| ... |
Impressionismen
opstod i Frankrig i 1860-erne på grundlag af
nogle tendenser inden for realismen. Kunstnerne
begyndte nu at forlade den virkelighedstro gengivelse og søgte i stedet at
gengive indtryk (impression) af lys og farveeffekter.
Teorierne blev udviklet
gennem 1860-erne og drejede sig om, i modsætning til det accepterede
salonmaleri, at undgå mørke farver og i stedet bruge lyse farver anbragt i
tydelige penselstrøg ved siden af hinanden. Man søgte at fange landskabers stadigt
skiftende karakter, brugte luftperspektiv, undgik konturer og malede farver i
skyggepartierne, hvis fx genstanden er rød, bruges grøn som
skyggefarve, dvs. komplementærfarverne anvendes, sort er således ikke
skyggefarve.
.
|
|
... |
| ... |
Impressionisterne ville i deres kunst genskabe optiske indtryk, vise
tingene sådan som de så dem. Resultatet skulle blive en naturalisme byggende på
personlige synsindtryk og oplevelser, ikke en fotografisk naturalisme, som i så
meget af den samtidige kunst. Ofte malede impressionisterne de samme motiver på
forskellige tider af døgnet.
Impressionisterne gjorde sig stærkest gældende i Frankrig, især Monet
og Cézanne fik væsentligt betydning for kunstnerne i
1900-tallet.
Edouard Manet inspirerede den impressionistiske
gruppe, men
deltog aldrig i dens udstillinger, men stod som talsmand for et nyt og friere
syn på malerkunstens mission. |
|
| ... |
Claude Monet
"Impression-Soleil Levant" (indtryk-solopgang)
Dette
billede gav impressionismen navn
Det var
udstillet på den første såkaldte
impressionistudstilling i 1874, og tidens kritikere latterliggjorde
impressionismen, og de
dannede ordet efter Monet's maleri.
|
|
|
 |
|
| ... |
I begyndelsen af 1860-erne var en gruppe
af unge kunstnere, Monet,
Renoir,
Pisarro og Sisly,
især fælles om at være imod den officielle akademiske uddannelse
og begejstrede for realismen, Courbet og Barbizonskolen. Realisterne var af
den opfattelse, at man skulle vise "La vie moderne", nutidens liv, og
de havde især taget sig af livets skyggesider, men det sociale aspekt
interesserede ikke impressionisterne, de malede det moderne liv i fx Paris og mennesker i naturen eller
landskaber.
Fra Barbizonmalerne lærte de
naturstudiet i fri luft, plein air maleriet.
De ældre kunstnere havde malet
studier udendørs, men fuldført de egentlig malerier i atelieret, impressionisterne malede
ofte deres billeder helt i fri luft. Kunstnere som Degas
og Cézanne knyttede sig
til Monet, Renoir, Pisarro og Sisly og
udstillede sammen med dem, men de havde nogle andre idealer og brugte kun i
perioder den impressionistiske teknik.
En ældre maler som Manet blev påvirket
af de nye teorier.
Kunstnerne sluttede sig i 1874 sammen for selv at udstille
uden om Salonen i Paris. Der kom i alt syv impressionistudstillinger med skiftende deltagere i
årene til 1886, hvorefter retningen mistede sin største betydning, men den videreførtes
dog ind i 1900-tallet af Monet og Renoir.
Impressionismen fik stor betydning for den moderne malerkunsts udvikling frem
til fauvismen.
|
... |
|
|
|
|
Impressionismen
Kunstnere |
|
|
| .. |
Claude Monet
(1840-1926). Fransk kunstner født i Paris, død i
Giverny. Monet blev en af impressionismens væsentligste
kunstnere, lyset var hans egentlig motiv.
Han fik tidligt kontakt med Renoir
og Sisley.
Monet hørte til den kreds af kunstnere, der i 1860'erne
var samlet omkring Manet.
Han var optaget af friluftsmaleriet, og ønsket om at
gengive den atmosfæriske virkning
og de flygtige lysvirkninger blev afgørende for hans kunst.
I
begyndelsen af 1870'erne besøgte han London sammen med Pisssaro,
hvor han blev fascineret af Constable's
og Turner's
billeder. Han anvendte små korte penselstrøg i sine
"lysbilleder", der præges af diffuse konturer
og en nuanceret farveholdning. Han malede det samme
motiv flere gange med det formål at skildre forskellige
belysningers betydning for motivet, billede for billede
fastholdt han de skiftende lysforhold og farvevirkninger.
Eksempler på arbejder: I 1873 malede han det billede, som gav ismen navn "Indtryk,
solopgang" ("Impression-Soleil Levant").
St. Lazare-banegården i Paris, 1877. Flere billeder af
katedralen i Rouen. Billedserien Åkanderne. Skygger på
havet fra 1882, som tilhører Glyptoteket i København. Waterloo Bridge i London,
gråvejr, 1903. |
... |
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
Kvinderne
i haven", 1866, Musée d'Orsay, Paris
.
.
|
|
|
"Åkander,
aftenlys" ca. 1897-98 |
|
|
|
"Impression-Soleil
Levant",
1873, Musée Marmottan, Paris |
|
|
Skaden",
1869, Musée d'Orsay, Paris |
|
|
|
|
|
|
|
| .. |
Pierre-Auguste Renoir (1841-1919). Fransk
kunstner. Født
i Limoges, død i Cagnes. Hans far Léonard var skrædder, moderen
Marguerite passede hjemmet og familiens seks
børn. I 1845 flyttede familien til Paris.
Tidligt havde Renoir vist talent for at tegne,
og i 1854 kom han i lære som porcelænsmaler
hos Paris-firmaet Lévy frères (Brødrene Lévy),
firmaet gik fallit i 1858 - efterfølgende
besluttede Renoir sig for at blive kunstmaler.
Fra 1860-64 levede han af at kopiere billeder
på Louvre, og her fik han interesse for
1700-tals malerne fx Fragonard,
Watteau
og først og fremmest rokoko-maleren Francois
Boucher og hans billede "Diana
efter badet", 1742, som han hele
sit liv nærede en særlig beundring for. I 1861
tog Renoir undervisning hos den schweiziske maler Charles
Gleyre,
og samtidig meldte han sig ind på Ecole des
Beaux-Arts, hvor han studerede fra 1862-63. I
Gleyre's private atelier arbejdede Renoir sammen
med andre unge kunstnere, de senere
grundlæggere af impressionismen Monet,
Sisley
og Bazille. I 1864 blev hans første billede
godkendt på den officielle Salon, og han
begyndte at udføre bestillingsportrætter. |
... |
|
|
|
| ... |
I
1865 besøgte han Bourron-Marlotte nær
Fontainebleau syd for Paris, det blev den
første af mange somre, han tilbragte der -
dette år mødte han
Gustave
Courbet. I 1867 blev hans billede
"Lise"
godkendt til optagelse på Salonen - modellen
Lise Tréhot var Renoirs kæreste, billedet
tilhører Folkwang Museum i Essen i Tyskland.
Med mellemrum blev hans arbejder godkendt af
Salonen frem til begyndelsen af 1870'erne. I
1871, efter militærtjeneste under den
Fransk-Preussiske krig, vendte
|
... |
|
|
|
| ... |
han tilbage til
Paris. I 1872 mødte han den visionære
parisiske kunsthandler Paul Durand-Ruel, der
tidligt opdagede betydningen af
impressionisterne. I 1873 deltog han i Salon des
Refusés og i 1874 i den første
impressionistudstilling, som han også deltog i
igen i 1876, 1877 og 1882, men han afslog at
deltage i de øvrige impressionistudstillinger. I 1875 tvang økonomiske problemer Renoir
og andre impressioister til at holde auktion over deres
arbejder. I slutningen af 1870'erne var Renoir tilknyttet
kunsthandleren Père Tanguy. I perioden 1878-83 udstillede
han årligt på Salonen. I 1881-82 besøgte han Algeriet
og Italien. I 1883 arrangerede Paul Durand-Ruel en soloudstilling af Renoir's værker - samme år rejste Renoir
til de engelske kanaløer Jersey og Guernsey samt til
L’Estaque i Sydfrankrig for at besøge Cézanne.
Han udstillede med gruppen Les Vingt i Bruxelles i 1885,
1886 og 1889. I 1887 indledte han et venskab med den
franske symbolistiske digter Stéphane Mallarmé. I 1890
deltog han i Salonen for sidste gang og blev udnævnt til
fransk æreslegionær.
Renoir var inspireret af Courbet
og Corot
i hans første arbejder, men mødet med impressionisterne førte til en ændring
i malestil. Impressionisternes naturstudium og deres lyse farver
fascinerede Renoir, men ligesom Cézanne
stræbte han mod et maleri hvor den faste komposition og gengivelsen af
den plastiske form spillede en afgørende rolle - for dem begge var det
klassiske skønhedsideal væsentligere end skildringen af flygtige lys- og
farvevirkninger. Selv om Renoir blev nært knyttet til impressionisternes
kom han imidlertid til at indtage en særstilling. Han var først og
fremmest figurmaler, og en væsentlig del af hans billeder skildrer
kvinder og børn, gadeliv og cafeer, blandt hans arbejder findes også en
række landskabsbilleder. En
dyb begejstring for livets frodighed præger Renoirs billeder.
De sidste årtier at sit liv led Renoir af reumatisk
arthritis, og fik en facial parese, og i de sidste år at
sit liv havde han hyppige tilfælde med ansigtslammelser
og synsproblemer, han fik pensler fastspændt på sin arm,
og på den måde kunne han fortsætte med at male. I 1913
begyndte han at arbejde med skulpturer - til trods for
helbredsproblemer fortsatte Renoir med at arbejde til sin
død.
|
|
|
... |
| |
| |
|
Alfred Sisley (1839-1899). Fransk maler. Født i Paris, død i
Moret-sur-Loing. Sluttede sig i midten af 1860'erne til
kredsen omkring Manet
og blev en af impressionismens foregangsmænd. Hans
lysfyldte mark- og flodlandskaber er malet med samme
følsomhed, som kendes fra Monet's
billeder. En blid og rigt nuanceret farveholdning præger
hans poetiske billeder - de fleste skildrer lyse
landskaber fra Ile de France. |
|
|
|
|
| |
|
"Selvportræt
med høj hat", 1863,
Museu Calouste Gulbenkian, Lissabon |
|
| .. |
Edgar
(Hilaire-Germain-) Degas
(1834-1917). Fransk maler, tegner og billedhugger.
Han blev født i Paris ind i en velstående
bankierfamilie, og han døde i Paris. Degas studerede på Ècole des Beaux-arts i Paris under en
tidligere elev af Ingres,
derefter tog han på en studierejse til Italien. Degas'
store fascination af Ingres'
kunst blev bestemmende for ham, men han lod sig også
inspirere af Manet
og de japanske farvetræsnit. Han var en af malerne i
den impressionistiske gruppe, hvor Manet var den
centrale figur, men han blev aldrig impressionist i
egentlig forstand. Impressionisternes strukturløse
lysmaleri tilfredsstillede ham ikke, han var en
iagttager, der hele sig liv følte sig draget mod Ingres' kølige
klassicisme, hvor den klart tegnede
linje spillede en afgørende rolle, og han malede
indendørs modsat impressionisterne - de fleste af
Degas' billeder skildrede jockeys, væddeløbsheste,
badende kvinder, teatre, cafeer og dansesteder - i
begyndelsen af 1870'erne blev kvindelige balletdansere
hans foretrukne motiv. Hans evne til at fastholde det
karakteristiske ved selv den flygtigste bevægelse var
usædvanlig. Et absolut krav om sand og usminket
gengivelse af modellen kendetegnede Degas' kunst, der
på samme tid var yndefuld og ubarmhjertigt
afslørende,
den forenede den realistiske øjebliksskildring med
klassisk alvor og fornemmelse for stil. I
1880'erne begyndte hans syn
at svigte, og han koncentrerede sig om skulpturer og
pasteller, som ikke krævede total synsskarphed. |
... |
|
| ... |
I 1881
udstillede han skulpturen Den
lille 14 årige danser, og
hans syn svigtede yderligere, og han vendte sig mere og mere
til skulpturen, han modellerede figurer og heste i voks,
nogle efterlod han ufærdige, de blev senere støbt i
bronze.
Som billedhugger udførte Degas en række betydelige
statuetter af kvinder og heste, og hvad enten han betragtes
som maler eller skulptør, hører han hjemme blandt Europas
store kunstnere.
På Glyptoteket i København er Degas repræsenteret med
balletbilleder og bronzestatuetter.
.
|
... |
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
|
"Den lille 14-årige danser",
1881,
og selvportræt |
|
|
"Den lille 14-årige danser",
1881 |
|
|
Udsnit
af "Danser
på scene med blomsterbuket",
Musée d'Orsay, Paris
|
|
|
"Absintdrikkeren",
1875-76, Musée d'Orsay, Paris,
1875-76 |
|
|
"Kvinde
og porcelænsvase", 1872,
Musée d'Orsay,
Paris
. |
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
| |
|
"Selvportræt,
1878, Metropolitan Museum of Art, New York. |
|
| .. |
Mary
Cassatt (1845-1926). Amerikansk maler og grafiker
født i Pennsylvania i USA. Da hun var 17 år gammel rejste
familien til Paris og vendte tilbage til USA nogle år senere,
og Cassatt, der var imponeret af den europæiske kunst, overraskede
sine forældre med at ville være kunstner - usædvanligt for en
kvinde i 1800-tallet. Hun
studerede på kunstakademiet i Pennsylvania, og i 1866
rejste hun til Paris, hvor hun kopierede de gamle mestre på
Louvre. Hun lærte Degas
at kende, han tilhørte den gruppe af impressionister, der var
nægtet adgang til Salonen og havde etableret deres egen
udstilling på "Salon des Refusés" (Salonen
for de afviste). Degas introducerede hende til Monet,
Renoir, Pissaro
og andre oprørere fra den impressionistiske bevægelse.
Cassatt's yndlingsemne blev børn (hun fik aldrig nogen selv),
kvinder med børn i dagligdagse scener. Hendes kunstneriske
gennembrud kom i 1892, hvor hun modtog bestilling på et
vægmaleri i Chicago, maleriet er senere gået tabt. |
... |
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
| .. |
James Abbott McNeill Whistler
(1834-1903).
Amerikansk maler og grafiker, levede og arbejdede hovedsageligt i England og Frankrig.
Han blev især kendt for sit næsten sort-hvide portræt
"Arrangement i gråt og sort, Nr. 1", også kendt som "Whistler's mor".
Whistler blev født i Lowell, Massachusetts, han døde i London og blev begravet på
St. Nicholas's kirkegård i Chiswick. Han var søn af
militæringeniør George Washington Whistler, som arbejdede i Rusland
fra 1842 med anlæggelse af en jernbane. I Rusland lærte Whistler
fransk og modtog undervisning på akademiet i St. Petersborg. I 1851
blev han sendt på militærakademiet West Point, USMA, (The United States
Military Academy) i New York. Han var fascineret af den parisiske
journalist og forfatter Henry
Murger's roman "La Vie de Bohême" og tog til Paris på
studierejse, hvor han fik maleundervisning hos den schweiziske kunstner
Marc-Charles-Gabriel Gleyre (1806-1874) og blev
optaget af
Courbet's,
Manet's
og
Velazques'
kunst.
I 1859 bosatte han sig i London, han blev inspireret
af præraffaelitterne (engelske kunstnere, hvis rollemodeller var kunstnere før højrenæssancekunstneren
Raffael,
hvis teatralske kunst de gjorde oprør mod, de
beundrede enkeltheden og oprigtigheden i den
tidligere renæssancekunst) og malede
portrætter, hvor hans interesse for japanske træsnit kom
til udtryk i hans dekorative forsøg, arrangementer,
|
... |
|
| ... |
symfonier og nocturner, der
forargede et publikum, som var vant til fortællende anekdotisk kunst,
som dominerede det Victorianske maleri. Whistler var den ledende skikkelse i Aesthetic
Movement (Æstetisk Bevægelse) - engelsk kunsterbevægelse i slutningen
af 1800-tallet, som gik ind for "kunst for kunsten skyld" (L'art
pour l'art), kunsten som en selvtilstrækkelig realitet kun
befattende sig med skønhed og uden moralske eller sociale pointer, tilknyttet bevægelsen var foruden
Whistler, Aubrey Beardsley
og forfatterne Walter Pater og Oscar Wilde.
"Symphony
in White, No. 1: The White Girl",
1862, National Gallery of Art, Washington, skabte
strid, da det var udstillet i London, og senere på Salon des Refusés i
Paris - samtidig med sensationen omkring Manets "Frokosten
i det grønne", billedet viste Whistler's teori om at kunst skulle koncentrere sig
om det skønne, de harmoniske farver - Whistlers kunst var musisk
æstetisk og ikke den præcise
skildring af naturen, som svarede til den britiske kritiker John Ruskin
opfattelse af, hvad kunst burde være. De æstetiske kvaliteter ses bedst i hans
ætsninger, litografier, pasteller og akvareller.
I 1877
publiserede Ruskin en artikel om Whistlers "Nocturne in Black and Gold: The Falling Rocket",
1874-77, The Detroit Institute of Arts, Ruskin beskyldte Whistler for at
smide en spand maling i hovedet på publikum og kaldte kunstneren for en
narrehat, Whistler sagsøgte Ruskin for æreskrænkelse, og han fik tilkendt
en symbolsk skadeserstatning, Whistler beskrev sagen i sin bog fra 1890
"The Gentle Art of Making Enemies" (Den lette kunst at skaffe
sig fjender).
Whistlers "Peacock Room"
(påfuglerum), 1876–77, til London-residensen for skibsreder
Frederick Leyland, var et original påfund i interiør dekoration, en
spisestue med påfugle i blå og guld - efter
Layland's død blev rummet genopført på Freer
Gallery of Art i Washington.
|
... |
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
"Famous Americans"
James Abbott
McNeill Whistler (1834-1903) |
|
|
1
"Arrangement i hudfarve og sort:
Portræt af Théodore Duret", 1883-84,
The Metropolitan Museum of Art, New York.
2 "Arrangement i hvidt og sort",
Freer Gallery of Art, Washington DC.
. |
|
|
"Arrangement
i grå og sort Nr. 2: Portræt of Thomas Carlyle",
1872, Glasgow
Museums and Art Galleries, Glasgow |
|
|
"Arrangement i
gråt og sort, Nr. 1" eller "Whistler's
mor", 1871,
Musée d'Orsay, Paris |
|
|
Til minde om og til ære for Amerikas
mødre.
. |
|
Frimærket på kuverten er en gengivelse efter det
originale maleri "Kunstnerens moder", 1871,
Musée d'Orsay, Paris.
Kuverten, der er stemplet i Washington D.C. i 1934 og
udgivet til ære for USA's mødre på Mors Dag, viser
et tryk af originalmaleriet af kunstneres mor med en
indskrift med titlen "Mother's Day", der
kort beskriver, hvordan denne mærkedag opstod på
initiativ af Anna Maria Jarvis.
. |
|
|
|
|
| |
| |
| Jacob Camille Pissarro
(1830-1903). Fransk maler og grafiker, født på St. Thomas, død
i Paris. Kom 1853 til Frankrig, hvor han blev
inspireret af Corot,
som for en kort tid var hans lærer. Det var dog
bekendtskabet med Monet,
Sisley,
Cézanne
og Renoir,
der fik afgørende betydning for hans kunstneriske
udvikling. Fra første færd var han en
fremtrædende kunstner i den impressionistiske
kreds. Som de øvrige impressionister var Pissaro
tilhænger af friluftsmaleriet. Gadebilleder,
landskaber og skildringer af arbejdende bønder
indtager en dominerende plads i hans produktion.
Set i forhold til Monets æteriske lysmaleri kan
der være en næsten rustik tyngde over hans kunst.
Senere, under inspiration af Seurat, blev han
pointillist. |
|
 |
.
Øvrige kunstnere:
Thomas
Eakins (1844-1916). Amerikansk
maler og billedhugger. Billeder af frilufts- og sportsliv.
Psykologiske portrætter. Berthe Morisot (1841-95).
Fransk maler. Inspireret af Corot og svogeren Édouard
Manet.
Yndefulde motiver med kvinder og børn. Ford Modox Brown.
Engelsk maler. Heroisme i moderne tid.
Upersonlig detaljepræcision, fotografisk. Dante Gabriel Rosette (1828-1882).
Engelsk kunstner. Prærafaelitisk bevægelse, dvs. 1400-tallet.
Theodor
Philipsen (1840-1920 ).
Dansk impressionismes
grundlægger, dyre- og landskabsbilleder, billedhugger og
keramiker.
Under sit Parisophold i 1874-76 kom han i forbindelse med de franske
impressionister, gik på Léon Bonnat skole. Gennembruddet som
impressionist fik han på den rejse, der gik til Spanien, Tunesien og
Italien. "Æselstand i Tunis", 1882, "Gæstgiveri i
Sora", 1883. Med "Græssende køer", 1882, manifesterede den
danske impressionisme sig for alvor. "En allé.
Kastrup", 1891. "Malkepladsen ved Meilgaard", 1884. Mange dyre-
og landskabsbilleder fra Saltholm og egnen omkring Kastrup på Amager viser hans
evne til at slå ned på det centrale i billedets helhed, og han havde en
særlig evne til at give en karakteristik af dyrenes tunge, langsomme
bevægelser. Blev kendt som dyremaler, men han var langt mere. Hans billeder af
køer skabte forargelse i tiden, man kunne ikke have en
kostald hængende i dagligstuen. |
|
|
|
|
Postimpressionismen
1880. Pointillismen/neoimpressionismen og synthetismen |
|
| ... |
Postimpressionisterne
er de kunstnere, der maler i tiden efter impressionismen, og har hentet deres inspiration
derfra,
men samtidig reagerer de mod impressionismen. Hvor
impressionisterne interesserede sig for at give udtryk for deres rene
sanseindtryk, var postimpressionisterne optaget af følelsesmæssige
og symbolske værdier.
Pointillismen
eller divisionisme,
1885-1900, videreførte
visse af de impressionistiske teorier. Point betyder punkt, og det er punktteknikken, der benyttes. Punkter skulle optisk blande sig i beskuerens øje
i stedet for at blande farverne på paletten, der opstår et vibrerende
farveindtryk. En anden betegnelse for pointillisme er divisionisme,
der også er en kunstnerisk retning i Italien i årene 1890-1910. De italienske
divisionister havde stort set samme ideer som pointillisterne, men anvendte dem
også på motiver af symbolistisk eller litterært indhold fx G. Previati. Mange
af de senere tilhængere af futurismen startede deres kunstneriske virksomhed
inden for divisionismen fx G. Balla.
Synthetismen er
en
forenklet form, der er en syntese af, hvad
den skal beskrive (Paul Gauguin, Emile Bernard) og ikke så litterær betonet, især
koncentreret om maleriske problemer.
|
|
|
|
... |
|
Postimpressionismens
kunstnere og værker |
|
| ... |
| Paul Cézanne
(1839-1906). Fransk maler, den
moderne kunsts far, født i Aix-en-Provence i Sydfrankrig, han døde 67
år gammel i sit hjem i Aix. I 1858 tog han eksamen fra Collège Bourbon,
hvor han lærte Émile Zola at kende, den senere kritiker og grundlægger
af naturalismen i litteraturen. I 1859 begyndte Cézanne på jurastudiet
på Universitet i Aix, han opgav sine studier for at følge Zola til
Paris, hvor han mødte Camille Pissaro og blev inspireret af hans
stil, og han indledte venskaber med Renoir og
Monet. I 1863 blev Cézanne's
billeder udstillet på Salon des
Refusés (en kunstudstilling der viste arbejder, der var blevet afvist
af den officielle Paris Salon). In 1874 deltog han i den første
impressionist ud- stilling. Fra 1879 boede han i Aix-en-Provence. |
|
|
|
|
|
"Den
hængte mands hus i Auvers",
1873,
Musee d'Orsay, Paris |
|
|
|
|
"Gårdsplads
i
Auvers",,
1879/1880,
Musee d'Orsay,
Paris |
|
|
|
I 1882
blev hans arbejder godkendt af Salonen for første og eneste gang. I 1890
udstillede han i Bruxelles med Les Vingt ("De Tyve", en gruppe
af kunstnere som udstillede sammen i Belgien fra 1891–93,
deres fælles interesse var det symbolistiske maleri). I 1894 rejste han
til Giverny for at besøge Monet. Cézannes første soloudstilling blev
holdt i 1895 på galerie
Ambroise-Vollard i Paris. I 1899 deltog han for første gang i en udstilling på Salon
des Indépendants i Paris.
Cézanne havde stor
indflydelse på fauvisterne (de franske ekspressionister) og kubisterne. I
Paris havde han sluttet sig til impressionisterne, og han var
impressionist i sin ungdom. I hans senere stilleben, figurkompositioner og
landskaber kunne ses en forenklet og stram
komposition, der nærmede sig den senere kubisme. Cézanne var den
første kubist. Arbejderne fra hans sidste år inspirerede de
nonfigurative kunstnere. Absolut centralt i hans kunst var gentagelsen af
udvalgte motiver fx bjerget Mont Sainte-Victoire nær
Aix-en-Provence, badende figurer og stilleben med
æbler og pærer.
På Glyptoteket i København kan ses hans selvportræt fra 1888. |
|
... |
| |
|
| Georges
Seurat
(1859-91). Fransk kunstner,
Pointillist.
Født og død i Paris. Elev på Academie des Beaux-Arts i Paris. Seurat var inspireret
af impressionisterne, men hans interesse for moderne farvefysik og
intense studier af Delacroix's
kunst
førte ham ad nye veje, og han blev den
egentlige ophavsmand til neo-impressionismen. Med ganske små og tydeligt
adskilte penselstrøg satte han solspektrets rene farver på lærredet.
Ligesom impressionisterne ønskede han at give farven størst mulig lysstyrke, men samtidig reagerede ham mod impressionisternes spontane arbejdsform
og deres dyrkelse af det flygtige indtryk. Mange af hans billeder skildrer
landskabelige motiver, men nogle store figurkompositioner indtager en
fremtrædende plads i hans produktion, kendetegnende er monumentale
virkninger, mindst
mulig forkortning og modellering, forkerte forkortelser,
mørke konturer og
en harmonisøgen. |
|
 |
 |
|
"Det
sorte bånd"
(Le Noeud noir),
ca. 1882, Louvre,
Paris
.
. |
|
|
"Cirkus",
ca. 1890, Musée d'Orsay,
Paris |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1. |
"Badende ved Asnières", ca. 1883,
National Gallery, London |
|
2. |
Stenhuggere, Le Raincy", ca.
1882, Norton Simon Art Foundation, Pasadena,
Californien |
|
3. |
Regatta i Grandcamp",
1885, Tate Gallery, London |
|
4. |
Digegraverne", ca. 1882 |
|
5. |
"Landskab med hest", ca. 1882
Baggrund: "Boats. Bateux, maree basse,
Grandcamp", 1885 |
|
|
| ... |
.
.
Øvrige kunstnere:
Vincent
van Gogh
(1853-1890). Nederlandsk maler.
Førimpressionistisk periode med "Kartoffelspiserne.
Realisme, inspireret ca. 1886 af impressionisterne. Arles 1888-90,
ekspressiv stil, besjæler alle former for liv.
Paul
Gauguin
(1848-1903). Fransk
maler postimpressionist og symbolist. Gift med den danske Mette Gad (1850-1920).
Sømand, senere bankmand. Inspireret af impressionisterne og elev af
Pissarro. 1888 sammen med van Gogh i Arles. Rejste til Tahiti i 1891.
Romanen "Noa-Noa", 1893, om tiden på Tahiti. Han forenklede
sin malemåde inspireret af orientalsk og primitiv kunst. "Selvportræt med rundpuldet hat", 1885.
Henri de
Toulouse-Lautrec (1864-1901).
Fransk maler og grafiker, inspireret af Degas
og japanske træsnit.
Paul Signac
(1863-1935). Fransk maler, pointillist. Grundlagde sammen med Seurat
pointillismen. Les Vingt.
Pointillister. kunstnersammenslutning
i Belgien og Holland. G. de
Nittis. Italiensk Pointillist.
Max Liebermann.
Tysk Pointillist. |
... |
|
| |
|
Perioden
i øvrigt |
|
| ... |
| Den
Glücksborgske linje begynder med Christian d. 9., 1863-1906.
Napoleon
d. 3. fransk kejser 1848-70. Tyskland samles under Bismarck 1871. "Das
Kapital", 1867.
|
|
... |
|
