksede op i Le Havre,
hvor hans far, Charles Braque, havde en malervirksomhed. Fra 1897-1899 studerede
han om aftenen på Ecole Municipale des
Beaux-Arts i Le Havre og gik samtidig i faderens fodspor ved at uddanne sig til
maler.
I 1901 rejste Braque til Paris hvor han i de følgende år tog undervisning. På Académie
Humbert, hvor han studerede fra 1902-04, mødte han Francis Picabia og blev inspireret af
den impressionistiske malemåde. Omkring 1906 begyndte han han male fauvistisk
(fransk ekspressionisme), efter at have tilbragt sommeren i Antwerpen
hos den franske fauvistiske maler Othon Friesz. Braque udstillede sine fauvistiske arbejder i 1907 på
Salon des Indépendants i Paris. Picasso og Braque udviklede sammen
kubismen.
Under et længere ophold i Estaque i Sydfrankrig skabte Braque, inspireret af Cézanne, en række strengt komponerede
landskabsbilleder, herunder "Huse i Estaque" (facetkubisme) fra
1908. Fem af syv indsendte arbejder af Braque blev kasseret på Salon
d'Automne, og udstillet på de refuseredes udstilling (Salon des
Refugees), disse billeders
kubistiske former gav anledning til betegnelsen kubisme.
Hans første soloudstilling var i Daniel-Henri Kahnweilers galleri
i 1908. Omkring 1911
var Braque's og Picasso's stil meget ens, deres billeder fra den tid kan være
vanskelige at skelne fra hinanden..I 1912 begyndte de at indføje collage-elementer i
deres malerier, de skabte stilleben næsten udelukkende fremstilllet af
udklippede og opklistrede materialestumper tilføjet
enkelte streger, senere opdagede de, at de kunne
bevare det nye billedrum uden påklistrede materialer
ved at male collage-agtigt, og på Picassos
collage-kubisme billede "Tre
Musikanter", 1921, tilhørenede MoMA i
New York, kan man i reproduktion ikke se, om billedet
består af påklistrede elementer, eller om det er
malet, det er et oliemaleri. Deres kunstneriske samarbejde varede til 1914. Braque gjorde tjeneste i den franske hær
under 1. verdenskrig og blev såret. I 1917 indledte han et
nært venskab med Juan Gris.
Efter 1. verdenskrig blev hans arbejder mere frie og mindre skematiske. Hans
berømmelse voksede i 1922 som et resultat af en udstilling i Salon
dAutomne i Paris. I slutningen af 1920'erne vendte han tilbage til
en mere realistisk fortolkning af naturen, men der var aspekter af kubismen i
hans billeder. Braque's første vigtige retrospektive udstilling fandt sted i 1922
i Kunsthalle Basel. Han gennemlevede samtidig med Picasso kubismens udviklingsfaser,
og nærmede sig i
tyverne i en række opstillinger og figurstudier en nyklassicistisk stil, men
vendte sig i begyndelsen af 1930'erne igen
mod
kubismen. Mest kendt er især hans billedkompositioner med fx bord, frugtskål, kande og guitar i utallige
variationer.
Han vandt førsteprisen på Carnegie International, Pittsburgh, i 1937. Under
2. verdenskrig blev Braque i Paris. Hans billeder var på den tid
hovedsageligt
|
|
 |
 |
|
|
"Sorte
Fisk", 1942, Musee national d'Art
moderne, Centre Georges Pompidou, Paris
|
|
|
|
|
|
|
|
|
...
|
stilleben og interiører. Ud over at male skabte hans også
litografier, gravering og skulpturer, og i skulpturen udviklede han sig fra kubist til abstrakt kunstner,
han skabte skulpturer af figurer,
hoveder, heste i bronze, tin eller malet gips.
Fra slutningen af 1940'erne behandlede han forskellige temaer som fx fugle, landskaber og søstykker. I
1948 modtog han han en pris for sit
maleri på Biennalen i Venedig. I 1954 tegnede han et glasmosaik vindue
til kirken i Varengeville-sur-mer i Normandiet - Braque er begravet på
kirkegården i Varengeville-sur-mer.
I de sidste år af hans liv tillod hans helbred ham ikke ikke at tage mod
større bestillinger, men han fortsatte med at male, lave litografier og designe
smykker.
Braque udstillede på
Charlottenborgs Forårsudstilling i 1949, og på udstillingen
"Levende farver" på Charlottenborg" i 1950.
|
...
|
|
|
|
| ... |
Fernand
Léger (1881-1955).
Fransk maler født i Argentan i Normandiet, død i
Gif-Sur-Yvette ved Paris. Som ung arbejdede
han på en tegnestue i Caen, og kom i 1898 til Paris,
hvor han retoucherede fotografier og fik arbejde som
tegner hos en arkitekt. I 1903 begyndte han sine
studier på Ecole des Beaux-Arts, hvor han blev
inspireret af impressionisterne først og fremmest
Signac, senere af fauvisterne især Matisse.
I 1911 sluttede han sig til kubisterne. I 1918 malede
han billedet "La Ville," (Philadelphia
Museum of Art) som placerede ham blandt de mest
betydningsfulde kubister som Picasso,
Braque
og Juan
Gris. Imidlertid fulgte Léger sin egen vej,
han skabte i få og rene farver en enkel og dekorativ
stil, fra omkring 1910-20 malede han fortrinsvis
teknikkens former, nogle
af hans billeder kan betegnes som maskinæstetik, de
anvendte former fx cylinderen og de sølvgrå og sorte
farver viser en begejstring for maskinen - en
rendyrket kubisme (purisme). Fra 1920 indgår
mennesket som et element i han billeder. I 1910 mødte
han Le Corbusier, og hans
kunst fandt en naturlig plads i den funktionalistiske
arkitekturs rumudsmykning fx i huset "La
Roche" bygget af Le Corbusier. |
|
 |
 |
|
"Fritid:
Hyldest til Louis David" (Les
Loisirs, hommage a David),
1948-49,
Pompidoucentret, Paris
|
|
|
"Tre
Kvinder (Den Store Frokost)",
1921,
Museum of Modern Art i New York
Foto: Kirsten Petersen
|
|
|
| ... |
I krigsårene
1940-45 opholdt han sig i Amerika og efter krigen
rejste han tilbage til Paris. I 1950 Udstillede Léger i København på udstillingen
"Levende farver" på Charlottenborg, og i
1951 i Kunstforening. Ud over arbejdet med maleriet
tegnede han
kartoner til vævede tapeter, malede
teaterdekorationer og designede kostumer til balletter
og operaer, og han var skaberen af filmen "Ballet
Mécanique" fra 1924. Især kendt er også hans vægmalerier
i FN-bygningen i New York fra 1952. I Biot i Frankrig
er "Musée Fernand Léger". |
... |
|
|
|
| ... |
|
Franciska Clausen (1899-1986).
Dansk maler af kubistiske billeder og portrætter. Elev af Fernand
Léger. Inspireret
af konstruktivismen og neoplasticismen. |
|
 |
|
"Komposition
Paris",
1929 |
|
|
|
|
... |
|
|
| ... |
| Juan Gris (José Vittoriano Gonzales)
(1887-1927).
Spansk født fransk maler, illustrator og skribent (æstetiske teorier). Født i Madrid, død i
Boulogne-sur-Seine. Fra 1902-04 studerede han til ingeniør i Madrid på
Escuela de Artes y Manufacturas, hvor han var kendt for at tegne
karikaturer af sine lærere og medstuderende, og han tegnede også til
aviser og blade.
Fra 1904-05 gik han til undervisning i maleri hos kunstneren José Maria
Carbonero. I 1906 flyttede Gris til Paris, hvor han mødte
Picasso,
Braque og
Léger
og digtere som Guillaume Apollinaire og Max Jacob. Gris fortsatte med at indsende humoristiske illustrationer til fx den
anarkistiske avis L'Assiette au Beurre. I 1910 begyndte han at male for
alvor, og havde omkring 1912
udviklet en personlig kubistisk stil. Gris udstillede første gang i 1912 på Salon des Indépendents i Paris, galleriet Der Sturm i
Berlin og flere andre steder, samme år fik den parisiske
kunsthandler D.H. Kahnweiler Gris til at skrive under på en
kontrakt, der gav Kahnweiler særrettigheder til hans arbejder -
Kahnweiler introducerede også malere som Klee,
Picasso, Braque og Leger, Kahnweiler flygtede
fra Paris ved første verdenskrigs |
|
|
| udbrud, og under krigen (1914-1918)
arbejdede Gris i Paris og fik kontrakt med Léonce
Rosenberg i 1916. Hans første store soloudstilling blev holdt på
Rosenbergs Galerie lEffort Moderne i Paris i 1919. I 1920 vendte
Kahnweiler tilbage til Paris og blev igen formidler/forhandler af Gris'
kunst.
Fra 1922-24 tegnede Gris dekoratoiner og kostumer til
to balletter af den russiske balletmester Sergei Diaghilev..Store udstillinger af Gris' værker blev afholdt på Galerie Simon i Paris og Galerie
Flechtheim i Berlin i 1923 og på Galerie Flechtheim i Düsseldorf i 1925.
Efter 1925 arbejdede Gris hovedsageligt med bogillustrationer, akvareller
og gouacher (uigennemsigtig akvarelagtigt billede med et kridtagtigt
udseende). De fleste af Gris kubistiske malerier var stilleben med guitar
og flasker, han var en af kubismens store klassikere og
hans arbejder tilhørte kubismens sidste fase, den
syntetiske kubisme.
Fra 1921-27 ændredes hans syntetisk kubistiske formsprog sig til at
blive mere fri og lyrisk. |
|
... |
|
|
| |
|
Vilhelm
Lundstrøm
(1893-1950). Dansk maler.
Opstillinger, figurkompositioner,
portrætter, mosaikker. Uddannet på
Akademiet. Professor ved Akademiet i
1944. Debuterede i 1916 på KE (Kunstnernes
Efterårsudstilling) med to
kubistiske opstillinger inspireret
af Juan Gris, Picasso og Braque.
Kendskabet til kubismen fik han og
andre gennem udenlandske
kunsttidsskrifter og ved besøg i
storsamleren Tetzen-Lunds samling,
hvor Picassos kubistiske komposition
fra 1916 kunne ses (nu på Statens
Museum for Kunst). Som den første
danske kunstner udstillede
Lundstrøm sine kubistiske collager
på KE i 1917, på maleriet var sat
fx avisudklip, en blonde eller stof,
der var efterligning af
egetræsåring fra gamle møbler, og
der var ikke taget hensyn til
elementerne organiske sammenhæng.
Med collagerne kom det abstrakte ind
i den danske kunst, og Lundstrøm
fik kritik af pressen, han havde
brudt med gængs opfattelse af kunst.
Endnu større forargelse vakte hans pakkassebilleder,
der blev udstillet i 1918, |
... |
|
|
|
(først
på udstillingen for moderne
kunst i Århus, senere på KE),
disse billeder blev kaldt
sensationsmageri og
kunstnerisk svindel.
Pakkassebillederne var
sammensat at tilsavede og
bemalede træstykker. "Det
2. bud" (1918). Udover at
Lundstrøm skulle være
angrebet af en smitsom
sindslidelse ifølge professor
Salomonsen (dysmorfismedebatten),
så måtte han også finde sig
i at blive kaldt dadaist, da
Egill Jacobsen mente, at
pakkassebillederne var
dadaistiske (antikunst),
hvilket ikke er korrekt, fordi
det antikonstruktivistiske og
kaotiske samt den satire og
ironi, der kendetegner
dadaismen, kan ikke genfindes
i Lundstrøms
konstruktivistiske billeder,
og endvidere var det ikke
Lundstrøms hensigt at forarge
med sin kunst, men noget som
skulle gøres og siges på det
tidspunkt, som Lundstrøm
fortalte i "Tilskueren"
i 1939.
Efter pakkasseperioden
begyndte Lundstrøm at
malefigurkompositioner,
selvportrætter og
opstillinger, og perioden kaldtes
"Den krøllede periode"
fordi der var sving i penslen.
Lundstrøm demonstrerede
overgangen fra den kubistiske
periode til den krøllede
periode i en serie på 3
billeder "Kubismens demonstration",
"Farvel til kubismen"
og "Maleren og
modellen" (1919). Inspirationen til den krøllede |
|
|
 |
 |
 |
 |
|
1
Pakkassebillede, 1919,
Nordjyllands Kunstmuseum.
2
Krøllet billede,
Nordjyllands Kunstmuseum.
3
"Stilleben",
1929, ARoS, Aarhus
Kunstmuseum.
4-8
Lundstrøm på Statens
Museum for Kunst. Fotos:
Kirsten Petersen |
|
 |
 |
 |
 |
|
|
|
 |
periode
har Lundstrøm hentet hos Cézanne,
hvis "krøllede" periode
kulminerede i "Antonius'
fristelser". På ARoS AARHUS
KUNSTMUSEUM kan ses nogle
monumentale billeder at krøllede
kvindefigurer.
Omkring 1923 bliver
Lundstrøms stil til "Den
forenklede klassicisme", konturerne begynder så
småt at blive rettet ud. I "Idyle"
fra 1923 (privateje) er træk fra
den krøllede periode og samtidig
ses optakten til den mere enkle
malemåde. I billedet ses seks
nøgne svulmende kvindefigurer
omgivet af fire påklædte mænd,
Lundstrøms venner og
kunstnerkolleger Axel Salto, Karl
Larsen, Svend Johansen og Lundstrøm
selv (De Fire). Inspirationen fra
Cézanne er oplagt.
Senere ses de rene kubistiske
billeder, hovedsageligt opstillinger,
der
nærmer sig puristiske kompositioner, hvor billederne er
befriet for enhver form for
dekorative elementer, og det drejer
sig om de helt rene geometriske
former. 1935-38 udførte han fem
store mosaik-figurkompositioner til
Frederiksberg Svømmehal.
Lundstrøm brugte ikke nogen
teoretisk viden i sin
billedopbygning, men skabte balancen
intuitivt ved på lærredet af
flytte rundt med elementerne, på
nogle billeder kan disse
forandringer eller flytninger ses
med et blotte øje.
I dette kubistiske billede "Opstilling"
(Statens Museum for Kunst) ses
anvendelse af de geometriske former
kuglen, keglen og cylinderen.
Formatet er stort, farverne klare,
formerne enkle. Lundstrøm bruger
den blå baggrund i mange af sine
billeder som et dybdeskabende
element i kompositionen. Dybden
skabes også af elementernes
placering og størrelse i forhold
til hinanden, men der er tale om et
fladt billede sammenlignet med den
dybdeillusion, der ses i fx
naturalistiske og realistiske
billeder.
Kanden i billedet ses i flere af
Lundstrøms kompositioner, den
tilhører ARoS AARHUS KUNSTMUSEUM,
hvor flere af Lundstrøms
kompositioner og de store billeder
fra hans krøllede periode kan ses. |
|
|
|
|
|
| ... |
Olaf
Rude
(1886-1957). Dansk maler. Landskaber, opstillinger,
interiører, figurbilleder. Professor ved
Kunstakademiet 1953-56. "Bro i Frederiksberg Have"
(1915). Flyttede 1919 til Bornholm hvor han hovedsageligt
malede landskaber. |
... |
|
|
|
Assemblage
1910 |
| ... |
Fransk
betegnelse for en kunstnerisk teknik, der anvender
collagen tredimensionalt og skaber rumlige kunstværker/konstruktioner
af sammensatte genstande og blandede materialer,
teknikken har også fået betegnelsen skrotskulptur. Assemblage
anvendtes tidligt i 1900-tallet af dadaister, kubister og
futurister, K. Schwitters, Picasso.
.
Kunstnere:
Robert
Rauchenberg (1905). George Segal (1924) -
Cinema, gipsmand, biograf.
Edward
Kienholz
(1927)
- Statshospitalet.
Kenneth
J. Butler (1937) - Kvindeaftryk
på lærred.
|
... |
|
|
|
De
Stijl 1917/Neoplasticismen |
|
|
Piet
Mondrian komposition i rød,
blå og gul |
|
|
De
Stijl var en hollandsk kunstnersammenslutning, der blev
stiftet i Leiden i 1917 af Theo van Doesburg og Piet
Mondrian. Gruppen udgav tidsskriftet De Stijl (stilen), redigeret
af van Doesburg.
De Stijl's stil er neoplasticismen, der er skabt af Mondrian og
har navn efter hans skrift fra 1920
"Le
néoplasticisme", stilens manifest. Kubismen var stilens
udgangspunkt. Neoplasticismens
udtryk
er plangeometrisk nonfigurativ, forenklet
abstrakt, bestående af lige linjer og koloristisk af de
tre primærfarver (gul, rød, blå) samt sort og hvidt.
De Stijl spillede en
stor rolle i 1920-er og stod i forbindelse med andre
europæiske avantgarde-bevægelser.
I 1920-erne var van Doesburg
de Stijls profil, og efter et
brud med Mondrian skrev han i 1926 "Elementarism",
et manifest der erklærede en ny fase i De Stijl - abstraktionen skulle være mere
dynamisk, og diagonaler blev
tilladt.
|
|
Neoplasticismen har inspireret fx Arp, Franciska Clausen og Ole
Schwalbe. De Stijl fik betydning for arkitekturen, J.J.P. Oud og
Gerrit Rietveld opførte huse i funktionalistisk stil. Moholy-Nagy
førte neoplasticismen til Bauhaus i Weimar. I 1931 blev De Stijl en del af den
internationale kunstnersammenslutning, grundlagt i Paris, Abstraction-Création, der bestod af
flere hundrede abstrakte malere og billedhuggere, og hvis ideal var en
streng nonfigurativ kunst. Denne gruppe blev i 1945 til
sammenslutningen Réalités Nouvelles.
|
|
|
|
|
De Stijls
kunstnere og værker |
| ... |
Piet
Mondrian (Pieter Cornelis) (1872-1944).
Hollandsk maler.
Født i Amersfoort, død i New York. Fra 1892-94 studerede han ved
Rijksakademie i Amsterdam. Mondrians tidligste arbejder var naturalistiske.
I 1909 blev der holdt en udstilling af hans arbejder på Stedelijk
Museum i Amsterdam, samme år sluttede
han sig til teosofisk selskab*.
Fra 1909-10 eksperimenterede han med pointillisme, og i 1911 begyndte han
at male kubistisk - efter han havde set arbejder af Braque
og Picasso
på en udstilling i Amsterdam i 1911, besluttede han sig til at flytte til
Paris, hvor han fra 1912-14 begyndte at udvikle sin egen abstrakte stil.
Mondrian var på besøg i Holland, da 1. verdenskrig brød ud og den
forhindrede ham i at rejse tilbage til Paris. Under krigsårene i Holland,
reducerede han yderligere sine farver og former og formulerede den
neoplasticistiske stil som indskrænkede sig til de tre primærfarver
(gul, rød, blå) samt
sort og hvid i kompositioner i vertikaler og horisontaler. I sine sidste
arbejder (Broadway Boogie-Woogio-billederne) skabte han nogle rytmiske
virkninger, hans maleri var klart
og logisk og tilpassede sig fuldstændigt den funktionalistiske
arkitektur.
I
1917
var han en af grundlæggerne af gruppen De
Stijl i Leiden og blev medarbejder ved
tidsskriftet af samme navn. I 1919 vendte han tilbage til Paris, hvor han
udstillede med De Stijl i 1923, men trak sig ud af gruppen, da van
Doesburg introducerede diagonale elementer i sine billeder. Mondrian
udgav "Die Neue Gestaltung"
(Den nye form), Bauhausbog nr. 5, 1925.
I 1930 udstillede han med Cercle et Carré, og i 1931
sluttede han sig til gruppen Abstraction-Création. 2. verdenskrig
tvang Mondrian til at flytte fra Paris til London i 1939, og i 1940
bosatte han sig i New York, hvor han sluttede sig til de amerikanske
abstrakte kunstnere og fortsatte med at udgive tekster om neoplasticismen.
*Teosofi:
Religliøs filosofi, åndelig
visdom, baseret på troen, at viden om Gud kan opnås gennem
intuition, mysticisme og guddommelig inspiration.
|
|
|
|
 |
|
Billedet
der danner baggrund for frimærket er "Broadway Boogie-Woogie", 1942-1943
Museum of Modern Art, New York |
|
|
|
 |
|
"Den
røde mølle",
1910-11 |
|
|
|
|
|
| ... |
Sophie Taeuber-Arp
(1889-1943). Schweizisk kunstner - en af de første der
anvendte det geometrisk-abstrakte formsprog. Hun blev født i
Davos i Schweiz. Fra 1908-10 gik hun på kunstskole i
St. Gallen, derefter studerede hun ved den eksperimenterende
kunstskole i München "Lehr- und Versuch-Atelier für
Angewandte und Freie Kunst" grundlagt i 1902 af Wilhelm von Debschitz
og Hermann Obrist, hun afbrød studierne her i
1912 og begyndte på Skolen for kunstindustri i Hamburg. Fra 1916-29
underviste hun i design på kunstindustriskolen i Zürich, og begyndte sin egen kunstneriske løbebane
- fra 1916-19 var hun aktiv i Zürich's dada-gruppe. I 1921
giftede hun sig med den franske billedhugger, maler og digter
dadaisten
Hans/Jean Arp med hvem hun
samarbejdede omkring mange kunstneriske projekter. Tauber-Arp
udforskede hele tiden forskellige medier og teknikker, hun skabte
fornyende teaterdekorationer, broderier, vævninger og skulpturer.
I 1926 fik hun til opgave at
designe interiøret til Café Aubette i Strassburg, en opgave hun
delte med Hans Arp og Theo van Doesburg. I 1928 rejste hun til
Meudon nær Paris sammen med Hans Arp - begyndelsen på hendes
mest produktive periode. I 1940 blev hun tvundet til at flygte til
Sydfrankrig som følge af den tyske fremrykning. I 1942 vendte hun
tilbage til Zürich.
. |
|
 |
|
|
| ... |
Øvrige kunstnere:
Theo van Doesburg
(1883-1931) -
hollandsk maler. Georges
Vantongerloo
(1886-1965) - belgisk billedhugger, maler og arkitekt. Til 1938
var hans stil neoplastisk med rektangulære former, rette vinkler,
horisontaler og vertikaler. Hans skulpturer byggede på matematiske
principper, var arkitekturkonstruktioner, og det var langt fra
Mondrians ideer. Fra 1940-erne eksperimenterede han med mobiler af
ståltråd og roterende skulpturer i plexiglas i mange farver. Van
der Leck. Huszar. Jacobus
Johannes Pieter
Oud
(1890-1963) -
hollandsk arkitekt. Funktionalistisk arkitektur. El Lissitzky,
Arp, Brancusi, og Severini udstiller for De
Stijl.
|
... |
|
|
|
Orphisme/simultanisme
1912 |
| ... |
Orphisme
er en retning i fransk kunst. Appolinaire gav retningen navn i forbindelse med en udstilling i 1912. Orphisme
er mindre intellektuel end kubismen, farvens udtryk er mere væsentlig end
formen.
Orphismens billedudtryk er geometrisk, facetteret, klare stærke
farver - på vej mod det abstrakte.
Orphismen er inspireret af kubismens opdeling i flader, fauvismens farveholdning, futurismens motiv og
bevægelse.
|
... |
|
|
|
Orphismens
kunstnere og værker |
| ...
|
.
Robert
Delaunay (1885-1941).
Fransk maler og forfatter. Inspireret af kubismen.
Delaunay udviklede først et formsprog af farver og planer,
der kun i beskedent omfang relaterede til sete motiver. I
1930-erne havde han nået sit helt eget udtryk ved brug af de
geometriske former. Han forblev aktiv som kunstteoretiker hele
sit liv, og han har efterladt sig betydningsfulde skrifter om
den abstrakte kunst udvikling. |
Sonia Delaunay
(Delaunay-Terk)
(1885-1979). Russisk født kunstner og designer, arbejdede i Frankrig gift med
Robert Delaunay. Hun var den yngste af tre børn og i 1890 blev hun
adopteret af sin mors onkel, Henri Terk, en advokat i St. Petersburg,
og her tilbragte hun sin ungdom. Hun havde tidligt kontakter til
Tyskland, hvor hun besøgte kunstneren Max Liebermann i Berlin og
studerede tegning hos Ludwig Schmidt-Reutter i Karlsruhe fra 1903-05.
I 1905 flyttede hun til Paris for at studere på "Académie
de la Palette", hvor hun mødte fx kubisten og puristen Amédée
Ozenfant. Hendes første billeder var figurative, inspireret af van Gogh, Gauguin og
fauvisterne. Hendes forbindelser til Tyskland
fortsatte efter hun var flyttet til Frankrig, og hun udstillede på
Berliner-galleriet "Der Sturm" flere gange.
Øvrige
kunstnere:
F.
Kupka.
Francis
Picabia.
Marcel
Duchamp.
Fernand Léger.
.
.
.
|
|
|
|
Suprematisme
1913 |
| ... |
En
russisk avantgardekunst, der efter revolutionen i 1917 mødte
modvilje fra officiel side. Det latinske ord supremus betyder det
højeste, og suprematismen er det kubistiske og abstrakte maleris
yderste konsekvens, en stil der er baseret på
det rene geometriske formsprog.
. |
... |
|
|
|
Førstedagskuvert, 2003.
Foto af Kazimir
Malevich, "Sort
kvadrat på hvid bund", 1913,
Tretjakov Galleriet, Moskva og "Rødt
kvadrat på hvid bund", 1915,
Det Russiske Museum, St. Petersborg
.
|
|
|
|
Kazimir/Kasimir
Malevich (1878-1935). Russisk maler og forfatter. En af den abstrakte kunsts pionerer. Suprematismens
grundlægger, formulerede i 1915 suprematismens manifest. Malevich
interesserede sig også for arkitektur og påvirkede den russiske
konstruktivisme og den europæiske funktionalisme, fx Bauhaus. Han
var en central person i avantgarde-bevægelserne før og efter den
russiske revolution. Hans arbejder blev ikke anerkendt i Sovjet.
I 1913 kom det epokegørende billede
et sort kvadrat på hvid
bund, i 1915 et rødt kvadrat på hvid bund, og
i 1917 malede han et billede med et hvidt kvadrat på hvid bund.
|
|
|
| ... |
I 1927 publicerede Bauhaus suprematismens ideer i skriftet "Die
gegendstandslose Welt: Begründung und Erklärung des russischen Suprematismus".
Maleren og grafikeren
El Lissitzky inspirerede den vesteuropæiske kunst.
Rene
geometriske former på hvid baggrund.
Kunstnere:
El
Lissitzky - Rusland. Alexander
Archipenko. Vladimir Tatlin (1885-1953)
- russisk billedhugger Elev af Larionov. Inspireret af kubismen og de
futuristiske ideer. Konstruktivistisk skulptør, arbejder i jern, træ og glas.
Mobiler. Hans værker kendes kun fra reproduktioner.
Vladimir Stenberg. Varvara Stepanova. László
Moholy-Nagy
(1895-1946) - ungarsk multikunstner. Mobiler, collager, litografier,
teaterdekorationer, fotograf og filmkunstner. Eksperimenterende kunst med afsæt
i den russiske konstruktivisme. Mobiler af glas, stål og aluminium.
Tredimensionale billedobjekter, space modulators. 1838 i Chicago, hvor han
grundlagde New Bauhaus, som i dag hedder Institute of Design. Alexander
Rodschenko. Naum Gabo. Gustav Klucis. Lev
Bruni. Antoine Pevsner. |
... |
|
|
|
|
Neue
Sachlichkeit 1920-erne |
| ... |
Neue
Sachlichkeit eller
ny saglighed (socialrealisme) er en retning i tysk malerkunst i 1920-erne,
som i opposition til ekspressionismen stræbte mod idealisme og
klar formgivning fx Kanoldt og Schrimpf. Nogle af denne retnings tilhængere kom
fra dadaismen og skabte en satirisk politisk kunst fx Otto Dix og G. Grosz, der
står ekspressionismen nærmere, ligesom en af stilens bedste kunstnere Max
Beckmann.
Nogle aspekter af Neue Sachlichkeit er akademiske, og der kan undertiden spores
en
vis nationalisme,
der foregriber aspekter af den nazistiske
malerkunst.
.
Kunstnere:
Schrimpf. Otto Dix. A. Kanoldt.
G. Grosz. Max Beckmann.
|
... |
|
|
