| ... |
Ekspressionismen er en bevægelse inden for billedkunst og arkitektur, der opstod
i Tyskland omkring 1905 samtidig med den parallelle franske retning fauvismen.
Til betegnelsen ekspressionisme kan indregnes kunst, der vægter stærk
udtrykskraft og tilsidesætter den naturalistiske fremstilling.
Ekspressionismen var en
reaktion mod impressionismen og realismen. Kunstnerne ville give udtryk for subjektive
virkelighedsoplevelser,
for oplevelser og følelser
og ikke en ydre virkelighed, som de havde sanset eller registreret, og de
forenklede billederne for at udtrykke sig stærkere. Ekspressionisterne er
inspireret af primitiv kunst og gotikken. Billederne er kendetegnet ved
stærke farver,
kraftige konturer, kantede forme, abrupte bevægelser, storbyliv,
landskaber, portrætter, religiøse motiver (Nolde).
Den tyske ekspressionisme inspirerede fx Oscar
Kokoschka
og Marc Chagall.
Tidsskriftet "Der Sturm"
redigeret af Herbert Walden, oplyste om
retningen, og udkom første gang i 1910.
. |
|
... |
|
.
"Entartete
Kunst" (vanskabt, degenereret kunst)
var nazisternes betegnelse for den kunst, som ikke passede
ind i deres kunstforståelse (eller mangel på samme).
I 1933 efter at NSDAP (Nationalsozialistische
Deutsche Arbeiterpartei) havde fået relativt flertal i de to valg
i 1932, udnævnte præsident Hindenburg Adolf Hitler til
rigskansler i 1933. Efter Rigsdagsbranden i februar 1933
blev kommunisterne forbudt og Hitlers fløj fik flertal i
rigsdagen. Da Hindenburg døde i 1934 begik Hitler
statskup og indsatte sig selv som statsoverhoved og
fører, og landet blev en nationalsocialistisk totalitær
stat "Det Tredje Rige" (1933-45). Forud for
Hitlers diktaturstat havde været Weimar Republikken,
1919-33, der afløste kejserdømmet, og som var det
første parlamentariske demokrati i Tysklands historie,
Weimar var hovedstaden (Goethes og Schillers by).
Mere end 40 millioner mennesker mistede livet i krigen mod
nazisterne, 6 millioner jøder blev dræbt under Holocaust
- nazisternes forsøg på systematisk at udrydde jøderne.
Hitlers diktatoriske magt fik
indflydelse overalt, også den kunstneriske frihed skulle
ensrettes og indskrænkes. |
|
|
 |
 |
|
|
Billederne af katalogerne, udgivet 19. juli 1937, er anvendt med tilladelse
fra
Akademisk
Antikvariat v/lektor, cand.mag. Klavs Verholt.
På kataloget til
venstre ses en afrikansk inspireret abstrakt skulptur, og på
kataloget til højre ses Nazi-Tysklands symboler, den
romerske ørn, symbol på styrke, hagekorset, faklen og
krigeren.
. |
|
|
|
Nazisternes magtovertagelse og den
deraf følgende kunstpolitik eller kunstkontrol medførte,
at de forbød, inden for billedkunsten, den modernistiske kunst især abstrakt
kunst, kubisme, ekspressionisme og surrealisme, flere
kunstnere
fik maleforbud fx Emil Nolde, der under maleforbudet malede sine "Ungemalte
Bilder", som bestod af akvareller, fordi de let kunne gemmes for nazisternes
kunstcensorer - Nolde gemte sine akvareller under gulvtæpperne i sit hjem.
I
1937 konfiskerede nazisterne over 15.000 kunstværker fra de tyske museer, et udvalg af disse
værker blev vist i München på Den officielle
Nazi udstilling "Entartete Kunst", der var iscenesat således at den opmuntrede publikum til at
håne kunstværkerne på den meget besøgte udstilling.
Samtidig blev der afholdt
"Den store tyske kunstudstilling", en udstilling af traditionelle billeder og
skulpturer (genrebilleder,
stilleben, landskaber, mytologiske scener, arbejder- og
industribilleder),
der skulle vise det bedste af tysk kunst, og som priste nazismen og Hitlers syn på de tyske
dyder "Kinder, Küche, Kirche" (børn, køkken, kirke eller
familien, hjemmet og kirken).
Nogle billeder fra udstillingen "Entartete Kunst" blev solgt på en
auktion i Schweiz i 1939 fx Edvard Munch's "Det syge barn" fra
1907, Tate Gallery, London.
Nazisterne kunstideal var den heroiske
kunst, inspireret af den romantiske realisme, en kunst der forherligede det
tyske rige og race - fx overdimensionerede muskuløse mænd, trivelige kvinder
med røde kinder, stolte stærke heroiske krigere, den knyttede hånd og selvfølgelig
føreren selv.
Den nazistiske kunst/den nationalsocialistiske
kunst/den fascistiske kunst, den officielle kunst, var et spejlbillede af
kommunisternes socialrealistiske billeder.
Inden for musikken var blev fx jazzmusikken ("negermusikken")
fordømt af nazisterne.
. |
|
|
|
|
|
|
De væsentligste tyske
ekspressionister hører til to kunstnergrupper,
Die Brücke
og
Der Blaue Reiter.
|
| .
|
| ..
Die
Brücke 1905-1913 |
| ... |
Die
Brücke blev dannet i Dresden i 1905 af Ernst Ludwig Kirchner, Erich
Heckel, Karl
Schmidt-Rottluff og
Otto Mueller. Gruppens navn blev foreslået af Schmidt-Rottluff,
det stammer fra et citat i Filosoffen Friedrich
Nietzsches bog "Also sprach
Zarathustra" (Således talte Zarathustra), 1883-85.
Med Die Brücke
skabtes den tyske
ekspressionisme, hvis forbilleder var primitiv kunst samt van Gogh og Munch, og
hvis ideal var at udtrykke sig på en så personlig og oplevet måde som muligt
i stærke farver. I grafikken arbejdede kunstnere omkring Die Brücke med skarpe
kontraster mellem sort og hvidt, som det fx kan ses i Noldes træsnit. De tyske
kunstnere inddrog udenlandske kolleger i Die Brücke, og man opfordrede
beskuerne til at blive medlem af kunstnersammenslutningen, og disse
medlemmer fik hvert år en grafikmappe (Brücke-mappe).
Medlemmer af gruppen var:
|
... |
|
|
|
"Dansende
par" akvarel,
1910, Nolde Museum |
|
| ... |
Emil Nolde
(1867-1956).
Tysk maler. Født
Hansen i Nolde ved
Tønder. Nolde blev
uddannet som tegner og
træskærer i
Flensborg, fra 1892-97
var han lærer ved
kunsthåndværkerskolen
i St. Gallen. Studier
i Paris, München og
København fra
1892-98. I 1902
giftede han sig med
skuespilleren Ada
Vilstrup og tog navn
efter fødebyen Nolde.
Nolde var medlem af
Die Brücke til
1907. Fra 1913-14,
som
medlem af den tyske Ny-Guinea Ekspedition, var han med
på rejse til de tyske kolonier i Stillehavet som etnologisk
tegner, han hadede imperialisterne og deres undertrykkelse af folk -
rejsen til Sydhavet gik over Moskva, Sibirien, Japan og Kina -
senere fortog han rejser i Europa - Frankrig, Spanien, Italien og
England. I 1934 konfiskerede nazisterne over 1000 arbejder af Nolde. 39
af hans malerier var med på udstillingen "Entartete
Kunst" i
München 1937. I
1941 fik han maleforbud, han malede sine "Ungemalte
Bilder",
som
|
... |
|
| ... |
bestod af akvareller, fordi de let kunne gemmes for nazisternes
kunstcensorer - Nolde gemte sine akvareller under gulvtæpperne i sit hjem.
I 1946, året hvor Ada døde, blev han udnævnt til professor af den
slesvig-holstenske regering.
Noldes tidlige arbejder var inspireret af neoimpressionismens rene
farver, hans ekspressionistiske billeder har slægtskab med Jens
Søndergaards
og Olivia Holm
Møllers billeder.
Nolde er mest kendt
for sine
ukonventionelle
religiøse malerier og
akvareller, han
inddrog indiansk kunst
i sine kompositioner
fra 1911.
Ved Genforeningen i
1920 fik Nolde dansk
statsborgerskab. Det
satiriske årsskrift
"Blæksprutten"
skrev: "Ved
Genforeningen fik vi
Nolde, ham kunde
Tyskerne godt ha'
beholdte".
Stiftung Seebüll Ada und
Emil Nolde, Seebüll i Neukirchen kommune, Tyskland.
|
...
|
|
|
|
|
|
| ... |
| Oskar Kokoschka
(1886-1980).
Tjekkisk-østrigsk maler, grafiker og dramatiker. Psykologiske
portrætter, landskaber og figurkompositioner. Medarbejder ved "Der
Sturm". Professor i Dresden 1918-24. Nazisterne fordømte hans
kunst som entartete kunst (vanskabt kunst). Flygtede til England
i 1939.
|
|
...
|
|
|
|
|
|
| ... |
| Karl
Schmidt-Rottluff
(1884-1976). Tysk maler,
grafiker og billedhugger.
Født i Rottluff
ved Chemnitz, død i Berlin. Medstifter
af "Die Brücke" i 1905 sammen med Kirchner
og Heckel. Hans kunstneriske uddannelse begyndte med arkitektstudiet ved
Technische Hochschule i Dresden, men senere valgte
han maleriet. Hans tidlige billeder var inspireret
af impressionisterne, men omkring 1909 ændrede
han sin malemåde, begyndte at male figur- og
landskabsbilleder i ekspressiv stil. Efter 1933
får han maleforbud, og over 600 at hans arbejder
blev konfiskeret af nazisterne, de 51 kom på
udstillingen "Entartete Kunst", München,
1937. Under
2. verdenskrig gjorde han i tre år tjeneste i
Rusland og lavede herefter hovedsageligt religiøse
træsnit og i maleriet blev farveholdningen mere
dæmpet. Schmidt-Rottluff blev professor ved akademiet i Berlin
i 1946.
|
|
...
|
|
|
|
|
|
| ...
|
Ernst
Ludwig Kirchner (1880-1938). Tysk maler. Medstifter af Die
Brücke. Hovedtemaet i hans
kunst var storbyliv et. Fra 1918 malede han især
landskaber og i sine sidste år abstrakte billeder.
Kirchner var inspireret
af van
Gogh, Matisse,
Gauguin,
Munch.
|
...
|
|
 |
 |
 |
|
"Street
Dresden",
1907, Museum of Modern Art,
New York
. |
|
|
|
|
|
|
| ... |
Erich
Heckel
(1883-1970). Tysk maler og
grafiker. Født i Döbeln i Sachsen. Grundlagde i 1905 i Dresden "Die
Brücke" sammen med Kirchner og Schmidt-Rottluff. I sine tidligste
arbejder var han inspireret af impressionisterne, men inspirationen fra
Munch
og
van
Gogh
blev den, der kom til at kendetegne hans kunst. Heckel
skabte et ekspressionistisk maleri, som i sin lineære opbygning og
gennem anvendelse af kraftige brede penselstrøg lånte en del af sin
virkning fra træsnittet. Heckels maleri var ofte af dunkel sørgmodig romantisk karakter.
|
...
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Der Blaue Reiter 1911-1914 |
| ... |
Der
Blaue Reiter opstod i München i 1911. Bevægelsens navn
kommer af Franz Marc's interesse for heste og Kandinsky's
kærlighed til den blå farve, der symboliserer det åndelige
- jo mørkere farven er jo mere vækker den menneskets
længsel efter det evige, Kandinsky malede i 1903 et billede
med titlen "Der Blaue Reiter".
Gruppens kunst har
tendenser mod abstraktion, og dens medlemmer interesserede sig
for middelalderens kunst, folkekunst, primitiv kunst og det
nonfigurative udtryk, de anvendte symbolske farver som skulle
referere til en ny åndelighed.
Gruppen udgav tidsskriftet "Der
Blaue Reiter" 1912.
Medlemmerne
var:
|
... |
| |
|
|
| ... |
Wassily/Vasily/Vasilyevich
Kandinsky
(1866-1944).
Russisk-fransk maler og
teoretiker, født i Moskva, død i Neuilly-sur-Seine.
Fra
1871-85 boede han i Odessa i Ukraine. I 1886 begyndte han at
studere jura og
økonomi på
universitet i Moskva
og arbejdede som
undervisningsassistent
i jura efter sin
eksamen i 1893.
Kandinsky
var en af pionererne
inden for den
abstrakte kunst, han
udviklede en abstrakt
stil baseret på
linjer, former og
farver. Han var
inspireret af mange
stilarter gennem sin
karriere fx
jugendstil, symbolisme
og surrealisme.
I
1895 så Kandinsky i
Moskva en udstilling
med de franske
impressionister,
og
han blev stærkt
optaget af
Monet's høstakbilleder
(en serie af billeder, der viste høstakke
malet på forskellige
tidspunkter og årstider) - samme
år blev han
fascineret af en
opførelse på
hofteatret af Richard
Wagners romantiske
opera Lohrengrin. I 1896 flyttede han
til München for at
påbegynde
kunststudier på Anton
Azbe's malerskole,
hvor han studerede fra
1897-99. I 1901
grundlagde han i
München avantgarde
bevægelsen "Phalanx",
(1901-04), og
underviste på
gruppens private
kunstskole. I 1902
mødte han kunstneren
Gabriele Münter, som
han levede sammen med
til 1916. I 1902
udstillede han for
første gang på
Berliner Secession. I
1903 rejste han i
Italien, Holland,
Nordafrika, og han
besøgte Rusland. Han
udstillede på Salon
d'Automne i Paris fra
1904. I
1910 malede han sine første nonfigurative
billeder. Kandinsky var i 1911 en af
grundlæggerne af Der
Blaue Reiter (den blå
rytter). Kandinsky's
første soloudstilling blev holdt
på galleri "Der
Strum" i Berlin i
1912. Han boede i
Rusland fra 1914-21,
hovedsageligt i
Moskva, hvor han
underviste - han
vendte tilbage til
Tyskland i 1921, da
han ikke kunne
tilpasse sig det
officielle kunstsyn.
|
... |
|
|
|
| ... |
Fra 1922-32 var han
ansat som professor
ved Bauhaus i Weimar
og Dessau, da
nazisterne lukkede
Bauhaus i 1933
flyttede Kandinsky til
Neuilly-sur-Seine
nær
Paris.
Fra det øjeblik
nazisterne overtog
magten, satte de en
kampagne
i gang mod kunst
som skulle
forbydes, som de
opfattede som
vanskabt eller degenereret,
"Entartete
Kunst"
(modernistisk
kunst, især
abstrakt kunst,
kubisme,
ekspressionisme
og surrealisme)
- 57 af
Kandinsky's
arbejder blev
konfiskeret af
nazisterne. I
1939 fik
Kandinsky fransk
statsborgerskab.
Kandinsky udgav
bøger om
kunstteori fx i
1911 "Über
das Geistige in
der Kunst"
(om det
åndelige i
kunsten),
"Punkt und
Linie zur
Fläche"
(punkt, linje og
flade) fra 1926
- i 1912 udgav
han
digtsamlingen
"Klänge"
(klange).
.
|
... |
|
|
| |
| ... |
Franz Marc
(1880-1914).
Tysk kunstner. Født i München, død ved Verdun. Studerede ved akademiet i
München, hvor han blev inspireret af impressionismen og de japanske træsnit -
senere blev han optaget af ekspressionisternes formsprog. I 1911 udgav han
sammen med Kandinsky kunstalmanakken "Der Blaue Reiter", og deltog
samme år i gruppens første udstilling i München. Marc malede i 1914
abstrakte malerier inspireret af Kandinsky. Han meldte sig frivilligt til den
tyske hær og faldt ved Verdun. |
|
 |
|
|
|
| |
 |
"Das
Modegeschäft"
(Modeforret-
ningen), 1913, Westfälisches Landesmuseum für Kunst
und Kulturgeschichte, Münster, Tyskland |
|
| ... |
August Macke
(1887-1914).
Tysk maler. Født i Meschede
i Nord Rhin Westfalen. I sin barndom besøgte han flere gange
Basel, hvor han så arbejder af den schweiziske symbolistiske
maler Arnold Böcklin. Fra 1904-1905 studerede han ved
kunstakademiet i Düsseldorf og senere ved skolen for kunst og
kunsthåndværk i Düsseldorf. Fra 1907-08 var han elev ved Lovis
Corinth's skole i Berlin (Corinth var kendt for sine dramatiske
figurative malerier og landskabsbilleder). I 1907 besøgte Macke
Paris for første gang. I 1909 giftede han sig med Elisabeth
Gerhardt, som han portrætterede flere gange. I 1910 mødte han
Franz Marc i München, og året efter var han en af grundlæggerne
af den tyske ekspressionist-bevægelse "Der Blaue Reiter".
I 1911 blev den første "Blau Reiter"-udstilling holdt
på Thannhauser-galleriet i München, Macke var repræsenteret med
tre arbejder. I 1912 besøgte han Paris sammen med Marc, her
opdagede de Robert Delaunay's arbejder - under sine Parisrejser
mødte Macke flere af de impressionistiske, fauvistiske og
kubistiske malere. Mackes foretrukne emne forblev bylivet. I 1914
besøgte han Tunesien sammen med Paul Klee og Louis Renë Moilliet,
og samme år blev han dræbt i 1. verdenskrig. |
... |
|
|
|
|
|
| ... |
Paul
Klee (1879-1940).
Schweizisk maler og grafiker. Klee's billeder kan ikke placeres
under én bestemt periode, hans malemåder er fx
ekspressionistisk, surrealistisk, kubistisk og primitiv. Han
studerede kunst ved Akademiet i München i 1900, hvor hans lærer
var symbolisten Franz von Stuck. Klee var i Italien fra 1901-02,
hvor han blev begejstret for den tidlige kristne og byzantinske
kunst. Hans første arbejder var hovedsageligt raderinger og
tegninger inspireret af Goya og Ensor.
|
...
|
|
|
I 1906 bosatte han sig i München,
der var et væsentlig center for avantgardekunst, og her
udstillede han samme år sine raderinger første gang. Venskabet
med Wassily Kandinsky og Agust Macke tilskyndede ham til at slutte
sig til "Der Blaue Reiter". Et vendepunkt for Klee var
hans besøg i Tunesien med Macke og Louis Molliet i 1914, han blev
overvældet af det intense lys og farverne og bestemte sig for, at
nu var han maler. Klee underviste ved
Bauhaus
efter 1. verdenskrig (1921-31), hvor Kandisky også var på det
tidspunkt.
1931-33
var
han professor ved akademiet i Düsseldorf,
men han blev forvist af nazisterne, der kaldte hans
arbejder degenereret kunst. 1933 rejste han til Schweiz.
.
|
... |
|
|
| ... |
Alexey
Georgievich Jawlensky
(1864-1942).
Russisk maler. Født i Twer nær Moskva og død i
Wiesbaden. Han sluttede sig til Münchenergruppen
"Der blaue Reiter". Højdepunktet i hans
kunstneriske arbejde var omkring 1910, hvor han skabte
en række portrætter og stilleben med en
bemærkelsesværdig kraftig og intens farveholdning. I
hans kunst ses inspiration fra de russiske ikoner. |
... |
|
 |
|
|
| ... |
Gabriele
Münter
(1877-1962)
|
... |
|
 |
|
|
|
| |
| ... |
|
Otto Dix (1891-1969). Tysk maler og grafiker. Fra
1910 uddannet ved i Dresden ved skolen for kunst og
kunsthåndværk. |
|
|
|
... |
|
|
| ... |
|
Constant Permeke (1886-1952). Belgisk maler og
billedhugger. Skildringer af flamske bønder, arbejdere og landskaber. Overdimensionerede
kvindeskulpturer. |
|
|
|
... |
|
|
| ... |
 |
Joseph Kutter (1894-1941). Født i Luxembourg, hans far var schweizer, moderen tysker. I
1908 begyndte han sine kunststudier ved "Ecole des Arts et Metiers"
(Skolen for kunst- og kunsthåndværk) i Luxembourg, og i 1911
fortsatte han sine studier ved
"Ecole des Arts Décoratifs" (Skolen for dekorativ kunst) i
Strasbourg.
Fra 1911-14 studerede han ved "Ecole des Arts
|
| Décoratifs"
i München, og efter 1. verdenskrig ved "Académie des Beaux Arts de
Munich" (Akademiet for de skønne kunstner i München). Kutter var
den mest kendte maler i Hertugdømmet og blandt de bedste
europæiske ekspressionister i perioden mellem de to
verdenskrige.
|
|
 |
 |
|
|
|
"Gyngehest",
1937, Musée National d'Histoire et d'Art, Luxembourg
|
|
|
|
... |
|
|
| ... |
|
Bram van Velde (1895-1981). Hollandsk
maler. |
|
|
|
... |
|
|
| ... |
|
Augusto
Giacometti
(1877-1947). Schweizisk kunstner. En af det abstrakte maleris
pionere. Fra 1894-97 boede han i Zürich, hvor han tog eksamen som
tegnelærer fra kunsthåndværkerskolen. I 1897 rejste han til Paris og
begyndte på Skolen for dekorativ kunst og studerede under Eugène
Grasset. Han brugte billeder fra kunsten i sit kunsthåndværk og
designede mosaikker, glas, ure og plakater. Fra 1902 boede han i
Firenze og studerede Angelico's arbejder og de store
renæssancekunstnere. Han fik sin første offentlige opgave i Schweiz
i 1914, en mosaik til et springvand på universitetet i Zürich og en
freske til en kirke. Han begyndte samtidig at fremstille en serie
pastelmalerier. I 1917 blev
|
|
|
|
... |
|
han interesseret I dadaismen. Fra 1921
rejste han rundt i Europa, herunder Danmark, og på en rejse til
London i 1928 så han William Turner, som han anså for at være
grundlæggeren af impressionismen, hvilket der var delte meninger om.
Krigen rystede hele Europa og kunstudstillinger og kunstmarkedet kom
ind i en stilstand. I de sidste år af sit liv skrev han en
selvbiografi "Da Stampa a Firenze".
|
|
|
|
| ... |
Isaac Grünewald (1889-1946). Svensk kunstner,
bogillustrator, skribent og debattør. født i Stockholm og omkom i et
flystyrt udenfor Oslo. Uddannet på Kunstnerforbundets skole fra
1905-08. 1908-10 på Matisse's malerskole i Paris. Lærer ved
Kunstakademiet og professor samme sted fra 1938-42. I 1942 startede
han en kunstskole i Stockholm.
I 1909 var der en udstilling i Hallins kunsthandel i
Stockholm med gruppen "De unge", hvor Grünewald var en af de
bemærkelsesværdige kunstnere i denne gruppe, og udstillingen blev
ekspressionismens gennembrud i svensk kunst. I 1912 brød
Grünewald ud af kunstnergruppen "De unge" og dannede sammen med fx
sin kone Sigrud Hjerten og Nils Dardel en ny kunstnergruppe. I
begyndelsen af sin karriere foretrak Grünewald staffelimaleri, men
begyndte |
|
|
|
... |
|
senere at interessere sig for at udtrykke sig monumentalt.
I 1919 blev han scenograf på Det Kongelige Teater i Stockholm.
Sammen med sin kone lavede han filmen "Är dansen på förfall - ett
kinematografiskt svar", der skabte opstandelse, her kunne den
moderne dans One-step ses, og den blev forbudt for børn, fordi man
ville undgå at ophidse ungdommen. |
|
|
|
|
|
Danske og færøske ekspressionistiske malere |
 |
|
Jens Søndergaard
(1895-1957).
Dansk landskabsmaler, tegner og grafiker. Født i Øster Assels på Mors.
Uddannet malersvend, derefter på tegnelærerkursus undervist af Malte
Engelsted,
og to
semestre på Akademiet. Han udstillede på KE (Kunstnernes Efterårsudstilling) fra
1919 og var medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen fra
1926. Søndergaards billeder førte noget nyt ind i dansk kunst, hans kunst afspejlede
en lidet reflekterende person, men en person der havde en stærk
naturfølelse og en evne til at skildre sine oplevelser. Hans billeder understregede, at kunsten er et indre
anliggende, og viste hvor inderligt han var knyttet til sin hjemegn i Thy, hans livsværk
var præget af Jyllands natur. Han har skildret
bevægende optrin med mennesker og dyr i landskabet. Det var motivets
maleriske indhold, som satte ham i gang, rytme og farve og en rumfølelse, som
skabte en uendelig dybde i hans billeder. Han har boet og malet
mange steder i Nordjylland, men det landskab, han viser, forekommer
ensartet og er i højere grad præget af oplevelse end af iagttagelse. Hans
forhold til farven har derimod ændret sig gennem årene. Ungdomsbillederne var
ret lyse, men blev snart afløst af en mørkere farveholdning så dramatisk og så
mørkt, at man i slutningen af tyverne brugte betegnelse mørkemalere om en hel
gruppe kunstnere, der følte sig inspireret af hans eksempel. Søndergaards
produktion omfatter også portrætter, model- og figurbilleder.
"Landskab
fra Thy" (1929). "Havbillede" (1940). "Aftenbad i havet" (1952).
"Hav. Storm" (1954).
|
|
|
| ... |
Niels Lergaard
(1893-1982). Dansk maler. Professor ved
Akademiet fra 1956-63. Æresmedlem af Akademiet i 1975. Figurer i
interiører og landskaber. Inspireret af Bornholms natur. De
tidligere billeders farver var mørke, senere bruger han lysere
farver.
Lergaard har udsmykket aulaen i Esbjerg Statsskole i 1955 og i
1961 mosaik til Frederiksborg Statsskole.
"Landskab
Gudhjem", 1939 |
|
|
|
|
|
| ... |
| Samuel
Joensen-Mikines
(1906-79). Færøsk maler. Uddannet på Akademiet 1928-33, hvor
hans lærere var Ejnar Nielsen og Aksel Jørgensen. I 1930-erne
havde Mikines en melankolsk periode. Malede portrætter, folkeliv
og naturbilleder fx billeder af grindedrab. I sine naturbilleder
ses han som koloristen. Hans første billeder er rent figurative og
i de senere billeder ses abstraktion. Han fik i 1960-erne
kontakt med Oluf Høst og Jens Søndergaard. |
|
|
|
|
Samt Svend Wiig
Hansen.
Mørkemalere
populær
betegnelse for en række danske malere i 1930-erne, som anvendte
mørke farver til deres landskaber og menneskeskildringer (Jens
Søndergaard, Erik Hoppe). Ofte er den mørke kolorit kun en fase i
disse maleres udvikling.
.
. |
|
|
Fauvisme fra 1905-1910 |
|
Fauvismen er betegnelsen
for
de franske ekspressionister.
Fauvre betyder vilddyr.
Det var kritikeren Louis Vauxelles der fandt på betegnelsen, fordi han
mente, at den revolutionerende retnings kunstnere var vilde, imidlertid
mente kunstnerne ikke selv, betegnelsen "vild" var korrekt.
I fauvisternes livsglade billeder ses enkle, forvrængede
primitive figurer i rene farver.
Henri Matisse blev fauvismens væsentligste kunstner. For de fleste af
fauvismens kunstnere er stilen af kortere varighed.
|
|
|
|
|
Fauvismens kunstnere |
 |
.. |
Henri-Émile-Benoît
Matisse
(1869-1954).
Fransk maler, grafiker og billedhugger af bronzestatuetter.
Matisse blev født i Le Chateau-Cambrésis i Nordfrankrig, hans
far var købmand og kornhandler, 85 år gammel døde Matisse i
Nice.
Matisse studerede jura fra 1887-88 og arbejdede i en periode på
et advokatkontor, i 1890 under en rekreation i forbindelse med en
blindtarmsoperation fik han interesse for at male, og han
studerede i en kort periode på Académie Julian. I 1895 stiftede
han bekendtskab med Gustave Moreau, der motiverede ham til at
søge optagelse på Ecole des Beaux-Arts, hvor han studerede under
Moreau.
I 1901 udstillede Matisse på Salon des Indépendants i Paris,
hvor han mødte Maurice de Vlaminck. I 1904 blev hans første solo
udstilling holdt på Galerie Vollard. Omkring 1905 havde han sit
gennembrud som fauvist, og blev en af de centrale figurer blandt
fauvisterne - han skabte sit helt personlige formsprog. Billedet
"Kvinde
med hat", 1905, portræt af hans kone Amélie, San
Francisco Museum of Modern Art, chokerede offentligheden i både
Europa og USA med sit disharmoniske farvevalg - selv om hans
billeder var kontroversielle i Frankrig fandt Matisse hurtigt
mæcener blandt amerikanske og russiske kunstsamlere. I 1908 udgav
Matisse "Notes d'un Peintre" (En kunstners optegnelser),
som var et teoretisk forsvar for hans egne værker.
Matisse
var inspireret af impressionisterne, men blev optaget af det
maleri, som var en reaktion mod den impressionistiske
naturskildring, Cézanne,
van
Gogh og Gauguin
fik stor betydning for hans kunstneriske udvikling, og Matisse var
blandt de første europæere, der fik interesse for Afrikas og
Sydhavets billedkunst, den såkaldte "primitive kunst". |
|
|
|
|
 |
|
"Blå
nøgen kvinde IV", 1952, Musée Henri Matisse, Nice
. |
|
 |
|
La
Lectrice,
(Læsende
kvinde), 1894 |
|
 |
 |
|
Matisse på Metropolitan Museum of Art i New York.
Monstera-planten, som ses på billedet, må siges at være
Matisse's yndlingsplante, den går igen i flere af hans billeder, og dens form ses i hans papirklip. |
|
|
|
|
|
| ... |
Hans mål var et dekorativt flademaleri, hvor farven lyste med den
størst mulige pragt og styrke. Han koncentrerede sig udelukkende om at
gøre billedet til en fest for øjet, han var en farvens mester. Uden at føle sig bundet
af naturen eller af akademiske
traditioner skabte han landskaber, figurkompositioner, stilleben,
interiører, portrætter, billeder med papirklip, forlæg til
stoffer og tapeter, udkast til teaterdekorationer og kostumer - og
han udførte bogillustrationer til Mallarmé og Baudelaire. Fra begyndelsen af 1920'erne til 1939, boede Matisse hovedsageligt
i Sydfrankrig og Paris. I 1925 blev Matisse udnævnt til Ridder af
Æreslegionen, den fornemmeste franske orden. I 1930 blev hans
værker udstillet i New York og Berlin, og i 1931 og i 1951 blev
der afholdt retrospektive udstillinger med hans arbejder på
Museum of Modern Art i New York.
Mens han kom til kræfter efter to større operationer i 1941 og
1942 koncentrerede han sig om sin opfindelse papirklip/decoupager.
I 1947 blev "Jazz"
udgivet - skrevet og illustreret af Matisse, mest kendt er nok
"Ikaros"
(gr. myt.: søn af Daidalos, der byggede Minotauren, en labyrint.
Daidalos og Ikaros blev holdt i fangenskab på Kreta, for ikke at
røbe labyrintens hemmelighed. De flygtede fra Kreta flyvende på
vinger af voks, skabt af Daidalos, Ikaros fløj for tæt på solen
og vingerne smeltede, og han faldt i Det ægæiske Hav og druknede).
I 1948-51 skabte Matisse vægudsmykningerne, glasmalerier og
interiør til La
Chapelle du Rosaire i Vence. I 1952 blev Musée Matisse
indviet i hans fødeby Le Chateau-Cambrésis.
En voldsom rytme og en temperamentsfuld kolorit prægede hans
tidligere arbejder, men i årenes løb fik hans kunst en mere
stilfærdig karakter, og nogle af sine smukkeste
papirklip/collager fremstillede han da han var over 80 år - han
sidste arbejde var et glasmosaik roset i Union
Church i Pocantico Hills, New York, bestilt af Nelson
Rockefeller i 1954.
Han fik stor betydning for 1900-tallets kunst fx gennem sin
malerskole i Paris, hvor han blandt andet underviste skandinaviske
kunstnere.
|
... |
|
|
 |
| ... |
André Derain (1880-1954). Fransk maler og skulptør. Født i Chatou
(Seine-et-Oise).
I 1898 blev han optaget på Academie
Carriere i Paris, hvor han mødte Matisse.
I 1905 købte kunsthandleren Ambroise Vollard samtlige af billederne i
hans atelier, og samme år udstillede han sammen med Vlaminck og Matisse
og andre kunstnere i Salon d'Automne (Høstsalonens udstilling) - disse
kunstners billeder var ophængt i samme rum, der af kritikerne blev kaldt
"Cage aux Fauves" (de vilde dyrs bur), og hermed fødtes
fauvismen. I 1905 besøgte Derain London for første gang, Vollard havde
bestilt ham til at male nogle partier fra London, de såkaldte Thames
billeder. I 1906 malede han i
L'Estaque i Sydfrankrig, og her mødte han Picasso,
og året efter underskrev han en kontrakt med Picasso's kunsthandler Daniel-Henri
Kahnweiler,
og den økonomiske frihed førte til, at han giftede sig med den smukke
Alice, kaldet "La Vierge" (Madonna), og de flyttede til
Montmartre i Paris, hvor han fortsatte venskabet med Picasso. Derain blev inspireret af kubismen og af den klassiske og
afrikanske kunst. Derains malerier fra 1912-14,
hvor figurbilleder og landskaber viser en fasthed i form og komposition,
og hvor der spores en indflydelse fra Cézanne, er blevet kaldt hans
gotiske periode.
I sine senere år blev han mindre eksperimenterende og skabte en række
portrætter og figurbilleder i en enkel klassisk stil. Derain var i
sin farveopfattelse påvirket af venezianerne, i hans maleri ses gyldne og
brune nuancer.
Under 2. verdenskrig boede Derain i
Paris under det meste af besættelsen, hvor han blev værdsat af nazisterne
på grund af hans kunstneriske ufordærvethed og deres snobbisme for
fransk kunst. Hitlers'
udenrigsminister Joachim von Ribbentrop bestilte ham til at |
|
|
|
 |
|
"Figurer
i en eng", 1906
. |
|
|
 |
|
"Pramme
på Seinen", 1906,
Musée National d'Art Moderne, Paris
. |
|
|
|
|
|
| ... |
male et familieportræt, men det
afslog han. Derain designede også
teaterdekorationer og illustrerede bøger fx værker af Guillaume
Apollinaire og Andre Breton.
I forbindelse med sygdom mistede han det meste at sit syn, det var formentlig
grunden til, at han
blev påkørt af en lastbil og mistede livet. |
... |
|
|
| .. |
Raoul Dufy (1877-1853). Fransk maler og
illustrator, inspireret af impressionismen, kubismen og fauvismen. Født i Le
Havre, død i Forcalquier nordøst for Marseille i Sydfrankrig. Han var
skolekammerat med den senere franske fauvist Othon Friesz, sammen studerede de
Eugène Boudin's arbejder på museet i Le Havre. Dufy modtog i 1900 et
stipendium, der gjorde det muligt for at ham søge ind på École des Beaux-Arts
i Paris, hvor han blev optaget i 1901 og blev elev hos Bonnat. Matisse's
"Luxe, Calme et Volupté", 1904,
(Musée d'Orsay, Paris), som Dufy så
på Salon des Indépendants i 1905, var en afgørende inspiration for ham, han
ændrede sin malestil radikalt og sluttede sig til
fauvisternes kreds, hvis leder og hovedskikkelse var Matisse - senere udviklede
Dufy en helt personlig stil. Med let og virtuos hånd har han skildret kvindelige
modeller, den franske Riviera, regattaer, casinoer, palmer og hestevæddeløb.
Charme og udsøgt smag kendertegnede hans kunst.
Ved siden af sin karriere som maler arbejdede han også som bogillustrator (fx
Guillaume Apollinaire's dyrefabler "Le Bestiaire, ou Cortège d'Orphée"),
bygningskonstruktør og med tekstil- og grafisk design.
På Statens Museum for Kunst i København findes flere af hans bedste arbejder,
fx "Landskab ved Vence", 1921 og "Interiør med indisk kvinde"
1930. |
|
|
 |
|
"Den
røde violin" 1948, Musée national
d'Art Moderne, Paris
. |
|
|
 |
|
"Sejlskibe i
Deauville", 1935, Privat
Samling |
|
|
|
|
|
|
| ... |
| Francis Bacon
(1909-1992).
Autodidakt kunstner. Født i Dublin af engelske forældre. I 1925
forlod han Irland og rejste til London og senere til Berlin og Paris. I
1929 vendte han tilbage til London og arbejdede som møbel- og
indretningsarkitekt, han udstillede møbler, tæpper og billeder i sit
atelier. I 1934 arrangerede
han sin egen soloudstilling i
Sunderland House, London. In 1947-48 malede han slet ikke. Efter 1947
tilbragte han det meste af sin tid i Monte Carlo og dyrkede sin
spillelidenskab. I 1949 havde han sin første store soloudstilling
på Hanover Galleriet i London. Under 2. verdenskrig gjorde han
militærtjeneste ved det engelske civile forsvarskorps. Han foretog
rejser til Sydafrika fra 1950-52. Hans første soloudstilling
udenfor England var i New York hos "The Durlacher Brothers". |
|
|
|
|
I
1954 deltog han i Biennalen i Venedig som Englands repræsentant.
I
1955 holdtes hans førsteretrospektive udstilling på "Institute of Contemporary Art,
London". I 1959 udstillede han på Sào Paolo Biennalen i
Brasilien. I 1962 arrangerede Tate Gallery i London en stor
retrospektiv udstilling af hans arbejder. I øvrigt har han
udstillet på Guggenheim-museet i New York, på Grand Palais i Paris
og på Metropolitan Museet i New York. Bacon var inspireret af
Picasso til midten af 1940-erne, fra midten af 1940-erne og
1950-erne af surrealisterne og i 1950-erne også af fx Velàzquez
og van Gogh. Hans billedudtryk var satire, skræk, smerte,
sårbarhed og ensomhed ofte vist i forvrængede figurfremstillinger
og selvportrætter.
|
... |
|
|
 |
.. |
Kees van Dongen
(Cornelis Theodorus Maria)
(1877-1968). Hollandsk-fransk maler, mondæn portrætkunstner, og illustrator.
Han blev født i Delfshaven
ved Rotterdam og døde i Monte Carlo, Monaco.
Van Dongens første arbejder var impressionistiske landskaber, senere blev
han inspireret af fauvisterne og udviklede sin helt egen
stil. Han er mest kendt for sine portrætter og sensuelle
billeder af ofte let påklædte damer og dansere samt
skildringer fra Paris' bohemeliv - simple former og
forvrængninger, klare stærke farver og dristige konturer.
Han har portrætteret fx prins Aga Khan III (1877-1957), den
franske forfatter og nobelprismodtager Anatole France
(1844-1924) og Brigitte
Bardot, samt skabt
illustrationer til 1001 nats eventyr og 17 akvareller til værket "På
sporet af den tabte tid" af Marcel Prousts (1871-1922). Fra 1892-97 studerede van Dongen ved Kunstakademiet
i Rotterdam, og besøgte ofte havnekvarteret, Det Røde Kvarter, for at male sømænd og
prostituerede. I 1897, 20 år gammel, flyttede van Dongen til Montmatre i Paris og kom
ind i kredsen omkring Picasso.
I 1901 giftede han sig
med Augusta Prettinger (Guus). Han arbejdede
som håndværksmaler og illustrator for magasiner, han udførte fx satiriske
tegninger til detl itterære og kunstneriske magasin Revue Blanche, og han arrangerede kostumeballer på
Montparnasse. |
|
|
|
|
 |
| "Kvinde
ved balustrade" (Femme à la Balustrade), 1910, Musée de
l'Annonciade, Saint-Tropez, Frankrig |
|
|
|
|
| ... |
I sine første år i Paris mødte han
Matisse og blev inspireret af
fauvisternes malemåde med klare vilkårlige/ikke naturalistiske farver og brede strøg. I
1905
deltog han i udstillingen Salon d'Automne, hvor også Matisses billeder
var udstillet.
I 1908 blev van Dongen inviteret til slutte sig til den tyske
ekspressionist gruppe Die Brücke, og hans ekspressionistiske portrætter
nød stor popularitet i krigsårene.
Under indflydelse af fx Jasmy
Alvin (Lea Jacob) udviklede van Dongen sin prangende
stil, der gav ham et godt ry i bourgeoisiet og en god indkomst. Efter
1918 og i årene fremefter blev van Dongen en populær selskabsmaler,
han blev den parisiske overklasses foretrukne portrætmaler.
Hans stil var
blevet mere enkel og mere realistisk, skønt han fortsatte med at bruge
livlige farver i sine portrætter. Hans senere arbejde vandt ikke den
store begejstring hverken hos kunstnerkollegerne, samlerne
eller kritikerne. Efter 2. verdenskrig boede van Dongen
skiftevis i Paris, Deauville i Normandiet og Monaco. I 1949
blev der afholdt en udstilling af hans billeder i Galerie
Charpentier i Paris, der blev så stor en succes, at den
også blev vist på Museum Boymans i Rotterdam, som igen i
1967 udstillede hans arbejder. I 1990 blev der afholdt en
stor udstilling på Musée d'Art Moderne i Paris, van
Dongens arbejder var blevet genopdaget.
|
|
|
|
|
|
|
|
Naivisme |
| ... |
Naivisme
er en samlende betegnelse for flere retninger i
1900-tallets malerkunst, der tilstræber en vis
barnlighed ved at efterligne børnetegninger og
ved at se stort på perspektiv og anvende mange
detaljer i billederne. Naivismen fortsætter
traditioner i folkekunsten, og der er ingen
akademiske traditioner.
Til naivismen hører også nogle amatører eller
søndagsmalere.
Naivismen som kunstretning er en bevidst
udtryksform, der blev skabt af Henri Rousseau.
Stilen har været dyrket i Østeuropa, i Frankrig,
L. Vivin og i Sverie, E. Hallström.
Naivistiske tendenser kan også spores hos
kunstnere som Picasso og Heerup. |
.. |
|
|
|
Naivismens kunstnere og værker |
| |
Henri
(Julien Felix) Rousseau
(1844-1910). Fransk autodidakt maler. Rousseau
var ikke inspireret af en bestemt stil, han betegnes
som postimpressionistisk naivistisk maler.
Rousseau blev født i Laval og døde i Paris, han blev
begravet på kirkegården
Cimetière de Bagneux udenfor Paris.
I 1869 flyttede Rousseau til Paris, hvor han
blev ansat som toldbetjent, og som godt 40-årig i 1885
forlod han sit arbejde ved bytolden og levede resten af sit liv for en
lille pension suppleret med de små beløb, han fik for sine malerier,
og ved at undervise i violin, sang og |
|
 |
|
|
|
|
"Juniet's kærre", 1908, Musée
de l'Orangerie, Paris |
|
|
"Slangetæm-
meren",
1907,
Musee d'Orsay, Paris
|
|
|
solfège (musikteori, hørelære). Rousseau
blev som kunstner kaldt Tolderen (Le
Douanier) efter sin tidligere beskæftigelse. De første af Rousseau's signerede billeder er fra 1880. Når Rousseau begyndte på et maleri, var det typisk,
at han først tegnede fx et
landskab eller et view over sin yndlingsbydel i Paris, og derefter malede han
en person i forgrunden, han kaldte disse billeder for portrætlandskaber. I
1886
udstillede han første gang to billeder på Salon des Indépendants. I 1891
malede han sine første billeder med eksotiske motiver - fx jungleverdenen
som han forestillede sig den, inspirationen hentede
han i illustrerede bøger og fra besøg i Paris' botaniske
have. I junglebillederne anvendte
han
et utal af grønne
farver - hans første junglebillede "Surprise" tilhører
National
Gallery i London. Af han mest kendte billeder er "Sovende sigøjner",
1897 og "Drømmen",
1910, begge værker tilhører Museum of Modern Art,
New York.
Beretningen om at
Rousseau som ung skulle have opholdt sig to år i Mexico som soldat i den
franske hær er ikke korrekt, han rejste aldrig
udenfor Frankrig, men blev inspireret af kollegers
beretninger fra Mexico. I og med Rousseau var selvlært havde han mange kritikere
- hans naivitet var ekstrem, og han var
ikke klar over at de etablerede kunstnere betragtede ham som uskolet eller
uoplyst. Det blev sagt om ham, at han malede som et barn og ikke
vidste,
hvad han gjorde, men hans billeder viser en raffineret teknik. I
1906 mødte han Delaunay,
Picasso, Vlaminck og digterne Max Jacob og
Appollinaire,
Picasso havde øje for hans genialitet, og i 1908
afholdt Picasso i sit atelier en banket til ære for
ham, festen havde undertoner af latterliggørelse af
Rousseau. I 1909 blev han
på grund af sin godtroenhed indviklet i en retssag angående falske
checks, men blev frikendt, blandt andet på grund af den åbenbare naivitet i
hans billeder. Først efter Rousseau's død opnåede hans naivistiske
billeder fuld anerkendelse, i 1911 afholdtes en
retrospektive udstilling af hans arbejder på Salon
des Indépendants i Paris.
|
|
|
|
|
| |
|
|
Henry Heerup
(1907-93). Dansk maler, billehugger, grafiker og
bogillustrator.
Inspireret af romansk og primitiv kunst.
Hans billeder er ofte i stort format. Fortælling og
fantasi. Skulpturer af fx mennesker, dyr og nogle i
abstrakte former hugget i sten, marmor eller granit, malet
med røde, blå eller hvide farver. Skraldeskulpturer
var Heerups opfindelse, det er skulpturer bygget af
gammelt skrammel fx hans skraldemodel af "Kristus med
tornekrone (1944), hvor kroppen er lavet af træklodser, et
håndtag er korset og tornekronen er lavet af ståltråd, der
er flettet sammen.
"Vanløse-Madonna" (1934). 1958 skulpturer til Tivolis
legeplads. Vægudsmykning til Løjtegårdsskolen i Tårnby
(1964). Radiumstationen i København (1965). Vesterbro
Ungdomsgård (1966). 10 kampestensdyr fra 1969 som står ved
Køge Bugt Strandpark.
|
|
|
|
|
 |
|
"A.
Bournonville, 1805-1879" |
|
|
|
|
|
|
|
|
Robert
Storm Petersen
/Storm P.
|
| ... |
Robert
Storm Petersen (1882-1949). Selvlært dansk tegner, maler,
skuespiller, forfatter og bogillustrator. Født i København og uddannet som
slagter hos sin far. Hans
ekspressionistiske maleri blev overskygget af hans over 60.000 tegninger
og historier. Tegnede i Ekstra Bladet fra 1905-10, der var et socialt
aspekt i hans tegninger (fx vagabonder). I de senere tegninger sås både
det sociale aspekt og humor fx "Dagens Flue", "Peter og Ping" og
"Tre
små mænd og nummermanden" i B.T. og Berlingske Tidende. Ping-figuren
gav navn til Søndags B.T.'s børneklub, Pingklubben, hvor der fx blev
afholdt talentkonkurrencer hos tante Karen. Tekst og tegning
var tæt forbundet, og kendt er hans "Fluer" eller bevingede
ord.
Johannes Møllehave har skrevet "Tusind fluer med eet smæk - om Storm
P.'s filosofi". Storm P. var fascineret af amerikanske tegneserier,
og han tog i 1919 til Amerika for at studere tilblivelsesprocessen.
Fra
1910-1940 udtænkte Storm P. en serie af "Storm P. opfindelser",
det var tegninger, der var udført i sort-hvid til det satiriske magasin
"Klods Hans". Hans opfindelser var absurde morsomme
konstruktioner af dagligdags ting, der kunne gøre hverdagen lettere,
hvis man ellers havde plads til selve maskinen.
Som skuespiller var han knyttet til Dagmarteatret, med i kabaretter og knyttet til det
Kgl. Teater fra
1930-33. |
| ... |
I 1977 fik kan sit eget museum på Frederiksberg, hvor hans
billeder, bøger og tegninger, samt samlinger af piber og spadserestokke
kan ses. |
|
|
|
 |
|
Danmarks
første tegneserie "Peter og Ping",
1922
. |
|
|
|
| . |
Storm
P. med sin pibe og spadserestok og "De tre små Mænd", 1913.
Storm
P. Museet, Frederiksberg Runddel i København.
Foto Kirsten Petersen |
|
 |
|
|
 |
- Jeg faar min Kone modelleret for
tiden.
- Naa, ja - jeg faar malet min Entré. |
|
Selv et Ølglas er
Arkitektur.
- Ja, det kan
der være noget i. |
|
Ak ja, Kritikken er Kunstens
Svigermor. |
|
Naar der bliver Tale om Forstaaelse af
Kunst,
maa der være noget i Vejen med en af Delene. |
|
- Maleriet er ligegyldigt - det er
Navnet,
jeg køber.
- Saa er det kedeligt, han har haft al den Ulejlighed! |
|
- Hvad er egentlig
Kunstindustri?
- Saa vidt
jeg ved, er det en Slags Honning! |
|
- Nu vil man jo flytte Kunstmuseet ud paa
Eremitagesletten.
- Naa - saa skal Hjortene vel ind i Østre Anlæg? |
|
9 Kroner for et Stykke med
Rejer!
Det maa
være af Picasso! |
|
- Nu er der en
Rigmand, der vil give ti
Tusind
for en Dug, som Picasso har spildt Kaffe paa.
- Jeg kan
skaffe ham en helt ren en for en Krone!
|
|
|
|
|
Perioden
i øvrigt |
| |
| Bismarck
indfører statssocialisme. Gæring i arbejderklassen og fremadskridende
industrialisering. 1. verdenskrigs udbrud 1914.
|
|
|
|
|
|
|
|
