| |
Arne
Jacobsen (1902-1971).
Dansk arkitekt og designer. Uddannet på Akademiet. Professor i bygningskunst ved Akademiet
1956-65. Inspireret af Le
Corbusier.
Fra 1930-erne ses en kunstnerisk selvstændighed,
der med tiden gjorde ham international kendt.
Arkitektur:
Boligerne Bellavista i Klampenborg fra
1934. Bellevue Teater fra 1936. Søholm Rækkehuse
i Klampenborg fra 1954. Århus Rådhus
sammen med Erik Møller fra 1942. Søllerød Rådhus
sammen med Flemming Lassen fra 1942. Rødovre Rådhus
fra 1957. Glostrup Rådhus fra 1958. Munkegårdsskolen
i København fra 1959. SAS Royal Hotel (nu
Radisson SAS Hotel) i Københavnf ra 1960 samt
inventar. |
|
| ... |
Nationalbankens nybygning i København
(1965-71) sammen med Otto Weitling og Hans Dissing. Toms Chokoladefabrik i Ballerup fra 1961.
Udarbejdelse af projekt til foyeren ved Hannovers
koncerthus i 1966. Christaneum Gymnasium i Hamburg
fra 1965. St. Catherine's College i Oxford fra
1966.
Møbeldesign:
fx stole, der blev
fremstillet hos Fritz Hansen. Stabelstolen "7'eren"
fra 1955. Kontorstolen "Oxford" fra 1965.
Med "Ægget", "Svanen"
og "Svanesofaen",
tegnet til
Royal Hotel i 1958,
kulminerer Jacobsens
arbejde med den organiske form i møbeldesign.
Begge stole er udført i én skal.
I 1929 indledte Louis Poulsen og Arne Jacobsen et
samarbejde og i mere end
40 år blev der udviklet en række belysninger, der først var designet til et
bestemt projekt men senere kunne købes i handlen.
Jacobsen har designet tekstiler, tapeter og
sølvtøj. Service-serien
Cylinda-Line fra 1967, blev
fabrikeret hos Stelton, den er i rustfrit stål,
og Jacobsen bruger cylinderen som form. |
|
|
|
|
|
|
|
Den trebenede
stabelstol "Myren" fra
1952* og Rådhustårnet, Århus, 1942
*Det
var møbeldesigneren
Gunnar Aagaard Andersen, der gav Myren
navn.
Myren blev tegnet til Novos kantine. Stilren stol til
masseproduktion. Stolens sæde
og ryg er i formpresset krydsfiner og stolens tre ben
er i tynde stålrør. I 1984 fik Myren Dansk Design
Centers første klassikerpris for industrielt design.
Jacobsen designede også stolen med fire ben,
den først kom i produktion efter hans død i 1971.
.
.
.
|
|
|
|
.
|
 |
|
"Ægget",
1958.
Foto: Kirsten Petersen |
|
|
|
|
 |
| |
"7'er
stolen/
3107", 1955.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| |
Tepotte,
Cylinda-Line,
1967
. |
|
|
| ... |
Arne Jacobsens private sommerhus Kubeflex, 1970, Orøsund ved
Vordingborg,
genopført ved Trapholt Museum i Kolding, det
består af kubemoduler på 10 kvadratmeter, der kan
sættes sammen efter brugerens ønsker og behov.
Kubeflex blev ikke sat i produktion.
I huset vises
Jacobsens design fx Ægget, Svanen, Svanesofaen samt Vola
armaturserien og Cylinda Line.
 |
 |
 |
|
 |
 |
|
Billederne
af Kubeflex er
anvendt med tilladelse fra Trapholt.
|
|
|
Radisson SAS Scandinavia Hotel København og Århus
Rådhus.
Fotos: Kirsten Petersen
. |
|
|
... |
|
|
|
|
|
 |
Frimærkeserien
"Store danskere" udkom
8.11.2007. Motiverne er designet af
Torben Skov og graveret af Lars Sjøblom.
Serien indeholder:
4.74
kr. PH's "Koglen",
1957, produceret hos Louis Poulsen. Se
PH.
6.00
kr. Victor Borge
(opr. Børge Rosenbaum) (1909-2000).
Pianist og entertainer. Bosat i USA
fra 1940 til sin død. Han blev i
1942 udnævnt til "The best new
radio performer of the year" af
den amerikanske presse. I 2002 blev
en plads på Østerbro, hvor Borge
blev født, opkaldt efter ham.
7,25
kr. Arne Jacobsen's "Ægget",
1958. tegnet til
Royal Hotel, nu SAS Royal Hotel, København.
8,25
kr. Piet Hein's "Superæg".
Opfinder og multitalent. Kendt for
sine "Gruk", skrevet under
pseudonymet "Kumbel". Se Marselisborg
Slot.
.
Se
hele serien |
|
|
|
| |
Andersen,
Gunnar Aagaard
(1919-1982). Møbeldesigner, dansk modernismes pioner. Fotos:
Kirsten Petersen
|
|
 |
POLYETHERSTOL,
1964
Museum of Modern Art, New York |
|
|
|
|
|
| ... |
Charles
og Ray Eames, "La
Chaise", 1948, Museum of Modern Art, New York.
Foto: Kirsten
Petersen
|
|
|
|
|
| |
| |
Rosy
Angelis, 1994.
Foto: Kirsten Petersen |
|
|
|
... |
Starck,
Philip
(1949). Fransk designer uddannet på École Nissim de Camondo
i
Paris. |
|
|
|
|
| |
| ... |
Campbell,
Louise
(1970).
Dansk Designer. Uddannet på Danmarks Designskole i København i
1992. Lampen Collage
for Louis
Poulsen Lighting er inspireret af naturen, solens stråler gennem
træernes blade. Collage vandt iF Design Award 2005.
Foto: Kirsten Petersen
|
|
|
|
|
| |
|
|
| ... |
Hans J.
Wegner
(1914-2007).
Dansk arkitekt og møbeldesigner. Han blev uddannet som snedker i
1931 og studerede ved kunsthåndværkerskolen i København fra
1936-38. Tegnede
1940-43
møblerne til fx Arne Jacobsens rådhus i Århus. Wegner arbejdede
som selvstændig arkitekt og var ansat som lærer ved ved
Kunsthåndværkersskolens Møbelskole. Siden 1940 har han tegnet
møbler til danske virksomheder. Ud over møbler tegnede han
sølvtøj, tapeter og lamper. Han er først og fremmest kendt for
sine stole fx Kinastolen, 1944, Påfuglestolen,
1947, Den Runde stol/Stolen fra 1949 (frimærket) som
blev verdensberømt da den blev brugt i en tv-debat i 1961 i USA
mellem Kennedy og Nixon, Y-stolen, 1950, Jakkens Hvile,
1953, Pøllestolen 1960 og Armstol, 1965.
I 1997 modtog han The 8th International Design Award, Osaka, Japan
samme år blev han æresdoktor ved Royal College of Art i London.
|
|
 |
|
Gyngestolen,
(Wegner er nok især kendt for sin gyngestol af
bøg med sæde af flettet papirgarn fra FDB
Møbler)
|
|
|
 |
|
Foldestolen
.
.
Fotos
anvendt med tilladelse fra Bo
Martinsen
|
|
|
 |
|
Den Runde stol/Stolen,
1949 |
|
|
|
|
... |
|
|
|
|
|
... |
 |
Isamu
Noguchi
(1904-1988).
Japansk-amerikansk
abstrakt-surrealistisk kunstner. Noguchi blev født i Los
Angeles, og han døde i New York. Hans mor
Leonie Gilmour
var amerikansk forfatter, og hans far Yonejiro Noguchi
japansk digter, hans forældre blev skilt i 1913, og han
blev først genforenet med sin far i 1931. I 1922 flyttede
Noguchi til New York og begyndte at studere medicin på
Columbia University. Det følgende år vendte hans mor
tilbage til USA efter 17 år i Japan og opmuntrede sin søn
til at tage undervisning i skulptur, hvilket han gjorde, og
efter blot tre måneder havde han sin første udstilling og
besluttede sig for at opgive sit universitetsstudium. I 1927
modtog han John Simon Guggenheim Fellowship og rejste til
Paris og det fjerne østen. I Paris blev han introducerret
til den rumænske skulptør og møbeldesigner Constantin
Brancusi og blev hans
assistent, senere fik han sit eget
atelier i Paris, hvor han arbejde med fx abstrakte
skulpturer. I 1928 vendte han tilbage til New York og
ernærede sig ved at skabe skulpturportrætter. I 1920
rejste han til Peking, hvor han opholdt sig i syv måneder
og studerede maleteknik med pensel og blæk.
Noguchi skabte enkle nonfiguratie skulpturer i sten og træ,
møbler, rispapirlamper og
landskabsprojekter.
"Hiroshima", 1952, mindesmærke
over ofrene for atombombeangrebet 1945. Stenhave i UNESCO's
hovedkvarteret
i Paris, 1956-58. I 1961 flyttede Noguchi til Long Island
City, Queens. I 1985 åbnede The Noguchi Museum, Long Island
City, New York.
|
|
|
... |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
 |
Arnold
Krog (1856-1931). Dansk
maler og arkitekt, der i 1880'erne fornyede det
oprindelige musselmalede
porcelæn.
Den kongelige Porcelænsfabriks ældste mønster er det
musselmalede, det er kopieret efter Meissen porcelæn i
1740'erne, den tyske Meissen-fabrik havde kopieret det
fra Kina. Fra 1855 blev det også fremstillet af Bing
& Grøndahl.
Ordet Mussel kommer af det tyske ord for muslingeskal (muschel),
da porcelænets ydersider er riflet som en
kammuslingeskal. (På engelsk betyder ordet mussel blåmusling).
Den udgave af den håndmalede musselmalede stel, der
fremstilles den dag i dag, er den Arnold Krogh lancerede
i slutningen af 1800-tallet.
I 2000 kom Mussel Mega på markedet, designet af
Karen Kjældgård-Larsen.
Varemærket
for porcelæn kan være Kronen, navnet og 3
bølger (Øresund, Storebælt og Lillebælt) - forekommer der
er streg over bølgerne, er det en vare af anden sortering.
|
|
|
|
|
Royal
Copenhagen's musselmalede
porcelæn |
|
|
|
|
|
|
| ... |
Flora
Danica er blevet fremstillet på den
Kongelige Porcelænsfabrik i
over 200 år. Porcelænsstellet Flora Danica er dekoreret med motiver fra
og opkaldt efter det
botaniske værk "Flora Danica", hvis
udgivelse strakte sig fra 1761-1887,
hvor der blev udsendt 54 hefter med 3240
kobberstukne håndkolorerede
gengivelser af
danske blomster og sporeplanter.
I 1790 blev stellet bestilt af den senere kong
Frederik d. 6. til kejserinde Jekatarina d. 2. af
Rusland/Katarina den Store (1762-1796), der døde
før stellet var færdigt, og Flora Danica stellet
(1790-1803)
blev i Danmark og anvendes fortsat af
kongefamilien ved særlige lejligheder og
opbevares i De Danske Kongers Kronologiske Samling
på Rosenborg Slot i København.
Flora Danica stellet blev anvendt første gang på
kongens fødselsdag den 29. januar 1803. Ved en
senere middag gik 32 tallerkener itu.
Den kunstneriske leder af Flora Danica projektet
var den tyske porcelænsmaler Johann
Christoph Bayer (1738-1812), han arbejdede for Den Kongelige Porcelænsfabrik
fra 1776-1802.
I 1863 da den senere kong Edward d. 7. af England
giftede sig med kong Christian d. 9.'s datter
prinsesse Alexandra havde en kvinde-komité
indsamlet penge til bryllupsgaven, som var et
Flora Danica spisestel.
I 2004 var folkegaven til det kongelige bryllup
mellem kronprins Frederik og Mary Donalson et
Flora Danica spisestel bestående af tallerkener
og kopper med deres monogram designet af dronning
Margrethe.
Ispotte
kan anvendes
alene som vinkøler. Potten er her
forsynet med en indsats, en indre
beholder, som hænger ned i potten
(kun kanten anes). Ispotten anvendtes
som køler på bordet. Maden som blev
anbragt i indsatsen kunne være
sorbetis eller kaviar, som gerne skal
serveres koldt.
Isklokke
står på et isfad, som har opstående
krave (indenfor klokken). Heri
serveres en dessertis, en såkaldt
isbombe, som blev frosset i en form,
og som kunne bestå af flere slags is.
Isbomben blev serveret i skiver som en
kage.
Oplysninger
fra Steen Nottelmann, Royal
Copenhagen. "Flora Danica og det
danske Hof", udgivet af Det Kgl.
Sølvkommer, 1990.
.
|
|
|
|
... |
|
| . |
|
|
| . |
Tallerken
og suppeterrin
. |
|
|
Flora
Danica |
|
|
|
|
|
Tallerken
frimærker
udgivet i 1990 i anledning af 200-året for
Flora Danica
. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Dansk
barok sølvkaffekande,
1726, tilhører Kunstindustrimuseet i
København. Kaffekanden er
en del af et sæt, der inkluderer en
sølvbakke. (Dansk
Design 1990)
Inskription:
I kandens bund indprikket 50 lod 1½ qt. I bakkens bund er indprikket 21
lod
3 qr.
Materialer:
Sølv og træ
Mål, vægt: Kaffekande, H.
23 cm
B
19 cm. 774 gr.
Sættebakke: Ø
21 cm. 303 gr.
Proveniens (herkomst): Købt på Arne Bruun
Rasmussens
auktion nr. 215 i 1968. Har tilhørt frk. Agnete Glud.
Gave fra Kunstindustrimuseets Venner.
Mus. Nr.: 28/1968.
De faktuelle oplysninger er fra Charlotte Malte Kelly,
Kunstindustrimuseet.
Mærkerne er anvendt med tilladelse fra Bjarne Bidstrup. |
| ... |
|
Bymærke: Københavnermærke
(KM) 1726 - svarende til det viste eksempel bortset fra
årstallet.
Det tretårnede Københavnermærke er det
berømteste af alle danske sølvmærker, det
kendes tilbage fra 1608, og med sit årligt
udskiftede årstal er det et af de lettest
genkendelige og lettest datérbare stempler i
verden.
Hvis genstanden er fremstillet i København efter
1676, vil den af guardeinen/guardejnen, embedsmand,
der prøver finheden af ædle metaller i fx
guldsmedearbejder og mønter, i langt de fleste
tilfælde være stemplet med københavnermærket (tre tårne i oval med årstal under). Kun ganske
små genstande fx saltkar og hovedvandsæg vil
normalt mangle københavnermærket. I genstande
stemplet efter 1852 vil årstallet undertiden
være gentaget tydeligere med et særligt stempel,
fx "52" for 1852. |
|
 |
|
Guardeinmærke:
CLMW: CL = Conrad Ludolph og MW = Müntz-wardein
(møntguardein).
Conrad Ludolph (1689–1729)
blev uddannet på Mønten i København og var tillige
møntguardein.
Ludolph var aktiv i 40 år, hvorfor hans mærker findes på næsten alt
københavnsk baroksølv.
Hvis genstanden, som loven påbyder, er fremsendt til offentlig
prøvning,
vil den efter 1679 tillige bære det officielle Guardeinstempel,
kvalitetsstempel, der garanterer den til enhver tid fastsatte lødigheds
tilstedeværelse. |
|
 |
|
Mestermærke:
Mestertempel for
Axel Johannes Krøyer (ca. 1685 –ca.
1754) AK 1723 (Bøje 203) virksom 1718-1754, København.
Det
viste eksempel på et mestermærke er for
Ditlev Brasenhaver.
Sølvgenstande
skal ifølge forordninger fra 1491 og 1496 altid bære mestermærke.
I perioden 1400-1870 har der i København virket over 1250 sølvsmedemestre.
|
|
 |
|
Månedsmærke:
Kaffekande: Tvillingerne, Sættebakke: Krebsen
Det viste eksempel på et månedsmærke er Løvens tegn.
Hvis genstanden er fremstillet i København i tiden mellem 1685 og
1852, vil den yderligere, af afgiftsmæssige grunde, være
stemplet med et månedsmærke, der angiver på hvilken årstid den pågældende
genstand er indleveret til kontrol hos guardeinen.
Zodiakaltegnene 1676-1830.
Månedsmærket er det fjerde og mindst vigtige mærke i den københavnske
fire-stempelordning 1676-1852. I tiden op til 1830 anvendte man
himmeltegnene med mange variationer gennem ca. 150 år, og mærket
fulgte tegnenes tidsintervaller. |
|
 |
|
|
... |
|
|
|
|
| ... |
| Georg
Jensen (1866-1935). Dansk
billedhugger og sølvsmed. Blev uddannet i 1887-92 på
Akademiets billedhuggerskole. Hans værksted, Georg Jensen
Sølvsmedie, blev grundlagt i 1904. Frimærket viser en
jugend
sølvskål
|
|
|
|
... |
| |
|
|
|
Sigvard Oscar Frederik Bernadotte
(1907-2002). Margrethe-skålen
fra 1957 er designet af Bernadotte og Björn og opkaldt
efter daværende tronfølger prinsesse Margrethe.
Bernadotte var svensk industridesigner og sølvsmed, og designede
for fx "Georg Jensens Sølvsmedie A/S". Han var søn af den svenske kong Gustav
VI Adolf og havde titlen hertug af Uppland.
(Se også Funktionalisme)
|
|
|
|
|
|
Stamp issued
in 1997 in Denmark, "Danish Design" |
|
|
|
|
| |
|
|
Kay Bojesen
(1886-1958). Dansk
sølvsmed og designer. Han arbejdede for "Georg
Jensens Sølvsmedie A/S" fra 1906-10.
Hans tidligere arbejder var inspireret af Art
Nouveau/Jugendstilen,
senere anvendte han rene former med glatte blanke overflader.
Hans sølvbestik fra 1938 vandt i 1951 (i en rustfri stål
udgave) førsteprisen på Milan Triennalen og fik i den
forbindelse navnet "Grand Prix".
Bojesen var især kendt for design og legetøj i træ fx
hans livgarder fra 1942, aben fra 1951 og elefanten og
papegøjen fra 1950'erne, her ud over designede han
børnemøbler og gyngeheste. |
|
|
|
|
|
 |
|
Sølvbestikket "Grand Prix",
1838
.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| ... |
Christian Theodor
Poulsen
(1911-1991). Dansk keramiker. Fra 1930-33 studerede han
ved Kunsthåndværkerskolen i København, året efter og fra
1940-45 på den tekniske højskole (nu Danmarks tekniske
universitet) og fra 1938-39 ved École des Arts Décoratifs i
Paris. Fra 1940-45 arbejdede han for Bing & Grøndahl. Fra 1952-70
var han kunstnerisk konsulent for Håndarbejdets Fremme. Han var
Danmarks repræsentant i World Crafts
Council (internationalt kunsthåndværkerråd) fra 1966-70. Fra
1972-73 var Poulsen kunstnerisk konsulent i kongeriget Sikkim, et
gammelt kongerige i Himalaya.
Poulsen var optaget af det keramiske udtryk, og det førte til
forskning i glasur- og brændingsteknikker og designstudier. Hans
kunstneriske liv blev levet i grænselandet mellem håndværk og
fri kunstnerisk skaben, og han kan derfor med rette betegnes som
skulptør.
I midten af 1930-erne kom han i kontakt med den danske
avantgarde fx Ejler Bille, Sonja Ferlow og Richard Mortensen. Fra
omkring 1950, sammen med andre danske designere som fx Kay Bojesen, Finn
Juhl, Poul Kjærholm og Hans J. Wegner, var han med
til at give Dansk design international berømmelse.
I 1930'erne signerede han sine arbejder med CP senere CHR-P.
|
|
 |
|
Christian Poulsen keramik
|
|
|
|
|
... |
|
|
 |
| ... |
PH-
Poul Henningsen
(1894-1967).
Dansk
arkitekt (forkæmper for funktionalismen), kulturdebattør,
samfundskritiker og forfatter. Søn af forfatteren Agnes
Henningsen. Arkitektstuderende på Teknisk Skole i København
fra 1911-14 og læste ved Polyteknisk Læreansalt fra
1914-17. Fra 1920-24 selvstændig arkitekt i København,
hvor han havde tegnestue sammen med Kay Fisker. PH var
enig med Le
Corbusier
i
kampen mod tradition, stilarter og forlorenhed. Opførte
enkelte villaer, beboelsesejendomme og industribygninger,
men arbejdede hovedsagelig med industriel formgivning fx
lamper. PH-flyglet fra
1931 var inspireret af Bauhaus'
brug af stål i møbelkonstruktionen, flyglet var i stål,
glas og læder.
Redaktør af "Kritisk Revy" fra 1916-28. Skrev fra 1929
revyviser. "Va mæ kulturen",
1933. "Vi er selv historie", 1963.
"Kulturkritik 1-4", 1973. "Sandheden er
altid revolutionær". "Om smag, stil og
kunst", 1984. "PH's dragebog for børn fra 8-128
år", 1955.
Lyseksperimenter
hos Louis Poulsen & Co skabte et belysningsprogram fx
konstruktionen af de blændfrie PH-lamper, der fik
guldmedalje på verdensudstillingen i Paris i 1925. |
... |
|
|
| ... |
"Koglen"
er fra 1957 og "PH5"-lampen
er fra 1958, den er navngivet efter lampens diameter på 50
cm. Under
krigen var PH arkitekt for Tivoli, hvor han
arbejdede med mørklægningslampen, hvis lys
ikke kunne ses fra luften, og udviklede dermed den
lyskultur,
der stadig er kendetegnende for Tivoli. Louis Poulsen & Co finansierede en PH-fond, som
1968-82 årligt uddelte PH-priser til forskellige personer
og grupper. Derefter uddelte hans enke, Inger Henningsen
(1904-96) egne PH-priser til 1987.
.
Fotos: Kirsten Petersen
.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| ... |
Kaare
Klint
(1888-1954). Dansk arkitekt og møbeldesigner. Elev hos sin
far ,Grundtvigskirkens arkitekt, P.V. Jensen-Klint og af
arkitekten Carl Petersen, hos hvem han lærte den danske tradition
for klassisk realisme, som den ses hos fx Abildgaard og
Bindesbøll. For at kunne frembringe møbler i de rigtige
dimensioner interesserede Klint sig for menneskets mål og
bevægelser. I 1923 blev Klint ansat ved Akademiet på skolen for
møbelkunst, i 1924 blev han professor. Gennem sit eget
møbeldesign og sin undervisning prægede han en hel generation af
danske møbeldesignere. Han lagde vægt på de gode materialer og
perfekt håndværksmæssig forarbejdning. Klint blev aldrig
tilhænger af Bauhaus' funktionalisme og jugendstilens møbler
fandt han både upraktiske og dominerende i rummet.
Af hans kendte møbeldesign er fx: Fåborgskolen eller
karmstolen til Fåborg Museum fra 1914 (frimærket), safaristolen
fra 1933 og kirkestolen med flettet søgræs. Kirkestolen
blev tegnet i 1930 til Bethlehemskirken i København, der som den
første danske kirke forsøgte sig med stolerader i stedet for
bænke.
Facaden på Grundtvigskirkens kororgel blev tegnet i 1940 af Kaare
Klint. I 1965 fik kirken sit hovedorgel i vestenden, facaden blev
tegnet af Esben Klint, søn af Kaare og barnebarn af bygmesteren
P.V. Jensen-Klint.
|
|
|
|
|
Fåborgstolen,
1914 |
|
|
|
... |
|
|
| ... |
| Yrjö
Kukkapuro (1933). Finsk
møbeldesigner. fra 1954-58
studerede han ved kunsthåndværkerskolen i Helsingfors under
Ilmari Tapiovaara og Olli Borg, som lærte ham funktionalismens
praktiske betydning. I 1959 etablerede han sin egen
designvirksomhed. Fra 1969-74 underviste han ved Helsingfors'
Polytekniske Læreanstalt. I perioden 1974-80 blev han leder og
professor ved Universitetet for Industriel Design i Helsingfors,
han fortsatte her sine ideer og tanker om den enkle og klare
funktionalisme.
|
|
|
|
... |
|
|
 |
|
... |
Marcel Lajos Breuer
(1902-1981). Ungarsk-amerikansk
arkitekt og møbeldesigner. Født i Ungarn og død i New
York. I 1924 afsluttede han sine studier ved Bauhaus
i Weimar, han underviste ved Bauhaus i Dessau til 1928.
Senere flyttede han til Berlin og i 1935 til London. I 1937,
inviteret af Walter
Gropius, flyttede han til USA, hvor han arbejdede
som gæsteprofessor på Harvard University. Fra 1946-76
arbejdede han i New York. Hans bygninger er kendetegnet ved
opmærksomhed på detaljen og klarhed i udtrykket. Hans
stålrørsstol, Wassily-stolen, var den første af sin
slags.
|
|
... |
|
 |
 |
|
 |
 |
 |
| 1. |
Wassily-stolen", 1925-27,
frimærket udgivet i Tyskland i 1998 |
| 2. |
Cesca-stolen, 1928 |
| 3.-4. |
Whitney
Museum of American Art, New York, 1966 |
| 5.-6. |
UNESCO's
hovedvarter,
Paris, 1952-58 |
| . |
|
|
|
| ... |
| Ludwig
Mies van der Rohe
(1886-1969).
Tysk-amerikansk arkitekt. Leder af Bauhaus
fra 1930-33. Fra 1937 bosat i USA,
hvor han blev en af modernismens banebrydere. Leder af
"Illinois Institute of Technology" i Chicago fra
1938. Har tegnet fx Beboelsesejendommen "Weissenhof"
(1927) i
Stuttgart. "Barcelona Pavilion" (1929),
der er en udstillingsbygning. "Farnsworth
House" Plano, Illinois (1950), som er et
enfamilieshus af stålrammer og glas. "Convention
Hall" i Chicago (1953). Arkitektskolen "Crown
Hall" (1956) i Chicago, en bygning i stål og
glas. Kontorbygningen "Seagram Building"
i New York (1957) sammen med Philip Johnson, der stod for
interiøret. Bygningen er en 38 etagers skyskraber, der
har skiftevis horisontale bånd af bronzeplader og
bronzefarvet glas og dekorative bjælker af bronze, som
understreger vertikaliteten og huset står på
granitsøjler.
Udstillingsbygningen "Neue Nationalgalerie"
(1968) i Berlin.
|
|
|
|
New
National
Gallery, Berlin,
1965-68
. |
|
|
|
|
Mies
van der Rohe foran Neue Nationalgalerie,
Berlin, 1965-68 |
|
|
|
|
Weissenhof,
1927, Stuttgart |
|
|
|
Barcelonastolen,
1927 |
|
|
|
... |
|
|
| ... |
 |
|
Wagenfeld
bordlampe, 1925 |
|
|
|
Wilhelm Wagenfeld
(1900–1990). Tysk arkitekt og industriel designer. Han
begyndte sin kunstneriske uddannelse på Sølvvarefabrikken Koch
& Bergfeld. I 1918 blev han optaget
på Staatliche Zeichenakademie i Hanau. I 1923 kom han til
Bauhaus
- indflydelsen fra Bauhaus gjorde ham til en af Tysklands største
fortalere for maskinæstetikken (industriel design bestående af
rene linjer, metal og glas, i maleriet purisme, en stil befriet
for dekorative elementer).
Fra 1931-35 underviste han ved kunstakademiet i Berlin. Han blev i
Tyskland under Nazi-regimets opdukken, men blev senere sendt til
Østfronten. Efter krigen blev han professor ved Hochschule für
Bildende Kunste i Berlin. I 1954 etablerede han sin egen tegnestue
i Stuttgart og arbejde som selvstændig designer til 1978.
"The Wilhelm Wagenfeld Haus Design Museum" i Bremen er
opkaldt efter ham - pioneren indenfor tysk industriel design.
|
|
... |
|
|
|
Det
modernistiske gennembrud
|
| ... |
Det
modernistiske gennembrud er en samlende betegnelse for de
kunstretninger, der danner forudsætningen for moderne kunst og
arkitektur. I malerkunsten er det ekspressionisme, fauvisme, kubisme
og abstrakt kunst og i arkitekturen er det funktionalismen.
De kunstnere, der prægede årtiet for modernismens gennembrud i dansk
kunst var Harald Giersing, der var hovedfiguren, Edvard
Weie, Karl Isakson,
Sigurd Swane, Olaf Rude, Jens Adolf Jerichau og
Vilhelm
Lundstrøm.
|
|
... |
|
|
|
Det
modernistiske gennembruds kunstnere og værker
|
|
|
Harald
Giersing (1881-1927).
Dansk maler, født og død i København, han var gift med
kunstneren Besse Giersing (1896-1944), datter af fynbomaleren Fritz
Syberg. Giersing var kendt for sine portrætter,
figurbilleder, fodboldbilleder og landskaber. Han
studerede ved Kunstakademiet i København fra 1900-04, og på
Zahrtmanns Malerskole fra 1904-06, tiden hos Kristian Zahrtmann
(1843-1917) betød først og fremmest, at han
etablerede venskaber med kunstnerkolleger som Isakson, Weie
og Swane, og i årene på skolen besøgte han nogle københavnske
samlinger med nyere fransk kunst, og her samt under et ophold
i Paris fra 1906-07, der blev altafgørende for hans kunst,
stiftede han bekendtskab med impressionisterne,
ekspressionisterne og neoimpressionisterne pointillistiske
teknik - hvilket ses i de figurbilleder han malede efter
hjemkomsten, fx "Dame ved sit toilette",
1907, Statens Museum for Kunst. Senere blev hans arbejder mere
monumentale, og farverne blev mørkere, og han anvendte kraftige
konturer, og i flere
billeder ses hans optagethed af ekspressionisterne - en
begyndende kubisme ses i fx "Sophus header" (en
gengivelse efter et avisfoto), 1917, ARoS, Aarhus Kunstmuseum
- han udviklede sin egen helt personlige stil, et fint og forenklet
udtryk, og en
sikker sans for farverne. Giersings landskabsmalerier svarede i farveholdning
til de ældre landskabsbilleder.
Giersing var den første i nyere dansk kunst, der formulerede
kravet om et maleri med selvstændige love, og som i sin egen
kunst konsekvent stræbte mod rene maleriske og billedmæssige
mål - som kunstner, kritiker, teoretiker og lærer, kom han
til at danne skole for yngre malere, som Zahrtmann havde gjort
det for den tidligere generation. I 1934 udgav Giersing
"Om kunst, en række aforismer". |
| ...
|
I "Harald Giersing, Vor Tids Kunst" nr. 1, 1931,
skrev Leo Swane: "Han forblev alle dage en elsker af de
dybe farver, helt ned til den sorte, han var ikke
impressionist i sit syn, det strålende spektrum, naturens
spillende farverigdom ville han ikke gengive, hans natur var
at se alt dette sammentrængt i simple store former".
Giersing har udstillet i ind- og udland - herhjemme fx på
Kunstnernes Efterårsudstilling (KE), hvor han debuterede i
1908, Den Frie og Grønningen, som han var medstifter og
medlem af fra 1915.
I 1995 udkom kunsthistorikeren Lennart Gottliebs bog "Giersing".
|
... |
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
| |
Giersing
på Statens Museum for Kunst
Fotos: Kirsten Petersen |
|
|
"Dame
ved sit toilette", 1907, Statens Museum for
Kunst
|
|
|
Fotos anvendt med tilladelse fra Jonas
Giersing.
1.
"Paris'
dom", 1908-09, Statens Museum for Kunst. 2.
"Sophus
header", 1917, ARoS, Aarhus Kunstmuseum. 3.
"Dame
med sytøj", 1919, ARoS, Aarhus Kunstmuseum.
. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
