|
|
|
Jugendstil
1890-1910
|
..... |
|
|
|
Om
stilen |
| ... |
Jugendstilen er en international retning inden for maleri, arkitektur,
interiører, reklame, mode, typografi, kunsthåndværk og kunstindustri.
Jugendstil kaldes også Art Nouveau,
Modern Style eller
skønvirke.
Skønvirke er en dansk form for jugendstil opkaldt efter tidsskriftet "Skønvirke", der begyndte at
udkomme i 1914. Skønvirkestilen hentede inspiration i den samtidige
europæiske jugendstil og i vikingestilen.
Den ornamentik og dekoration, som den engelske
kunsthåndværker, maler, forfatter William Morris
(1834-1896)
var kendt for i fx sine vægtæpper og tapeter var
stilens inspirationskilde først og fremmest, men Jugend
. |
|
|
|
| |
|
Loftslampe,
udført
af Antoni
Gaudí, Casa Batlló, Barcelona.
Se hele billedet, klik her |
|
|
|
|
| ... |
er også beslægtet med malemåden hos
Gauguin, Beardsley og Munch. Stilens grundlag var den japanske kunst, især
træsnittenes fladeornament. Stilen
blev opkaldt efter "Die Jugend", som var et tidsskrift,
der udkom i München fra 1896. Stilens formsprog og dens ideer
udvikledes i slutningen af 1800-tallet i Bruxelles af arkitekten Henry van de Velde.
.
|
... |
|
| |
Smedejernsarbejde,
Casa
Milà/
La Pedrera, Barcelona.
Se hele billedet, klik her |
|
|
|
| ... |
Jugend (tysk for ungdom) angiver, at der er tale om en ny og ung stil.
Jugendstilen var imod historicismen og dens efterligninger, den ville forene
arkitektur og dekorativ kunst, og lægger vægt på god udførelse, ægte
materialevirkninger og former og dekoration baseret på slyngede stiliserede
dekorative stregmønstre inspireret af naturens former fx tulipaner og åkander. Man ville genindføre håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet i brugsting,
genopdage de traditioner for håndværk, der kendtes fra middelalderen, og
lægge afstand til industrialismens massefremstilling. Kunsthåndværket og
kleinkunsten er fx møbler, smedejernsarbejder, smykker og glas, der er udført
i organiske former. Glas har flere farver og blomsterdekorationer. Smykker ses i
forskellige materialer og kan være udformet som fx blomster og insekter.
Jugendstil-plakater sælges i dag som Vintage Art.
Fotografierne af den nederlandske arkitektur
er anvendt med tilladelse fra kunstneren Rob
ten Berge.
. |
... |
|
|
|
|
|
| |
Antoni
Gaudí (1852-1926),
catalansk el
modernisme arkitekt, primært aktiv i Barcelona.
Gaudí blev født i Reus syd for Barcelona som det yngste af fem børn af kobbersmed Francesc
Gaudí i Serra og Antònia Cornet i Bertran. Hele sit
liv led Gaudi af betændelse i leddene, en lidelse der betød,
at han som barn havde vanskeligt ved at koncentrere sig om
det stillesiddende skolearbejde og foretrak at opholde og
bevæge sig i naturen og gøre iagttagelser. I 1863-64
figurerer Gaudí for første gang i den officielle protokol
for Instituto Colegio de las Escuelas Pías de Reus. Skolen
havde til huse i et gammelt franciskanerkloster. Udover de
egentlige skolefag lærte eleverne den katolske messes
liturgi at kende. Kristne doktriner, religion, moral og
religionshistorie prægede i væsentlig grad Gaudís
skoletid sammen med græsk, latin, historie, retorik, poesi
og geometri, der var det eneste fag han udmærkede sig i. I
1867 i en alder af 15 år skabte han designet til magasinet El
Arlequin, der blev publiceret af Eduard Toda i Güell (1855-1941)
og José Ribera Sans (1852-1912).
... læs fortsættelsen, klik
her |
|
|
|
|
| ... |
| Henry
van de Velde
(1863-1957). Belgisk kunstner og arkitekt. Gaudi's
modpol inden for Art noveau. Inspireret af William Morris.
Plakater, sølvtøj, møbler, glas. Foregangsmand inden for
art noveau/jugendstil. I Tyskland grundlagde han Weimarer
Kunstgewerbeschule, det senere Bauhaus. Tegnede et teater
til en udstilling arrangeret af kunsthåndverkerforeningen i
1914, en stram arkitektonisk bygning. |
|
|
En
anden art noveau-arkitekt var Charles Mackintosh, hvis arkitektur
(Glasgow Kunstakademi) ikke har mange lighedspunkter med Gaudi's arkitektur, men
mest af alt ligner en funktionalistisk bygning med jugend-elementer, blev kendt
via tidsskrifter, og gjorde et stort indtryk på Henry van de Velde.
I arkitekturen betød stilen en understregning af en bygnings struktur med fx
ornamenter på facaden, og i Danmark er Københavns Rådhus af
Martin Nyrop
stilens hovedværk.
|
|
|
... |
|
|
| |
|
|
Henri de Toulouse-Lautrec (1864-1901).
Fransk plakatkunstner, maler og grafiker. Han blev født i
Albi i Sydfrankrig. Faderen var excentrikeren og greven Alphonse-Charles
de Toulouse og moderen den omsorgsfulde person for sit
eneste barn, der ofte
var syg og svag. Tidligt begyndte Toulouse-Lautrec at male
og tegne, og han fik undervisning hos kunstneren Rene
Princeteau. Som 12-årig brækkede han sit ene ben, to år
senere det andet, frakturerene helede ikke som de skulle, og
det betød, at væksten af hans ben stoppede, i
voksenalderen havde han en krop af naturlig størrelse men
abnormt korte ben, hans højde var 150 cm, og dette handicap
definerede hans liv, han levede for sin kunst og blev
alkoholiker, formentlig for at glemme, at handicappet
forhindrede ham i at leve et almindeligt liv fx i forhold
til kvinder, og hans jævnaldrende gjorde grin med hans
fysiske fremtræden. I
1882 rejste han til Paris hvor han studerede kunst hos
kunstneren
Fernand Cormon,
hvis atelier lå på Montmartre i Paris, kvarteret med
kabareter og bohemeliv. |
I Paris mødte han
kunstnerne Emil Bernard og Vincent
van Gogh, og blev fascineret af impressionisterne
fx Degas
og japanske træsnit. Efter studietiden hos Fernand Cormon,
overgav Toulouse-Lautrec sig fuldt ud til bohemelivet, han
brugte det meste af sin tid på at drikke og svire og
samtidig tegnede han i kabareterne, på væddeløbsbanerne
og i bordellerne. Han blev berømt som bohemekunstneren i
Moulin Rouge, han fangede ånden og følelserne i
"Belle époque" i Paris i sine plakater og tryk,
blandt hans kendeste billeder er Moulin Rouge danserne Jane
Avril og Louise Weber og sangerinden Aristide Bruant.
Moulin Rouge, den Røde Mølle, var vartegnet og symbolet
for livsglæde i Paris på den tid, det var et teater og en
koncert- og dansehal - Toulouse-Lautrec sad der hver nat ved
det samme bord, drak og lavede skitser.
Indenfor plakatkunsten skabte Toulouse-Lautrec i et enkelt
formsprog og med en psykologisk indlevelse et udtryk, der
var nyt i tiden, og som blev en inspiration for senere
plakatkunstnere. Berømmelsen voksede og dermed hans forbrug
af alkohol, men han klarede at vedligeholde sin lidenskab
for maleri og grafik.
I 1890'erne begyndte hans drikkeri at påvirke hans helbred,
han kom på et sanatorieophold, og hans mor tog sig af ham,
imidlertid kunne han ikke holde sig fra alkohol - han døde
på familiegodset i Malromé.
|
|
|
|
|
.
|
 |
|
"
Aristide Bruant på Ambassa-
deurs", 1892, litografi i 6 farver. Litografiet/plakaten
reklamerer for sangeren Aristide Bruant's debut på
Ambassadeurs på Champs-Elysées |
|
|
 |
|
"Moulin
Rouge", den Røde Mølle, Montmartre, Paris, hvor Toulouse-
Lautrec malede et utal af skitser til sine billeder.
Foto: Kirsten Petersen |
|
|
|
|
 |
|
"Den
engelske servitrice
.
.
|
|
|
|
|
|
|
|
| ... |
Alphonse
Mucha (1860-1939). Tjekkisk maler, plakatkunstner
og designer. Født i Ivancice i Sydmähren, død i Prag. I 1879
flyttede han til Wien, hvor han arbejdede som teatermaler. I 1885
begyndte han at studere på Kunstakademiet i München, hans mæcen
var greve Khuen-Belassi, for hvem han to år tidligere havde
udført dekorationsarbejder på hans slot i Emmahof i Østrig. I
1887 flyttede han til Paris, hvor han studerede kunst på Académie
Julian. I 1894
tegnede han sin første plakat for den franske skuespillerinde Sarah
Bernhardt, Den guddommelig Sarah, (1844-1923), der medvirkede i stykket Gismonad af Victor Sardou,
og det medførte øjeblikkelig berømmelse og førte til, at han fik en
kontrakt på seks år med den i tiden feterede skuespillerinde - han
skulle tegne plakater, scenedekorationer og kostumer. To år
senere udførte hans sit første dekorative panel "De fire årstider".
I 1897 blev hans første solo-udstilling holdt på Galleri Bodiniére
i Paris. Fra 1900-01 udsmykkede han Georges Fouquet's
juvelerforretning i Paris, en dekoration der blev en af de mest
fremtrædende Jugend-interiører (nu nedrevet) - Fouquet producerede
Art Nouveau smykker designet af Mucha. I 1906 flyttede Mucha til
USA, hvor han underviste og malede. I 1910 rejste han til Prag for
at arbejde på en serie historiebilleder, der skulle skildre hans
hjemlands historie fra forhistorisk tid til 1800-tallet - i 1928
blev 20 store billeder officielt skænket til byen Prag. I 1911
færddiggjorde han vægmalerier for Rådhuset i Prag, det sidste
større interiør i Jugendstil. I 1918 blev den uafhængige stat
Tjekkoslovakiet skabt, Mucha designede frimærker og pengesedler. I
1921 udstillede han på Brooklyn Museum i New York. I 1931 blev han
bestilt til at designe glasmosaik vinduer til St. Vitus katedralen i
Prag.
Mucha's stil forblev den samme, den var populær men ikke nyskabende,
imidlertid blev han stadig betragtet som en indflydelsesrig person,
indflydelsesrig nok til at blive en af de første, der blev
arresteret, da tyskerne invaderede Tjekkoslovakiet i 1939, han døde
kort efter, at Gestapo havde afhørt ham.
Verdens første Mucha Museum findes i Prag i barokpaladset Kaunicky. |
|
 |
|
"Byzantinsk
portræt, brunetten",
1897 |
|
|
|
|
|
|
... |
|
|
|
|
Louis
Comfort Tiffany (1848-1933).
Amerikansk glasmosaikkunstner. |
|
|
|
|
| ... |
Øvrige
kunstnere:
Charles
Rennie
Mackintosh
(1868-1928) - skotsk arkitekt. Har tegnet Glasgow's
kunstakademi. Hans arkitekturudtryk ligner funktionalismens. V.
Horta
- Belgien Ferdinand Hodler
(1853-1918) schweizisk maler. Stiliseret streng stil. Motiver
med symbolsk indhold. Historiske billeder og alpelandskaber. Gustav Klimt
(1862-1918) - østrigsk maler og designer.
keramikdekorationer. Symbolistiske kompositioner inspireret af
østeuropæisk folkekunst og jugendstilen.
Hector
Guimard (1867-1942)
- fransk arkitekt. Foregangsmand for art nouveau.
Metrostationer.
J.
Hoffmann - Østrig.
A.
Beardsley
(1872-98) -
engelsk tegner og bogillustrator.
|
... |
|
|
|
Skønvirkestilen i Danmark - kunstnere og værker |
| .. |
Thorvald
Bindesbøll
(1846-1908).
Dansk arkitekt, designer og keramiker, hans
kunsthåndværk foregriber skønvirkestilen. Han
blev født i København, faderen var arkitekten
Michael Gottlieb Bindesbøll, der tegnede Thorvaldsens
Museum.
Bindesbøll blev uddannet som arkitekt på
Akademiet i København og tog senere en eksamen
i kemi. Som arkitekt tegnede han fx de
gavlvendte fiskepakhuse
i Skagen, 1907.
Omkring 1880 fik han interesse for keramik. Hans
keramiske arbejder blev til i samarbejde med
fx Københavns Lervarefabrik i Valby, hvor han
fra
1891-1904 arbejdede som keramisk designer. I 1887 dannede
Bindesbøll sammen med andre kunsthåndværkere
"Dekorationsforeningen", medlemmerne
var imod masseproduktion, det handlede om et
samspil mellem kunst og håndværk, om at
fremstille unikke ting. Fra
1900 tegnede han sølv til hofjuveler Peter
Hertz i København samt smykker til Holger
Kyster i Kolding. Bindesbøll
blev især kendt som keramiker og designer af fx
broderimønstre, bogbind, møbler, sølvsmykker
og etiketten til Carlsberg øl. |
|
|
|
|
 |
|
Etiket
for Gamle Carlsberg, 1897.
Etiketterne
er anvendt med tilladelse fra Flemming
Birck |
|
|
 |
|
|
Lys
Skattefri fra
Carlsberg,
1902-1919
|
|
|
|
 |
|
Carlsberg
Pilsner, 1904. Svastika eller hagekorset, et gammel
universelt lykkebringende symbol, er senere blevet erstattet
med et ligearmet kors, formentlig fordi hagekorset har
skabt associationer til Hitler-Tyskland
.
|
|
|
|
| .. |
I 1880'erne udarbejdede Bindesbøll
udstillingskataloger, jubilæumsskrifter og
etiketter for Gamle Carlsberg og Ny Carlsberg.
Bindesbøll's Carlsberg-logo har siden været
Carlsbergs varemærke, og i 2000 fik logoet
Dansk Design Centers klassikerpris. Bindesbøll's dekorative design med
en organisk ornamentik inspireret af japansk kunst, fik
stor indflydelse på danske kunstnere som fx Joakim og
Niels Skovgaard, Elise Konstantin Hansen, August
Jerndorff og Theodor Philipsen.
Bindesbøll er ud over sine keramiske
arbejder også kendt for fx "Dragespringvandet"
i bronze og granit på Rådhuspladsen i
København, 1903.
|
.. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
...
|
Georg
Jensen (1866-1935). Dansk
billedhugger og sølvsmed. Blev uddannet i 1887-92 på Akademiets
billedhuggerskole. Hans værksted, Georg Jensen Sølvsmedie, blev
grundlagt i 1904. Frimærket viser en
jugend
sølvskål.
|
|
|
|
|
 |
Martin
Nyrop
(1849-1921). Dansk arkitekt. Uddannet på Akademiet.
Professor ved Akademiet fra 1906-19 og direktør
1908-11. Den nationalromantiske arkitektur fik sit
gennembrud med Nyrop, han videreførte arkitekten Johan
Herholdts tanker en romantisk-historisk retning og
tilføjede nye elementer fra dansk middelalder. Han
brugte materialer som mursten, tegltag og træ.
Københavns
Rådhus
(1892-1905). Landsarkivet (1891-95). Eliaskirken
(1905-08) og Bispebjerg Hospital (1907-13 og 1916-18). Se
København Fotos. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Hack
Kampmann (1856-1920) - dansk
arkitekt og maler (et stort antal
akvareller). Uddannet på Akademiet
1873-78. Fra 1882-83 studerede han ved
École des Beaux-Arts i Paris. Han rejste
i Europa og studerede arkitektur i
Tyskland, Italien og Frankrig. I 1887
rejste han til Grækenland med bryggeren,
kunstsamleren, kunstmæcenen og
grundlæggeren af Glyptoteket Carl
Jakobsen. I 1897 var han i Spanien. Hans
senere arkitektur var inspireret af de
skitser af huse, bygninger og natur, som
han lavede på rejserne. Han havde flest
opgaver i Jylland, først og fremmest i
Århus. Han flyttede til København i
1908 for at blive professor ved Akademiet,
hvor han var ansat til 1918. Efter 1908
blev hans stil mere dansk. I ornamentikken
var han en af sin tids bedste
repræsentanter for naturalismen, i de
senere år tilsluttede han sig
nyklassicismen. |
|
|
 |
 |
 |
 |
| 1.-5. |
Marselisborg
Slot, 1902. Rosenporten et af Hackmanns berømteste dekorative
arbejder. Slottet var en folkegave til kronprins Christian
(senere kong Christian d. 10.) og prinsesse Alexandrine. Se
Marseligborg Slot og Park.
. |
| 6. |
Århus
Teater, 1900
|
| 7. |
Århus
Teater, 1900, pediment-udsmykning med scene fra Holbergs
"Maskerade", herunder Ørnefrisen |
| 8. |
Over
pediment-udsmykningen sidder en bronzeskulptur af et væsen
(djævel?) |
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
| 1.-3. |
Århus
Teater |
| 4. |
Café
Hack |
|
 |
 |
 |
 |
| 1. |
Århus
Teaters restaurant Café Hack med Karl Hansen-Reistrups
løve-tiger frise 1900, restauranten blev ombygget til
scene ca. 1948, blev senere skuespilskole.
|
| 2. |
Statsbiblioteket,
Aarhus, 1902, siden 1963 Erhvervsarkivet. |
| 3.-4. |
Katedralskolen,
1906.
|
|
 |
 |
 |
 |
| 1. |
Toldbygningen,
1897. |
| 2.-4. |
Kongelig
Post Telegraf, Kannikegade, 1902. |
|
 |
 |
 |
 |
| 1. |
Hack
Kampmanns
egen "Villa Kampen", 1901-02, Strandvejen 104.
Foto: anvendt med tilladelse fra John Thierry Andersen,
Combinvest Århus. |
| 2.-4. |
Den
Jydske Handelshøjskole, Hans Broges Gade, 1905. |
|
|
|
.
. |
Udvalgte øvrige
arbejder:
"Det ny Frederiksbjerg", byplan
i Århus, en milepæl i dansk
byplanlægning. Landsarkivet i Viborg,
1889. Slottet Rye Nørskov, 1907.
Udvidelserne af Glyptoteket i København,
1906 (til oldtidssamlingerne). Toldboden i
Ebeltoft, 1920, færdiggjort af sønnerne
Jørgen og Christian Kampmann, i dag har
"Glasmuseet Ebeltoft" til huse i
bygningen.
Politigården i København, 1920-34. Villa
Miramare, Vedbæk, 1888. Carl Jacobsens Villa
ved Ny Carlsberg,
1893.
Frederiksberg Politistation, 1918. Monument
for Ottilia Jacobsen paa Ny Carlsberg (ca.
1904).
. |
|
|
|
|
|
|
Øvrige
kunstnere:
Svend Hammershøi (1873-1948),
dansk maler og kunsthåndværker, udførte fx keramiske
arbejder, bogbind, rammer og sølvarbejder, han
var bror
til maleren Vilhelm Hammershøi, som inspirerede
ham, samt de danske malere J.
F. Willumsen
og Johan
Rohde. |
|
|
|
|
|
|
|
Top
|
Copyright
© 2006 Kirsten Petersen |
 |
|
|
|
|
