Den franske abstrakte maler Pierre Wemaëre blev født i Comines i Flandern 1. oktober 1913 og døde i Versailles 8. januar 2010. Grundet første verdenskrig flyttede familien fra Comines til Versailles. Wemaëre er patriot, katolik, afskyr publicité, er yderst beskedener apolitisk, lever en tilbagetrukket tilværelse med sin kunst og sin familie i slægtens palæ på rue d’Anjou i barokkens fyrsteby Versailles. Wemaëre har altid adskilt sig fra den etablerede kunstverdens ide om "kunstneren" ved ikke at have været engageret i revolutionære politiske bevægelser eller have sympati for bestemte politiske organisationer, ved sin ikke-iscenesættelse af sig selv og sin kunst. Imidlertid har Wemaëre enkelte gange kommenteret nogle politiske begivenheder, fx Hitlers besættelse af Tjekkoslovakiet i 1939, den Sovjet-ledede Warszawapagtinvasion af Tjekkoslovakiet og majrevolten i Paris i 1968:
"Il ne triomphera pas", 1939 "Clameurs muettes", 1968 "Vacances anticipées"
"Il ne triomphera pas",
1939, oil on canvas,
100x81 cm
.
"Clameurs muettes", 1968, oil and papiers collés, 195x130 cm
.
.
"Vacanes anticipées", 1968, oil and papiers collés, 130x195 cm

"Som de ser bor jeg mellem to kirker og to kirkers kors. Jeg er katolik..." 
"Hertil kommer, at jeg er upolitisk, hverken til venstre eller højre. I hvert fald ikke venstre, som ungdom mener at skulle være det i dag. Det hænger jo sammen med min 
afstamning. At jeg er søn af en general og vedkender mig min "borgerlighed".
Jeg har aldrig villet lave revolutioner".
"Endelig: jeg er katolik. Alt dette er imod mig, og jeg har aldrig prøvet at vende noget 
af det ryggen. Hvis mine billeder er gode, betyder alt sligt jo intet. Jeg er tilmed ikke nogen intellektuel, men kun en håndværker, der har sit hjerte og sine følelser med i det, han gør."
Pierre Wemaëre i sit atelier, 2007 
Klik for at se hele billedet
  "Hvad er vigtigt i livet? Jeg sagde, jeg var katolik, og jeg tror, det vigtigste, vi kan, er at forberede os på det næste liv. Måske har det begrænset min udfoldelse, at jeg altid føler mig forpligtet til at udøve selvkontrol. Jeg kan heller ikke lide at vise mine billeder frem. Når jeg har gjort det en time, bliver jeg trist. Billeder bør tale for sig selv. Og faktisk burde man aldrig gå med til at give dem "titler". Jamen, man tænker jo ikke i titler, når man maler dem. Jeg maler. Basta."
"De forekommer at være en meget lykkelig mand... Det er en del af min opdragelse: man skal ikke vise sine følelser. Det er vist min normannisk-flanderske familiearv. Læg mærke til, at i alle mine billeder er en stor del tristesse. Sørgmodighed."

Georg Andresen, 1971, "Møde med Pierre Wemaëre, generalssøn og Asger Jorns ungdomsven", "Pierre Wemaëre"-katalog, Galerie Moderne, Silkeborg, 2001

.
 
 
Fra 1936-37 var Wemaëre elev på Fernand Légers malerskole i Paris, L’Académie de l’Art contemporain, hvor også Asger Jørgensen (senere Jorn) var elev. De to kunstnere var hinandens modsætninger - Jorn var mod det, som Wemaëre ønskede bevaret - militæret, kirken, den etablerede samfundsorden - de mødtes i respekt for hinandens holdninger, de mødtes omkring kunsten, de etablerede et venskab og samarbejde, der varede til Jorns død i 1973, det var via venskabet med Jorn, at Wemaëre blev knyttet til Danmark. (Wemaëre er ofte blevet opfattet som væver for Asger Jorn, det var han ikke, han er maler og var Jorns samarbejdspartner omkring forlæg til vævninger. Og Wemaëre var heller ikke medlem af CoBrA).
Hos Léger var et af Jorns og Wemaëres første fælles projekter at forstørre Légers kæmpebillede "Le Transport des forces" til verdensudstillingen i Paris 1937. Vemaëre og Jorn kom i opposition til Légers maskinæstetiske billeder (purismen) i deres behov for fornyelse og optagethed af det spontane abstrakte maleri.
I 1938 udstillede Wemaëre og Jorn sammen i København, her besøgte Wemäere Carl Nutzhorn Kjersmeiers samling af negerkunst (nu på Nationalmuseet), inspireret heraf udførte Wemaëre efter sin hjemkomst en serie af såkaldte "totem-billeder". 
"Construction", 1939
"Construction", 1939, olie på lærred, 195x130 cm, ("totem-billede")
"Le Masque rose", 1958-59, gobelin vævet på værkstedet Rue St. Denis, Paris, 194x139 cm

.
I 1939 blev Wemaëre inviteret til USA af kunstsamleren Solomon R. Guggenheim, men 2. verdenskrigs udbrud forhindrede Wemaëre i at rejse, han blev i Frankrig og deltog i krigen som officer for at forsvare sit fædreland mod tyskerne, men Frankrigs nederlag til Tyskland i maj 1940 og den franske hærs kapitulation i juni var intet mindre end en katastrofe for Wemaëre, han mistede lysten til at male, han søgte ensomheden, flyttede på landet, til Pinson i Normandiet, og begyndte, for at kunne forsørge sin familie, at væve brugsting som fx tørklæder, sjaler og modestoffer.
I efteråret 1946 vendte Jorn tilbage til Paris og mødtes med Wemaëre i Normandiet. Jorn var skuffet over, at Wemaëre ikke malede mere, han spurgte ham "Hvad laver du så?" Wemaëre svarede: "Jeg væver for at tjene penge, men jeg kan ikke male mere". Jorn sagde: "Vi må prøve at male et billede og væve efter det, vis mig hvordan du gør, og vi kan gøre det sammen" - den første vævning de udførte sammen var "La Lune", 1946, 90x54 cm. De opfandt en ny vævestil, de eksperimenterende og improviserede sig frem, de var, stik mod traditionen, med i hele skabelsesprocessen, den gængse fremgangsmåde for arbejdet med gobeliner var, at kunstneren afleverede sit forlæg til væveren, som så slavisk fulgte forlægget og ikke indgik i nogen form for dialog med kunstneren undervejs i processen. De besluttede at signere alle vævningerne J/W også selv om Jorn ikke deltog i væveprocessen.
Kulminationen på deres fælles bestræbelser blev tekstilkunstens mesterværk den 14 m lange gobelin "Den lange rejse":
.
.
L E   L O N G   V O Y A G E
1 2 3 4 5
6 7 8 9 10
Pierre Wemaëre og Asger Jorn "Le Longe Voyage" ("Den lange rejse")
2. vævning, 2000.


Fotos:
1. Pierre Wemaëre i "Atelier 3" i Paris, hvor 2. vævning af gobelinen blev udført af væverne Frédérique Bachelleria og Peter Schönwald. 2.-8. Detaljer fra 2. vævning, Århus Statsgymnasium. 1. vævning fra 1960 er udstillet på Silkeborg Kunstmuseum i et lyssvagt rum for at undgå at farverne falmer yderligt. 9. "A3" står for "Atelier 3". 10. Århus Statsgymnasium
Se gobelinen i stor størrelse
Den lange rejse varer ved... 
se nederst på siden
Asger Jorn og Pierre Wemaëre, "Le Chariot", 1947, 80x80 cm.
Vævet af Asger Jorn og Pierre Wemaëre i Normandiet. 
Silkeborg Kunstmuseum
Asger Jorn og Pierre Wemaëre, "L'oiseau dans la forêt", 1947, 
134x252 cm. Første version vævet af Pierre Wemaëre i Normandiet
Asger Jorn og Pierre Wemaëre, "Le Retour", 1948, 
86x140 cm. Vævet af Pierre Wemaëre i Normandiet, anden version. 
Vejen Kunstmuseum
Pierre Wemaëre, "Tristesse", 1959,
208x140 cm. Vævet på værkstedet Rue St. Denis, Paris
Pierre Wemaëre, "Le grand Mage", 1969,
240x180 cm. Vævet af Yvette Prince.  Silkeborg Kunstmuseum
Pierre Wemaëre, "Mélancolie", 1988,
200x143 cm. Vævet af Atelier 3, Paris

  Først i 1955 genoptog Wemaëre maleriet, formsproget var ekspressivt, farverne var mørke, melankolske. Wemaëre bevægede sig mod det abstrakte fabulerende maleri, i hans billeder kan ses inspiration fra den abstrakte kunsts pioner Wassily Kandinsky, fra kubisten/orfisten, Francis Picabia, fra dadaisten Jean Arp, fra den automatiske surrealisme, som kendes fra Miros billeder og nogle af Max Ernst kompositioner, fra den vanskeligt klassificerbare Paul Klees kunst, fra de danske nonfigurative malere Ejler Bille og Richard Mortensen og fra en af tachismens væsentligste kunstnere den franskfødte Wols (Alfred Otto Wolfgang Schulze).
Wemaëre fandt langt større udfordring i arbejdet med abstrakte kompositioner konstrueret ud af "sindets virkelighed"/efter "tankens diktat" end i arbejdet med fortolkninger af den håndgribelige virkelighed. Wemaëres billeder udtrykker en spontanitet, en gennemarbejdet spontanitet, forstået på den måde, at han sjældent lader det første spontane udtryk være "billedet", billedet består af flere lag af spontanitet, som så kommer til at udgøre det færdige billede, og værket er således et produkt af en langsom arbejdsproces spontaniteten til trods.
I sine første abstraktioner inddrager han figurative elementer fx et ansigt, et væsen eller organiske formationer fx træer og planter, men han søger mod den rene abstraktion befriet for figuration. I Wemaëres abstrakte ekspressive billeder sætter farverne hinanden stævne - på den ene side de meget kontrastrige og koloristisk kraftfulde farveformationer, der mødes og skaber et stærkt ekspressivt udtryk, på den anden side, den lysere farveholdning hvor det ikke er farvekontraster, men penselføringen der skaber ekspressiviteten. Billedvirkningen i malerierne, gobelinerne, akvarellerne, tuschtegningerne og blandingsteknikkerne appellerer til følelserne, udtrykkene kan forurolige, være angstprovokerende, være melankolske, være temperamentsfulde, være farvesymfonier, være underfundige.   
Forventningen til "meningskunst" har Wemaëre aldrig bevidst forsøgt at leve op til, vil beskueren finde en mening i udtrykket, står det ham frit med afsæt i sin moralske, etiske, kulturelle etc. virkelighedsforståelse at lede efter den i hans abstrakte univers eller lade abstraktion være abstraktion. 
Wemaëre har aldrig været comme il faut i sit hjemland, men haft en solitær placering i fransk kunst, imidlertid er der i Frankrig i de senere år kommet en større bevågenhed omkring hans værker. Han indsender ikke billeder til salonen, men udstiller gerne når museer og gallerier ønsker at vise hans værker, og Danmark er det sted, hvor Wemaëre oftest har udstillet, han er rigt repræsenteret på først og fremmest Silkeborg Kunstmuseum - mange af værkerne er donationer fra Asger Jorn, og Wemaëre udstiller kontinuerligt på Galerie Moderne i Silkeborg. Anerkendelse har han imidlertid fået af kunstnerkolleger, der anser hans billeder som nogle af de bedste billedkunstneriske udtryk skabt indenfor fransk kunst i 1900-tallet.
.
 

   K u n s t v æ r k e r   -   Akryl/olie på lærred   -   Andre teknikker   Klik på billederne for forstørrelse    
 
"Espace d’un songe", 2007, olie og akryl på lærred,
97x195 cm
"Cavalcade sur la grève", 2006, olie og akryl på lærred,
40x80 cm
 
Untitled, 2006, olie og akryl på lærred,
80x115 cm
Untitled, 2005, olie og akryl på lærred,
100x81
cm
Untitled, 2005, olie og akryl på lærred, 73x92 cm
"Trinquons", 2005, 
maleri, 
65x92 cm
"Meurtrissures", 2003, maleri, 
100x81 cm
"Colère rouge", 2002, maleri, 
98x146 cm
"L'Aquarium de Comines", 2001, 
olie og akryl på lærred, 
100x81 cm
"Du vent", 2001, 
maleri, 
65x92 cm
 
"Tu n'es pas facile", 1998, 
painting, 
92x72 cm
"En Reflexion", 1997,
olie og akryl på lærred,
92x73 cm
"Ambigu", 1992, 
maleri, 
73x92 cm
"Forge fragile", 1991,
maleri,
258x208 cm
"Le Perroquet chantant", 1991, 
maleri, 
208x98 cm 
"Une autre influence", 1990, 
olie og akryl på lærred
100x81 cm
"Grâce à trois", 1980, 
maleri
81x100 cm
"Regard qui attache", 1976, 
maleri,
89x116 cm
"A L'ombre", 1975,
maleri,
116x89 cm
"Le Jour et la Nuit", 1969, olie på lærred,
66x82 cm
"Yvette", 1966, 
olie på lærred,
61x50 cm
"Demier essayage", 1961, olie på lærred,
92x73 cm
"Rose attendu", 1958,
maleri,
100x81 cm
"Graffiti", 1957,
maleri,
54x65 cm
Untitled, 1957, 
olie på masonit,
64x48 cm
"L'arbre à tapis", 1956,
maleri,
100x72 cm
"Les trois masques souriants", 1939,
maleri,
81x65 cm
Untitled, 1939,
olie på lærred,
55x38 cm
Asger Jorn and Pierre Wemaëre, 
"Peinture murale" 
1938
"Le joueur de jazz", 1937, 
maleri,
100x81 cm
  Andre kunstneriske teknikker
"Naseaux de feu", 1990,
technique mixte sur papier,
70x50 cm
Techniques mixtes sur papier, 1989,
100x70 cm
"La Fuite en Egypte", 1971, 
gouache et encre de Chine sur papier, 
27x36 cm
Gouache and ink on paper, 1967,
35x26 cm
"En goguette", 1965 ,
gouache et encre de Chine 
sur papier,
32x44 cm
"La Noce", 1963,
gouache et encre de Chine sur papier,
50x65 cm
Gouache and ink on paper, 1959,
32x25 cm
Gouache and ink on paper, 1959,
32x25 cm

Gouache and ink on paper, 1938,
27x21 cm
Gouache and ink on paper, 1938,
27x21 cm
 Udstillinger
1937 Salon des Indépendants, Grand Palais, Paris
1938   Galerie Dam & Fønns, København (sammen med Asger Jorn)
1957   Galerie Paul Facchetti, Paris
1958/59/60 Tooth Galery, London
1960   Galerie des 4 Saisons, Paris
1961   Palazzo Grassi, Venice
1961   Galerie Birch, København
1963 Silkeborg Kunstmuseum
1963 Galerie Rive Gauche, Paris
1963 Galerie Jysk Kunst, Århus
1963-64 Silkeborg Kunstmuseum
1964 Galerie Rive Gauche, Paris
1966 Galerie Birch, København
1967 Salon de Mai, Grand Palais, Paris
1968   Les Cimaises Ventadour, Paris
1966  Galerie Birch, København
1966 

Chateau de Flavignerot, Dijon

1969 Galerie Moderne Silkeborg
1970 Galerie Moderne Silkeborg
1971 Rétrospective, Randers Kunstmuseum
1971 "Made in France", Galerie Moderne, Silkeborg
1973   Randers Kunstmuseum
1974   Dimension 5, Paris
1974

Galerie Moderne Silkeborg

1975   FIAC, Galerie Riedel, Paris
1977 Kunstforum, Gand, Belgien
1977 Galerie Trudvang, Larvik, Norge
1977-79 Galerie Moderne Silkeborg
1980   "40 ans de peinture", rue Saint-Martin, Paris
1981 "Grands formats", Maison de la culture d’Amiens
1982 Galerie Moderne Silkeborg
1983 Galerie Riedel, Paris
1984 Galerie Christian Cheneau, Paris
1984 Galerie Moderne Silkeborg
1985 Musées des Arts décoratifs, Paris
1985 Gl Holtegaard. Sammen med Asger Jorn
1986 Galerie Moderne Silkeborg
1989 Galerie Galise Petersen, Thonon les Bains
1990 Galerie Philippe Vichot, Paris
1991

Galerie de l’Arcade, Paris

1991 Galerie Galise Petersen, Thonon les Bains
1993 "80 ans de l'artiste", Galerie Moderne Silkeborg       
1997 Galerie Egelund, København
1998    Couvent des Cordeliers, Paris "Embrasement de la couleur", rétrospective 1938-1998
1998 Silkeborg Kunstmuseum
1998

Galerie Moderne Silkeborg

2000 Petit Palais, Paris "Le Long Voyage", tapisseries Jorn/Wemaëre 
2000 Silkeborg Kunstmuseum
2000 Galerie Moderne Silkeborg
2001-02

Musée Jean Lurçat et de la tapisserie contemporaine, Angers "L'Harmonie des contraires", rétrospective peintures et
tapisseries

2003  Silkeborg Kunstmuseum
2003 

Galerie Moderne Silkeborg

2004 Espace Johnson et Johnson, Paris
2005 Art Paris 2005, galerie Guillaume
2005 Gl. Holtegaard, Holte
2005 Silkeborg Kunstmuseum
2005 Galerie Egelund
2005 Galerie Moderne Silkeborg
2005 KOUROSgallery, New York
2006 KOUROSgallery, New York
2007 Nico Koster - Galerie Moderne, Amsterdam
2007 Pierre Wemaëre, Œuvres sur papier, Galerie Guillaume, Paris.
2007 Galerie Moderne, Silkeborg, 6. oktober - 8 december, 2007
2008 Guy Flichy Gallery Greenwich, Connecticut US. Catalogue text by Guy Flichy: "An auspicious meeting"
2008 Galerie Guillaume, 34 rue de L'Arcade, Paris
 
Pierre Wemaëre på Galerie Moderne, Silkeborg, 6/10/2007.
Siden 1969 har Pierre Wemaëre udstillet regelmæssigt på Galerie Moderne.
 
 Litteratur1
1938 Galerie Dam et Fonss, (Dam & Fønss) Copenha. Critiq. par l'artiste Eiler Bille, Kritisk Tidsskrift 1938
1957 Galerie Paul Facchetti, Paris, texte de Christian Dotremont
1958 "Mouvement et forme", Asger Jorn "Pour la forme" éditée par l'Internationale situationniste, 1958 p87, 88, 90
1960 Galerie des Quatre Saisons, Paris, texte de Gaston Bachelard et Michèle Bernstein
1960 Galerie des Quatre Saisons, Paris, texte d'Yvon Taillandier
1960 Jorn-Wemaëre. Le long voyage, Paris
1960 R. Dahlmann Olsen, Tidsskriftet "Arkitekten" 23
1960 "Pour la Forme", Michèle Bernstein, Asger Jorn, 1960 p. 87, 88, 90 Bibliothèque d'Alexandrie n°3
1960 Gaston Bachelard, "La Création ouverte", 1960, Bibliothèque d'Alexandrie n°3
1961 Ejnar Johansson, Gutenberghus Årsskrift
1963 Galerie Rive Gauche, Paris, texte d'Yvon Taillandier
1963 Silkeborg Kunstmuseum, Danemark, Hans Kjaerlhom et texte de Jean des Vignes Rouge
1963-64 Wemaëre, Silkeborg Museum. Katalog for "Særudstilling af Silkeborg museums samlinger"
1964 A propos de la couverture, Danish Foreign Office journal n°24, 1964 R. Dahlmann Olsen
1966 Paul Raae, Galerie Birch, Copenhagen
1971 Ib Sinding, Retrospektiv, Randers Kunstmuseum
1972 Galerie Moderne Silkeborg, Danemark, texte de Ib Sinding
1973 Musée de Randers, Danemark, texte de Erik Johansen
1974 Michel Seuphor, "L'art abstrait", tome 4 p. 282, Maeght, 
1975 Inge Bjørn, Cras VII
1977 Tapisserie, Pierre Wemaëre dans "Jorn, The crucial years 1954-1964", Guy Atkins pages 111 à 118, Borgen, Copenhague,
1977
1979 Galerie Moderne Silkeborg, Danemark, texte de Per Hovdenakk
1980 Galerie Moderne Silkeborg présente une rétrospective à Paris, texte de Jean-Claude Carrière
1981 Gladys Fabre, "Paris-Paris 1937-1957", centre Georges Pompidou
1982 Galerie Moderne Silkeborg, Danemark, texte sur les tapisseries Jorn/Wemaëre de Per Hovdenakk, Pierre Wemaëre, Gaston Bachelard, Jean Clarence Lambert, Frédérique Bachellerie et Péter Schönwald
1984 Troels Andersen, Gutenberghus Årsskrift
1984 Gaston Bachelard, Inge Bjørn, Cras XXXVII
1988 Geneviève Bonnefoi, Les années fertiles, 1940-1960, p. 125, Mouvements éditions 
1990 Galerie Moderne Silkeborg, Danemark, textes de Troels Andersen et Per Hovdenakk
1990 Galerie Vichot, Paris, texte de François Duret-Robert
1996 Jørgen Sørensen og Janne Yde, Den nye gobelin, Århus Statsgymnasiums hjemmeside
1996 France Danemark, "les relations artistiques au Xxème siècle", pages 59, 61, 140, 142, 143, 165, et 76 à 83 par Mette Hosjgaard, édité par Sophienholm, Danemark juin 1996
 1998 "Pierre Wemaëre", JJ Lévêque og Per Hovdenakk, Paris 1998 -
en monografi.
 
  Klik på billedet for forstørrelse

2000

Petit Palais Le Long Voyage, Paris introduction avec reprise texte de Jorn  et texte de Pierre Wemaëre, reprise texte de Bachelard, reprise et arrangement texte de Wemaëre, texte de Frédérique Bachellerie et Peter Schönwald,
2000 Galerie Moderne, Danemark texte de Stig Krabbe Barfoed
2001 "Critique de l'image quotidienne Asger Jorn", Laurent Gervereau, Cercle d'Art, collection Diagonales, 2001
2001 Musée Jean Lurçat et de la tapisserie contemporaine, texte de Gilbert Lascault, entretien Pierre Wemaëre avec Françoise de Loisy, première liste exhaustive des tapisseries
2004 "Paul Facchetti Le Studio, art informel et abstraction lyrique" par Frédérique Villemur et Brigitte Pietrazak, Actes Sud  2004  pp 77, 78 rep. Union sous les voûtes, 1958
2003 Pierre Wemaëre 90, Galerie Moderne, Silkeborg, katalogtekst af kunstkritiker ved Berlingske Tidende Torben Weirup.
2005 Gl. Holtegaard, Jorn/Wemaëre et kunstnerisk parløb, Mette Højsgaard
2005  Pierre Wemaëre, Galerie Moderne, Silkeborg. Katalogtekster af Georg Andresen ("Møde med Pierre Wemaëre, generalssøn og Asger Jorns ungdomsven, 1971) og Per Hovdenakk ("Pierre Wemaëre).
2007 Pierre Wemaëre, Galerie Moderne, Silkeborg. Katalogtekst af Stig Winding
Dictionnaires

Bénézit, 1999 p. 534 Dictionnaire critique et documentaire des peintres, sculpteurs, dessinateurs et graveurs de tous les temps et de tous les pays / E. Benezit. - Nouv. ed. - Paris : Gründ, 1999. - 14 dl. ISBN 2-7000-3010-9

Lydia Harambourg, "l’Ecole de Paris 1945-65" dictionnaire des peintres, édition Ides et Calendes, 1993

Witt Checklist, 1978 p.325 A Checklist of Painters c 1200-1976 Represented in the Witt Libary, Courtauld Institute of Art, London. - London : Mansell, 1978 [ISBN 0-7201-0718-0]

Saur Bio-Bibliographischer, dl. 10, p. 475 index 1999-2000 Allgemeines Künstlerlexicon. Bio-bibliographischer Index. A-Z, 10 dln., München/Leipzig 1999-2000  

Jean-Pierre Delarge, "Dictionnaire des Arts plastiques modernes et contemporains", p. 1327, 2001, Gründ.

"Den lange rejse varer ved.... Ville du have troet det, kære Asger Jorn, dengang i 1961, da den store vævning blev anbragt i aulaen på Statsgymnasiet i Aarhus? Der skulle gå fyrre år, før en ny trend blev sat på væven, og det blev muligt at drage mod en ny kyst, takket være Peter Schönwald og Frédérique Bachellerie, mine nye fæller på rejsen."  - "Og hvad den første version angår, med hele dens fortid, vil den finde plads i dit museum, min kære Asger." Pierre Wemaëre, Versailles, marts 2000 i udstillingskataloget "Den lange rejse. Vævninger af Asger Jorn og Pierre Wemaëre", Petit Palais, Musée des Beaux-Arts de la Ville de Paris.
Pierre Wemaëre og Asger Jorn opfandt en ny og mere fri måde af udføre vævninger på: "... det var nødvendigt med en vejviser i arbejdet, ikke en karton, der skulle kopieres, men i det mindste en skitse, der kunne danne grundlag og som vi, to eller flere, kunne diskutere og orientere os efter, fravige under arbejdet for at ændre nogle former eller farver, alt efter inspiration eller ud fra karakteren af det allerede gjorte arbejde. Værket skulle forblive levende under udførelsen med alle de fejltagelser, som det kunne give, men også med de fund, det kunne medføre. Det gjaldt om ikke at lade arbejdet forstene, der måtte ikke være noget brud mellem stadierne for ideens opståen og dens udførelse." ... "Da han [Jorn] atter kom til Paris, besluttede vi at udføre en stor vævning og henvendte os til en væver fra Aubusson, der boede nær Paris, Monsieur Beudonnet. Vi forklarede ham vor synsmåde, men han ville ikke væve for os, med mindre vi lavede en karton. Vi malede Sommerens blomster i fuld størrelse. Vi kom tid efter anden for at se til det og satte os undertiden selv til væven, men afhængigheden af teknikken vandt over vores opdagelsestrang. Maleriet er langt mere poetisk end dets oversættelse i uld. Det færdige tæppe lignede alle dem, der blev til i de traditionelle værksteder, bedre udført end vores, men det var ikke det vi ville. Vi måtte i fremtiden søge en anden fremgangsmåde..."
En morgen i 1958 ringede Asger på hos mig i Versailles og sagde glædesstrålende: "Så er den hjemme, bestillingen, nu skal vi i gang". [Bestillingen fra Statens Kunstfond på et stort keramisk relief til forhallen på Statsgymnasiet samt en stor vævning til skolens aula]. "Vi forberedte straks den første skitse og udførte derefter det maleri, der skulle være forbillede. Først tegnede vi sammen de første store linier og former, derefter arbejdede vi på skift på den, hver i vort atelier, og mødtes kun, når den byttede plads. Nogle elementer, både Jorns og mine, blev stående urørt. En sidste fælles seance gav de endegyldige strøg, og Den lange rejse kunne begynde. Vævningen skulle nu udføres, 1,80 meter høj og 14 meter lang, inden den første januar 1961.
Vi havde kun atten måneder, intet værksted, en væv, der var for lille og ikke andre, der kunne væve, end Paola [væversken Paola Faimali] og mig selv, for Asger rejste hele tiden omkring, optaget af tusinde ting. Han betroede mig arbejdet med ordene. "Du skal nok klare det, jeg sender dig en tysk pige, en meget god væverske, til hjælp." Men den tyske væverske kom aldrig!
Jorn og Wemaëre lejede et værelse på Rue St. Denis i Paris hos malerinden Yvette Prince, hun fattede interesse for projektet og arbejdede sammen med Paola Faimali på vævningen af gobelinen, senere kom to andre malere, der ikke tidligere havde vævet, på projektet. 
"Vort fælles udkast var blevet fotograferet og forstørret op i fuld størrelse i sort-hvid. Forstørrelsen medførte uundgåeligt temmelig udflydende konturer og former. Væverne måtte fortolke, det gav dem ansvar og interesse for arbejdet, men var også mere end én kilde til fejltagelser. Jeg bestemte over arbejdet, undertiden forlagte jeg noget gjort om, men som oftest accepterede jeg fortolkningen eller valgte en lille ændring af den følgende form eller farve, for at bevare min opfattelse af helheden. Således holdt vi arbejdet levende i alle de atten måneder."
Citater fra "Skal vi ikke lave en vævning?, artikel af Pierre Wemaëre i udstillingskataloget "Den lange rejse. Vævninger af Asger Jorn og Pierre Wemaëre", Petit Palais, Musée des Beaux-Arts de la Ville de Paris.

Pierre Wemaëre tog initiativ til en ny vævning af Den lange rejse, da han ved et besøg på Statsgymnasiet kunne konstatere, at den første version af gobelinen var i dårlig forfatning, og det lykkedes af få økonomien på plads, så en nyvævning kunne begynde på Atelier 3 i Paris hos væverne Frédérique Bachelleria og Peter Schönwald - arbejdet, gendigtningen af Jorn og Wemaëres oliemaleri, tog 14 måneder, ud over maleriforlægget anvendte væverne fotos af og farveprøver fra gobelinen, som de havde taget under et besøg på Statsgymnasiet i 1999. Wemaëre overvågede processen vederlagsfrit. 
Det er tilladt at væve 6 gobeliner ud fra samme forlæg, og alle versionerne betragtes som originale. 

En nærliggende inspirationskilde til gobelinen kunne være Johannes V. Jensens romancyklus, det mytiske epos "Den lange rejse" (Det tabte Land, Bræen, Norne-Gæst, Cimbrernes Tog, Skibet, Christoffer Columbus) fra 1938, der er en slags skabelsesberetning - om menneskets tilblivelse og udvikling fra den Palæogene periode til 1500-tallet - Jorn har formentlig haft kendskab til dette epos.
Den abstrakte billedfrise, Den lange rejse, kan betragtes som en skabelsesberetning, der handler om en tilblivelse i et univers, der er sit eget, i et opdigtet surreelt univers med få identificerbare elementer. Genkendeligheden består af ansigtsformer og masker, og nogle former giver associationer til dyreriget og planteriget. At søge genkendeligheden i abstraktionen gør beskueren intuitivt, de ukendte former søges transformeret til kendte former, imidlertid kommer beskuerens behov for genkendelighed til kort i mødet med Den lange rejse, der med sit formsprog appellerer til fantasien og til følelserne, det handler mere op oplevelse end forståelse, om at betragte de kraftige farver om "farvesammenstødene", om at følge linjer og konturer og fornemme billedets dynamik skabt af diagonale linjer - det abstrakt-ekspressive formsprog lader sig ikke oversætte, det skal opleves, det kan tolkes, men næppe begribes.
.
Artikel "Pierre Wemaëre - abstraktion for abstraktionens egen skyld": Kajanders.dk "Magasin", klik her
.
  Top Henvendelse omkring Pierre Wemaëres arkiver  
 
  Kirsten Petersen © 2009 All Rights Reserved. www.artstamps.dk