 |
|
|
|
|
R
E G E N T E R |
Klik på
billederne for forstørrelse
|
|
Danske
konger før Gorm den Gamle:
Chochillaicus (år 500). Angantyr
(Ongendus)
(beg. 700). Sigfred (slutn. 700). Harald
(ca. 812). Gudfred
(d. 810). Hemming
(810-812). Harald Klak og Reginfred
(812-813). Gudfredsønner (813-827). Horik
1. /Haarik/Rørek/Hårik
den Gamle/Erik
Barn
(827-854). Horik/Haarik/Hårik 2. Barn
(konge fra 854). Sigfred og Halvdan (omkr.
873). Helge (omkr. 891). Olaf fra
Sverige. Gnupa (efter 910). Sigtryg
(før
920).
Knud 1. Hardegon (ca. 920-934).
I bogen "Regum Daniæ icones, accurate expressæ:
Alb. Haelwegh feci et excudit", Hafniæ (dat.
1646), findes kongeportrætter fra sagnkongen Dan
til Kong Christian 4.
. |
|
|
| |
G
O R M D E N G A M L E S S L Æ
G T
|
|
|
Gorm
den Gamle
(d.
ca. 958) |
|
|
 |
regerede fra Jelling, gift med Thyra Dannebod - ca.
950 rejste han den lille Jellingesten over sin hustru:
"Gorm konge gjorde kumbler disse efter Thyra kone
sin Danmarks bod [pryd]". |
|
|
 |
|
Harald
1. Blåtand (d.
ca. 987) |
|
|
 |
opførte den første trækirke i Jelling. Omkring
965 rejste Harald den store Jellingesten til minde om
sine forældre: "Harald konge bød gøre kumler
disse efter Gorm fader sin og efter Thyra moder sin,
den Harald som sig vandt Danmark al og Norge og
danerne gjorde kristne". Begravet i Roskilde
Domkirke |
|
|
 |
|
Svend
1. Tveskæg (ca.
960-1014) |
Regeringsperiode ca.
986-1014 |
|
|
var gift med
Gunhild af Venden (Polen) og Sigrid Storråde. Danmarks
store vikingekonge - vikingetogter til England,
togterne indbragte Danegæld. Svend
var den første
konge, der lod slå mønt. Han blev begravet i York Minster og overførtes senere til Roskilde Domkirke.
Tilnavnet Tveskæg skyldes formentlig at Svend havde
et overskæg. Tveskæg/Tjugeskæg om person hvis skæg er
kløftet som en høtyv. |
|
|
 |
|
Harald
2. |
Regeringsperiode
1014-1018 |
|
| |
søn af Svend 1. Tveskæg, som han
efterfulgte som Danmarks konge. Svends anden søn Knud
arvede England.
Harald efterfulgtes af Knud (se
herunder).
.
. |
|
Knud 2.
den Store
(ca. 995-1035) |
Regeringsperiode
1018-1035 |
| |
var gift med Emma af Normandiet. Blev valgt til konge af England 1014 da faderen
Svend 1. Tveskæg døde, men måtte flygte til Danmark. Da
broderen Harald 2. døde i 1018, blev han konge af
Danmark. I 1028 blev han konge af Norge. Begravet i Winchester Cathedral.
.
. |
|
|
Knud
3. Hardeknud (1020-42) |
Regeringsperiode
1035-1042 |
| |
konge
af Danmark fra 1035 og af England fra 1040. Begravet i
Winchester Cathedral.
.
. |
|
|
Magnus
1. den Gode (1024-1047) |
Regeringsperiode
1042-1047 |
| |
1035-47 konge af Norge. Tilnavnet "den Gode" menes at
være blevet givet ham i 1043, da han besejrede venderne
i slaget
på Lyrskov Hede. Gravsat i Nidaros Domkirke i
Trondheim.
.
. |
|
|
Svend
2. Estridsen |
Regeringsperiode
1047-1076 |
| |
gift med og skilt fra
Gunhild. Svend
fik med sine elskerinder/friller 19 børn, fem blev
konger - Harald Hen, Knud den Hellige, Oluf Hunger,
Erik Ejegod og Niels. Begravet i Roskilde
Domkirke.
.
. |
|
|
Harald
3. Hen |
Regeringsperiode
1076-1080 |
|
 |
gift med Margrethe Asbjørnsdatter. Deltog i det sidste vikingetogt til
England i 1069 - Wilhelm Erobreren havde invaderet
England fra Normandiet, blev i 1066 kronet til
Kong
Vilhelm af England. Harald blev gravsat i
Dalby Kirke
i Skåne.
Hen betyder hvæssesten. |
|
|
 |
|
Knud
4. den Hellige |
Regeringsperiode
1080-1086 |
|
|
 |
| |
gift med Adele/Edel af Flandern. Deltog i Englandstogter med det
formål at fordrive Kong Vilhelm
(Erobreren).
Knud
blev myrdet i St. Albani Kirke i Odense. I 1100 blev
han helgenkåret. |
|
|
|
|
 |
|
Oluf
1. Hunger |
Regeringsperiode
1086-1095 |
| |
gift med Ingegerd af
Norge. Hunger blev hans tilnavn, da høsten svigtede
flere år i træk - der skete undere ved
hans myrdede
bror Knuds grav i Odense - den svigtende høst blev
tolket som Guds vrede over mordet på broderen. Ifølge
Saxo Grammaticus havde Oluf stået bag en sammensværgelse
med de stormænd, der dræbte Knud.
.
. |
|
|
Erik
1. Ejegod (ca.
1056-1103) |
Regeringsperiode
1095-1103 |
|
|
gift med Bodil. Han oprettede et ærkebispesæde
i Lund og fik sin bror Knud den Hellige
helgenkåret.
I 1103 besluttede Erik at foretage en pilgrimsrejse
til Jerusalem, han nåede ikke frem, han døde på
Cypern, og blev begravet i Paphos. Erik nåede under
sin rejse at sende relikvier af den hellige Nikolaus til
sin fødeby Slangerup. Ejegod betyder "den altid gode". |
|
|
 |
|
Niels
(d. 1134)
|
Regeringsperiode
1104-1134 |
|
|
gift med Margrete Fredkulla (fredskvinde)
og Ulvhild Håkansdotter. Niels var den første konge,
der kaldte sig "konge af Guds nåde".
Erik Ejegods søn Knud Lavard blev udnævnt til hertug
over Slesvig og Holsten - i 1131 blev han myrdet af
Kong Niels' søn Magnus den Stærke, der anså ham
som konkurrent til tronen. Mordet på Knud Lavard
førte til års borgerkrig mellem Niels og Magnus/Erik
Emune og Knud Lavards halvbror. Niels blev myrdet i
Slesvig.
Knud Lavards søn Valdemar
og Magnus den
Stærkes søn Knud
blev senere to af de 3 arvinger, der delte landet mellem sig
(Svend, Knud
og Valdemar).
.
 |
 |
 |
| 1. |
"Erik
og Harald lover hinanden at hævne Knud
Lavard" |
| 2. |
"Kong
Niels Myrdes" |
| 3. |
"Mordet
på Knud Lavard" |
|
Billederne
anvendt med tilladelse fra kunstneren Kaj Anders Jensen |
|
| . |
|
|
|
|
|
Erik
2. Emune
|
Regeringsperiode
1134-1137 |
|
|
gift med Malmfrid Mstislavsdatter. Efter den blodige
danske borgerkrig, der kulminerede i 1134 i slaget ved
Fodevig i Skåne, blev sejrherren Erik Emune ("den
altid huskede") hyldet
som konge. Lund, Metropolis Daniae, blev hovedstad og
kongesæde.
I 1136 tog Erik på korstog til Borgen Arkona på øen
Rügen med det formål at få de vantro døbt. I 1137
blev Erik myrdet under et tingmøde ved Ribe af
herremanden Sorteplov og gravsat i Ribe Domkirke. Erik grundlagde Ringsted
Kloster.
Hans søn Svend Grathe blev senere den ene af
de 3 arvinger, der delte landet mellem sig (Svend,
Knud og Valdemar).
.
 |
 |
 |
| 1. |
"Kong
Erik Emune" |
| 2. |
Erik
Emune græmmes" |
| 3. |
"Sorte
Plov myrder Erik Emune" |
|
Billederne
anvendt med tilladelse fra kunstneren Kaj Anders Jensen |
|
|
|
|
 |
|
Erik
3. Lam |
Regeringsperiode
1137-1146 (abdicerede) |
| |
var den eneste mulige
konge
da både Svend, Knud og Valdemar (se ovenfor) var
mindreårige. Erik var gift med Luitgard.
.
. |
|
|
Svend, Knud og
Valdemar |
Regeringsperiode
1146-1157 |
| |
Svend, Knud og
Valdemar, de 3 arvinger, der delte
landet mellem sig.
Svend
3. Grathe (ca. 1125-1157). Gift med
Edel/Adela af Sachsen. Svend blev valgt til konge af de østdanske
stormænd. Begravet på Grathe Hede syd for Viborg.
Knud 5. ( 1129-1157). Valgt til konge af de jyske stormænd.
Valdemar 1. den Store (1131-82). Gift med Sophie af Novgorod. Begravet
i Skt. Bendts kirke i Ringsted.
Efter tysk mægling blev Svend enekonge, Knud og
Valdemar fik betydelige len. I 1154 tog Knud og
Valdemar kongenavne. I 1157 var der enighed om deling af riget, således at Svend fik
Skåne, Knud Sjælland og Valdemar Jylland. Den 9.
august 1157 mødtes parterne i Roskilde for at
godkende forliget, mødet fik navnet "Blodgildet
i Roskilde" - Svend forsøgte at dræbe Knud
og Valdemar, Knud blev dræbt, Valdemar undslap - ved
slaget på Grathe Hede faldt Svend, og tilbage som
sejrherre var Valdemar, der blev konge over hele
Danmark.
"Svend,
Knud og Valdemar", teaterstykke af Peter
Fristrup, 1887. TV-udgaven af stykket fra 1970
blev optaget af DR.
.
. |
|
|
|
|
|
V A L D E M A R E
R N E S S L Æ G T
|
|
|
Valdemar
1. den Store (1131-82) |
Regeringsperiode
1157-1182 |
| |
Se
ovenfor.
.
. |
|
|
Knud
6. (1163-1202) |
Regeringsperiode
1182-1202 |
| |
gift med Gertrud af Sachsen og Bayern. Knud kaldte sig
"de daners konge" og "de venders
konge" (en titulatur, der blev anvendt til 1972) -
kæmpede mod venderne og tyskerne i Holsten, Danmarks
grænses blev flyttet til Elben.
.
. |
|
|
Valdemar
2. Sejr. (1170-1241) |
Regeringsperiode
1202-1241 |
|
 |
| gift med Helena Guttormsdatter, Margrete (Dagmar), Bengerd (Berengaria). I
Valdemars regeringstid fik landet sin største
udstrækning - heraf navnet "Sejr" -
Dannebrog faldt ned fra himlen under slaget ved
Lyndanisse i Estland den 15. juni 1219, dagens navn er
Valdemarsdag. Jyske Lov blev vedtaget i
Viborg i 1241. Valdemar blev gravlagt ved sin fars side i St. Bendts Kirke i Ringsted. |
|
|
|
|
 |
|
Erik
4. Plovpenning
(1216-50) |
Regeringsperiode
1241-1250 |
|
 |
| |
gift med Jutta af
Sachsen. Eriks regeringstid var præget af stridigheder
og krig med broderen Abel. Erik indførte en særlig
plovskat. Han blev myrdet af Abels mænd og hans lig kastet i
floden Slien nær Slesvig. Gravlagt i St. Bendts kirke
i Ringsted. |
. |
|
|
 |
|
Abel
(ca. 1218-52) |
Regeringsperiode
1250-1252 |
| |
gift 1237
med Mechthild von Holstein. Hertug af Slesvig og Konge
af Danmark.
.
. |
|
|
Christoffer
1. (ca.
1219-59) |
Regeringsperiode
1252-1259 |
|
|
gift
1248 med Margrete Sambiria Von Pommern kaldet
Margrethe Sprænghest, da hun skulle have været en
dristig rytter. Christoffer blev gravlagt i
Ribe
Domkirke. |
|
|
 |
|
Erik
5. Klipping (Glipping)
(1249-86) |
Regeringsperiode
1259-1286 |
|
|
Erik
var mindreårig da hans far døde. Han blev kronet som
10-årig, hans mor dronning Margrete var hans
formynder. Gift med Agnes/Agnete von Brandenburg. I 1282 undertegnede
han, som den første konge, en skriftlig
forpligtelse, der fastlagde magtforholdet mellem
kongen og stormændene. I 1286 blev Erik Klipping myrdet i Finderup Lade ved
Viborg og gravsat i Viborg Domkirke.
.
.
|
|
|
|
 |
|
Erik
6. Menved (1274-1319) |
Regeringsperiode
1286-1319 |
| |
gift med Ingeborg af Sverige. Var barnløs, hans bror Christoffer
efterfulgte ham som konge. Gravlagt i St. Bendts Kirke i
Ringsted.
.
. |
|
|
Christoffer
2.
(1276-1332) |
Regeringsperiode
1320-1326 |
| |
gift med Euphemia af Pommern. Udstedte, presset af stormændene,
en valghåndfæstning der satte strenge
betingelser for udøvelse af kongemagten og
opkrævning af skatter. Riget var et kaos. Gravsat i Sorø
Kirke.
.
. |
|
|
Valdemar 3. |
Regeringsperiode
1326-1330 |
| |
Valdemar
3. erstatter kong Christoffer 2. i 4 år.
.
. |
|
|
Christoffer
2.
(1276-1332) |
Regeringsperiode
1329-1332 |
| |
Se
ovenfor.
.
. |
|
| Interregnum
1332-1340 - periode hvor der ikke er en
regent, tiden fra en konges død, til en ny konge
krones
|
|
|
Valdemar
4. Atterdag (ca.
1320-75) |
Regeringsperiode
1340-1375 |
|
|
gift 1340 med Helvig. Det rige som Christoffer 2.
havde mindsket drastisk genvandt Valdemar - med
undtagelse af Skåne.
"I morgen er det atter Dag" skulle Valdemar
have yndet at sige - måske fordi han på den måde
kunne udsætte sine løfter til folket. Valdemar
skulle have kaldt hansestænderne for en flok
skræppende gæs, og Gåsetårnet i Vordingborg (ca.
1365) har sit navn efter den vindfløj/vejrhane, gås
af rent guld, som Valdemar opsatte - gåsen er et
sindbillede på fjenden, hansestænderne. (Nuværende
forgyldte gås er fra 1871). |
|
|
 |
|
Oluf
2. Håkonsen
(1370-87) |
Regeringsperiode
1375-1387 |
| |
søn af Margrete I, der
styrede landet for sin unge søn. Oluf var Konge af
Danmark 1375-87 og af Norge 1380-87. Gravsat i Sorø
Klosterkirke.
.
. |
|
|
Margrete
1. (1353-1412) |
Regeringsperiode
1375-1412 |
|
| |
datter af Valdemar 4. Atterdag. Regent over
Danmark, Norge og Sverige. Blev i en alder af 10
år gift med kong Håkon 6. af Norge (død 1380)
- de var formyndere for sønnen og barnekongen
Oluf 2. Da Oluf døde blev Margrete udnævnt til
regent med titlen "fuldmægtig frue og husbonde og hele rigets formynder" - samme
titel fik hun i Norge og Sverige, officielt
havde hun ikke titel af dronning. Margrete
dannede Kalmarunionen
(1397-1523), der i 1397
blev bekræftet på Kalmar Slot i Sydsverige,
den var en af de væsentligste politiske
begivenheder i Nordens historie, en politisk
union, der forenede de tre nordiske riger
Danmark, Sverige og Norge. Gravlagt i Roskilde
Domkirke. |
|
| |
|
|
|
 |
|
Erik
7. af Pommern (ca.
1382-1459) |
Regeringsperiode
1396-1439 (afsat) |
|
|
fostersøn af Margrete 1.
Gift med Philippa
af England, datter af Henrik 4. Unionskonge.
Videreførte Margrete 1.'s kamp for at knytte Slesvig
til riget. I 1429 indførte han Øresundstolden.
Interne konflikter førte til at han blev afsat som
konge, opholdt sig en periode på Gotland herefter
levede han til sin død i Rügenwalde
i Pommern, blev begravet i kirken i Rügenwalde. |
|
|
 |
|
Christoffer
3. af Bayern |
Regeringsperiode
1440-1448 |
| |
gift med Dorothea af
Brandenburg. Unionskonge. Gravsat i Roskilde Domkirke.
Ved hans død gik kongemagten over
til den oldenborgske gren
af kongeslægten, der regerede Danmark til
1863.
.
. |
|
|
|
D E N
O L D E N B O R G S K E S L Æ G T
|
|
|
Christian
1. (1426-1481) |
Regeringsperiode
1448-1481 |
|
|
gift med Dorothea af Brandenburg, enke efter
Christoffer 3. Konge af Norge 1449-81, konge af Sverige 1457-64,
hertug af Slesvig og Holsten. Grundlagde 1479
Københavns Universitet. |
|
|
 |
|
|
Valgsprog,
"Virtute monstrante viam"
(med dyden som rettesnor) |
|
|
|
|
Hans
(1455-1513) |
Regeringsperiode
1481-1513 |
| |
konge af Danmark 1482-1513, af Norge
1482-1513 og af Sverige 1497-1513.
Gift med Christine
af Sachsen. Hans hær besejrede en svensk hær i Slaget
ved Rotebro og Hans anerkendtes som Sveriges konge.
Han genoprettede Kalmarunionen. I 1500 nederlag i
Ditmarsken.
Valgsprog, "Pro lege et grege" (For lov og folk).
.
. |
|
|
Christian
2. (1481-1559) |
Regeringsperiode
1513-1523 |
|
|
konge af Danmark og Norge
1513-23 og af Sverige fra 1520-1523. Gift med
Isabella/ Elisabeth af Habsburg - kongens kærlighed
var imidlertid elskerinden Dyveke, der formentlig
døde af kirsebær, der var blevet forgiftet af
kongens lensmand på Københavns Slot Torben Oxe - han
blev dømt og halshugget. Efter Dyvekes død fattede
Christian interesse for sin hustru.
I 1520 erobrede Christian Sverige, det lykkedes ham at
tvinge Sverige tilbage i Unionen - efter erobringen
fandt Det Stockholmske Blodbad sted - kongen
henrettede 82 medlemmer af den svenske adel, og det
udløste svensk opstand, og fra 1523 opløstes
Kalmarunionen - kongen blev af svenskerne kaldet
Christian Tyran. Også den danske adel gjorde oprør
og kongen måtte flygte til Holland. I 1531 forsøgte
Christian at tilbageerobre riget, han blev pågrebet
og sat i fangenskab på Sønderborg Slot, overførtes
i 1549 til Kalundborg Slot, hvor han levede resten at
sit liv. Begravet i Skt. Knuds kirke i Odense. |
|
|
 |
|
|
Valgsprog,
"Sic erat in fatis" (Således var det
af skæbnen bestemt) |
|
|
|
|
Frederik
1.
(1471-1533) |
Regeringsperiode
1523-1533 |
|
|
konge af Danmark og
Norge, hertug af Slesvig og Holsten. Gift med Anna af Brandenburg,
der døde 1514, herefter gift med Sophie af Pommern. I modsætning
til nevøen, den besejrede og fordrevne Christian 2. tog Frederik
hensyn til adelens interesser, og det medførte uro
blandt borger og bønder, der ønskede Christian 2.
genindsat. Frederik indførte religionsfrihed for
lutheranere i Danmark. Kongen boede det meste af sin
regeringstid på Gottorp Slot i Sydslesvig, hvor han
døde, og han blev begravet i Slesvig Domkirke.
Hans
død udløste borgerkrigen Grevefejden
(1534-36) - krigen mellem lübeckerne og
Danmark, der sluttede med Reformationens indførelse
i Danmark i 1536. |
|
|
 |
|
|
Valgsprog,
"Nihil sine numine" (Intet uden
den guddommelige vilje) |
|
|
|
|
| Interregnum
1533-1534
- periode hvor der ikke er en
regent, tiden fra en konges død, til en ny konge
krones
|
|
|
Christian 3.
(1503-1559) |
Regeringsperiode
1536-1559 |
| |
konge af Danmark og Norge. Gift med
Dorothea af Sachsen. I 1521 overværede
han rigsdagen i Worms, hvor Martin
Luther blev erklæret fredløs, hvilket
gjorde stort indtryk på ham.
Borgerkrigen,
Grevens Fejde, endte med
Københavns overgivelse og sejr til
Christian over de kræfter, der ønskede
Christian 2. genindsat. Efter sejren i
1536 gennemførte han Reformationen
i den danske kirke, der i løbet af hans
regeringstid omdøbtes til en
evangelisk-luthersk kirke. Kongen døde
på Koldinghus, han blev begravet i
Roskilde domkirke. |
|
|
 |
|
|
Valgsprog,
"Fiat volunts tua, Domine" (Ske Herrens vilje) |
|
|
|
|
|
|
Frederik 2.
(1534-1588) |
Regeringsperiode
1559-1588 |
| |
konge af Danmark og Norge. Gift med Sophie af Mecklenburg. Hans regeringstid blev stærkt præget af det
voksende modsætningsforhold til Sverige, kulminerende
i Den nordiske Syvårskrig
1563-70, der dog ikke bragte nogen egentlig
afklaring - Peder Oxe, der var kommet i unåde og blev
taget til nåde igen, var medvirkende til, at
økonomien kom på fode - Øresundstolden
blev tredoblet, den blev opkrævet ved Kronborg, der
blev bygget af Frederik. Kongen døde på Antvorskov
Kloster og blev gravsat i Roskilde Domkirke.
|
|
|
 |
|
|
Valgsprog,
"Deus refugium et fiducia mea"
(Gud er min tilflugt og
fortrøstning) |
|
|
|
|
|
|
|
|
konge af Danmark og Norge. Den
længst regerende danske konge. Christian var den største
renæssancebygger i skandinavisk historie (Se
renæssance). Gift
med Anna Cathrine af Brandenburg, der formentlig har
kendt til kongens mange udenoms ægteskabelige
forhold. I 1615 giftede han sig til venstre hånd med
Kirsten Munk.
Christians regeringstid var præget af de europæiske
konflikter, der kulminerede i Trediveårskrigen
1618-48. Nederlaget i slaget ved byen Lutter am
Barenberg i Midttyskland i 1626 til den katolske
feltherre Tilly, blev begyndelsen til den
nedgang og krisestemning, der prægede resten af
Christians regeringstid.
Ulrik Langen, Weekendavisen, 29. september 2006, om Steffen
Heibergs bog
"Christian 4. - en europæisk statsmand",
Gyldendal, 2006:
"Christian fik 24 børn med fem forskellige
kvinder." ... "En lübecker, der kom for
skade at omtale Christian som "Christen, den
forhorede skælm" under et værtshusbesøg, blev
henrettet for sin brøde, da
det kom kongen for øre."
... "kongens ambitioner og drømme "...
"forestillingen
om at blive det protestantiske Europas overhoved"...
"Heiberg fremhæver også, hvordan et aldrig
realiseret projekt fra 1620erne for udformningen af Ny
København afspejlede Christians planer om at gøre
København til den protestantiske verdens hovedstad,
et evangelisk Rom. Desuden havde der i forbindelse med
Christians besøg i England tilbage i 1606 svirret
rygter om, at Christian søgte at vinde sin svogers,
den engelske kong James, støtte til sit kandidatur som
tysk-romersk kejser." ... "Christian så sin
egen rolle i lyset af biblen. Som kristen konge var
han forpligtet til, hvis det blev nødvendigt, at ofre
sit liv på linje med Kristi offerdød for menneskets
skyld. På Christians vanvittigt flotte kongekrone,
som den odenseanske guldsmed Didrik Fuiren havde
udført til Christians kroning i 1596, ses - blandt
perler, diamanter, figurer og krummelyrer - tre
pelikaner, der hakker sig selv i brystet for med sit
blod at nære sine unger. Pelikanerne var et symbol
på kongens forpligtelse til med sit blod at forsvare
troen og sit folk."... "I 1615
mødte Christian den 17-årige Kirsten [Munk] og
forelskede sig i hende. De blev gift efter hårde
forhandlinger med Kirstens mor, Ellen Marsvin. For
Christian var Kirsten hans livs kærlighed, men
ægteskabet var ikke lykkeligt. Christian behandlede
hende forfærdeligt, hvilket der ikke var noget
usædvanligt i. Men Christians største fejl var
nok, at han ikke på noget tidspunkt indså, at hans
kærlig til Kirsten ikke var gengældt - eller i det
mindste ikke ikke med samme styrke som hans. Kirsten
Munks utroskab var nok en konsekvens af dette. Det
endte med, at Kirsten i bogstaveligste forstand satte
kongen stolen for døren. Hun ville ikke have mere med
ham at gøre, og fik i 1630 tilladelse til at rejse
bort. Christian og Kirsten så aldrig hinanden igen.
Forsmåelsen åd sig dybt ind i Christian og
forbitrelsen over hendes utroskab forværredes kun med
årene. De 18 spørgsmål til Kirsten Munk, som
Christian i 1632 nedskrev til brug i et forhør over
hende, taler deres tydelig sprog. Det er jalousien og
selvpineriets detaljefiksering, der formulerer sig i
vridende retoriske spørgsmål om hendes gøren og
laden på givne tidspunkter."
Kirsten Munk fødte kongen 11-12 børn, blandt andre
Leonora Christiana, der blev gift med Corfitz
Ulfelt.
Dorothea Elisabeth, der var det yngste barn, ville
Christian ikke vedkende sig, hun fik betegnelsen
"Den kasserede frøken". Kongen døde på Rosenborg Slot, han blev
gravsat
i Roskilde Domkirke.
.
|
|
|
 |
 |
|
Christian
4. ca. 1616, malet af af den
nederlandske maler Pieter Isaacsz
.
. |
|
|
|
Kirsten
Munk, kongens hustru til venstre
hånd |
|
|
|
|
Frederik
3.
(1609-1670) |
Regeringsperiode
1648-1670 |
|
|
konge af Danmark og Norge. Gift med Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg.
Ved kongevalget i 1648 måtte Frederik underskrive den
hidtil strengeste håndfæstning, som gav Rigsrådets
større magt. Da magtkampen mellem Rigshofmester Corfitz
Ulfeldt og Hannibal Sehested/Rigsrådet brød ud,
var Frederik på Rigsrådets side, angiveligt fordi
han ikke brød sig om sin svoger og landsforræder
Ulfeldt - i 1657 deltog Ulfeldt i Karl 10. Gustav's
felttog mod Danmark, og han var den svenske
konges forhandler ved fredsslutningen i 1658 i
Roskilde. Den svenske konge brød freden og drog med
sin hær over isen og truede København, Frederik blev
opfordret til at forlade byen, men "ville dø i
sin rede" - belejringen mislykkedes. Svenskerne
anklagede Ulfeldt for forræderi og sammen med Leonora
Christina flygtede han til København for at søge
nåde hos Frederik, men blev arresteret og sammen med
sin hustru sat i fængsel i Blåtårn på Hammershus
på Bornholm. I 1660 lå landet i ruiner efter
svenskekrigene, imidlertid var Frederik populær, og
trods modstand fra adelen fik han afskaffet
valgkongedømmet til fordel for enevælden
(1660-1848), tronen gik nu i arv, og
adelen mistede flere privilegier. Peder Schumacher/Griffenfeld
udarbejdede kongeloven, som Frederik underskrev
i 1665. I 1648 grundlagde kongen Det Kongelige
Bibliotek. Frederik døde på Københavns Slot og blev
gravsat i Roskilde Domkirke.
(Ludvig
14, Solkongen).
. |
|
|
 |
| |
Valgsprog,
"Dominus providebit"
(Herren vil være mit forsyn) |
|
|
|
|
Christian
5.
(1646-1699) |
Regeringsperiode
1670-1699 |
|
|
konge af Danmark og
Norge. Gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel.
Hans elskerinde Sophie Amalie Moth blev ophøjet til
grevinde af Samsø. Da Christian var arvekonge, blev
han ikke kronet, men salvet - se Michael von Havens
billede fra 1671 "Christian
5.s salving i Slotskirken på Frederiksborg".
I 1675 erklærede Christian Sverige krig, Skånske
krig, med det formål at vinde Skåne, Halland og
Blekinge tilbage som Frederik 3. mistede ved
Roskildefreden - kongen fik støtte fra snaphanerne*,
som bekrigede de svenske soldater - krigen sluttede i
1679, danskerne måtte affinde sig med fredsaftalen
fra 1660 (pres fra Frankrig, som var Sveriges
allierede). Rigskansler Griffenfeld var den mest
magtfulde af kongens mænd, han ønskede ikke
sammenstød med Frankrig, i 1676 blev hans
forbindelser med franskmændene afsløret, han blev
fængslet for højforræderi. I 1671 indførtes greve-
og friherrestanden, enhver der var stor jordbesidder
kunne få titel af greve, mindre jordbesiddelser gav
titel af friherre (senere baron). I 1683 udstedte
Christian Danske lov. Kongen døde efter jagtuheld.
Han er gravsat i Roskilde Domkirke.
*Snaphaner = friskytter. Gøngehøvdingen, Svend
Poulsen Gønge (1610-1679) var dansk friskyttekaptajn,
leder af snaphanerne i de dansk-svenske krige i
1600-tallet.
. |
|
|
 |
 |
|
Valgsprog,
"Pietate et Justitia"
(Med
fromhed og retfærdighed) |
|
|
|
|
Frederik
4.
(1671-1730) |
Regeringsperiode
1699-1730 |
|
|
konge af Danmark og
Norge. Kongens første hustru var Louise af
Mecklenburg-Güstrow, som han var gift med til højre
hånd, samtidig var han gift med Elisabeth Helene von Vieregg
til venstre hånd. Kongen og hoffet måtte forlade
København og tage ophold på Koldinghus, da det
sidste store udbrud af pest fandt sted i 1711-12. Ved
et maskebal på slottet mødte Frederik Anna Sophie
Reventlow,
de blev forelskede, og det følgende år bortførte
kongen hende fra hendes hjem, Clausholm slot ved
Randers, hvor moderen holdt hende indespærret, og
giftede sig med hende til venstre hånd, efter
dronning Louises død i 1721 blev kongen gift til
højre hånd med Anna Sophie, der blev dronning.
I Frederiks regeringsperiode blev generobringen af
Skåne, Halland og Blekinge opgivet som konsekvens af
det uafgjorte udfald af Store Nordiske
Krig, der varede
fra 1709-20. I 1700, indførte kongen den gregorianske
kalender, der erstattede den julianske. I 1701
oprettedes landmilitsen, året efter i 1702 blev det
gamle stavnsbånd/vornedskabet ophævet. Kongen
etablerede hedningemissionen/missionsarbejdet i
Grønland, ledet af den norske præst Hans Egede og
senere biskop over Grønland kaldet Grønlands
apostel. Fra 1721 opførtes 240 rytterskoler,
almueskoler, i de 12 rytterdistrikter. I 1727 blev Det
Kongelige Vajsenhus stiftet, en institution for
forældreløse børn i hele landet (vajserne).
Slottene Frederiksberg og
Fredensborg
byggede kongen som lystslotte, Maisons de Plaisance,
de var inspireret af de dannelsesrejser i Europa,
han foretog som kronprins. Kongen døde
på Odense
Slot. Han blev gravsat i Roskilde Domkirke. |
|
|
 |
|
Valgsprog,
"Dominus mihi adiutor", (Herren
være min hjælper) |
|
|
|
|
|
Christian
6.
(1699-1746) |
Regeringsperiode
1730-1746 |
|
|
konge af Danmark og
Norge. Gift med Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach.
Kongen var meget religiøs og i forargelse over sin
fars utugtige levemåde forviste han kongens anden
hustru til højre hånd dronning Anna Sophie til
Clausholm slot, hvorfra hun i sin tid blev bortført
af hans far. I Christians regeringsperiode var landet
ikke i krig, men i svær økonomisk krise. I 1730
ophævedes landmilitsen.
I 1733 indførtes stavnsbåndet. Kongen var inspireret af den lutherske
bevægelse, pietismen, der kæmpede for en
genoplivelse af den religiøse grundide - fromhed,
personlig tro (praxis pietatis,
aktiv fromhed) - kongen indførte i 1735 tvungen
kirkegang, og forbød forlystelser på helligdage, ved
hoffet blev der ikke danset, og der blev spillet
religiøs musik, og i 1736 indførtes konfirmationen, samme år blev Kurantbanken oprettet,
(efterfulgt af Speciesbanken, Rigsbanken,
Nationalbanken). Kongen opførte storslåede byggerier
helt i en enevoldskonges ånd fx det første
Christiansborg, Eremitageslottet og Hirschholm Slot,
på hvilket kongen døde, han blev gravsat i Roskilde. |
|
|
 |
| |
Valgsprog,
"Deo et populo"
(For Gud og Folket) |
|
|
|
|
Frederik
5.
(1723-1766) |
Regeringsperiode
1746-1766 |
|
|
konge af Danmark og
Norge. Gift med Louise af Storbritannien,
efter hendes død i 1751, giftede kongen sig året
efter med Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel.
Frederiks foretrukne elskerinde var Madam Hansen.
Modsat sin fromme og retskafne far var Frederik, der
var dansktalende og populær, en
nyder af både kvinder og alkohol - hans misbrug af
alkohol førte til at regeringen blev overladt til
overhofmarskallen Adam Gottlob
Moltke og statsmanden Johan Hartvig Ernst Bernstorff.
Kunst og videnskab fik høj prioritet i Frederiks
regeringsperiode. I 1748 åbnedes Nicolai
Eigtveds Komediehus på Kongens Nytorv. En del af
Charlottenborg
palæet på Kongens Nytorv (1672-83, barokarkitektur)
blev i 1753 overdraget af kongen til kunstakademi med
navnet "Det Kongelige Danske Skildre-,
Billedhugger- og Bygnings-Academie", indviet
1754. I 1748 blev anlæggelsen af Frederiksstaden
påbegyndt, centralt placeret er Frederikskirken/Marmorkirken
og Amalienborg palæerne, der opførtes i
anledning af 300-året for Christian 1.'s kroning og
begyndelsen på den Oldenborgske slægt - fire
adelsmænd fik byggegrundene foræret af kongen på
den betingelse, at de byggede ens palæer tegnet af
Nicolai Eigtved (se
rokoko). Da Christiansborg brændte i 1794
blev Amalienborg kongelig residens.
I 1753 oprettedes Det Kongelig Opfostringshus,
kostskole, på Christianshavn. I 1757 åbnedes
"Det kongelige Frederiks Hospital" i
Bredgade (nu Kunstindustrimuseet), dets formål var at
"yde ubemidlede patienter i København fri kur og
pleje", hospitalets arkitekt var Nicolai Eigtved.
Kongen blev gravsat i Roskilde Domkirke.
. |
|
|
|
|
Christian
7.
(1749-1808) |
Regeringsperiode
1766-1808 |
|
| |
 |
konge
af Danmark og Norge, hans regeringsperiode var
samtidig med revolutionstiden i Europa,
1789-1815. Gift med Caroline Mathilde af
Storbritannien, som han blev skilt fra i 1772,
da hun vedgik sit forhold til livlægen J.F.
Struensee. Christian var psykisk syg,
formentlig led han af skizofreni, og det var
Struensee og senere geheimestatsminister Ove
Høegh-Guldberg, der regerede. Kongen fordrev
tiden med at ture rundt i byen sammen med den
prostituerede Anna Cathrine Benthagen
kaldet "Støvlet-Cathrine",
fordi hendes |
|
| |
mor syede støvletter, Anna
Cathrine var formentlig datter af prins Georg af Bevern.
Kongen døde på Rendsburg slot i Schleswig-Holstein, han blev gravsat i Roskilde
Domkirke. |
|
|
|
 |
| |
Valgsprog,
"Gloria ex amore patriae",
(Fædrelands-kjærlighed være min Hæder) |
|
|
|
|
Frederik
6.
(1768-1839) |
Regeringsperiode
1808-1839 |
|
|
konge af Danmark og af Norge 1808-14.
Da faderen Christians 7. var psykisk syg var Frederik
kronprinsregent fra 1784, hvor han blev optaget i
statsrådet. Han var gift med Marie Sofie Frederikke af Hessen-Kassel
og havde et langvarigt forhold til Bente Rafsted alias
oberstinde Frederikke Dannemand, der var den sidste
officielle kongelige elskerinde. Frederik indleder
landboreformer, der fører til stavnsbåndets
ophævelse i 1788. Frederiks regeringsperiode var
præget af uro - 1801 søslaget "Slaget på
Rheden" (anført af den engelske admiral
Nelson),
1807 Københavns bombardement, 1813 statsbankerotten,
1814 tabet af Norge.
Kongen gav byggegrunden til Thorvaldsens
Museum, der er tegnet af arkitekten Michael Gottlieb
Bindesbøll (Thorvald
Bindesbøll's far). Museet, der var Danmarks
første, blev indviet i 1848.
Kongen døde på Amalienborg, han blev gravsat i
Roskilde.
Frederik 6. efterlod sig ingen sønner, den nærmeste
arving var arveprins Frederiks søn Christian Frederik
(Christian 8.). |
|
|
 |
| |
Valgsprog,
"Gud og den retfærdige
Sag" |
|
|
|
|
Christian
8.
(1786-1848) |
Regeringsperiode
1839-1848 |
|
|
gift med sin kusine Charlotte
Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, mor til den senere
Frederik 7., ægteskabet blev opløst i 1810, da
Christian fik kendskab til hendes forhold til
komponisten Edouard Du Puy, og prinsessen blev forvist
til Horsens. Christian giftede sig i 1815 med Caroline Amalie af
Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg.
Som kronprins underskrev Christian Frederik 17. maj
1814 en norsk fri forfatning, Eidsvoll-forfatningen
(Norges grundlov) - Christian Frederik var konstitutionel konge i et selvstændigt
Norge fra maj til august 1814, men vendte hjem til
Danmark som kronprins, da Norge samme
år gik i personalunion med Sverige.
I Christians regeringsperiode voksede den liberale
opposition mod enevælden - en af lederskikkelserne
var juristen Orla Lehmann.
Christian havde stor interesse for kunst og videnskab
- han opkøbte genstande fra det antikke Grækenland,
som udgør kernen af antiksamlingen på Nationalmuseet.
Kongen døde af en blodforgiftning. Han blev gravsat i
Roskilde Domkirke.
.
|
|
|
 |
|
|
Valgsprog, "Gud og
Fædrelandet" |
|
|
|
|
|
|
|
gift med og skilt fra Vilhelmine af
Danmark - Elverhøj, bestillingsværk af Frederik 6.
uropførtes ved brylluppet, herefter gift med og skilt
fra Mariane af Mecklenburg-Strelitz. Kongens sidste
ægteskab (til venstre hånd) var med danserinden og
modehandlersken Louise
Rasmussen, der efter brylluppet
i Frederiksborg Slotskirke blev udnævnt til lensgrevinde
Danner. Der var stor forargelse over
kongens ægteskab med Louise, først og fremmest var
hun en torn i øjet på det højere borgerskab og
adelen, der førte an i chikanerierne mod grevinden, der
førte til, at parret flyttede fra København til det
nyindkøbte Jægerspris Slot.
.
| "En skikkelig vise om hvorledes
Louise blev grevinde". |
|
1.
Hofmanden i sin glatte ham,
snor sig iblandt de fine,
bukkende uden mindste skam,
ryggen for Rasmussine.
Før hun som en simpel tøs på pjanke
spræller,
pjankede og gik med snart enhver officer.
Hopsasa pinedød,
det om Rasmussine lød,
der var her, der var der,
alt hvad der sku' vær'.
Mange suk, mange savn,
fulgte Rasmussines navn,
men hun tog i sin favn
hele København. |
|
|
3.
Men kære venner som I ved,
alt kan i verden hænde,
ofte kan stor elendighed
sig til glæde vende.
Bort agenten flygtede,
der stod Rasmussine ene og forladt,
da kom en højhed forbi,
hopsasa pinedød,
da blev Rasmussine rød,
som hun stod i sin særk,
det var Amors værk.
Frederik ved første blik
Amors pil i hjertet fik,
thi han fandt stort behag
ved en snehvid ... [bag]. |
|
|
2.
Ned i kærlighedens net
fangede hun fede stykker,
snart var det en grøn kadet,
snart dog en dagbladstrykker.
Tænk en nat hun sov på kro med en agent,
kom hans kone til og råbte uden for døren:
Hopsasa ildebrand,
skynd dig, red dig, lille mand,
i en fart rutschede parret
ud af boudouiret.
Der blev jo stor ballon,
konen uden spor pardon,
bankede den lille gås
i sin bare ... [mås]. |
|
|
4.
Sådan kan det en pige gå,
når hun forstår at ægge,
ja man kan komme højt på strå
blot med to kønne lægge,
nu lar' hun sig trykke af en kammerherre
og regerer løs trods folkets spot på sit slot.
Hopsasa Christiansborg
hele landet står i sorg,
skamløshed overmod,
skænder tronens fod,
magtbegær, hovmodsfærd
trives nu i kronens skær,
skønt det står klart enhver,
at hun er en ... [mær]. |
|
Smædevise om grevinden, sunget
af Bodil Ipsen, der spillede
Grevinde Danner, i filmen
"Sørensen og
Rasmussen", 1940.
Om
Grevinde Danner
. |
|
|
|
|
|
|
 |
|
.
Kongens regeringstid
var præget
af det voksende modsætningsforhold til Tyskland - 8. marts 1848 krævede hertugdømmerne, at
Slesvig skulle optages i Det tyske Forbund, og
at hertugdømmerne skulle forenes under en fri
forfatning - krav der førte til det nationalliberale
borgermøde, Casinomødet,
den 20. marts 1848, hvor juristen Orla
Lehmann holdt en tale: "En ung, uprøvet konge,
som nys med kronen har arvet et splidagtigt rige på
opløsningens rand, og som nu, medens omvæltningens
storme farer hen over hele Europa, så at selv de mægtigste
mænd taber besindelse og fodfæste, og selv de
fasteste indretninger synker i grus, står overfor en
opgave så overvældende tung, at selv den stærke
derunder kunne synke i knæ. Sikkert har kongen intet
højere ønske end rigets frelse og folkets vel; men når
en konge under ingen omstændigheder kan undvære
kraftige og dygtige rådgivere, hvor meget mindre da
under forhold som disse". Orla Lehmann,
"Efterladte Skrifter", 1872.
Almindelig valgret og en fri forfatning skulle kædes
sammen med kravet om "Danmark til Ejderen". Under parolen "Danmark til
Ejderen" drog en stor demonstration, anført
af borgerrepræsentationen, den 21. marts til
slotspladsen. Kongen mødte
demonstrationen med ordene: "det, De ønsker,
mine herrer, er alt i morges udført". "Danmark
til Ejderen" blev således officiel dansk
politik, og den nye regering, blev dannet den 22.
marts.
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7.
"Danmarks
Riges Grundlov"
- enevælden blev afskaffet til
fordel for konstitutionelt monarki. Kongens var
afholdt, han blev kaldt "Frederik Folkekær",
hvilket ikke mindst skyldtes, at han afskaffede
enevælden.
Den barnløse Frederik 7. blev den sidste
oldenborger på den danske trone, ved hans død
overgik tronen til den glücksborgske slægt.
Kongen blev gravsat i Roskilde Domkirke.
Før krigen
1864 bestod det danske rige, Helstaten
Danmark af: 1. Kongeriget Danmark, 2.
hertugdømmet Slesvig, 3. hertugdømmet
Holsten samt hertugdømmet Lauenburg, Island,
Færøerne samt kolonierne Grønland og de
Vestindiske øer.
.
|
|
|
|
|
|
D E N
G L Ü C K S B O R G S K E S L Æ G T
|
|
|
Christian
9.
(1818-1906) |
Regeringsperiode
1863-1906 |
|
|
gift med Louise af Hessen-Kassel,
de får sammen børnene: Frederik (Frederik 8. af
Danmark), Vilhelm (Georg 1. af Grækenland), Valdemar,
Alexandra (Dronning af England), Thyra og Dagmar,
der blev gift med Zar Alexander 3. af Rusland (se
ovenfor).
18. november 1863 underskrev Christian
"Novemberforfatningen" hvis formål var at
knytte hertugdømmet Slesvig nærmere til Danmark. I
januar 1864 krævede Østrig og Preussen forfatningen
ophævet, hvilket ikke blev efterkommet af den danske
regering, og det medførte 2.
Slesviske Krig - i januar 1864
tog de danske tropper opstilling ved voldanlægget
Danevirke - i krigen indgik slaget ved Sankelmark og
Stormen på Dybbøl. Freden i Wien den 30. oktober
1864 afsluttede krigen (efter Danmarks ønske om
våbenhvile). Danmark måtte afstå hertugdømmerne
Slesvig, Holsten og Lauenburg - løsrivelsen af
Slesvig medførte ophævelse af Novemberforfatningen i
1866.
I 1874 besøgte Christian Island, han var den første
konge, der havde besøgt landet.
Forfatningskampen prægede Christians
regeringsperiode, kongen stod fast på sin ret til
selv at vælge sine ministre, og han støttede sig til
højrepolitikeren og leder af regeringen/konseilspræsident
J.B.S. Estrup, der var modstander af parlamentarismen
og Venstre. Ved folketingsvalget i 1901 led Højre
nederlag - kongen udnævnte et ministerium af
Venstrepolitiker - Venstre ønskede indført
parlamentarisme, det blev en realitet med Systemskiftet
i 1901.
Christian gav sit samtykke til at prins Carl, hans
sønnesøn, kunne vælges til konge af Norge - efter
opløsningen af unionen ved Sverige, Carl blev valgt
og fik kongenavnet Haakon 7. (regerede fra 1905-1957,
han efterfulgtes af sønnen Olav, den nuværende
norske konges far).
Christian døde på Amalienborg, han blev gravsat i
Roskilde Domkirke.
.
|
|
|
|
|
Christian
9. blev kaldt "Europas
svigerfar" - hans børn blev
gift ind i europæiske kongehuse.
Fredensborg Slot var i sommer- månederne
mødestedet for Europas kongelige.
Valgsprog, "Med Gud for
Ære og Ret".
. |
|
|
|
|
|
Frederik
8.
(1843-1912) |
Regeringsperiode
1906-1912 |
|
|
gift med Lovisa af Sverige-Norge.
Frederik var veluddannet, han havde studeret
statsvidenskab i Oxford, havde en omfattende
militæruddannelse, var berejst, havde kunstneriske
interesser.
Frederiks regeringsperiode var kort, kun 6 år, men en
vanskelig periode - Danmark skulle finde sin plads i den hastigt optrækkende
konflikt mellem stormagterne, og det hjemlige politiske liv
skulle tilpasse sig de nye magtforhold efter Systemskiftet i
1901 - Frederik var, i modsætning til sin far,
tilhænger af parlamentarismen.
Kongen døde i Hamborg af et hjerteanfald. Gravsat i Roskilde
Domkirke. |
|
|
 |
| |
Valgsprog,
"Herren være min Hjælper" |
|
|
|
|
Christian
10.
(1870-1947) |
Regeringsperiode
1912-1947 |
|
|
Christian blev født den
26. september og den 27. september skrev H.C. Andersen
i sin dagbog: "Inat før 12
blev en Prinds født af Kronprindsessen, hele
Byen flaggede i Dag i det smukke Veir".
Som den første danske prins blev Christian student,
herefter fik han en officersuddannelse i livgarden. Gift med Alexandrine af
Mecklenburg-Schwerin,
de fik to sønner, den senere Frederik 9. og arveprins
Knud.
I hans regeringsperiode udbrød to verdenskrige, 1.
verdenskrig (1914-1918) og 2. verdenskrig (1940-1945).
1. verdenskrig, der endte med tysk nederlag, åbnede
for muligheden for at få Sønderjylland genforenet
med Danmark, ved Genforeningen den 10. juli 1920 red
kongen over grænsen ved Taps på en hvid
hest og derefter mødte han sønderjyderne
på Dybbøl og sydslesvigerne ved Kruså - krigene ændrede
Europas og Danmarks sikkerhedspolitiske situation, og
i 1930'erne var der en verdensomspændende økonomiske
krise, den store depression - kongen formåede at
fastholde og udbygge sin position som nationalt
samlingspunkt i en tid præget af voldsomme
forandringsprocesser - ikke mindst efter den tyske
besættelse den 9. april 1940, hvor kongen i en
radiotransmitteret tale opfordrede befolkningen
til at optræde værdigt over for besættelsesmagten,
og selv fortsatte han sine daglige rideture gennem
København, men i 1942 faldt kongen af hesten, og hans
helbred svækkedes varigt. Den 4. maj 1945 om aftenen
kom befrielsesbudskabet over BBC: "I dette øjeblik
meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske
tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har
overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery
har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i
Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet
sig.", dagen efter holdt kongen en
radiotransmitteret tale til det danske folk.
I 1915 fik kvinder og tyende stemmeret.
Marselisborg
Slot i Århus var en folkegave til
kronprinsparret. Kongen opførte i 1914 Klitgården
ved Skagen, der var kongeparrets sommerbolig, den blev
tegnet af Ulrik Plesner. Ejendommen blev i 1997 solgt
til Klitgården Fonden - i
dag "Klitgården Refugium".
Kongen døde på Amalienborg, han blev begravet i
Roskilde Domkirke.
. |
|
|
 |
|
Frederik
9.
(1899-1972) |
Regeringsperiode
1947-1972 |
|
|
|
|
|
Som kronprins var Frederik i nogle få måneder
i 1922 forlovet med prinsesse Olga af
Grækenland. I 1935 blev han gift med den
svenske prinsesse Ingrid Victoria Sofia Louise Margareta (1910-2000) i Storkyrkan i Stockholm,
et bryllup som ikke var efter kongens hoved,
"det skulle have været anderledes"
udtalte han i et tv-interview, og fortalte også
at han og kronprinsessen sejlede fra Stockholm
til København ombord på Dannebrog, hvilket
absolut ikke passede kong Christian 10., der så
skulle tage toget hjem, men da det havde været
kronprinsessen, der havde spurgt kongen om lov
til at låne Dannebrog, havde den ellers så
bestemte konge ikke kunnet sige nej, "det
var aldrig gået, hvis jeg havde spurgt",
sagde kongen i interviewet. Det år kronprinsparret blev
gift fik de overdraget Gråsten
Slot som
sommerbolig - den engelske landskabshave er
dronning Ingrids værk. |
Kronprinsparret
fik tre døtre, Margrethe (f. 1940, hun blev født
16. april, en uge efter besættelsen, og blev
kaldt lyset i en mørk tid), Benedikte (f. 1944)
og Anne Marie (f. 1946).
Ifølge daværende tronfølgelov kunne tronen
kun arves af kongens sønner, og da
kronprinsparret havde døtre, skulle tronen
overgå til kongens bror arveprins Knud og
dernæst hans ældste søn prins Ingolf.
Folketinget havde overvejet grundlovsændring,
men det krævede at et flertal på 45 % af
befolkningen skulle stemme ja, og for at få
foretaget grundlovsændringen fik statsminister
Erik Eriksen folk til stemmeurnerne ved at
medtage kvindelig arvefølge i
grundlovsændringen - med Tronfølgeloven af
1953 blev prinsesse Margrethe den første i
arvefølgen.
Frederik gjorde karriere indenfor søværnet, i
1945 blev han udnævnt til kontreadmiral, han
var sømand med mange tatoveringer, og i hans
nytårstale indgik altid en hilsen til søens
folk. I besættelsesårene var kronprinseparret
meget aktive for at styrke danskheden. Frederiks regeringsperiode var samtidig
med opgivelsen af
neutralitetspolitikken til fordel for medlemskab af
NATO og opbygning af velfærdsstaten - kongens
fornemmelse for og føling med tiden og dens
krav førte til en omstilling af monarkiet fra
at være en lukket ophøjet
institution til at være et symbolsk udtryk for den
lighed som befolkningen oplevede som konsekvens
af moderniseringen.
Kongehusets nye åbenhed betød fx at tv fik lov
at filme kongefamilien under eftermiddagsteen
på Amalienborg, hvor man oplevede kongen,
dronningen og de tre prinsesser som en
almindelig familie - imidlertid fik kongen ikke
helt heldigt sagt, da han viste en journalist
fra DR rundt på Amalienborg: "Ja, vi bor såmænd
som alle andre mennesker. Og her er så
gobelin-salen."
Kongens store interesse var musikken, og ved
flere lejligheder dirigerede han orkestre fra
ind- og udland, og han var
jernbaneentusiast.
Kongen, der om nogen var folkelig og havde en
ydmyghed for sin gerning, for folket, døde den
14. januar om aftenen, og dagen efter udråbte
statsminister Jens Otto Krag Margrethe II til
Danmarks dronning - ved udråbelsen bar
dronningen en lille rubinbroche i hesteskoform, som hun havde
fået i gave af sin far i 1953, da
tronfølgeloven blev ændret.
Kongen blev begravet uden for Roskilde Domkirke,
hvor også dronning Ingrid blev stedt til hvile
i 2000.
. |
|
|
|
|
|
|
Valgsprog,
"Med Gud for
Danmark" |
|
|
|
|
Margrethe
2. (f.
1940) |
Regeringsperiode
1972- |
|
|
døbt
Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid. Gift 1967 i
Holmens Kirke med Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat (f. 1934) - grevens titel blev ved
ægteskabet Prins Henrik, i 2005 blev titlen ændret til
Prinsgemal Henrik. Regentparrets børn er Frederik André
Henrik Christian (1968), døbt i Holmens Kirke og Joachim
Holger Waldemar Christian (1969), døbt i Århus Domkirke.
Dronningens uddannelse omfatter studier ved bl.a.
Københavns Universitet (filosofikum), Cambridge
University (arkæologi, inspiratoren var dronningens
morfar, Sveriges Kong Gustav VI Adolf), Århus
Universitet (statskundskab), samt studier ved Sorbonne
og London School of Economics.
Tronfølgeren prinsesse Margrethe blev at statsminister
Jens Otto Krag udråbt til dronning den 15. januar 1972
efter kongens død om aftenen den 14. januar.
Tronfølgeloven af 27. marts 1953, gjorde
det muligt for en kvinde at blive statsoverhoved: "§1
Tronen nedarves indenfor kong Christian X og
dronning Alexandrines efterslægt. §2
Ved en konges død overgår tronen til hans søn eller
datter, således at søn går forud for datter, og i
tilfælde af, at der er flere børn af samme køn, den
ældre går forud for den yngre." ... "§7
Denne lov træder i kraft samtidig med
Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953."
Af grundlovens §2 fremgår: "Regeringsformen
er indskrænket monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd
og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953
fastsatte regler. §3 Den lovgivende magt
er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende
magt er hos kongen. [reelt hos regeringen og
Dronningen. Statsoverhovedet skal underskrive alle love
Folketinget vedtager, og dronningen skal ved en
regerings afgang under en dronningerunde udpege den
person, der kan danne regering]. Den dømmende magt
er hos domstolene." ... "§ 6 Kongen skal høre til
den evangelisklutherske kirke." ... "§ 13 Kongen
er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er
ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed
bestemmes nærmere ved lov." ... "§ 24 Kongen kan
benåde og give amnesti. Ministrene kan han kun med
Folketingets samtykke benåde for de dem af rigsretten
idømte straffe." ... "§ 26 Kongen har
ret til at lade slå mønt i henhold til
loven." Statsmagtens tredeling med lovgivende, udøvende
og dømmende magt blev indført med grundloven af 1849.
.
|
"Vi personificerer kontinuiteten i
landet i tider, hvor meget forandrer
sig. Og de lande i Europa, som har et
regerende kongehus, har måske en særlig
chance for at blive ved at holde fast i
deres rødder, fordi de, som
institutionen er bygget op, næsten er
synonym med rødderne." Dronning
Margrethe om monarkiet i samtale med
Anne Wolden-Ræthinge (Ninka) gengivet i
bogen "En familie og dens dronning",
Aschenhoug, 1996. |
|
.
Dronningens opgave er først og fremmest at
repræsentere landet udadtil og være samlingspunkt
indadtil - nytårstalen om noget samler hele
nationen.
Dronningens er kendt i og uden for landets grænser for
sine kunstneriske evner fx malerier, découpager,
scenografi, bogillustrationer (under pseudonymet
Ingahild Grathmer, fx Tolkien "Ringenes Herre",
1977) oversættelser og broderier fx messehagler.
Se julemærker udført af HM
Dronningen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
