| |
 |
| |
Antoni
Plàcid Guillem
Gaudí
i Cornet
(1852-1926),
catalansk
el modernisme
arkitekt, primært aktiv i Barcelona. Gaudí blev
født i Reus syd for Barcelona som det yngste af
fem børn af kobbersmed Francesc Gaudí i Serra og
Antònia Cornet i Bertran. Hele sit liv led Gaudí
af betændelse i leddene, en lidelse, der betød,
at han som barn havde vanskeligt ved at
koncentrere sig om stillesiddende skolearbejde
og foretrak at opholde og bevæge sig i naturen
og gøre iagttagelser. I 1863-64 figurerer Gaudí
for første gang i den officielle protokol for
Instituto Colegio de las Escuelas Pías de Reus.
Skolen havde til huse i et gammelt
franciskanerkloster. Udover de egentlige
skolefag lærte eleverne den katolske messes
liturgi at kende. Kristne doktriner, religion,
moral og religionshistorie prægede i væsentlig
grad Gaudís skoletid sammen med græsk, latin,
historie, retorik, poesi og geometri, der var
det eneste fag, han udmærkede sig i. I 1867
skabte han i en alder af 15 år designet til
magasinet El Arlequin, der blev publiceret af
Eduard Toda i Güell (1855-1941) og José
Ribera
Sans (1852-1912). I 1869 begyndte han sin
universitetsuddannelse i Barcelona med et
forberedelseskursus til det videnskabelige
fakultet. Sammen med Ribera og Toda i Güell
planlagde han restaureringen af
cistercienserklostret
El
Reial Monestir de Santa Maria de Poblet. |
|
|
|
| |
.
Fra 1873-78 studerede Gaudí arkitektur på Escola
Provincial d'Arquitectura i Barcelona. Hans
tegninger blev beskrevet som udført af både en
sindssyg og et geni, betegnelser der fulgte ham
fremover. Gaudí deltog oftere i forelæsninger om
filosofi og æstetik end i forelæsninger
om arkitektur. Han blev inspireret af Pau Milà i
Fontanals, der havde arbejdet med Nazarenerne i
klosteret San Isidoro i Rom. Nazarenerne var en
kunstnergruppe, der blev grundlagt i 1809 som et
Lukas-broderskab. Gruppen stod for en religiøs
romantisk retning, hvis mål var at forny den
religiøse kunst, forbillederne var
middelalderens og renæssancens kunst.
I studieårene
samarbejdede Gaudi med arkitekten Francisco de
Paula del Villar y Carmona på
Montserratklostret
og var
assistent for arkitekten Josep Fontseré på
Parc
de la Ciutadella projektet.
Han arbejdede endvidere sammen med arkitekten
Joan Martorell Montells, som var stærkt
religiøs, og som havde mange ideer til sociale
reformer. Omkring 1878 forelå der et byprojekt
for Barcelona, der handlede om at ændre byen fra en middelalderby til en moderne by, og i
projektet indgik en designopgave for gaslygter
til Barcelona, en opgave som blev tildelt Gaudí
og var den første officielle bestilling, han modtog.
Han designede nogle
seksarmede og trearmede lygter af støbejern,
bronze, stål og glas anbragt på en stensokkel. På Plaça Reial fremstår den
seksarmede lygte som en
kolossal kandelaber. I 1878 mødte Gaudí industrimagnaten
Eusebí Güell i Bacigalupi (1846-1918), der blev hans
mæcen.
Begge var de fromme katolikker og havde ud over
religionen fælles interesser i kunst og arkitektur.
Güell havde i Gaudí fundet den arkitekt, der kunne tegne
unikke bygninger for ham såsom arbejderbebyggelsen den utopiske
by Colònia
Güell udenfor Barcelona, der indeholder et af Gaudís
store og ufærdige værker
Kryptkirken.
.
|
|
|
 |
 |
For Güell tegnede Gaudí også et beboelsesområde i
Barcelona,
der skulle være forbeholdt velhavere. Imidlertid var
arkitekturen ikke videre populær blandt eliten i
samtiden, og der var få interesserede; kun to huse blev
bygget. I 1923 gav Güell-familien området til byen
Barcelona - Park Güell. Følgende ordveksling skulle have fundet
sted mellem Gaudí og Güell: Gaudí sagde til Güell:
"Nogle gange tror jeg, at vi er de eneste mennesker, der
kan lide denne arkitektur". Güell svarede: "Jeg bryder
mig ikke om Deres arkitektur, jeg respekterer den". I
perioden 1878-1882 udarbejdede Gaudi sit første større
projekt, arbejderboligerne til kollektivbebyggelsen
La Obrera
Mataronense. Tegningerne blev præsenteret på
Verdensudstillingen i Paris 1878, og hans forslag til
bebyggelsen er blevet betragtet som begyndelsen på hans
berømmelse. I 1883 blev Gaudí arkitekt på
La Sagrada Familia (Den hellige families kirke), der
i 1882 var påbegyndt af arkitekten Francisco de Paula
del Villar y Carmona. I perioden 1884-1887 blev
kryptkirken i Sagrada Familia opført. Også i 1883
påbegyndte han udformningen af
Casa Vicens i Barcelona for fabrikanten Manuel
Vicens. Byggeriet blev afsluttet i 1888. Casa Vicens var
Gaudís første væsentlige bygning.
Fra 1889-1893 stod Gaudí
for opførelsen af et nyt
bispepalads i Astorga, da det gamle palads
nedbrændte i slutningen af 1886. I 1889 overtog Gaudí
det året forinden påbegyndte byggeprojekt for
Colegio de las Teresianas i Barcelona, bygningen
stod færdig i 1894. Fra 1898-1900 opførtes
Casa Calvet i
Barcelona, og Gaudí påbegyndte skitserne til kirken i
Colonia Güell.
I 1900 opførtes Bellesguard
i Barcelona, der blev bygget på ruinerne af en 1400-tals
sommerresidens for den sidste catalonske konge Martí I
el Humano, en omstændighed der inspirerede Gaudí.
Konsekvent anvendte han nogle elementer fra den gamle
kongeborg til sit byggeri, og huset fremtræder i
eksteriøret borgagtig, som en nygotisk bygning. Det blev
opført i en periode, hvor Gaudí fortsat udviklede sin
unikke stil, men han havde ikke forladt sine rødder. Mere end nogen
anden bygning demonstrerer Bellesguard Gaudís
patriotisme og hans fascination af Cataloniens
storhedstid. I perioden 1900-1914 opførtes som nævnt
Park Güell,
et parkkompleks med huse og arkitektoniske elementer i
Gràcia-kvarteret i Barcelona. 1904-1906 opførtes
Casa Batlló.
1903-1914 arbejdede Gaudí med restaureringen af
La
Catedral de Palma de Mallorca. Fra 1906-1910
opførtes
Casa
Milà/la Pedrera i Eixample-kvarteret i
Barcelona. |
|
|
| |
.
Gaudís
soveværelse i hans hus i Park Güell. Til
venstre for vinduet hænger et foto, der
viser Gaudís deltagelse i Kristi
Legemsfest
(Corpus Christi) ca. 1924, ved Barcelonas
domkirke.
Huset er nu museum.
.
The bedroom
of the house in Park Güell in
which Gaudí lived. To the left
of the window is a photo showing
Gaudí's participation in The
Feast of
Corpus Christi c
1924, at the Cathedral of
Barcelona.
The house is now a museum.
.
. |
|
|
|
I
årene 1886-1888 opførtes
Palau Güell.
Årstallet er anført på husets facade. Imidlertid
afsluttede Gaudí først udsmykningen i 1889 -
Güell-familien flyttede ind i huset i 1888, året
for Verdensudstillingen i Barcelona, og i
familiens stuer blev der i forbindelse med
Verdensudstillingen afholdt receptioner og andre
ceremonielle aktiviteter.
|
|
|
| |
 |
| |
Palau Güells facade med de to indgangspartier,
der i smede- jernsdekorationene indeholder
initialerne "E" og "G" for
palæets bygherre Eusebi Güell. Hestetrukne
køretøjer kunne køre ind gennem portene.
Indgangenes parabolske form kom til at
karakterisere Gaudís senere arbejder. I filmen
"The Passenger" var palæet baggrund for det
første møde mellem Jack Nicholson og Maria
Schneider.
Gaudís stil kan betegnes
Jugendstil
eller Art Nouveau, imidlertid er den korrekte
stilbetegnelse el
modernisme
også kaldet Barcelona-modernisme, catalansk
modernisme eller catalansk Art Nouveau (ca.
1888-1911) centreret omkring Barcelona og med
Gaudí som eksponent for stilen sammen med
Lluís Doménech i Montaner og Josep Puig i Catafalch.
El modernisme var en kulturel bevægelse
bestående af individualister og nonkonforme
intellektuelle. Den var ikke kun arkitektur
eller møbeldesign, den var også del af den
nationale opvågnen i anden halvdel af
1800-tallet, La Renaixença/den catalanske
renæssance. Hovedværket er La Sagrada
Familia. |
|
|
|
| |
El modernisme er inspireret af Arts and Crafts Movement, der har sit højdepunkt fra ca.
1880-1910 og var en engelsk
og amerikansk æstetisk reformatorisk bevægelse,
der reagerede mod industriel design og
masseproduktion. Den engelske kunsthåndværker og
prærafaelit William
Morris (1834-1896) var den førende
skikkelse.
Huset skulle være et totalkunstværk (Gesamtkunstwerk),
alt interiør skulle være arkitekttegnet.
Dygtig håndværksmæssig kunnen og udførelse og
dets betydning for det arbejdende menneske, der
skulle opleve livskvalitet i sit arbejde, var
altafgørende, en kvalitet som arbejdet med de
uhæderlige maskinprodukter ikke kunne tilføre
arbejdslivet. Morris mente, at ornamentet var
kernen i arkitekturen. Arts and Crafts Movement
blev omkring 1890'erne knyttet til den
internationale Art Nouveau. Morris og den
engelske forfatter, kunstner, kritiker og
miljøaktivist John Ruskin (1819-1900) fik stor
betydning for Gaudí. Ruskin fornægtede som
Morris totalt maskinfremstillede produkter.
Øvrige inspirationskilder for Gaudí var blandt
andre den franske arkitekt og teoretiker
Viollet-le-Ducs bøger om fransk
middelalderarkitektur og
Henri de
Toulouse-Lautrecs
kunst.
For mange catalanere er
Barcelona identisk med Gaudís personlige
byggestil. Hans helt enestående arkitekturtalent
er vanskeligt at beskrive med almindelige
arkitekturhistoriske termer. Gaudís arkitektur
er karakteriseret ved brug af naturens former og
hans metode blev kendt som "Den biologiske
stil", der er en fortolkning af den kontinentale
Art Nouveau bevægelse. Gaudí er verdensberømt
for sin forståelse for struktur og form, for
sine kulørte dekorationer og sine lysvirkninger.
Han var en individualist og hans stærke
personlighed tiltrak ligesindede kunstneriske
talenter indenfor bygningskonstruktion,
skulpturel formgivning og håndværksfag.
Gaudís stærke tro
medførte, at han i sine seneste år opgav sin
materielle velstand og afstod fra flere
bestillingsarbejder for at kunne koncentrere sig
om arbejdet med Sagrada Familia. Barcelonas
økonomi var trængt og
Gaudí, der levede et asketisk liv, gik
rundt i byens gader og tiggede om donationer til
at fortsætte kirkebyggeriet, der optog ham i
sådan en grad, at han til sidst tog bopæl i
Sagrada Familia. Gaudi trak sig mere og mere
tilbage og ind i sig selv. Han talte ikke mere
med journalister eller mæcener og fokuserede ene
og alene på tempelprojektet og gik laset klædt.
I en alder af 73 år blev han påkørt af en
sporvogn, da han krydsede Gran Via de les Corts
Catalanes i Barcelona, og på grund af sin
lazaronagtige påklædning blev han anset for en
fordrukken tigger og efterladt på gaden. Han
blev bragt til et hospital for
fattige, hvor han ikke blev genkendt og ikke
modtog behandling, før nogle venner søgte efter
ham og fandt ham i sygesengen. De ønskede at han
skulle flyttes til et andet hospital, men det
nægtede han med den begrundelse, at han hørte
til blandt de fattige. Gaudí
døde efter tre dage på hospitalet. Han er begravet i
krypten i Sagrada Familia. Gaudí er
under saligkåring i Rom.
Læs David Gress' artikel
"Fantastiske former",
Jyllands-Posten, 13. marts 2008.
|
|
Antoni Gaudí,
Finca Miralles, Barcelona |
|
|
|
|
|
|
| |
Antoni Plàcid Guillem Gaudí i
Cornet (1852-1926), was a
Catalan
el modernisme
architect primarily active in
Barcelona.
Gaudí was the youngest of five children born to
coppersmith Francesc Gaudí i Serra and Antònia Cornet i
Bertran. He suffered from arthritis in childhood, a
suffering which made it difficult for him to concentrate
on sedentary school work, he preferred outdoor life and
contact with nature. In 1863-64 Gaudí for the first time
figures in the official register of Instituto Colegio de
las Escuelas Pías de Reus. The school was housed in an
old Franciscan Monastery. In addition to the basic
school subject the pupils were taught the liturgies of
the Latin rite of the Catholic Church. Christian
doctrines, religion, moral and history of religion
influenced materially Gaudí's school life together with
Greek, Latin, history, rhetoric, poetry and geometry -
his best subject. In 1867, at the age of 15, he created
the design for the El Arlequin magazine published by
Eduard Toda i Güell (1855-1941) and José
Ribera
Sans (1852-1912). In 1869 he began his university
education in
Barcelona.
Together with Ribera and Toda i Güell he created a
plan for the restoration of the Cistercian monastery
El Reial Monestir de
Santa Maria de Poblet.
From 1873-78 Gaudí studied architecture at Escola
Provincial d'Arquitectura in Barcelona.
His drawings were described as executed by both a madman
and a genius, names which followed him henceforward. Gaudí attended more often lectures on philosophy
and aesthetics than lectures on architecture. He was
influenced by Pau Milà i Fontanals, who had
worked together with the Nazarenes in the San Isidoro
Monastery in Rome.
The Nazarenes were a group of artists founded in 1809 as
the St. Luke Brotherhood. The group advocated a religious
romantic style and its purpose was to renew religious
art. Their great inspiration was the art of the Middle Ages
and the Renaissance. In his time of study Gaudí worked
together with the architect
Francisco de Paula
del
Villar y Carmona
at the cloister of
Montserrat
and was assistant to the architect
Josep Fontseré
on his
Parc de la
Ciutadella
project. In 1878 a
town plan for Barcelona was put forward for modernizing
the medieval town and expanding it into a
modern city. Gaudí designed the gas lamps – the
first commision he was given. In 1878 Gaudí met the
captain of industry Eusebi Güell i Bacigalupi
(1846-1918), who became his patron. Both were devout
Catholics. Güell had searched for a very special
architect, and Gaudí was the right man able to design unique
buildings for him such as the crypt in
Colònia Güell
and the garden city designed to consist of unique houses
intended for the better-off. However the
architecture was not popular with the élites and only two
houses were built. In 1923 the Güell Family gave the
area to the city of Barcelona
-
Park Güell.
The following exchange of words certainly took place
between Gaudí and his patron: “Gaudï said to Güell:
“Sometimes I believe that we are the only people who
like this architecture”. Güell answered: “I do not like
your architecture, I respect it”. From 1878-1882 Gaudí
worked out his first major project, the workers’ houses
for the co-operative
La Obrera
Mataronense.
The project was presented at the World Exhibition in
Paris
in 1878 and has been seen as the beginning of his fame.
In 1883 Gaudí became the architect of
La Sagrada Familia,
begun in 1882 by
Villar y Carmona. Also in 1883 Gaudí began designing
Casa Vicens
in
Barcelona
for the manufacturer Manuel Vicens. The building was
completed in 1888. Casa Vicens was Gaudí’s first
important building. From 1889-1893 he was responsible
for the construction of a new
bishop's residence in Astorga,
the old having been destroyed by fire in
1886. In
the years 1886-1888 Palau Güell was built. The
year is given on the building’s façade. However Gaudí
finished the decoration in 1889 – the Güell Family moved
into the house in 1888, the year of the World Exhibition
in Barcelona,
and were now able to entertain on a luxurious scale. In 1889 Gaudí
took over the building project of
Colegio de las
Teresianas
in
Barcelona.
Casa Calvet
in
Barcelona
was built between 1898-1900, and at the same time he
began sketching out the plans for the church in
Colonia Güell.
In 1900
Bellesguard
in Barcelona was built on the ruins of a 13th-century
summer residence for the last Catalan King Martí I el
Humano, a circumstance which inspired Gaudí. He
consistently used elements from the old royal
castle. The house appears in its exterior castle-like, as
a Neo-Gothic building. It was built in a period when Gaudí
was continuing to develop his unique style, but he has
not left his roots. More than some of his other
buildings Bellesguard demonstrates his patriotism and
his fascination with the great period of
Catalonia.
As mentioned above,
Park Güell
was built between 1900-1914 asgarden city consisting
of houses and architectonical elements. It is situated
in the Gràcia district in
Barcelona.
From 1904-1906
Casa Batlló
was built. Gaudí worked on the restoration of
La Catedral de Palma
de Mallorca
from 1903-1914.
Casa Milà/la Pedrera
in the Eixample (Ensanche) district was built between 1906-1910.
The correct name of Gaudí’s style is
el modernisme,
also called Barcelona
Modernism, Catalan Modernism or Catalan Art Nouveau (ca.
1888-1911) centred round Barcelona
with Gaudí as exponent of the style together with
Lluís Doménech i Montaner
and
Josep Puig i Catafalch.
El modernisme was a cultural movement consisting of
individualists and non-conforming intellectuals. The
style was not only architecture and furniture design, it
was also a part of the national awakening in the middle
of the 19th century: La Renaixença/the modern Catalan
Renaissance. The chief work is La Sagrada Familia. El
modernisme was influenced by the Arts and Crafts
Movement (1880-1910), an English and American aesthetic
reforming movement reacting against industrial design
and mass production. The English craftsman and Pre-Raphaelite
William Morris
(1834-1896) was its leading figure. A house should be
a total art work (Gesamtkunstwerk), all the interior should
be architect-designed. According to Morris the
ornamentation was the crux of the matter in all
architecture. Morris and the English writer, artist,
critic and environmentalist
John Ruskin
(1819-1900) were of great importance to Gaudí.
Ruskin, like Morris,
also condemned mass produced products.
Other sources of artistic inspiration for Gaudí were the
French architect and theorist
Viollet-le-Duc’s
books on the architecture of medieval France,
and the works of
Henri de
Toulouse-Lautrec. For many Catalans
Barcelona
is identified with Gaudí’s personal style. He is quite
exceptional and difficult to describe in usual architectural terms. His architecture is
characterized by use of nature's organic shapes, and his
method is also known as "The biological style", which is an
interpretation of the continental Art Nouveau movement. Gaudí is world-famous for his understanding of structure
and form, for his decoration using
color and light-effects. He was
an individualist, and his strong personality drew
similarly disposed talents within building construction,
sculptural designing and crafts. Gaudí’s strong
religious belieled him in later years to give
up his material wealth and abstain from commissioned
works to concentrate on La Sagrada Familia. He lived
ascetically, was poorly dressed in ragged clothing, and
walked around in the streets of
Barcelona
begging for donations to continue the building
activities, which engaged him so much that he at last
moved into the temple. He turned inwards, did not talk
to journalists or patrons, just focusing on his temple
project. At the age of 73 he died in a tram accident and
was initially mistaken for a tramp and left behind on
the street. He was brought to a hospital for poor
people, was not recognized and did not receive treatment
before some friends went looking for him and found
him in sickbed. Gaudí refused to leave the hospital
because he was where he belonged, among poor people. He is
buried in the crypt of La Sagrada Familia.
The Vatican's
Congregation for Saints' Causes is considering a
petition to beatify Antoni Gaudí and proclaim him patron
of architects. |
|
| |
| |
På UNESCOs
Verdensarvsliste figurerer syv bygningsværker af
Antoni Gaudí. Årstallene angiver optagelsesårene.
Seven
building by Antoni Gaudí are represented on
UNESCO's World Heritage List.
The
years mentioned below are the years of inscription.
Klik på billederne for forstørrelse/Click
on images for enlargement |
|
|
|
