T i d s t a v l e
kunsthistorisk oversigt fra romansk tid til 1990'erne
illustreret med frimærker og fotos
 
Kirsten Petersen
© 2006
All Rights Reserved
.
Klik på billederne for forstørrelse
DEN DANSKE KULTURKANON
Abstrakt ekspressionisme Det modernistiske gennembrud og DESIGN Happenings Land Art New Image Painting Postmodernisme Sengotik
Actionpainting/
tachisme
Ekspressionisme Højrenæssancen 
i Italien
Light and Space Art Ny Ekspressionisme Protobarok Skagensmalerne
Barok Fantasi Impressionisme Manierisme Ny figuration Realisme Socialrealisme
Body Art Fauvisme International stil Minimal Art/
Minimalisme
Nyklassicisme Renæssance Superrealisme
Dadaisme Fluxus Italiens Transavangtgarde Naivisme Op Art Renæssancen i Danmark Suprematisme
Dansk guldalder Funktionalisme Jugendstil Naturalisme Orphisme/
simultanisme
Renæssancen 
i Nordeuropa
Surrealisme
Danske folkelivsmalere Futurisme Konkret kunst Neodadaisme Performance Art/
Body Art
Rokoko Symbolisme
De Stijl/
neoplasticisme
Fynboerne Konstruktivisme Neue Sachlichkeit Pop Art Romansk stil Unggotik
De nye realister Gotik Kubisme Neue Wilden Postimpressionisme Romantikken Ungrenæssancen
a    b    c    d    e    f    g    h    i    j    k    l    m    n    o    p    q    r    s     t    u    v    w    x    y    z    æ    ø    å
 Abstraction-Création kunstnersammenslutningen (1931-36) dannet i Paris af den franske kunstner Auguste Herbin og den belgiske kunstner Georges Vantongerloo, der var sammenslutningens ledere samt Jean Arp, Georges Valmier, Albert Gleizes, Jean Hélion og Frantisek Kupka. Abstraction-Création bestod af abstrakte malere og billedhuggere, der udtrykte sig strengt nonfigurativt, gruppen blev i 1945 til Réalités Nouvelles.
 A.D. Anno Domini, lat. i det Herrens år.
 aeropittura futuristisk skole, der fremstillede tidens teknologi i fx "luftmalerier" med flyvemaskiner over italienske landskaber.  
 Agnus Dei Guds lam, Jesus Kristus, i billedlige fremstillinger ses et lam kronet med en glorie (symbol på guddommelighed) holdende det kristne kors eller latinske kors (symbol på kristendommen).
 al fresco freskomaleri/kalkmaleri/vægmaleri malet på våd kalk (modsat al secco).
 allegori billedlig fremstilling af et begreb, billedet tolkes symbolsk, fx i den kristne kunst kvindefigur med korsstav og alterkalk symboliserer kirken/den katolske kirke eller Botticelli's "La Primavera".
 al secco male på tør kalk (modsat al fresco).
 animatronics eller Audio-Animatronics er mekaniske livagtige dukker eller figurer som fx Spinosaurus fra "Jurassic Park III". 
 Antikrist en falsk Jesus, modstander af Jesus, som skulle vise sig før Kristi genkomst og udgive sig for at være Jesus for at lokke de troende bort fra troen på Jesus, Antikrist skulle blive besejret af Kristus.
 Apokalypsen Johannes' Åbenbaring, den sidste af det Ny Testamentes bøger. Her beskriver evangelisten Johannes de visioner, han havde på øen Patmos af himlen, menneskehedens fremtid og dommedag.
 Apostel
 De 12 apostle
hver af de 12 disciple, som Jesus valgte som ledsagere i sit liv på jorden og til at udbrede evangeliet efter sin død. 
Apostlene er ifølge Matthæusevangeliet 10:10 "Udsendelsen af de tolv":
"Simon kaldet Peter, hans bror Andreas, og Jakob, Zebedæus' søn og hans bror Johannes, Filip og Bartholomæus, Thomas og tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus' søn, og Thaddæus, Simon Kana'anæer og Judas Iskariot, han som forrådte ham".
 Apostlenes attributter
 efter 1200
X-kors, Andreas. Pilgrimsstav og ibsskal i hatten, Jakob d.æ. Valkestok, Jacob Alfæus' søn. Skægløs med bæger, Johannes. T-korsstav, Filip. Sav, Simon Zelotes (Peter). Bygmestervinkel, Thomas. Kniv og afflået hud, Bartholomæus. Kølle, Judas Thadæus. Punge, økse, lanse, Matthæus. Nøgle, Peter. Økse eller lanse, Mathias. Sværd, Paulus.
  Art Brut en fransk betegnelse, der blev opfundet af Jean Dubuffet om kunst skabt af fx fanger og patienter på psykiatriske hospitaler eller ikke professionelle kunstnere. Den engelske betegnelse er Outsider Art.
 assemblage kunstværker af sammensatte genstande, en collage i tre dimensioner. 
 automatisme en malemåde anvendt af surrealisterne fx Miro, tanken dikterer billedet, der er ikke tale om en bevidst billedskabelse, svarer til de kruseduller, man kan lave på papir når man fx keder sig eller mens snakker i telefon.
a    b    c    d    e    f    g    h    i    j    k    l    m    n    o    p    q    r    s     t    u    v    w    x    y    z    æ    ø    å
 Babelstårnet et tårn, det blev bygget ind i himlen. Historien om Babelstårnet er fra Det Gamle Testamente, Første Mosebog, 11.1-9. om menneskene i Babylon, der talte samme sprog og ville bygge et tårn ind i himlen, men Gud forvirrede deres tungemål og spredte dem over hele jorden, og det projekt, der rakte ind ind i himlen, blev ikke til noget.
 baldakin tag over alter eller trone, kan være draperet af stof eller udskåret i træ. En baldakin kan også være transportabel og bæres over fx kongelige eller gejstlige/kirkelige personer. En baldakin ses fx i illustrationer til H. C. Andersens "Kejserens nye Klæder": "Så gik kejseren i processionen under den dejlige tronhimmel". En anden udgave af en baldakin ses på "Sede Vacante"-frimærket udgivet af Vatikanstaten i 2005 i forbindelse med Pave Johannes Paul d. II's død, se også Vatikanstatens frimærker. Berninis Baldakin (Berninis Tabernakel) i Peterskirken i Rom.
 Bauhaus i Tyskland, 1919-33, var den væsentligste skole for arkitektur og kunsthåndværk/kunst- og kunstindustri i 1900-tallet, grundlagt af Walther Gropius i 1919 i Weimar, i 1925 flyttede skolen til Dessau og senere til Berlin, hvor den i 1933 blev lukket af nazisterne, og i 1937 blev den genskabt som New Bauhaus i Chicago. Se funktionalisme.
 Bebudelsen (Ærke-)englen Gabriel bebuder Herrens komme for Jomfru Maria.
 Biblia Pauperum Fattigmandsbibelen. Den middelalderlige billedbibel i håndskrifter fra 1300-tallet og i træsnit i 1400-tallet.
 Biennale kunstudstilling som holdes hvert 2. år. Den mest kendte biennale er Venedig Biennalen, der afholdtes første gang i 1895. Øvrige biennaler er fx Sao Paulo Biennalen, Sydney Biennalen og Krakow Biennalen.
 Bispesæder 1060 Danmark var inddelt i 9 bispesæder: Vestervig (central for udsejling). Børglum. Viborg. Århus. Ribe. Slesvig. Odense. Roskilde. Lund (1103-04, ærkebispesæde).
 Blaue Reiter, der tysk ekspressionistisk kunstnersammenslutning der opstod i München i 1911. 
Se ekspressionisme
.
 bruskbarok var en ornamental stil. Ordet brusk skulle beskrive den blødgøring, som ornamenterne blev underkastet. I bruskstilen har figurer og relieffer ikke mere den opgave at understrege arkitektoniske forhold. Bruskbarokkens figurstil er til dels højbarokkens modsætning. Det klassiske bruskornament er den fladklemte volut (ofte s-formet eller spiralformet arkitekturelement) presset ud af plan. Bruskbarokken var en nordeuropæisk udformning af barokken, den findes i Danmark især i kirkeinventar fra 1600-tallet.
 Brücke, die tysk ekspressionistisk kunstnersammenslutning der blev dannet i Dresden i 1905. 
Se ekspressionisme.
a    b    c    d    e    f    g    h    i    j    k    l    m    n    o    p    q    r    s     t    u    v    w    x    y    z    æ    ø    å
 campanile campanile eller kampanile, italiensk betegnelse for et klokketårn, der står frit fx. campanilen på Markuspladsen i Venedig.
 centralperspektiv et geometrisk system udviklet i renæssancen til konstruktion af perspektiv/dybde i et billede eller illusion om dybde. I det centralperspektiviske billeder løber alle linjer sammen mod et punkt, forsvindingspunktet, og genstande aftager i størrelse jo længere, de skal forestille af være fra beskueren. Andre måder at skabe perspektiv i et billede på er fx hierarkisk perspektiv, linearperspektiv og farveperspektiv.
 Charlottenborg palæ på Kongens Nytorv i København opført i 1672-83. Charlottenborg huser "Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunstner" og "Udstillingsbygningen". 
I udstillingsbygningen bag kunstakademiet, opført 1883, afholdes hvert år
den censurerede udstilling "Charlottenborg Fondens Forårsudstilling" og "Charlottenborgs Efterårsudstilling", hvor kunstnere inviteres til at deltage. Herudover udstiller kunstnersammenslutningerne "Grønningen", "Corner" og "Den Gyldne", og der er skiftende udstillinger i bygningen. I 1800-tallet var Charlottenborg-udstillingerne stort set det eneste sted kunstnerne kunne udstille.
Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunstner har haft til huse på Charlottenborg siden 1754. Arkitekter, billedhuggere og malere blev uddannet på akademiet. Kunstakademiets studerende kunne vinde lille og store sølvmedalje og lille og store guldmedalje, den store guldmedalje medførte en studierejse oftest til Rom eller Paris. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet alternative kunstskoler.
 clairobscur lys-mørke, ses i renæssance- og barok-malerier. Mørket skjuler, lyset afslører, fx Caravaggio.
 cobra                 Kunstnersammenslutning dannet i 1948 og opkaldt efter medlemmernes hjembyer Copenhagen Bruxelles og Amsterdam, se abstrakt kunst.
 contraposto en skulptur af en person, kan vise personen stående i contraposto, det vil sige at personen hviler på et ben og bevæger det andet samtidig med at armene bruges på modsat vis.
a    b    c    d    e    f    g    h    i    j    k    l    m    n    o    p    q    r    s     t    u    v    w    x    y    z    æ    ø    å
 Darmstadt kunstnerkoloni Künstlerkolonie Mathildenhöhe, dannet i 1899 af storhertug Ernst Ludwig af Hessen, der protegerede tyske kunstnere, arkitekter og skulptører. Der blev holdt udstillinger, der viste møbler, billeder og brugskunst, udstillingerne fik stor betydning for jugendstilens popularitet både i Tyskland og udenlands. Indtil 1. verdenskrigs udbrud var Darmstadt centrum for jugendstilen eller art nouveau og den begyndende moderne kunst - peger frem mod funktionalismen.  Darmstadt er berømt for sine Jugendstil-bygninger, flere stod tilbage efter den massive ødelæggelse af Darmstadt i september 1944.
 decoupage papirklip, genstande(fx æsker eller møbler) påklistret motiver klippet ud af magasiner og lignende, eller billede sat sammen af kulørt klippet papir og klistret på en flade - decoupagen lakeres for at give genstanden eller billedet en beskyttede overflade. Decoupagekunstnere fx Matisse og dronning Margrethe d. 2., der har udført 25 decoupager til H.C. Andersens eventyr "Snedronningen". I 1998 vistes dronningens kunst i Århus Kunstbygning - herunder adskillige decoupager fx dekorerede bakker og papirkurve. 
 del. lat. delineavit, har tegnet det.
 De Stijl hollandsk kunstnersammenslutning, der blev stiftet i Leiden i 1917 af Theo van Doesburg og Piet Mondrian. Gruppen udgav tidsskriftet De Stijl (stilen), redigeret af van Doesburg.
 dormitorium sovesal i kloster, beliggende på 1. sal.
 dysmorfismedebat debat skabt af professor C. J. Salomonsen i 1919, han mente at kunstnerne led af en smitsom sindslidelse siden de, efter hans mening, kunne male så vanskabte billeder som fx ekspressionisterne og kubisterne gjorde (fx Vilhelm Lundstrøm's pakkassebilleder).
 dødssynder, de 7 de 7 af middelalderens dødssynder eller laster: Dovenskab, gerrighed, frådseri, utugt, hovmod, misundelse og vredeSe også fresken i Firenzes domkirke af Domenico di Michelino, "Dante og Den Guddommelige Komedie".
a    b    c    d    e    f    g    h    i    j    k    l    m    n    o    p    q    r    s     t    u    v    w    x    y    z    æ    ø    å
 Ecce Homo Johannesevangeliet 19,1-7: Pilatus tog så Jesus og lod ham piske. Og soldaterne flettede en krone af torne og satte den på hans hoved, og de hængte en purpurkappe om ham, stillede sig foran ham og sagde: "Hil dig, jødernes konge!" og slog ham i ansigtet. Pilatus gik atter ud af borgen og sagde til dem: "Nu fører jeg ham ud til jer, for at I kan vide, at jeg ikke finder ham skyldig" Så kom Jesus ud med tornekronen og purpurkappen på. Pilatus sagde til dem: "Se, her er manden!" [Ecco Homo] "Da ypperstepræsterne og tempelvagterne så ham, råbte de: "Korsfæst ham, korsfæst ham!" Pilatus sagde til dem: "Så tag I ham og korsfæst ham, for jeg finder ham ikke skyldig." Jøderne svarede: "Vi har en lov, og efter den lov skal han dø, fordi han har gjort sig selv til Guds søn." 
 Ecclesia kirke, den samlede kristne forsamling, senere om den materielle bygning domus ecclesia, betyder også forsamlingen i himlen af frelste. 
Ecclesia og Synagoge, symbolsk fremstilling af den kristne og jødiske kirke som kvindeskikkelser.
 Eks-skolen Den Eksperimenterende Kunstskole, grundlagt i 1961 af Poul Gernes og Richard Winther, forsøgte at skabe et alternativ til Kunstakademiets måde at undervise på og afstandtagen fra anderledes udtryksmidler. De studerende ved skolen var fx Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard og Stig Brøgger. Eks-skolens studerende holdt udstillinger og lavede happenings.
 Entartete Kunst Vanskabt eller degenereret kunst, se ekspressionisme
 Environmental Art kunstretning især kendt fra 1960'erne, retningen inddrager beskueren i kunstværket ved at bygge det rumligt op. Environments kan have karakter af assemblage, hvori der kan indgå figurer skabt af kunstneren og objekter fra dagligdagen. 
 Epitafium Mindetavle.
 Evangelist-symboler Johannes-ørnen, Markus-løven, Lukas-oksen, Matthæus-englen. 
 Exodus Anden Mosebog. Exodus = udvandring = udvandringen til Ægypten.
a    b    c    d    e    f    g    h    i    j    k    l    m    n    o    p    q    r    s     t    u    v    w    x    y    z    æ    ø    å
 Fabelvæsen et menneskelignende væsen. Inspirationen til fabelvæsenerne kan være fra middelalderbogen "Mandevilles Rejser" (oversat til dansk i slutningen af 1400-tallet), forfatteren rejser i Østen, hvor han møder disse væsener. En anden inspiration kan være "Weltchronik" af Hartmann Schedel. Se eksempler på fabelvæsener.
 fauvisme det franske ord fauvre betyder vilddyr, fauvister er betegnelsen for de franske ekspressionister.
 Funkis den skandinaviske betegnelse for funktionalisme.
a    b    c    d    e    f    g    h    i    j    k    l    m    n    o    p    q    r    s     t    u    v    w    x    y    z    æ    ø    å
 gargoil (fr. gargouille) et tagrendeafløb/en udspyer formet som et fantasivæsen/groteske, der spyer vandet væk fra muren. En gargoil var en beskytter, dens groteske form skræmte onde ånder væk. Gargoils ses ofte i gotiske katedraler, fx i Notre Dame i Paris.
Gargoil på Møntmestergården i Den Gamle By.
 genrebilleder malerier hvis motiver er landbefolkningens/almuens og byboers dagligliv, de kan være anekdotiske eller have socialt kritiske aspekter, billedtitlerne er ofte udpenslede fx Exner's "En lille pige lader en gammel mand lugte til en rose". De tre store danske genremalere er Julius Exner, Frederik Vermehren og Christen Dalsgaard. Genremaleriet opstod i Nederlandene i slutningen af 1500-tallet.
 Gesamtkunstwerk en kombination af arkitektur, maleri og skulptur, betegnelsen er kendt fra barokkens arkitektur. Intet kan trækkes fra uden at helheden ødelægges, alle kunstarter sætter hinanden stævne, rummets arkitektur, malerier, stuk, udskårne møbler, gobeliner og kunstmarmor danner en broget og mangfoldig helhed.
 Golgata Hovedskalssted. Golgata eller kalvariet er den høj uden for Jerusalem, hvor Jesus blev korsfæstet. Navnet kommer af det latinske ord calvaria, der betyder hovedskal, Golgata er den græske omskrivning af ordet til aramæisk.
 gouache uigennemsigtig akvarel/vandfarve. Farverne fremstår tørre, noget kridtagtige.
 grisaille ensfarvet maleri. I fx kirker ses grisailler, glasmosaik-vinduer ofte gråt i gråt.
 Gyldne snit, det proportionsregel, se renæssance. Boticelli's "Den skumfødte Venus".
Formskønhed er den regelmæssighed i form, som fremkalder almindeligt behag. Det gyldne snit har man fra oldtiden, det mentes at fremkaldte et sådant almindeligt behag, fx betragtedes et ansigt formskønt, hvis næseroden (punktet mellem øjenbrynene) delte ansigtet efter det gyldne snit, når næsespidsen atter deler den nederste del af ansigtet (fra næserod til hagespids). På samme måde når mundens linje deler stykket fra næsespids til hage og hagens fure deler hagen på samme måde. For høj/lav pande afviger fra det gyldne snit. Hele skikkelsen skulle deles ved midien, benet igen ved knæet, armen ved albuen for at skabe symmetri. Det i og for sig hæslige kunne anvendes af en stor kunstner, så det ved harmonisk opløsning fremkaldte skønhedsvirkninger. 
a    b    c    d    e    f    g    h    i    j    k    l    m    n    o    p    q    r    s     t    u    v    w    x    y    z    æ    ø    å
 Habemus Papam vi har en pave.
 Hagia Sofia udtales "Eja Sofia", betyder den hellige visdom, byzantinsk katedral i Istanbul (Konstantinopel), opført 532-537.
 Helgen lat. sanctus, hellig. Ifølge den katolske tro en kristen, som har lidt martyrdøden eller som efter et helligt liv er optaget i Guds rige uden at gå gennem skærsilden.
 Helhesten tidsskrift, der udkom i 1941, de abstrakte ekspressionister, der stod bag tidsskriftet var Egill Jacobsen, Asger Jorn, Ejler Bille og Carl-Henning Pedersen, de senere Cobra kunstnere. Helhesten er ifølge overleveringen en hest, der blev levende begravet, da en kirke blev bygget, den var trebenet og ofte hovedløs og viste sig på kirkegården for folk, der snart skulle dø - den betegnes også kirkehest eller lighest.
 Horror vacui er frygt for det tomme rum, det er huller, hvor fx blomstermotiver udfylder tomheden, ses ofte i Outsider Kunsten (Outsider Art/Art Brut). 
 Hostie nadverbrød (Kristi legeme), vinen Kristi blod. I middelalderen drak præsten vinen på menighedens vegne, da det samme bæger brugtes, og man frygtede smitsomme sygdomme og pest. 
 Hvævl Se grafik.
a    b    c    d    e    f    g    h    i    j    k    l    m    n    o    p    q    r    s     t    u    v    w    x    y    z    æ    ø    å
 ibskal (= St. Jakobskal) pilgrimsmærke, skal af kammusling som i middelalderen blev givet til pilgrimme, der havde valfartet til apostlens Jacobs grav i Santiago de Compostela i Spanien. (Ib afledt af Jacob).
 IHS  græske bogstaver, de tre første bogstaver i navnet Jesus. "Jesus hominum salvator", menneskets frelser. Monogram for Jesus. 
 Ikaros gr. myt., søn af Daidalos, der byggede Minotauren, en labyrint. Daidalos og Ikaros blev holdt i fangenskab på Kreta, for ikke at røbe labyrintens hemmelighed. De flygtede fra Kreta flyvende på vinger af voks, skabt af Daidalos, Ikaros fløj for tæt på solen og vingerne smeltede, og han faldt i Det ægæiske Hav og druknede.
 ikon gr. for billede, et religiøst maleri på træ. Især kendt er de russiske ikoner og de græske ikoner. Miniaturebilleder der henviser til et computerprogram eller funktion. 
 ikonografi/ikonologi kunstværkers symbolske indhold og mening, især anvendt til studier af renæssancekunsten. Erwin Panofsky "Studies in Iconology, Humanistic Themes in the Art of the Renaissance" oprindeligt udgivet i 1939 af Oxford University Press, senere genudgivet.
 INRI  Iesus Nazarenus Rex Iudaeorum (Jesus fra Nazaret, Jødernes konge).
a    b    c    d    e    f    g    h    i    j    k    l    m    n    o    p    q    r    s     t    u    v    w    x    y    z    æ    ø    å
 japanpapir af bast af papirmorbærtræet, anvendes til raderinger.
 jernbeton byggemateriale af cement armeret med rundjern, den funktionalistiske arkitekturs foretrukne materiale.
 "Jeune Peinture Belge" belgisk kunstnergruppe, se Jan Cox.
a    b    c    d    e    f    g    h    i    j    k    l    m    n    o    p    q    r    s     t    u    v    w    x    y    z    æ    ø    å
 Kapitelsal her mødtes klostrebrødrene hver dag for at "læse et kapitel".
 katedral cathedra (lat. lærestol), en domkirke, hovedkirke, en biskopal kirke, biskoppen har sæde her.  Victor Hugo's "Klokkeren fra Notre Dame" beskriver livet i middelalderens kirke.
 kekrops Den græske myte om Kekrops, Attica's første konge, halv mand halv slange, han skulle være født ud af jorden. Han havde tre døtre Aglauros, Pandrosos og Herse. Kekrops blev betragtet som grundlæggeren af den græske kultur og byen Athen.
Erichtonius, konge af Athen, født ud af jorden og havde en slangehale. Han var søn af Moder Jord, Gaia, og hun gav ham til Athena, som skjulte ham i en kurv og gav kurven til Kekrops døtre med advarsel om, at de ikke måtte åbne den, hvilket de gjorde og så et barn omslynget af en slange. Athena tog Erichtonius med til sit tempel, hvor han voksede op, slangen blev hellig for hende. "Kekrops døtre finder Erichtonius" ca. 1616, maleri af Rubens.
 Kinetisk kunst har rødder i den russiske avantgarde, og betegner kunst, der opererer med bevægelse, virkelig eller tilsyneladende fx Alexander Calder's mobiler (ophængte svævende former).
 Klingen dansk kunsttidsskrift udgivet 1917-20, var af betydning for udbredelse og kendskab til moderne kunstretninger (fx kubisme og ekspressionisme).
 Kristusbæreren St. Kristoffer, ofte gengivet bærende Jesusbarnet. Høj kæmpe, der hjælper Gud ved at bære mennesker over en flod. 
 kunstnersammenslutninger Corner, dansk, dannet i 1932, fortrinsvis landskabsmalere. Decembristerne, dansk, dannet i 1928, Palle Nielsen, S. Hjort Nielsen, Ebba Carstensen. Den Frie Udstilling, dansk, dannet i opposition til Charlottenborg Udstillingen i 1891 af Johan Rohde, J.F. Willumsen og Vilhelm Hammershøi. Grønningen, dansk, dannet i opposition til Den Frie Udstilling i 1915 af Harald Giersing, Sigurd Swane og Kai Nielsen. Høstudstillingen, dansk, dannet i 1934, fortrinsvis landskabsmalere fx. Knud Agger og Harald Leth, senere også abstrakte kunstnere. Fra 1936-42 udstillede gruppen sammen med Corner. Høstudstillingen blev opløst i 1949.
a    b    c    d    e    f    g    h    i    j    k    l    m    n    o    p    q    r    s     t    u    v    w    x    y    z    æ    ø    å
 Lacerba florentinsk futuristisk tidsskrift, 1913-14.
 l'art pour l'art lat. Ars Gratia Artis, kunst for kunsten skyld, om kunst der ikke er religiøs, moralsk, politisk eller litterær.
 Les Vingt/Les XX De Tyve. Belgisk kunstnersammenslutning dannet i 1883. Kunstnerne var fx James Ensor (medstifter) og Henry van de Velde. Avantgarde kunstnere udstillede sammen med Les Vingt fx impressionister, pointillister og symbolister.
 Lilith ifølge jødisk legende en kvindelig dæmon, som Adam var forelsket i før Eva blev skabt.  
 Linien dansk kunstnersammenslutningen stiftet i 1933 af Ejler Bille, Vilhelm Bjerke-Petersen og Richard
Mortensen
, sammenslutningen udgav et tidsskrift af samme navn (1934-35) og talte det abstrakte maleris sag.
a    b    c    d    e    f    g    h    i    j    k    l    m    n    o    p    q    r    s     t    u    v    w    x    y    z    æ    ø    å
 Madonna Jomfru Maria.
 mandorla oval/mandelformet glorie, der omslutter Kristus eller Jomfru Maria.
 Mannakorn små citater fra Bibelen. En kristen tradition især kendt fra indremissionske hjem, man kunne "trække mannakorn", der var små kort, der opbevaredes i en krukke, på kortene stod Bibelcitater eller Bibelhenvisninger. I dag kan man trække mannakorn på Internettet eller få dem sendt på SMS. Salmernes Bog 18:19-25 "De talte mod Gud og sagde: Kan Gud dække bord i ørkenen? Nok slog han på klippen, så vandet flød og bækkene strømmede; men kan han også give brød, kan han skaffe kød til sit folk?  Det hørte Herren og blev vred, en ild blussede op mod Jakob, en vrede rejste sig mod Israel, for de troede ikke på Gud og stolede ikke på hans frelse. Så gav han befaling til skyerne deroppe, han åbnede himlens døre og lod det regne over dem med manna, korn fra himlen gav han dem at spise; mennesker spiste engles brød, han sendte dem føde, så de blev mætte."
 medaljer, priser etc. Prins Eugén Medaljen, svensk medalje. Eckersberg Medaljen. Thorvaldsen Medaljen. Guggenheim Prisen.
 messe 1. Katolsk gudstjeneste. 2. Protestantisk altertjeneste. 
 Memento mori husk døden.
 munkeordener Benediktinerordenen - kat. munke- og nonneorden, stiftet 529, har ingen central ledelse. Cistercienserordenen, gren af benediktinerordenen, kom til Norden i 1000-tallet.
 mæanderbort fr. a la greque, retvinklet ormament.
a    b    c    d    e    f    g    h    i    j    k    l    m    n    o    p    q    r    s     t    u    v    w    x    y    z    æ    ø    å
 nazistisk kunst kunsten i Hitlers Tyskland, det tredje rige, 1933-45. Naturalistisk malerstil, billedmotiverne var forestillingerne om det tyske folk som fx trivelige rødkindede kvinder, muskuløse mænd - en forherligelse af folket, krigeren og ikke mindst føreren, og smukke landskaber eller scener fra mytologien. 
 Nike sejrsgudinde, græsk mytologi. Se futurisme.
 nonfigurativ kunst genstandsløs kunst.
 Notre Dame Vor Frue, om en kirke der er indviet til Jomfru Maria.
a    b    c    d    e    f    g    h    i    j    k    l    m    n    o    p    q    r    s     t    u    v    w    x    y    z    æ    ø    å
 Obelisk fritstående firkantet pille med pyramideformet top. Obelisken på Place de la Concorde i Paris.
 perspektiv, omvendt anvendes hovedsageligt i primitiv kunst, genstande der befinder sig bagest i billedet er vist større end genstande, der befinder sig forrest i billedet.
  Pinx lat. pinxit, har malet det.
 purisme rendyrket kubisme, skabt af arkitekten Le Corbusier og maleren Amedée Ozenfant for at befri kubismen fra dekorative elementer, de skrev manifestet "Après le Cubisme".
 påfugl symboliserer evigheden.
 quattrocento ital. forkortelse for mille quattrocento, 1400-tallet.
 ready-mades eller Objet Trouvé, massefremstillede genstande, der udstilles som kunstværker, fx kunne en pissoirkumme på en kunstudstilling provokere til at sætte begrebet kunstværdi under debat, og det var denne provokation, dadaisterne ønskede, der skulle rokkes ved stereotype kunstopfattelser.
 Rosenkransen (lat. rosarium, krone af roser) - i middelalderen var Jomfru Marias symbol rosen. Snor med perler og kors, en bedekrans, anvendes når der bedes Mariabøn/Rosenkransbøn. Rosenkransbønnen kombinerer bøn og meditation. Se Rosenkransmadonna, Århus Domkirke.
a    b    c    d    e    f    g    h    i    j    k    l    m    n    o    p    q    r    s    t    u    v    w    x    y    z    æ    ø    å
 sakramente helling handling. I den katolske kirke: dåb, konfirmation, nadver, bod, sidste olie, ordination, ægteskab. I den protestantiske kirke: dåb, nadver.
 Salon d’Automne i Paris, efterårsudstilling.
 Salon des Indépendants i Paris, de uafhængiges udstilling.
 Salon des Refugees de refuseredes udstilling, de kunstnere der var nægtet optagelse på den officielle Salon i Paris.
 sc. lat. sculpsit, har stukket det.
 Sede Vacante lat. mens sædet er ledigt, perioden mellem en paves død til hans efterfølger er indsat.
 Situationistisk 
 Internationale (SI)
blev grundlagt i 1957, det var en kunstnerisk og politisk avantgarde bevægelse i Italien, Frankrig og Skandinavien - en fusion af mindre bevægelser fx "Internationale pour un Bauhaus Imaginiste" - blandt de danske medlemmer var Asger Jorn, hans bror Jørgen Nash og Jens Jørgen Thorsen, SI kulminerede under studenteroprøret i maj 1968 og blev opløst i 1972 - det kunstneriske mål var at gøre op med kunstverdenens modstilling af den skabende kunstner og beskueren/forbrugeren, der i det kapitalistiske samfund er industriens lønarbejder og ikke har mulighed for kunstneriske udfoldelser. Situationisterne konstruerede situationer hvor alle deltog aktivt, og hvor det drejede sig om at mishage. 
 space modulators billeder i tre dimensioner med indbyrdes vekslende farveelementer.
 synthetisme forenklet form for symbolisme med store farveflader og kraftige konturer.
a    b    c    d    e    f    g    h    i    j    k    l    m    n    o    p    q    r    s    t    u    v    w    x    y    z    æ    ø    å
 tabernakel lat. lille hytte, baldakinagtig overbygning over fx en prædikestol, døbefont, helgenbillede og alter fx i St. Peters Basilika i Rom er Berninis Tabernakel (Berninis Baldakin).
 Tuf størknet lava, importeret fra Rhinegnene, anvendt til fx. kirkebyggeri, Ribe Domkirke.
 Udstillinger  Charlottenborgs Forårsudstilling, (censureret). KE, Kunstnernes Efterårsudstilling, (censureret), Den Frie Udstillingsbygning, København. KP, Kunstnerne Påskeudstilling, (censureret), Århus Kunstbygning. KS, Kunstnernes Sommerudstilling, (censureret), Kunstbygningen i Tistrup. Den Frie Udstilling, årlig københavnsk kunstudstilling, stiftet 1891 i protest mod Charlottenborg-udstillingen.
 unikum pl. unika, enestående, fx en keramisk genstand, der kun findes i et eksemplar.
a    b    c    d    e    f    g    h    i    j    k    l    m    n    o    p    q    r    s     t    u    v    w    x    y    z    æ    ø    å
 Venus den romerske gudinde for skønhed og kærlighed (gr. Afrodite).
 vindrueklase symboliserer Kristus på korset, hænger på træet som Kristus hang på korset.
 watteaufolder lange rygfolder i kvindelig rokoko-klædedragt opkaldt efter kunstnere Watteau.
 XP
 
y
de græske bogstaver X og P, begyndelsesbogstaverne til Kristus, et Kristus-monogram.
 Zeus den øverste gud i græsk mytologi (romersk mytologi Jupiter).
 ærkeengle
 
ø
Gabriel, Rafael, Uriel, Mikael.
 ådring åremalet, fx et møbel der er malet så det ligner træ.
Abstrakt ekspressionisme Det modernistiske gennembrud og DESIGN Happenings Land Art New Image Painting Postmodernisme Sengotik
Actionpainting/
tachisme
Ekspressionisme Højrenæssancen 
i Italien
Light and Space Art Ny Ekspressionisme Protobarok Skagensmalerne
Barok Fantasi Impressionisme Manierisme Ny figuration Realisme Socialrealisme
Body Art Fauvisme International stil Minimal Art/
Minimalisme
Nyklassicisme Renæssance Superrealisme
Dadaisme Fluxus Italiens Transavangtgarde Naivisme Op Art Renæssancen i Danmark Suprematisme
Dansk guldalder Funktionalisme Jugendstil Naturalisme Orphisme/
simultanisme
Renæssancen 
i Nordeuropa
Surrealisme
Danske folkelivsmalere Futurisme Konkret kunst Neodadaisme Performance Art/
Body Art
Rokoko Symbolisme
De Stijl/
neoplasticisme
Fynboerne Konstruktivisme Neue Sachlichkeit Pop Art Romansk stil Unggotik
De nye realister Gotik Kubisme Neue Wilden Postimpressionisme Romantikken Ungrenæssancen
Register Oversigt Forord og links Definitioner Hovedside English
Dronningens gobeliner Kongerækken Kongelige på frimærker Marselisborg Slot Julemærker
Århus Fotos København Fotos Paris fotos New York fotos Fotos fra Ægypten
Kulturkanon Junigrundloven 1849 Vatikanstatens frimærker Prospektkort Glansbilleder
Dante Alighieri Pierre Wemaëre Rob ten Berge Hjalager - Iranzad Mordet i Finderup lade
  Top         Copyright © 2006 Kirsten Petersen