|
|
|
Futurisme
1909-1918
|
..... |
|
|
|
|
|
Nike
fra Samotrake,
Louvre, Paris |
|
| ... |
Retningen
blev skabt af forfattere og malere i Paris
og Italien. I 1909 udkom det
første futuristiske manifest, skrevet af
den italienske digter og jurist Filippo
Tommaso Marinetti
(1876-1944), og offentliggjort 20. februar i den
parisiske avis Le Figaro.
Marinetti blev senere udnævnt til Mussolini's
kulturminister.
I manifestet hedder det:
.
"Det
brølende automobil er smukkere end den
vingede sejrsgudinde" eller "En bil
i
fuld fart er smukkere end
Nike fra Samotrake" og "Vi
vilforherlige krig - verdens eneste hygiejne...". |
 |
|
Man ville fremstille bevægelse, fx kørende biler eller gående
mennesker i bymiljøer ved at gentage formen flere gange ved siden af
hinanden. Formerne er enkle og inspireret af kubismen.
Futuristerne var mod alle former for konservatisme og begejstrede for det
moderne fremskridt for teknik, effektivitet, fart og tempo,
og de fik betydning for den tidlige fascisme i Italien, og nogle kunstnere var
aktive i den fascistiske bevægelse.
I
1910 udkom det andet futuristiske
manifest (omhandlende teknikken i
futuristiske billeder), det blev skrevet
af Boccioni, Carrá, Russolo, Bala og
Severini. I manifestet står fx: "Billedfremstillingerne
har hidtil været tåbelig traditionelle...
Vi skal fremover sætte beskueren i
centrum". "...alle former for
imitation skal foragtes, alle former
for
|
... |
|
| ... |
originalitet skal lovprises".
"...navnet "galning", som
er blevet anvendt til at sætte en stopper
for kunstens fornyere, skal betragtes som
en ærestitel."
Der er i alt udkommet 21 futuristiske manifester
fra 1909-31 omhandlende skulptur, maleri,
arkitektur, litteratur, teater, kvinder,
larm, scenografi, film og det futuristiske
køkken. I futurist tidsskriftet "Lacerba", blev de fleste
manifester publiceret. Det var digteren og kritikeren Giovanni Papini,
der i 1913 sammen med maleren Ardengo Soffici, udgav det første
nummer af tidsskriftet, der udkom til 1915.
Aeropittura
(futuristisk
skole) fremstillede flyvemaskiner over
italienske landskaber og er en del af den futuristiske kunst.
Futurismen
dør ud da
Umberto Boccioni, futurismens
væsentligste person, dør i 1916.
Traditionelt
er futuristbevægelsen delt ind i "De heroiske år"
(1906-16) og "Secondo
Futurismo", generationen af futurister fra 1917 og fremefter.
Retningen fik især
stor indflydelse på samtidens russiske kunst, hvor der lige før og efter revolutionen (1917)
eksisterede en futuristisk retning, der var
politisk og revolutionær, den betød meget for malerkunsten (K.
Malevich),
scenedekorationer og digtning (V. Majakowski).
I Italien (1922-43) opstod en fascistisk kunst og arkitektur, der hentede sin inspiration fra det antikke Rom og
nyklassicismen og forenklede disse former og forsøgte at forene dem med moderne
materialer.
Resultatet i arkitekturen blev ofte hule skaller, der blev lagt mere vægt på at imponere end
på harmoniske forhold, malerkunsten var nationalistisk i sine emner og
forherligede "Il duce"/Mussolini, det gjaldt også den retning, der udviklede sig fra
futurismen.
|
... |
|
|
|
Futurismens
kunstnere og værker |
| |
. |
Giacomo
Balla
(1871-1958). Italiensk
kunstner. Født i Torino, død i Rom. I 1891 studerede
han på Accademia
Albertina di Belle Arti og the Liceo Artistico i Torino.
I 1892 studerede han ved universitetet i Torino. I 1895
flyttede han til Rom, hvor han i nogle år arbejdede som
illustrator, karikaturtegner og portrætmaler. I 1899
var han repræsenteret på Biennalen i Venedig. I 1900
tilbragte Balla syv måneder i Paris, hvor han
assisterede illustratoren Serafino Macchiati. Fra 1903
deltog han i flere udstillinger, i 1909 var han
repræsenteret på Salon d’Automne i Paris.
Han sluttede sig i 1910 til
futurismen og var
medunderskriver af Det Futuristiske Manifest. I 1912 rejste han til
London og Düsseldorf, hvor han begyndte at male
abstrakt. I 1914 eksperimenterede han med skulptur og
viste resultaterne på Prima esposizione libera
futurista på Galleria Sprovieri i Rom. Balla designede
også futuriske møbler og futuristisk tøj. I 1915
sammen med Fortunato Depero, skrev Balla manifestet
"Ricostruzione futurista dell’universo" (om
futuristernes ide om verdensomdannelse). Hans første soloudstilling blev holdt i 1915 i Rom, og
de følgende år fulgte flere soloudstillinger fx i USA.
I 1920'erne havde nyhedens interesse for
futurismen lagt sig, stilen blev forbundet med
fascismen, og i 1930'erne vendte Balla sig mod
det abstrakte maleri.
. |
... |
|
"Pige
løber langs med balkon", 1912 |
|
|
|
"Dynamikken
af en hund i snor" (Dinamismo di un cane
al guinzaglio), 1912,
Albright-Knox Art Gallery, Buffalo, New
York. Balla har
i sin kunst især fundet udtryk for figurernes
bevægelse. Dynamikken i billedet fremkommer
ved hundens hvirvel af ben, snorens gentagelser og kvindens mange fødder |
|
|
|
|
|
| ... |
Umberto
Boccioni
(1882-1916). Italiensk billedhugger og maler. En af
futurismens grundlæggere og væsentligste skikkelser, han overførte futurismens ideer til skulpturen
- skulpturen bør gengive
rummets og bevægelsens uendelighed og skabe en helhed af objektet og
omgivelserne.
Boccioni blev født i Calabrien (regionen i Italiens "støvlespids"),
han døde i Norditalien nær
Verona. I 1901 kom han til Rom, hvor han studerede design og
tog undervisning på kunstakademiet. I Rom lærte Balla
Boccioni og Severini
den divisionistiske (pointillistiske)
maleteknik. I 1902 rejste Boccioni til Paris, hvor han
studerede impressionisterne og postimpressionisterne. I 1906
besøgte han Rusland og derefter Padua, og vinteren 1906-07
tilbragte han i Venedig, hvor han tog undervisning i
croquistegning på kunstakademiet. I 1907 bosatte han sig i
Milano. I 1910 deltog Boccioni i formuleringen af
futuristmanifesterne "Manifesto
dei pittori futuristi" og "Manifesto tecnico della
pittura futurista" - Boccioni, Carrá, Severini
og Russolo underskrev det første manifest, og sammen med
Balla det andet. I 1910 havde Boccioni sin første solo
udstilling i Venedig. I 1911 rejste han til Paris, hvor han
gennem Severini mødte Picasso
og Apollinaire.
I 1912 afholdtes den første futurist
udstilling på Galerie Bernheim-Jeune i Paris, Boccioni's
malerier blev vist sammen med Serverini's, Carrá's og
Russolo's billeder - udstillingen blev senere vist i London,
Berlin og Bruxelles. I 1912 begyndte Boccioni at koncentrere
sig om skulptur, og hans manifest "Manifesto tecnico
della scultura futurista" blev udgivet. Boccioni bidrog
med artikler til futurist tidsskriftet "Lacerba". I 1913 havde Boccioni en solo udstilling på Galerie de la Boétie
i Paris, hvor han udstillede skulpturer og |
..... |
|
|
"Unique Forms of
Continuity in
Space", 1913,
Museum of Modern Art, New York.
Billedet i baggrunden er malet af Boccioni.
Hans menneskelignende
skulptur gengiver
en række bevægelsesfaser samtidig, vist i fx posituren og
vingeformerne. Billedet viser også futurismens
dynamik i former og linjer, og farvevalget har
futurismens mangel på ro over sig. Foto: Kirsten Petersen |
 |
|
|
|
| ... |
malerier, og hans
skulpturer var med på åbningsudstillingen på Galleria
Futurista Permanente i Rom. Boccionis bog "Pittura
scultura futuriste - dinamismo plastico" blev udgivet i
1914. I 1915 meldte Boccionis sig som frivillig soldat sammen med
andre futurister, han omkom ved en rideulykke. |
... |
|
|
| ... |
| Gino Severini
(1883-1966). Italiensk maler og
teoretiker. Født
i Cortona, død i Paris. Han studerede på den tekniske skole i Cortona før han
i 1899 flyttede til Rom, hvor han fulgte undervisning i kunst i Villa Medici, og
kom her i kontakt med Balla og Boccioni, der senere blev en af futurismen
teoretikere. I 1906 flyttede Severini til Paris, her studerede han
impressionisterne og mødte Signac. Severini lærte den parisiske avantgarde at
kende herunder Braque,
Gris,
Modigliani og
Picasso samt kunstnere fra teaterets
verden og digtere fx Guillaume Apollinaire. På foranledning af Filippo Tommaso
Marinetti og Boccioni blev Severini medlem af den futuristiske bevægelse og
underskrev bevægelsens manifest i 1910, og
han blev kontaktskaber mellem de italienske
futurister og de franske kubister. Imidlertid var Severini mindre optaget
af futuristerne maskin-fascination, og |
|
 |
| valgte i stedet dansens bevægelser til
at udtrykke futuristerne ideer om en dynamisk kunst. Severini var med til at
organisere den første futuristudstilling i 1912 på galleriet Berheim-Jeune i Paris og
deltog i de efterfølgende futuristudstillinger i Europa og USA. I 1913 havde
han en soloudstilling i London på Marlborough Gallery og på galleri Der
Sturm i Berlin. Efter sit sidste egentlige futurist arbejder, en serie af
billeder med krigsemner, begyndte han i 1915 at male i syntetisk
kubistisk stil, og omkring
1921 sluttede han sig til
den klassicistiske retning Valori Plastici og anvendte det gyldne snit som balanceskaber i sine billeder
- Valori Plastici var navnet på et romersk tidsskrift,
1918-22, skabt af Severini, Broglio, Carrà og De
Chirico, der var fortalere for en venden tilbage
til klassicismen, en genoptagelse af de traditionelle
akademiske traditioner, og blev også navnet på en nyklassisk
tendens i italiensk kunst. Efter 1920
opholdt Severini sig skiftevis i Paris og Rom. Han udforskede fresko- og
mosaikteknikker og i 1920'erne udførte han vægmalerier i Schweiz, Frankrig og
Italien. I 1950'erne vendte han tilbage til emnerne fra futurist-årene som
dansere, lys og bevægelse. Hans billedkompositioner er en syntese af kubisme og
futurisme i lyse farver. |
|
... |
|
|
| ... |
Amedeo
Modigliani (1884-1920).
Italiensk jødisk maler og billedhugger født i Livorno,
især kendt for sine portrætter og modelstudier. Modigliani var samtidig med
kubisterne, men ikke
med i den kubistiske bevægelse, han dannede bro mellem
Toulouse-Lautrec's generation og Art Déco-kunstnerne i
1920-erne. I 1898 begyndte Modigliani sin kunstneriske
uddannelse hos Guglielmo Micheli, der var elev af Giovanni
Fattori, der var leder af en italiensk bevægelse, der
svarede til de franske impressionister. I begyndelsen af
1900-tallet rejste han til Firenze, hvor han i 1902
indskrev sig på "Scuola Libera de Nudo". I 1903
rejste han til Venedig, hvor han indskrev sig på et
tilsvarende Akademi, og her mødte han Umberto Boccioni og
Ardego Soffici, de to kunstnere som blev de førende inden
for futurismen. I 1906 rejste han til Paris og boede på
Montmatre, hvor avantgarden holdt til på den tid. Den
franske antisemitisme betød, at han blev mere opmærksom
på sin jødiske identitet, og hans parisiske
kunstnervenner var hovedsageligt jøder fx Soutine,
Kisling, skulptøren Lipchitz og digteren Max Jacob, hans
eneste forbindelse til kredsen omkring Picasso. Modigliani
blev hurtigt kendt for sine udskejelser som i fuldskab at
tage alt sit tøj af, og alkohol var og forblev hans
problem. I 1909 trak han sig, syg og udmattet, tilbage for
en tid og rejste til Livorno. Tilbage i Paris bosatte han
sig på Montparnasse, det nye kunstnerkvarter, og
besluttede sig for at blive skulptør og valgte Brancusi
som lærer, og der er en klar forbindelse mellem hans og
Brancusi's skulpturelle arbejder, og der er også
inspiration fra afrikansk kunst som Modigliani så på
Musée de l'Homme. I
skulpturen fortsatte han sin særlige udtryksform, der
især var kendetegnet ved langlemmede, langstrakte
elegante, sofistikerede og yndefulde figurbilleder. Han
var en outsider i tiden inspireret af især kubismens
formsprog og manierismens proportioner i menneskefiguren.
Modiglianis mangel på penge til materialer betød, at hans skulpturer hovedsageligt blev lavet af
sten stjålet fra byggepladser, og da Paris på den tid
var i et byggeboom, var materialerne let tilgængelige. I
1912 blev han igen syg og rejste til Italien på
rekreation. Modigliani opgav det hårde fysiske arbejde
med skulpturerne og begyndte igen at male efter motiv og
først og fremmest portrætter. Modigliani havde nogle
mislykkede forhold til kvinder, men i 1917 mødte han den
19-årige Jeanne
Hébuterne, som han portrætterede mange gange. Da
forholdene i 1918 blev vanskelige i Paris rejste han til
Nice, men Middelhavsklimaet og landskabet optog ham ikke,
han fortsatte med at male portrætter inden døre. 1919
udstillede Modigliani i London med stor succes. Modigliani
og Jeanne fik to børn, og da Jeanne var gravid med det
tredje barn, døde Modigliani af druk og sygdom, og to
dage efter begravelsen kastede Jeanne sig ud af et vindue
fra femte sal og døde sammen med sit ufødte barn.
.
.
|
|
Øvrige
kunstnere:
Carlo
Carrá (1881-1966), italiensk maler, medunderskriver af Det futuristiske
Manifest. Hans formsprog var præget af trykte stavelser
i billedet. De senere billeder med
motiver fra havet og gådefulde interiører er inspireret af de Chiricos metafysiske
maleri. Luigi
Russolo
(1885-1947), italiensk maler.
Medunderskriver af Det
futuristiske Manifest. Arbejdede med lyde og
den musikalske side af futurismen.
Efter 2. verdenskrig nærmede han sig surrealismen. Vladimir
Majakovskij (1893-1930), russisk digter. Kazimir
Malevich (1878-1935).
Joseph
Stella
(1880-1946). George
Groz (1893-1959),
stærk satirisk stil.
|
|
|
... |
|
|
|
|
|
|
|
Top
|
Copyright
© 2006 Kirsten Petersen |
 |
|
|
|
|
|
